Frygt for giftige stoffer: Havneslam dumpes i Limfjorden
Aage Grynderup, der er formand for Limfjordssammenslutningen, siger, at man ville have gjort indsigelser, hvis man havde været orienteret. Han frygter, at den dumpede slam indeholder giftige stoffer.
Lystfiskere og miljøorganisationer er rasende. Miljøstyrelsen har i flere tilfælde tilladt, at havne ved Limfjorden dumper deres slam i Risgaarde Bredning i Vesthimmerland uden, at de har haft lejlighed til at gøre indsigelser.
Senest er 10.000 tons slam fra Skive Søsportshavn blevet smidt i Risgaard Bredning. Det skete i april og maj 2019. Tidligere er også slam fra Hvalpsund og Fur blev klappet, som metoden hedder på samme lokalitet.
Lystfiskerne rundt om Limfjorden er nærmest i chok over, at trafikken er foregået uden, at de har kendt til den.
Det er helt ufatteligt, at det foregår, og vi har intet hørt om det.
Aage Grynderup, formand, Limfjordssammenslutningen
- Det er helt ufatteligt, at det foregår, og vi har intet hørt om det. Vi ville selvfølgelig havde gjort indsigelse mod det, hvis vi havde været orienteret, for havneslam indeholder adskillige giftige og hormonforstyrrende stoffer, som ikke hører hjemme i en ren fjord, siger Aage Grynderup, der er formand for Limfjordssammenslutningen, der repræsenterer 4000 lystfiskere rundt om Limfjorden.
Slam bør deponeres på land
Fjordgruppen Nibe, der i årtier har kæmpet for en ren fjord er på samme måde målløse.
De ville også havde protesteret voldsomt, hvis de havde kendt til, at Risgaard Bredning blev brugt som havnelosseplads.
- Vi hører først om sagen, da TV2 Nord fortæller om det, og vi ville selvfølgelig også havde gjort indsigelse, hvis vi havde haft mulighed for det. Vores holdning er, at sådan noget slam skal deponeres på land, i stedet for at vind og strøm spreder det over kæmpe arealer, siger Jens Østergaard, formand for Fjordgruppen Nibe.
Ifølge Miljøstyrelsens tilladelse er indholdet, at for eksempel det hormonforstyrrende stof TBT og tungmetaller så lavt, at det ikke udgør en risiko for livet i Limfjorden, men den vurdering tror lystfiskerne ikke på.
- På den her måde fortynder man bare problemet ud i en fjord, som der arbejdes hårdt på at gøre ren. Og slammet kvæler i sig selv livet på bunden, fordi det er så finkornet, at det lægger sig som en dyne hen over fjordbunden, siger Aage Grynderup.
Korrektion fra Miljøstyrelsen
I indslaget i TV2 Nord bliver det sagt (af Aage Grynderup, formand for Limfjordssammenslutningen red.), at Miljøstyrelsen udsteder tilladelser til klapning i hemmelighed. Dette er ikke korrekt. Alle klaptilladelser bliver sendt i kopi til en række interessenter, herunder Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund. Derudover bliver alle klaptilladelser annonceret på Miljøstyrelsens hjemmeside. Dette sker netop for at give disse interessenter orientering og mulighed for at klage, såfremt de ønsker det.
I indslaget omtales også restaurering af et stenrev, som Miljø- og Fødevareministeriet har givet tilskud til. Dette stenrev er beliggende cirka fem kilometer fra nærmeste klapplads ved Løgstør. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at stenrevet ikke påvirkes af den klapning, der kan foregå her. Der er i øvrigt kun én aktuel tilladelse til klapning ved Løgstør. Tilladelsen er fuldt udnyttet i 2018 og derfor ikke længere aktuel.
Konkret vises i indslaget området ved Risgårde Bredning. Her ligger der en klapplads, hvor der aktuelt er fire gældende tilladelser til klapning. I alle disse sager er der taget prøver for og konstateret miljøfarlige stoffer, men niveauet er blevet vurderet og fundet acceptabelt. Det er ikke usædvanligt, at der konstateres miljøfarlige stoffer i havbundssediment.
Tæt på attraktive fiskepladser
Ifølge lystfiskerne kunne Miljøstyrelsen næsten ikke havde valgt en værre lokalitet at dumpe havneslammet på end netop Risgaard Bredning. Den ligger nemlig lige i vind- og strømretningen til flere attraktive fiskepladser, som for eksemepel det nærliggende Ertebølle.
Netop Ertebølle er udpeget som et såkaldt hotspot i lystfiskerguiden “Lystfiskeri i Limfjorden", som Limfjordsrådet og Visit Nordjylland markedsfører. Formanden for Limfjordsrådet, der består at samtlige kommuner rundt om Limfjorden, Jens Lauritzen, kan godt se, at det er et problem.
Det er måske ikke så hensigtsmæssigt, at Miljøstyrelsen med den ene hånd støtter etablering af stenrev i Limfjorden med 15 millioner kr. for at skabe bedre livsbetingelser i fjorden, og med den anden hånd giver tilladelse til at ødelægge det samme liv på fjordbunden med havneslam.
Jens Lauritzen, formand, Limfjordsrådet
- Det er måske ikke så hensigtsmæssigt, at Miljøstyrelsen med den ene hånd støtter etablering af stenrev i Limfjorden med 15 millioner kr. for at skabe bedre livsbetingelser i fjorden, og med den anden hånd giver tilladelse til at ødelægge det samme liv på fjordbunden med havneslam, siger Jens Lauritzen.
Limfjordsrådet har i modsætning til miljøorganisationerne kendt til klapningen af de mange tusinde tons slam i Risgaard Bredning, men omvendt ikke gjort indsigelse for at stoppe det.
- Når Miljøstyrelsen har godkendt metoden og givet tilladelse til flere kommuner, så må vi have tillid til, at det foregår forsvarligt for miljøet, men det er da et paradoks, når vi alle taler om, at vi skal gøre Limfjorden renere, siger Jens Lauritzen.
Lystfiskerne føler sig da også godt og grundigt snydt. De begriber ikke, at Limfjorden har været brugt til at markedsføre lystfiskerturisme og på samme tid har været brugt som kommunal havnelosseplads.
- Når det her bliver kendt, kan de godt droppe at sælge flere overnatninger og fiskekort til turisterne, for der er da ingen, der vil stå og kaste snøren ud i havneslam, siger Aage Grynderup.
Det er organisationen Fjordvenner - Beskyt Limfjord, der har tippet TV2 Nord i denne sag.
