Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Judy lever med kroniske smerter og venter på en ny lever, alligevel fik hun afslag på en seniorpension

Selvom lægen har vurderet, at Judy Blindbæk Christensen ikke kan arbejde mere end 15 timer om ugen, så vil ATP ikke godkende hende til en seniorpension.

63-årige Judy Blindbæk Christensen fra Komdrup ved Kongerslev er for rask til seniorpension, selvom hun lider af både slidgigt og stærke smerter, fordi hendes lever er ved at give op.

Alligevel mener ATP, at hun er i stand til at passe et arbejde i over 15 timer, hvis hun får sin levertransplantation. Hun er både rystet og vred over afgørelsen.

- Jeg synes simpelthen ikke det kan passe, når man har passet sit arbejde i så mange år, at man så får så dårlig en behandling. Jeg har aldrig fået en uddannelse, så jeg har altid haft hårdt fysisk arbejde, som har givet mig slidtgigt i begge hænder og i min ryg. Mine skuldre har det heller ikke for godt, siger Judy Blindbæk Christensen.

Kollapsede på arbejde

Hun anede ikke, at hun var alvorligt syg, før hun en dag kollapsede på sit arbejde, mens hun gjorde rent på en skole. Da hun blev indlagt, og en uge senere var beskeden fra lægerne klar.

- Det var alvorligt. Jeg skulle have en ny lever og forsøge at indstille mig på, hvordan jeg kunne klare det, forklarer Judy Blindbæk Christensen.

Det er ubehageligt, og jeg er nervøs hver gang telefonen ringer

Judy Blindbæk Christensen

Hendes fagforening anbefalede derfor, at hun søgte seniorpension, og ifølge socialrådgiver hod 3F Aalborg Dennis Lillebæk opfylder hun alle krav for at få den.

- Seniorpensionen blev netop lavet til en som Judy Blindbæk Christensen. Hun har ikke fået en fair behandling, så derfor har vi anket afgørelsen til Ankestyrelsen, pointerer Dennis Lillebæk.

Se inslaget med Judy Blindbæk Christensen herunder:

Har strammet kriterierne 

3F har tidligere rost lovgivningen omkring seniorpension, men efter at ATP har overtaget forvaltningen af loven, er der kommet markant flere afslag. 

Formand for 3F Aalborg Allan Busk mener derfor, at politikerne svigter i sagen.

- Vi oplever det som om, at embedsmændene har strammet kriterierne for at få seniorpensionen, men loven er den samme som før, så jeg håber at politikerne tager affære, siger Allan Busk.

Seniorpensionen blev i sin skabt blandt andet for at ældre og nedslidte på arbejdsmarkedet  kunne undgå en opslidende sagsbehandling med arbejdsprøvninger og truslen om at komme på kontanthjælp, men Judy Blindbæk Christensen sidder lige nu og frygter begge dele.

- Det er ubehageligt, og jeg er nervøs hver gang telefonen ringer, for det kan jo være Rigshospitalet, der vil fortælle, at de har en ny lever til mig. Det er forfærdeligt også at skulle bekymre sig om sin økonomi, så det har jeg valgt helt at glemme, siger Judy Blindbæk Christensen.

Kan ikke arbejde mere end 15 timer

Ifølge socialrådgiver Dennis Lillebæk har Judy Blindbæk Christensens egen læge vurderet, at hun aldrig bliver i stand til at arbejde mere end 15 timer om ugen, uanset om hun får en levertransplantation eller ej. 

Men lægen har også vurderet, at Judy Blindbæk Christensen vil få et bedre funktionsniveau efter en transplantation. Og netop den vurdering har ATP angivet som grund til, at hun ikke bør få seniorpension.

- Afgørelsen er uretfærdig. Det tror jeg alle, som kender Judy Blindbæk Christensens sag, synes. Jeg forventer, at Ankestyrelsen vil give os (3F) medhold og tildele hende pension, siger Dennis Lillebæk

Judy Blindbæk Christensen forsøger at tage sin situation i strakt arm, men det piner hende, at familien er mindst ligeså bekymrede, som hun selv.

- Det påvirker dem alle sammen. De er jo lige så spændte på, om det går godt, og det ved vi jo ikke, om det gør. Det kan være, jeg ikke er her mere, når operationen er overstået, pointerer Judy Blindbæk Christensen.

Nordjysk politiker vil tage sagen videre

Den nordjyske folketingspolitiker Bjarne Laustsen (S) har fået øjne op for Judy Blindbæk Christensens sag, og det er noget, som han vil tage med sig på arbejde. 

- Jeg vil samlet set foreligge den her sag for ministeren, når vi alligevel skal snakke om det, konstaterer han. 

Udfra de oplysninger, der er omkring Judy Blindbæk Christensen, mener han nemlig, at det ikke er okay, at en kvinde som hende ikke kan få seniorpension. 

- Som jeg lige kan se det, opfylder hun jo betingelserne, selvom hun sandsynligvis får det bedre med en ny lever. Men der er lang ventetid, og hvordan vil det komme til at være? Samtidig nærmer hun sig jo også pensionsalderen, så det er også et spørgsmål om, hvor længe man kan pine folk, fortæller Bjarne Laustsen. 

Vi oplever det som om, at embedsmændene har strammet kriterierne for at få seniorpensionen, men loven er den samme som før

Allan Busk, Formand for 3F Aalborg

Og netop Judy Blindbæk Christensens sygdom og alder burde give hende en fordel ifølge folketingspolitikeren. 

- Når man har haft et langt og hårdt arbejdsliv, så synes jeg faktisk, det er fair, at man de sidste år inden pensionsalderen kan trække sig tilbage, så kommer sygdommen her oveni, som gør, at Judy går og venter på en ny lever, og det, synes jeg, skal komme patienten her til gode, konstaterer han. 

Se interviewet med Bjarne Laustsen herunder:


Særligt åbent hus skal hjælpe nervøse kvinder: For mange dropper altafgørende screening

Ifølge Kræftens Bekæmpelse dør knap 1800 nordjyder hvert år af kræft.

Lyserøde balloner, lyserøde trøjer og lyserøde skilte.

Man har næsten ikke kunnet undgå at støde på noget lyserødt lørdag.

I forbindelse med Kræftens Bekæmpelses indsamling mod brystkræft har der nemlig været afholdt lyserød lørdag flere steder i landet.

Og for første gang havde man åbent om lørdagen på Aalborg Universitetshospitals mammografiafdeling, for at vise de fremmødte, hvad de laver, og hvordan en screening foregår.

Kvinder mellem 50-70 år kunne også blive screenet for brystkræft.

De oplever nemlig på afdelingen, at mange kvinder er nervøse for at få taget et mammografi, og derfor dropper nogle at få det undersøgt.

Ifølge Tine Lund, som er kvalitetsansvarlig radiograf på mammografiafdelingen, får 15 procent af nordjyske kvinder mellem 50-70 år ikke foretaget en screening.

- Det kan jo have en konsekvens at komme ind og besøge sådan nogle som os. Vi kigger på om der er brystkræft eller brystkræft på vej, og der er nogle, der måske mest har lyst til at lukke øjnene for det. Men vi vil jo gerne have det undersøgt og fundet det så tidligt som muligt, så folk efterfølgende får en lettere behandling, siger hun.

I gennemsnit får 4.877 kvinder ifølge Kræftens Bekæmpelse nemlig diagnosticeret brystkræft om året, mens cirka 1.077 kvinder dør af brystkræften om året.

Med dagens åbent hus, håber hun, at flere husker at få foretaget en screening, så man hurtigst muligt kan opdage, hvis man har brystkræft.

Tine Lund har brugt dagen på at vise deres forskelige mammomater frem.

- Vi kan ikke være det bekendt, siger Aalborg-profil om nederlag

GOG cementerede sin førsteplads i herreligaen.

Der er ikke liv og glade dage i øjeblikket hos Aalborg Håndbold.

For ikke nok med at de i sidste spillerunde tabte til Mors-Thy Håndbold, tabte Aalborg-mandskabet 33-27 til GOG lørdag.

Og det er noget af en skuffende omgang for de forsvarende mestre.

- Vi kan ikke være det bekendt, den måde vi spiller på i dag (lørdag, red.), siger Sebastian Barthold til TV 2 Sport.

- Vi laver alt for mange, nemme tekniske fejl, som de eksekverer i den anden ende, og så bliver det hele kampen igennem jagtende, når vi sætter os selv i den situation, tilføjer Aalborg-profilen.

GOG 33-27 Aalborg

  • Pausestilling: 17-13

  • Topscorer: Aleks Vlah (9 mål)

Med GOG-sejren cementerer det gulblusede mandskab sin førsteplads i Herreligaen, hvor de har maksimumpoint efter seks spillerunder.
Sebastian Barthold scorede fire mål i topbraget mod GOG, men nordmanden er bestemt ikke tilfreds med sin egen præstation.


For fire år siden fik Tina brystkræft: I dag danser hun til indsamling

Ifølge Kræftens Bekæmpelse dør knap 1800 nordjyder hvert år af kræft. Lyserød lørdag skal samle penge ind til kampen mod brystkræft.

I 2020 blev der nemlig fundet en knude i Tina Mærsk Kjellerups bryst. Heldigvis på en størrelse, så der kunne laves en brystbevarende operation, men hun har siden skullet igennem massevis af kemoterapi.

- Det har været hårdt. Jeg har arbejdet samtidig – det var mit eget valg - for jeg synes ikke, jeg kunne sætte mig ned i sofaen og bare sige "okay, det skal vi igennem". Nej, jeg kunne lige så godt lave noget produktivt. Så det var arbejde, kemoterapi og træning, fortæller hun.

Derfor var hun lørdag mødt op til danseevent i DGI Huset, hvor der skulle danses for at samle ind til Kræftens Bekæmpelse. I forbindelse med Kræftens Bekæmpelses indsamling mod brystkræft har der nemlig været afholdt lyserød lørdag flere steder i landet.

Ikke kræftfri endnu

Fra 9.30-12.15 lørdag dansede hun så løs, for at støtte op. Og heldigvis er, som hun selv siger, dans også hendes store passion.

- Så derfor er det helt naturligt for mig at stille op til det her i dag.

Selvom brystkræften har gjort, at hun ikke længere kan give sig 100 procent, som hun ellers ville ønske, så stopper det hende ikke for at danse i den gode sags tjeneste.

Brystkræften er dog ikke helt væk, men som hun selv siger, "jeg er på den gode side nu."

- Jeg er færdig med næsten alle mine behandlinger, så jeg har et lille års tid tilbage, så er jeg ude af de sidste ting. Så jeg er på et rigtig godt sted, og så håber jeg selvfølgelig bare, at det ikke kommer igen. Det er altid en frygt, man har med sig, konstaterer hun.

I gennemsnit får 4.877 kvinder nemlig diagnosticeret brystkræft om året, mens cirka 1.077 kvinder dør af brystkræften om året.

- Det rammer alle

Det er ikke første gang, at der er danseevent i DGI Huset i anledning af lyserød lørdag.

Ifølge Brian Dybsø, som er en af danseinstruktørerne bag, så har det været der i mange år. Og forhåbentlig mange endnu.

- Det er jo et fællesskab, der bakker op om, at der er noget, vi skal passe på hinanden for. For det rammer alle - også mænd, påpeger han.

- Det giver en god energi. Det giver et smil på læben for noget, der er ret træls for rigtig mange, fortæller Brian Dybsø om danseeventet.

Flere nationaliteter til nordjysk maraton - særligt en vækker begejstring

Foto: Skagen Marathon

Der var rekordmange løbere med til årets Skagen Marathon.

Lørdag løb rekordmange med til dette års Skagen Marathon. Der var i alt 40 forskellige nationaliteter repræsenteret af de i alt 3500 løbere.

- Arrangementet gik forrygende godt, konstaterer Nicolai J. Nissen, turistdirektør for Toppen af Danmark.

Her var 250 af løberne fra Norge, og det lægger man ekstra mærke til i turistbranchen.

- Det er et godt tegn, at særligt nordmændene er på vej tilbage i Vendsyssel i år. Selvom resten af landet ser ud til igen at være gået tilbage i antallet af norske turister, har vi i vores del af landet haft fremgang i antallet af besøgende fra Norge i år i den samlede sæson, når man sammenligner med samme periode i 2023, fortæller turistdirektøren.

Ifølge turistdirektøren var maratonet en stor success af flere årsager.

- Dels på grund af de dygtige kolleger, der har arbejdet mange måneder på at planlægge det, men ikke mindst fordi solen skinnede fra en skyfri himmel, og de mange løbere og tilskuere oplevede Skagen fra sin smukkeste efterårsside, pointerer han.


Efter 15 år kan nordjysk by endelig åbne dørene for tocifrede millionprojekt

Det er den lokale friskole, der står bag projektet.

Hotdogs, tapas og sodavand blev i dag lørdag delt flittigt ud på Lyngbjerggårdskolen i Godthåb i Aalborg.

Her kunne bestyrelsen nemlig vise friskolens nye multihus, Godthuset, frem. Godthuset har kostet i omegn af 15-16 millioner kroner, og har været 15 år undervejs. Det er blevet til efter en lang række sponsorater og ikke mindst indsamlinger fra de lokale.

- Det skal bruges til en skoledag, som jo skal folde sig ud i de mange forskellige lokaler, der er her, som har meget praktisk karakter, men også en idrætshal her, som man kan lave alverdens gode aktiviteter i, forklarer Erik Steffensen, der er skoleleder på Lyngbjerggårdskolen.

Godthuset skal danne rammerne for leg og læring, og når den sidste elev er taget hjem, bydes byens borgere indenfor, hvorefter multihuset kan give plads til et aktivitets- og fritidsliv for hele byen.

- Jeg synes, det er helt fantastisk og en kæmpe gave til byen, lyder det fra Maria Lyngholm, der er beboer i Godthåb.

Hvad tænker du, Alfred, om at du kan få lov at lege herinde?

- Jeg synes bare, det er fedt. Jeg glæder mig til idræt og billedkunst, konstaterer Alfred Lyngholm, der går i 1. klasse på skolen.