Nogle kalder dem nørder - de kalder kalder sig entusiaster

Foto: Vibe Aagaard / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

De har bygget lastbiler i størrelsesforhold 1:14, som kan alt det en almindelig lastbil kan.

I denne weekend samles entusiaster fra hele landet til modelhobbymesse i Aars. Her er det nærmest kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan udstille, bygge, købe og ja.. Lege med.

Se hele indslaget herunder.


Hugo og Vera bygger løs: I den klodsede by har du 40.000 muligheder

Foto: Michael Schmidt Thomsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Forestil dig, at du kan være med til at skabe din helt egen by - det er nu muligt i kendt arkitekturcenter.

Vil du være Klods-Hans eller byggemajor?

Ja, tyg lige på den engang. Og hvis det har din interesse, kan det faktisk lade sig gøre.

Hos Utzon Center i Aalborg har de indkøbt så mange Legoklodser, at det næsten kun er fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan bygge.

- Jeg tror på, at kan du sætte to klodser sammen, så kan du skabe noget fedt herinde, hvis man giver sig tid og giver sig hen, siger Kristian Kristensen, projektleder og formidlingsarkitekt i Utzon Center.

Og nogle, der for alvor har givet sig tid, er Hugo og Vera Dehnfeld Bovbjerg på seks og otte år, der har taget turen derind med deres farmor.

- Jeg har prøvet at bygge en by, siger Hugo Dehnfeld Bovbjerg og viser sine bygninger frem.

De kreative klodser er en del af et nyt projekt hos Utzon Center, hvor man med gyldig entrébillet kan bygge løs på udvalgte dage.

Indtil videre er der frigivet 42 datoer frem til 25. maj 2025.

Fra klods til kunst

Efter flere timer i selskab med Legoklodserne, er de to søskende stadig ikke klar til at tage hjem. Men hvad er det, der gør, at de gamle plastikklodser bliver ved med at være interessante? Det er der flere svar på, mener børnene.

- Man kan bygge nærmest alting, alt der findes, siger Hugo Dehnfeld Bovbjerg.

Og hans søster har da også en mening om det.

- Hvis man har lavet noget forkert, kan man bare lave det om, og man kan nærmest lave alle ting, for eksempel bomber, mænd og dobbeltdækkersofaer, siger Vera Dehnfeld Bovbjerg.

Man kan bygge nærmest alting, alt der findes

Hugo Dehnfeld Bovbjerg, 6 år

Om du vil lave en bombe, mand, dobbeltdækkersofa eller noget helt fjerde, er der klodser nok. Med mere end 40.000 hvide Legoklodser kan man skabe det meste.

- Legoklodsen er noget alle er bekendt med, om du er tre år eller 77 år gammel. Det er helt intuitivt, hvordan du skal bygge med den, siger Kristian Kristensen, projektleder og formidlingsarkitekt i Utzon Center.

Selvom de hvide Legoklodser er omdrejningspunktet i den klodsede by, indbyder Utzon Center til mere. Du kan nemlig få 3D-scannet din bygning og opleve den gennem virtual reality-briller i Minecraft.

- Tanken er at lære at lege og forstå, hvad målestok og skala egentlig betyder. Det er vildt abstrakte begreber, men et ret vigtigt redskab i arkitektens værktøjskasse, siger Kristian Kristensen.

Villads Winter Müller var også et smut forbi Utzon Center mandag og oplevede sin bygning gennem virtual reality brillerne.

Flere tusinde besøgende - Det er som ringe i vandet

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Eat Out er ovre for denne gang. Det er syvende gang MigogAalborg har afholdt arrangementet, denne gang i samarbejde med 25 Aalborgensiske restauranter.

En af de restaurantejere, der har deltaget, er Anne Menéndez. Hun er ejer af blandt andet restauranterne Menéndez, Le Garcon og Nam. Både Nam og Menéndez har deltaget flere gange. Dette års Aalborg Eat Out er det første for Le Garcon. Og det er ikke uden grund at de tre restauranter er med.

- Det skaber noget liv i de her dage, som ellers godt kan være lidt stille. Her i Januar og februar er normalt ikke en tid, hvor vi har så travlt.

14.000 har været på besøg

Michael Qureshi, stifter af MigogAalborg, og initiativtager på Aalborg Eat Out, fortæller at restauranterne får en hjælpende hånd af at deltage i arrangementet

- Det er et faktum at restauranterne i Aalborg har udfordringer med at få fyldt op i hverdagene. Vi sikrer, at majoriteten af de deltagende restauranter er fyldte alle dage i de to uger.

Ifølge tal fra MigogAalborg, så har der været hele 14.000 restaurantbesøgende på de to uger.

Anne Menendez kan også mærke den stigende interesse i disse to uger.

- Vi har haft omkring 1700 igennem på Nam på de to uger, 1100 på Menéndes og 1500 på Le Garcon på de her to uger. Så mange vil vi ikke have haft igennem normalt på den tid.

Det er nødvendigvis ikke Aalborg Eat Out, der gør, at restauranterne kan løbe rundt, men Anne Menendez fortæller, at det er en smagsprøve for de besøgende.

 Hun estimerer, at omkring 50 procent af de besøgende kommer tilbage på et senere tidspunkt for at prøve den fulde oplevelse på en af hendes restauranter. En tendens, som Michael Qureshi også lægger mærke til.

- Det giver gengangere. Folk kommer retur på de her restauranter, eller de anbefaler dem til andre. Det er som ringe i vandet.

Anne Menendez understreger også, at arrangementet giver økonomisk mening for hende at deltage i.

Der er Aalborg Eat Out to gange om året.


Kø-kaos opklaret: Derfor sad bilerne fast i timevis

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En menneskelig fejl var skyld i de store forsinkelser for bilisterne i Friis.

Lige siden lørdagens store kø-kaos i parkeringskælderen under Friis Shoppingcenter i Aalborg har Aalborg Kommune gravet i, hvad det kunne skyldes.

Opklaringsarbejdet er nu slut.

Det viser sig, at der var tale om en menneskelig fejl hos en ansat i Friis Shoppingcenter.

- Center Manager i Friis, Niels Adolfsen, havde bedt en ansat i Friis Shoppingcenter om at gå ned og ændre signalprogrammet. Friis har en nøgle, så de selv kan foretage manuelt programskifte efter en manual. Desværre foretog den ansatte en fejlbetjening, så signalanlægget kørte et forkert program, som havde modsat virkning og prioriterede indkørsel fremfor udkørsel af p-anlægget, oplyser Aalborg Kommune.

Det afslører signalanlæggets logbog.

Lyskrydset lukkede kun tre-fire bilister igennem lysreguleringen ad gangen. Og det gav timelange køer for de handlende på vej ud af parkeringskælderen.

Ikke en teknisk fejl

For at forstå hvordan fejlen med lysreguleringen kunne opstå, skal vi dykke dybere ned i teknikken.

Forvaltningsgrenchef i By og Land Mette Skamris Holm forklarer nærmere:

- Af vores log på signalanlægget fremgår det, at en person, der har en nøgle, har været i styreskabet ved Friis og skiftet program manuelt kl. 14.07 lørdag eftermiddag. Aalborg Kommune blev kontaktet lørdag eftermiddag kl. 17 af Nordjyllands Politi, og vi fik med det samme rekvireret en tekniker, der kl. 17.13 fik signalprogrammet tilbage i rette spor, lyder det fra forvaltningschefen.

Det er ikke første gang, Friis Shoppingcenter har haft udfordringer med lange ventetider for bilister.

Her har der dog været tale om tekniske fejl, som skyldtes indstillinger i programmet.

- De fejl er blevet rettet, og har derfor ikke kunnet forekomme igen, forsikrer Mette Skamris Holm.

Tirsdagen mødes repræsentanter fra By og Land hos Aalborg Kommune med medarbejdere fra Friis, hvor det skal aftales, hvordan lignende kø-kaos kan undgås fremover.  


Entusiaster graver Nordjyllands længste rute i skovbunden

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Dronninglund Storskov Sporlaug er i gang med arbejdet til en 22 kilometer lang MTB-rute.

Dronninglund Storskov er velbesøgt, men på skovens stier er de forskellige gæster glade over, at arbejdet til en ny mountainbike spor er gået i gang.

Det betyder nemlig, at de fartglade cyklister kommer lidt væk fra skovens mere rolige gæster.

- Folk vi taler med er meget positive over det. For så er vi fri for, at nogen bliver forskrækkede, når vi kommer forbi, fortæller Niels Koch, der er formand for Dronninglund Storskov Sporlaug.

Han arbejder ihærdigt sammen med Aalborg Trailbuilders for at få udformet stien gennem skoven, og indtil videre er ruten seks kilometer lang.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

- Det er gået rigtig godt, og vi har haft mange frivillige og de er flinke til at stille med maskiner; folk møder op med alt muligt. Det er virkelig fedt at folk er så engagerede i det. Det er tanken, at folk får ejerskab i det. Så behandler man det pænere selv, forklarer Niels Koch.

Han forventer, at de er færdige med ruten en gang i sensommeren 2026. Og ruten er budgetteret med at koste 1,5 millioner kroner.

Indtil videre er en del af midlerne samlet ind fra fonde og en slat fra Brønderslev Kommune. Dertil kommer det, at mountainbikerne i klubben betaler 200 kroner i årligt contingent for at køre på banen.

Ruten kommer til at have en del signinger, og Niels Koch forventer den når op på 700-800 højdemeter. Ruten starter ved Sømosen. Når ruten star færdig kommer man gennem både løbskov, nåleskov, mose og højdedrag og nogle steder rene naturspor som forarbejdes meget lidt.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Efter kaos og politianmeldelser: Nu skal eks-håndboldirektør hjælpe ishockeyklub

Foto: TV2 Nord

Aalborg Pirates

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

1. december sidste år tiltrådte 38-årige Martin Grønning som ny direktør for Aalborg Pirates, efter den tidligere direktør Lars Laursen blev hjemsendt og efterfølgende politianmeldt for besvigelser og dokumentfalsk i forbindelse med klubbens budget og regnskab. 

- Han ved meget lidt om ishockey. Til gengæld ved han rigtig meget om at drive virksomheder og udtænke underholdende koncepter, lød det dengang ved offentliggørelsen.

Nu godt to måneder senere har den nye direktør sat sit præg på organisationen. Aalborg Pirates omrokerer nemlig, og det betyder både goddag og farvel til ansatte i klubben.

Tidligere håndbold-direktør hentes

Klubben henter nemlig Anita Lilholt, der tidligere har haft både bestyrelses- og direktørposter i EH Aalborg.

- At få Anita med ombord er et scoop for klubben. Hendes erfaring med kommerciel udvikling og stærke netværk vil være en uvurderlig ressource i vores bestræbelser på at styrke Aalborg Pirates både sportsligt og økonomisk, udtaler bestyrelsesformand Morten Fals.

Anita Lilholt vil ifølge klubben spille en central rolle i sparring med bestyrelsen, åbning af nye døre for salgsteamet samt udvikling af partnerskaber. Dog står der ikke, hvad hendes officielle titel vil være.

Ny organisationsstruktur

Martin Grønning – CEO
Har det overordnede ansvar for forretningsudvikling og vækst samt strategiske partnerskaber.

Peter Lauritsen – Head of Responsible Partnerships
Har strategisk ansvar for CSR, ESG og partnerskabet med foreningen Cool East. Han driver klubbens samfundsengagement og bæredygtige initiativer med fokus på at skabe langsigtet værdi og stærkere relationer mellem sponsorer, erhvervsliv og lokalsamfund.

Nick Svendsen – Head of Sales & Partnerships
Efter syv sæsoner hos Aalborg Pirates har Nick opbygget en dyb forståelse for klubben og dens samarbejdspartnere. Han får nu ansvaret for at udvikle og styrke vores salgs- og kommercielle aktiviteter.

Ditte Hansen – Operations Manager
Ditte overtager Nicks administrative opgaver og får ansvaret for integrationen af vores CSR- og ESG-aktiviteter. Dette sikrer, at vores initiativer bliver en naturlig del af vores daglige drift – fra bodhåndtering til koordinering af frivillige og Fritidshelte-projektet.

Thomas Simonsen – Head of Brand & Events
Fortsætter i sin nuværende rolle, nu med en tydeligere brand- og eventfokuseret titel.

Ronny Larsen – General Manager (Sportschef)
Fortsætter med fokus på talentudvikling og sportslige resultater.

Sebastian Ehlers – Sales & Relationship Manager
Viderefører sin rolle med et stærkere fokus på partnerpleje og netværksudvikling.

Kilde: Aalborg Pirates.

Farvel til salgschef

I samme omstrukturering har klubben desuden valgt at sige farvel til salgschef, Martin Dellgren, der dog vil være i klubben indtil udgangen af april. 

Derudover har ansatte i klubben desuden byttet administrative opgaver med hinanden.

Også Pirates-spiller Sebastian Ehlers er fortsat at finde i klubbens administration. Han skal viderefører sin rolle som Sales- og Relationship manager.