Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lukkede efterskoler: - Vi går glip af fællesskabet og sammenholdet

Det er mere end 1,5 måned siden, at landets efterskoleelever blev sendt hjem foran skærmen til online undervisning. Nu er det på tide at åbne efterskolerne igen, lyder det fra en elev på Ranum Efterskole.

I sommer flyttede Ida Marie Hedetoft Madsen ind på Ranum Efterskole sammen med 450 andre unge fra hele landet. Hun havde glædet sig til at begynde på efterskole, og det første halvår har bestemt ikke skuffet hende.

- Det var en virkelig god tid, og jeg lærte mange nye at kende, og alt var nyt og spændende. Jeg lærte også mig selv at kende og fik lige pludselig ansvar for, hvornår jeg skulle gå i seng for at være frisk til dagen efter. Det, synes jeg, var fedt, siger Ida Marie Hedetoft Madsen, der er elev på surf-linjen på Ranum Efterskole College.

Men i december gik hun på juleferie og fik ikke lov at komme tilbage efter ferien på grund af coronanedlukningen. I mere end 1,5 måned har landets efterskoler været lukket ned, og eleverne sidder i stedet hjemme hos deres forældre og får undervisning online.

- Det var lidt af en mavepuster, og jeg blev ret ked af det, for jeg havde glædet mig til at se mine venner igen. Jeg blev trist og frustreret, og jeg synes, det er nederen at skulle have virtuel undervisning, siger Ida Marie Hedetoft Madsen.

- Vi går glip af efterskoleåret

I weekenden fik den 17-årige efterskoleelev et læserbrev i Jyllands-Posten. Her skriver hun direkte til Mette Frederiksen, Søren Brostrøm og Magnus Heunicke, fordi hun vil have efterskolerne åbnet igen.

- Vi går glip af vores efterskoleår med vores venner og vores lærer, og det, der skulle have været et afbræk efter 9. klasse, siger hun.

Hun mener, at det kan lade sig gøre at åbne efterskolerne forsvarligt igen, hvis eleverne bliver på skolen og ikke tager hjem til deres familier i weekenden. Ligesom det var tilfældet, da Nordjylland var lukket ned i november.

- Hvis man kunne lave en boble, hvor lærere bliver hurtigtestet, og vi blev testet to gange, inden vi kom på skolen, så alle er sikre på, at de er coronafrie, siger Ida Marie Hedetoft Madsen.

Havde håbet på genåbning

På Ranum Efterskole College er der næsten tomt. Der er stadig ansatte og en flok udenlandske elever, der ikke kan komme hjem i denne tid, men størstedelen af skolens 450 elever er hjemme hos deres familier.

- Vi havde håbet, at de kunne komme tilbage her i starten af februar, så det er ret trist. Vi har et håb om, at der kommer noget ræson ind i forhandlingerne med de forskellige partier, så der kan laves retningslinjer, der gør, at eleverne hurtigst muligt kan komme tilbage igen, siger Olav Storm, der er rektor på Ranum Efterskole College.

Han er glad for at høre, at eleverne ønsker at komme tilbage til skolen igen, for det er ikke det samme med en efterskole uden elever. Han glæder sig også over, at Ida Marie har skrevet et læserbrev for at råbe politikerne op.

- Det er fantastisk, at eleverne bruger vores demokrati og bruger deres stemme. Det, at stå frem foran andre og sige, at nu har vi en situation, hvor vi gerne vil tages alvorligt, og hvor vi gerne vil lyttes til, det synes jeg er fantastisk. Det er en god læring i livet, siger Olav Storm.

Besøg hos alle elever

Efterskolen har forsøgt at genskabe lidt af efterskoleånden ved blandt andet at tage rundt til alle elever med en pose med forskellige ting, der skal minde eleverne om Ranum Efterskole. Lærerne brugte tre dage på at nå rundt til alle afkroge af Danmark.

- Det betyder rigtig meget, at man kan mærke, at efterskolen ikke bare glemmer os, selvom vi sidder hjemme, siger Ida Marie Hedetoft Madsen.

Herunder kan du se, hvordan det så ud, da Ranum Efterskole overraskede eleverne:

Hun ved ikke, hvornår hun kan vende tilbage til hverdagen med 6-mands-værelse på Ranum Efterskole College og fysisk undervisning, men der er flere ting, hun glæder sig til, når dagen kommer:

- Jeg glæder mig til at se mit værelse igen og min familiegruppe og generelt bare at se alle de venner, jeg ikke har set længe og lærerne, siger hun med et smil.

TV2 Nord har forsøgt at få en kommentar fra undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), men hun har ikke haft mulighed for at stille op til interview i dag.


Sex-workshop: - Jeg håber at komme lidt tættere på min partner

Vi skal være bedre til at tale om sex- og seksualitet. Det mener det nordjyske firma, Zandora, som tirsdag aften holdt en sex-positiv workshop i Aalborg. TV2 Nords reporter Nicolai Porskrog var til stede til arrangementet.

Se hvordan det forløb i videoen herover.


Kovending: Aflysning af stort sportsstævne afblæst

Foto: Mogens Jørgensen / TV2 Nord

Deltagerne ved Ungdomslegene samlet i Vestre Fjordpark.

Da Aalborg Kommune for knap to måneder siden forhandlede budgettet for 2025 på plads, var der tilsyneladende ikke råd til at afholde Ungdomslegene i Aalborg den kommende sommer.

Efter et byrådsmøde mandag står det nu klart, at Ungdomslegene alligevel vil blive afholdt i Aalborg 29. juli til 3. august 2025. Og det glæder foreningen Samvirkende Idrætsforeninger i Aalborg (SIFA).

- Det er utrolig dejligt, at politikerne har ombestemt sig, og så er vi jo glade for, at vi ikke bryder traditionen på 50-året, og nu i stedet for kan fejre det, lyder det fra Ole Nielsen, der er formand i SIFA.

Ungdomslegene fandt sted for første gang i 1975, hvor Aalborg var værtsby. Ligesom OL bliver Ungdomslegene afholdt hvert fjerde år, men grundet corona var der ikke noget stævne i 2023.

Det er Aalborg og venskabsbyerne Lancaster i England, Almere i Holland og Rendsburg i Tyskland, der på skift har afholdt stævnerne. Men det er ikke kun fra de byer, at deltagerne kommer fra. Da stævnet sidst blev afholdt i 2019, med Aalborg som værtsby, var der deltagere fra 19 byer.

Håbet er, at man kan tiltrække 1000 deltagere. Det er Vestre Fjordpark og Aalborg Vestby, der vil være base for Ungdomslegene, mens stævnerne vil foregå rundt omkring i byen.


Vinterens første sne kan være faldet - og der er mere i vente

Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Den første sne ser ud til at være faldet i Skagen, og der er flere snebyger på vej ind over Nordjylland.

Det oplyser TV2's meteorolog Peter Tanev.

Kent Bandholm Hansen har tirsdag aften sendt et billede til TV2 fra sin matrikel i Skagen.

Vinterens første sne ser ud til at være faldet, og det skete længst mod nord i Skagen, hvor billedet er fra. Foto: Kent Bandholm Hansen / Seerfoto

Det er dog ifølge Peter Tanev svært at se på billederne, om det er snehagl, og er det tilfældet, så kan vi ikke 100 procent kalde det sæsonens første sne.

Hvis det er sne, så er det ifølge TV2 faldet cirka ni dage senere end vanligt.

Allerede klokken 20:48 bebudede Peter Tanev, at der de næste timer meget vel kunne falde sne flere steder i Nordjylland.

Her var der observeret torden tæt på Skagen, og i den forbindelse lød det:

- Når bygerne er med torden, er det typisk også en indikation på, at de er kraftige. Vi må derfor forvente, at der de næste timer kan være kraftige snebyger, der rammer den nordlige del af Jylland, siger han og tilføjer:

- Der er også ved at blive dannet en række byger i Kattegat, og det er ikke umuligt, at de også vil udvikle sig til tordenbyger.

Temperaturen ligger i øjeblikket omkring frysepunktet mange steder i det nordjyske.


Jubel hos forskere: Fossil af 55 millioner år gammel ørentvist fundet på Mors

Foto: TVMidtVest

Et knap to centimeter langt fossil af en ørentvist har vakt stor glæde blandt forskere. Nu er ørentvisten registreret som art og opkaldt efter finderen.

Der var en, der fandt den. En der syntes, den var spændende. En der fik en åbenbaring. En der gerne ville studere den nærmere, og en der var med på den.

Sådan gik det til, at fire forskere for nylig kunne udgive en artikel i et internationalt, videnskabeligt tidsskrift. En artikel med en beskrivelse af en fossil ørentvist, som viste sig at afvige fra den type, vi kender i herhjemme i dag.

- Det betyder meget for vores arbejdsglæde. Det er dejligt, hver gang det sker, og det er også noget der bliver kigget på, når museerne og vores forskning skal bedømmes, siger Jan Audun Rasmussen, der er museumsinspektør og forsker på Museum Mors.

Helt ny art

Fossilet af den 55 millioner år gamle ørentvist blev fundet i moleret på Mors af fossiljæger og museumsinspektør, Henrik Madsen for nogle år siden.

- Jeg var med det samme klar over, at her var der tale om en helt ny art, fortæller Henrik Madsen, der har set og studeret tusindvis af fossiler gennem årene.

Han fandt den ved Ejerslev på Mors, og efter at han havde behandlet den, landede den under kollegaen Jan Audun Rasmussens mikroskop.

- Det var et af den første fossiler, jeg begyndte at kigge på, da jeg kom til museet, for vi kunne godt se, at den var spændende, forklarer Jan Audun Rasmusen, der er museumsinspektør og forsker på Museum Mors.

Han tegnede ørentvisten op, og allierede sig blandt andre med seniorforsker Thomas Simonsen på Naturhistorisk Museum i Aarhus. 

Da han fik danekræet under mikroskop, fik han noget, der nok nærmest kan betegnes som en åbenbaring, da han kunne konstatere, at ørentvisten havde en slags plade, der stak ud fra ryggen mellem klosaksene. Det har ingen hjemmehørende ørentvist.

Ørentvist-fossilet viste sig at være i familie med en art, der i dag lever i Indien, Afrika Sydøstasien og Australien. Det er det første fossile eksemplar, der er fundet i verden, men det kommer ikke bag på forskerne, at den levede her for 55 millioner år siden. 

- Dengang var der subtropiske forhold i havet over det nuværende Danmark. Her var over 30 grader, så det er ikke underligt, at den varmeelskende ørntvist har levet her, fortæller Jan Audun Rasmussen fra Museum Mors.

Efter at arten nu er blevet beskrevet i detaljer af fire forskere og udgivet i tidsskriftet Palaeoentomology, er den officielt registreret som art.

Opkaldt efter finder

Ørentvisten er knap to centimeter lang, og har fået navnet Apachyus Madseni. Opkaldt efter Henrik Madsen, der fandt den i de 55 millioner år gamle moleraflejringer.

 - Det er jo sådan noget, der giver mit arbejde mening, så det ikke kun er straffearbejde at gå rundt og hakke med en hammer, siger Henrik Madsen, der også indrømmer, at han er en smule stolt over, at hans navn nu bliver foreviget gennem et fossil - i øvrigt for ottende gang.

Ørentvisten bliver udstillet på Fossil- og molermuseet på Mors, når museet åbner til påske.


Afgørelsens time: Her er der kampvalg for første gang i 40 år

Foto: Niels Clemmensen, Aalborg Stift

Selvom det amerikanske valg er slut, er det ikke slut med valg for i år - og dagens valg er nærmest historisk.

- Sidste gang var for 40 år siden.

Det fortæller Ole Henrik Jensen, som er formand for valgbestyrelsen i Frederikshavn Sogns Menighedsråd.

Tirsdag afholdes nemlig kampvalg til menighedsrådet i Frederikshavn Sogn, og det er altså ifølge valgbestyrelsesformanden næsten et halvt århundrede siden sidst.

I september blev der afholdt valgforsamling, hvor man ved et møde i stil med en generalforsamling valgte de opstillede kandidater.

Når det dog sker, at man ikke er enig med det indvalgte menighedsråd, kan man stille op med en ny liste, som kræver, at der afholdes et afstemningsvalg mellem listerne. Og det er det, der sker i dag i Frederikshavn Sogn og otte andre menighedsråd på landsplan herunder også Sankt Catharinæ Sogns Menighedsråd i Hjørring Kommune.

Skal have fat i yngre generationer

Iben Ørnbøll Østergaard Jørgensen har efter menighedsrådsvalget i Frederikshavn Sogn valgt at opstille med en ny liste med hendes navn på og har 11 stillere eller støttere.

- Iben er en ung kvinde, og jeg tænker, det er altid godt med yngre kræfter, siger Channie Sofie Julianna Pedersen, som er en af de 11 stillere.

Og for at få fat i den del af menigheden, som ikke i samme grad har været vant til at komme i kirken andet end til højtider.

- Den måde yngre tænker på, kan måske være med til at bidrage til, at man måske kan få grebet fat i en anden generation, som ikke er vokset op med kirke, siger stilleren.

Selvom Channie Sofie Julianna Pedersen selv ikke er vokset op med kirke i andre forbindelser end til højtiderne, synes hun stadig, kirken er vigtig at have og mener ikke, at den bliver brugt nok.

- Iben er en handlekraftig ung kvinde, som har masser af idéer og brænder for det, hun laver. Jeg kan kun se en masse plusser ved hende som menneske i den her henseende, siger Channie Sofie Julianna Pedersen.

Ole Henrik Jensen har siddet i menighedsrådet i tolv år, men om han skal det i fremtiden, må valget tirsdag aften vise.

Borgerne har fået tilsendt valgkort på E-Boks, og afstemningen forløber fra 9.00 til 20.00 i dag i sognehuset. Herefter vil stemmerne blive talt op.