Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.

- Det er under al kritik.

Sådan lyder det prompte fra Christina Jensen. Hendes 79-årige far Kaj Jensen er én af de patienter, der er tilknyttet Lægehuset Sæbygårdvej i Sæby, og som onsdag i næste uge skal søge læge på ny.

Problemet er, at hendes far er fritaget for MitID.

- Han har ikke prædikatet som senil, men han er tæt på. Så han har brug for min hjælp, siger datteren.

Hun frygter derfor, at han og flere andre som ham bliver tilsidesat, når der 27. november klokken 9.00 åbnes op for, at lægehusets cirka 4850 patienter får mulighed for at søge ny eller eksisterende læge.

Det sker, fordi lægehuset på grund af lægemangel reducerer antallet af patienter til 4000. Patient-pladserne vil blive fordelt efter 'først til mølle'-princippet.

- Så kommer alle dem uden MitID bag i køen. De er jo fuldstændig på Herrens mark de her mennesker. Der er mange rigtig svage mennesker, som ikke kan få samme hjælp, som jeg kan give min far, siger Christina Jensen.

Og det kan i værste fald betyde, at hendes far komme til at få langt til læge og skal have hjælp med transport, lyder bekymringen.

Kan ringe ind

Men det maner chef for Center for Kultur og Borgerservice i Frederikshavn Kommune, Steen Lindgaard, til jorden. De patienter, der er frataget for MitID, kan nemlig ringe ind og ordne sagen.

- Alle patienter i lægehuset har modtaget information fra Region Nordjylland om, at man kan kontakte kommunen telefonisk, hvis man ikke er i stand til at lave lægeskift digitalt, skriver han i en mail til TV2 Nord.

Har ikke fået besked

Det er gode nyheder for Christina Jensen, der ellers har fået flere forskellige ting at vide, når hun har ringet til kommunens borgerservice om sagen.

Her fik hun i første omgang at vide, at hendes far skulle møde fysisk op på borgerservice i Sæby 28. november, altså dagen efter, der var åbnet digitalt op for lægesøgningen.

I anden omgang har hun dog også fået at vide, at hun kan få håndteret hendes fars lægevalg over telefonen 27. november.

Men den besked har de altså ikke fået andre steder.

- Jeg har været forbi min fars postkasse her til morgen, der lå ikke noget, så det var heldigt, at jeg ringede igen, siger hun.

Steen Lindgaard vil ikke kommentere på den konkrete sag, men har sendt TV2 Nord det pågældende brev, borgerne skulle have modtaget fra Region Nordjylland og lægehuset. Til dem uden MitID skulle beskeden ligge i form af et fysisk brev i deres postkasse.

Steen Lindgaard lover samtidig, at borgerservice sidder fuldstændig klar til at hjælpe, når telefonerne åbner klokken 9.00 den 27. november.

- Frederikshavn Kommune har indsat ekstra ressourcer til at håndtere ekstraordinært mange opkald, og der er afsat ekstra ressourcer til sagsbehandlingen for de borgere, der ikke har MitID, lover han.