En arbejdsgruppe har i flere år forsøgt at få en alternativ varmekilde i Skarp Salling, men nu er endnu en plan gået i vasken.
- Det stopper. Det er gået i stå. Vi kan ikke komme videre.
Sådan lyder ordene fra Else Wiese, der ikke længere tror på, at borgerne i Skarp Salling kan få opfyldt ønsket om at få en fælles jordvarme - det såkaldte termonet.
15 millioner kroner skulle ellers have været investeret i termonettet, der ved hjælp af uisolerede rør i jorden kan forsyne over 100 husstande omkring byen.
Men nu har en politisk aftale altså spændt ben for planen. Den nye lovgivning giver nemlig ikke tilladelse til, at Vesthimmerlands Kommune kan stille en garanti på lånet.
Derfor skal borgerne i byen selv finde finansiering, hvis termonettet skal etableres.
- Vi har fået meldingen om, at når vi skal på lånemarkedet til sådan et projekt, så kan vi ikke låne pengene til det. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, siger Else Wiese, talsperson for 'Varmegruppen', der i flere år har arbejdet på at blive fri for naturgas i byen.
Det kan vise sig at blive rigtig, rigtig dyrt for varmekunderne.
Klima-, Energi- og Forsyningsminister, Lars Aagaard.
- Det betyder, at vi ikke kan komme videre med vores energiforsyning. Vi vil jo rigtig gerne med på den grønne bølge, og det er jordvarme, som termonet er, forklarer Else Wiese.
Tidligere har fjernvarme vist sig at være for dyr en løsning med en etableringsomkostning på omkring 150.000 kroner per husstand. Derfor har flere borgere i byen allerede nu fået varmepumper, mens andre stadig har naturgas.
Ingen gylden forlomme til forbrugere
Flere af byens huse er til salg, og meldingen om, at man ikke kan få den nye energikilde i Skarp Salling, bekymrer Vesthimmerland Kommunes borgmester, Per Bach Laursen (V).
- Det bliver endnu sværere at få nye familier i de her boliger. Det kan ikke passe, at det skal være så kompliceret at komme frem til den konklusion, at vi må have lov til at stille den kommunale garanti, der skal til, for at man kan etablere det, konstaterer borgmesteren.
- Byrådet har jo indtil nu vist stor velvilje til at støtte ting, som man må ifølge kommunalfuldmagten. Det må vi bare ikke på termonet, og det undrer os meget, påpeger Per Bach Laursen (V).
Klima- og Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard (M) havde i dag ikke mulighed for at stille op til interview, men han forklarer i et skriftligt svar, at han mener, den nye lovgivning gør det lettere at etablere termonet.
- Vi giver varmeselskaberne mulighed for at arbejde med termonet, samtidig med, at kommunerne kan spille en stor rolle i etablering og drift.
- Jeg vil dog ikke være med til at give en gylden forlomme til én gruppe forbrugere, særligt når der er mulighed for at få en individuel varmepumpe, og derefter lade andre varmekunder og alle kommunens borgere tage risikoen med kommunegarantier.
- Det kan vise sig at blive rigtig, rigtig dyrt for varmekunderne, siger Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser følgende:
Det er allerede i dag muligt for private og forbrugerejede virksomheder at drive termonet på kommercielle vilkår. Med den politiske aftale og udkastet til lovforslaget, som netop har været i høring, vil det stå i varmeforsyningsloven, at kommuner via kommunale fjernvarmeselskaber vil kunne varetage og deltage i virksomhed med termonet på samme vilkår som en såkaldt ”tilknyttet virksomhed”. Det betyder, at kommuners mulighed for at bistå lokalsamfund med den organisatoriske opgave med at etablere og drive termonet øges, men uden at kommunen kan stille garanti for termonet-projekter.
Aftalen skal understøtte, at kun konkurrencedygtige projekter etableres. Og blandt andet forhindre, at termonet-projekter bliver en økonomisk risiko for fjernvarmekunder i samme kommune, som ville være med til at betale regningen, hvis et termonet-projekt blev for dyrt. Det sammen gælder for kommunen, som også ville tage en risiko, hvis der blev udstedt kommunegaranti. Derudover kan kommunegarantier give termonet en konkurrencefordel i forhold til andre grønne varmeløsninger, fx individuelle varmepumper, og dermed føre til konkurrenceforvridning.
Arbejdet for at sikre en alternativ energikilde ser altså indtil nu ud til at være forgæves for Else Wiese og resten af varmegruppen i Skarp Salling.
- Det er trist og ærgerligt, at man sætter nogle klimamål op, som vi andre gerne vil følge, men så gør man det umuligt at gennemføre det, slutter Else Wiese.
