Ny formand for teknisk udvalg i Vesthimmerland: - Det bliver store sko, som skal udfyldes
Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen
Vesthimmerlands Kommune vil lukke Bofællesskabet Borgergade 6, da der mangler borgere til de ledige pladser, hvilket betyder at økonomien bliver yderligere forværret i Byen i Byen i år og næste år.
Den socialdemokratiske Anders Kjær Kristensen bliver med stor sandsynlighed ny formand for teknisk udvalg i Vesthimmerlands Kommune. Han tager over for hans netop afdøde partifælle, Uffe Bro.
Det bliver med stor sandsynlighed Anders Kjær Kristensen (S), som skal tage over på posten som formand for det tekniske udvalg i Vesthimmerlands Kommune.
Der skal findes en ny formand efter, at partifællen Uffe Bro, som har været formand for teknisk udvalg i kommunen gennem tre år, døde mellem jul og nytår.
Helt officielt besluttes det først, om Anders Kjær Kristensen skal overtage posten på et kommende ekstraordinært møde i teknisk udvalg, men i følge konstitueringsaftalen efter sidste kommunalvalg sidder Socialdemokratiet på posten. Derfor ligger det på forhånd fast, at Anders Kjær Kristensen overtage posten.
- Hvis det hele falder på plads som forventet, så bliver det da en stor opgave for mig. Heldigvis har jeg gode folk omkring mig, som har masser af erfaring, og som jeg kan læne mig lidt opad, siger Anders Kjær Kristensen.
- Men der er ingen tvivl om, at det bliver store sko, som skal udfyldes efter Uffe Bro.
På det virtuelle byrådsmøde mandag aften blev der afholdt et minut stilhed til minde og ære for Uffe Bro.