Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Judy lever med kroniske smerter og venter på en ny lever, alligevel fik hun afslag på en seniorpension

Selvom lægen har vurderet, at Judy Blindbæk Christensen ikke kan arbejde mere end 15 timer om ugen, så vil ATP ikke godkende hende til en seniorpension.

63-årige Judy Blindbæk Christensen fra Komdrup ved Kongerslev er for rask til seniorpension, selvom hun lider af både slidgigt og stærke smerter, fordi hendes lever er ved at give op.

Alligevel mener ATP, at hun er i stand til at passe et arbejde i over 15 timer, hvis hun får sin levertransplantation. Hun er både rystet og vred over afgørelsen.

- Jeg synes simpelthen ikke det kan passe, når man har passet sit arbejde i så mange år, at man så får så dårlig en behandling. Jeg har aldrig fået en uddannelse, så jeg har altid haft hårdt fysisk arbejde, som har givet mig slidtgigt i begge hænder og i min ryg. Mine skuldre har det heller ikke for godt, siger Judy Blindbæk Christensen.

Kollapsede på arbejde

Hun anede ikke, at hun var alvorligt syg, før hun en dag kollapsede på sit arbejde, mens hun gjorde rent på en skole. Da hun blev indlagt, og en uge senere var beskeden fra lægerne klar.

- Det var alvorligt. Jeg skulle have en ny lever og forsøge at indstille mig på, hvordan jeg kunne klare det, forklarer Judy Blindbæk Christensen.

Det er ubehageligt, og jeg er nervøs hver gang telefonen ringer

Judy Blindbæk Christensen

Hendes fagforening anbefalede derfor, at hun søgte seniorpension, og ifølge socialrådgiver hod 3F Aalborg Dennis Lillebæk opfylder hun alle krav for at få den.

- Seniorpensionen blev netop lavet til en som Judy Blindbæk Christensen. Hun har ikke fået en fair behandling, så derfor har vi anket afgørelsen til Ankestyrelsen, pointerer Dennis Lillebæk.

Se inslaget med Judy Blindbæk Christensen herunder:

Har strammet kriterierne 

3F har tidligere rost lovgivningen omkring seniorpension, men efter at ATP har overtaget forvaltningen af loven, er der kommet markant flere afslag. 

Formand for 3F Aalborg Allan Busk mener derfor, at politikerne svigter i sagen.

- Vi oplever det som om, at embedsmændene har strammet kriterierne for at få seniorpensionen, men loven er den samme som før, så jeg håber at politikerne tager affære, siger Allan Busk.

Seniorpensionen blev i sin skabt blandt andet for at ældre og nedslidte på arbejdsmarkedet  kunne undgå en opslidende sagsbehandling med arbejdsprøvninger og truslen om at komme på kontanthjælp, men Judy Blindbæk Christensen sidder lige nu og frygter begge dele.

- Det er ubehageligt, og jeg er nervøs hver gang telefonen ringer, for det kan jo være Rigshospitalet, der vil fortælle, at de har en ny lever til mig. Det er forfærdeligt også at skulle bekymre sig om sin økonomi, så det har jeg valgt helt at glemme, siger Judy Blindbæk Christensen.

Kan ikke arbejde mere end 15 timer

Ifølge socialrådgiver Dennis Lillebæk har Judy Blindbæk Christensens egen læge vurderet, at hun aldrig bliver i stand til at arbejde mere end 15 timer om ugen, uanset om hun får en levertransplantation eller ej. 

Men lægen har også vurderet, at Judy Blindbæk Christensen vil få et bedre funktionsniveau efter en transplantation. Og netop den vurdering har ATP angivet som grund til, at hun ikke bør få seniorpension.

- Afgørelsen er uretfærdig. Det tror jeg alle, som kender Judy Blindbæk Christensens sag, synes. Jeg forventer, at Ankestyrelsen vil give os (3F) medhold og tildele hende pension, siger Dennis Lillebæk

Judy Blindbæk Christensen forsøger at tage sin situation i strakt arm, men det piner hende, at familien er mindst ligeså bekymrede, som hun selv.

- Det påvirker dem alle sammen. De er jo lige så spændte på, om det går godt, og det ved vi jo ikke, om det gør. Det kan være, jeg ikke er her mere, når operationen er overstået, pointerer Judy Blindbæk Christensen.

Nordjysk politiker vil tage sagen videre

Den nordjyske folketingspolitiker Bjarne Laustsen (S) har fået øjne op for Judy Blindbæk Christensens sag, og det er noget, som han vil tage med sig på arbejde. 

- Jeg vil samlet set foreligge den her sag for ministeren, når vi alligevel skal snakke om det, konstaterer han. 

Udfra de oplysninger, der er omkring Judy Blindbæk Christensen, mener han nemlig, at det ikke er okay, at en kvinde som hende ikke kan få seniorpension. 

- Som jeg lige kan se det, opfylder hun jo betingelserne, selvom hun sandsynligvis får det bedre med en ny lever. Men der er lang ventetid, og hvordan vil det komme til at være? Samtidig nærmer hun sig jo også pensionsalderen, så det er også et spørgsmål om, hvor længe man kan pine folk, fortæller Bjarne Laustsen. 

Vi oplever det som om, at embedsmændene har strammet kriterierne for at få seniorpensionen, men loven er den samme som før

Allan Busk, Formand for 3F Aalborg

Og netop Judy Blindbæk Christensens sygdom og alder burde give hende en fordel ifølge folketingspolitikeren. 

- Når man har haft et langt og hårdt arbejdsliv, så synes jeg faktisk, det er fair, at man de sidste år inden pensionsalderen kan trække sig tilbage, så kommer sygdommen her oveni, som gør, at Judy går og venter på en ny lever, og det, synes jeg, skal komme patienten her til gode, konstaterer han. 

Se interviewet med Bjarne Laustsen herunder:


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.