Nul indberetninger til whistleblowerordning: Er man overhovedet anonym?
Der har været nul indberetninger til ordningen efter et år.
I Vesthimmerlands Kommune skal man logge ind, hvis man vil klage over kritisable forhold. Byrådsmedlem mener ikke, ordningen er anonym.
Nul indberetninger.
Det er resultatet efter et år med whistleblowerordning i Vesthimmerlands Kommune. Enten er det et udtryk for en yderst velfungerende kommune, eller også fungerer løsningen ikke.
Sidstnævnte påstand er den, som byrådsmedlem David Rathkjen (SF) abbonerer på. For at logge ind i Vesthimmerlands Kommunes whistleblowerordning, skal man nemlig bruge NEM-id.
- Det skal være sådan, at brugeren føler sig tryg, når de laver en indberetning.
En whistleblower ordning er en måde, hvor de ansatte i en kommune anonymt kan fortælle om kritisable forhold. Det kan være alt fra overtrædelse af skattelovgivningen til grov chikane og kritisable forhold på arbejdspladsen.
Og den nuværende ordning fungerer fint, hvis man spørger kommunens borgmester.
- Medarbejderne synes, at det er den ordning, vi skal have, og byrådet har sagt, at vi gerne vil have en ordning, hvor vi kan genkende, hvor det er, vi skal løse problemet, siger borgmester Per Bach Lauersen (V).
Alternativet er en løsning, hvor man ikke skal logge ind, inden man kan fortælle om kritisable forhold. Det vilk betyde, at alle kan indberette uden log-in.
Det er den løsning David Rathkjen mener, Vesthimmerlands Kommune skal benytte sig af.
- Det er for, at man kan få en oplevelse af, at man er anonym, og at man ikke bruger noget, hvor ens direktion muligvis kan se det.
Men hvis man spørger viceborgmester Signe Nøhr (C), Er begge de omtalte løsninger problematiske.
- Det er en vigitig balance imellem at beskytte medarbejdere og samtidigt lave en ordning, hvor man som medarbejder er 100 procent tryg ved, at den er anonym.
Lige nu har alle kommunerne til fælles, at der ikke kommer særlig mange indberetning, når man ser på antallet af medarbejder.
- Der burde være mellem 50-200 om året. Det handler ikke bare om, hvorvidt man bedrager klageren og alligevel kigger login processen igennem. Det handler om, at vi siger til borgeren, at vi værdsætter dit kritiske input i stedet for at sige, du skal tage en chance. Du skal tro på os, og du klager vel ikke, fordi du har overdreven tillid til os?, spørger lektor i arbejds- og organisationspsykologi Einar Baldvin Baldursson retorisk.
Nu håber David Rathkjen bare, at byrådet vil vedtage en ny whistleblower ordning i efteråret.
- Målet med det er jo ikke, at whistlebloserordningen skal bruges mere. Men målet er, at det skal gøre en forskel og folk skal føle sig trygge. Og hjvis de har behov for at gå videre til andet end til deres tillidsrepræsentant, og ikke føler sig trygge, så skal vi jo have en mulighed for at gøre det.
Og løsningen med at logge ind, inden man kan fortælle om kritisable forhold, er der fire nordjyske kommuner, der benytter sig af.
Det er Frederikshavn, Brønderslev, Thisted og Vesthimmerlands kommuner.