Svindler ældre for tusinde kroner: Nu kommer politi med opfordring igen
Ældre bliver fortsat svindlet og franarret penge. Et fænomen, som politiet gentagne gange advarer imod.
Kontaktbedrageri eller banksvindel, kær kriminalitet har mange navne. Men nu er der kommet nyt frem i de to sager, der fik Nordjyllands Politi til at komme med en opfordring til borgerne tirsdag.
Begge sager fandt sted i Vesthimmerland Kommune.
Den første anmeldelse kom tirsdag formiddag klokken 11.30. Et ægtepar, en kvinde på 74 og en mand på 80 år, fra Løgstør, blev ringet op af en mand, der udgav sig for at være fra deres bank.
Han fortalte dem, at der var nogen, der var i gang med stjæle fra dem.
Herefter blev der sendt en anden person til deres adresse. Her fik manden udleveret både kontanter og ægteparrets dankort, som han hver hævede 10.000 kroner på.
Og det er stort set det samme, som det en 82-årig kvinde blev udsat for tirsdag formiddag i Overlade.
Politiassistent ved Himmerland Politi, Jesper Fredsgaard, fortæller, at det er det samme signalement i begge sager.
Signalment
Mand
Dansk af udseende
Dansktalende
25-30 år gammel
Spinkel af bygning
Omkring 180 cm høj
Mørkblondt mellemlangt hår
Iført beigefarvet kasket med skyggen bagud og brunt habitsæt
Sagerne er ved at blive efterforsket, og politiet er i gang med at undersøge om der er videoovervågning i området.
Læg på, hvis du er det mindste i tvivl
Hvis man har set manden ud fra signalementet, kan man kontakte Himmerlands Politi på 1-1-4.
Jesper Fredsgaard kommer på baggrund af sagerne med en klar opfordring.
- Den generelle opfordring er, at man skal være årvågen, og man må gerne sige nej, og lægge røret på, hvis man er det mindste i tvivl. lyder det fra ham.
Han opfordrer også pårørende til at tage en snak med deres familiemedlemmer, hvis de tænker, at de været udsat for den slags svindel.