Kort Nyt

Pædofiljægere bankede på døren - 23-årig anholdt for at dele adresse

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den anholdte menes at have delt adressen på en person, han mente var pædofil, på et socialt medie.

Den 20. Juli klokken 23.13 modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om, tre personer der var mødt op på en adresse i Vesthimmerland Kommune og spurgt efter en navngiven mand. 

De tre personer opførte sig meget truende og tilkendegav samtidig, at de ledte efter manden, fordi han angiveligt skulle være pædofil.

- Beboeren på adressen måtte med sit sundhedskort bevise, at han ikke var den mand, som de tre mænd ledte efter, forklarer Mikkel Brügmann, der er politikommissær ved Nordjyllands Politi.

Efterfølgende er en 23-årig blevet anholdt for at have delt mandens adresse i grupper på sociale medier. 

Politiet mistænker, at det er den 23-åriges deling af oplysninger, der har ført de tre mænd til adressen i Vesthimmerland.

Stadig under efterforskning

- Vi ser med stor alvor på sagen - og vi vil gerne kraftigt understrege, at hvis man har mistanke om eller kendskab til ulovlige forhold, så skal man anmelde det til politiet, lyder det fra Mikkel Brügmann.

Torsdag mødte Nordjyllands Politi op på den 23-åriges adresse, også i Vesthimmerland Kommune. Bopælen blev ransaget, og den unge mand blev sigtet for at anstifte til trusler og vold mod den navngivne mand.

Efter afhøring blev han løsladt, da der ikke længere var grundlag for at holde på ham, men politiet opretholder fortsat sigtelserne mod ham.

Nordjyllands Politi arbejder på, at finde frem til de personer, der mødte op på adressen. 

Indbrud med skruetrækker: Efterlod såleaftryk

Kom ind med skruetrækker. Kom ud med noget meget mere værdifuldt.

Et hus på Sophie Helvigs Vej i den nordjyske by Hals blev mandag udsat for et indbrud.

Tyven forsøgte at finde vej ind i huset ved at bryde et vindue op med en skruetrækker.

Det lykkedes dog ikke. Tyven og skruetrækkeren gjorde dog i stedet endnu et forsøg ved et andet vindue, hvor indgangen blev mulig.

Tyven rodede alle rummene igennem, og skabe og skuffer stod efterfølgende åbne. På gulvet var der jord, og man kunne også se indbrudstyvens såleaftryk.

Med smykker, et smykkeskrin og et større kontantbeløb som tyvekoster fandt tyven vej ud gennem en terrassedør.

Tørstig? Mand drak af flaske med håndsæbe

Oftest når man vil slukke tørsten, drikker man noget vand eller en sodavand.

Det var dog ikke tilfældet for en mand på Nytorv i Aalborg mandag eftermiddag.

Vagtcentralen modtog en anmeldelse af manden, da han var opførte sig meget aggressivt, hvor han skubbe og slog ud efter tilfældige forbipasserende.

Derefter valgte manden at gå ind i en butik, hvor han tog en flaske håndsæbe, som han begyndte at drikke af.

Nordjyllands Politi rykkede ud til anmeldelsen, hvor manden blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Manden blev senere løsladt efter nogle timer i detentionen.

Pizzariatyve ville slet ikke have pizza

De fleste tager på pizzaria efter en velsmagende og varm pizza.

Men de ubudne gæster, der i nat besøgte et pizzaria i Dronninglund, gik efter noget helt andet. Nemlig kontanter.

Det præcise tidspunkt for indbruddet kendes ikke.

Det oplyser Lokalpolitiet Himmerland torsdag morgen.

Gennem et opbrudt vindue fandt tyvene vej ind i pizzariaet, og fandt vej til pengene.

Det lykkedes tyvene at forlade pizzariaet med kontanter.

Endnu en blæsende dag i Nordjylland

Torsdag er en rigtig efterårsdag er i vente, så husk noget varmt tøj.

Det er på med den lidt tykkere jakke og måske endda handsker i dag.

Efterårsferien byder nemlig igen på rigtigt efterårsblæsevejr.

Det fortæller TV 2 Vejr.

Især hvis du befinder dig ved kysterne, vil du kunne mærke vinden have godt fat.

Blæsevejret trækker dog også temperaturen op omkring 10 her til morgen, og senere kommer den nok endda op på 13 grader.

I aften vil regnjakken dog muligvis være det bedste bud, da der kan komme lidt nedbør.

Så skal du på tur med familien så kom afsted her til formiddag.

Tryk og hør Solvej give dagens vejrudsigt.

Vejret tre timer frem
Vejret senere