Hus ved Lille Ajstrup brudt i brand to gange på ét døgn
Arkiv.
Et lille hus på Gunderstedvej i Lille Ajstrup er nået at bryde i brand i to omgange - først onsdag aften og igen torsdag morgen.
Brandvæsenet har muligvis ikke fået helt styr på en brand i et lille hus på Gunderstedvej ved Lille Ajstrup i Vesthimmerland.
Huset, der tilhører en ung mand, brød pludselig i brand onsdag aften ved 19-tiden, da ejerens mor tændte op i brændeovnen.
Her var branden ellers blevet slukket, men her til morgen, torsdag, brød huset pludselig i brand igen. Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Poul Fastergaard.
- Vi fik en anmeldelse her torsdag morgen fra naboerne, og brandvæsenet er derude. Nu skal vi have undersøgt, om efterslukningen har været i orden, siger Poul Fastergaard.
Huset blev totalskadet i branden onsdag og var ubeboeligt.
Moren til ejeren, en 47-årig kvinde, fik reddet sig selv ud ved den første brand.