Efterskolernes Aften: Efterskole lancerer klimaklasse
Foto: Ib William Christensen
På Vesterbølle Efterskole i Vesthimmerland vil de fra næste skoleår oprette en prøvefri 10. klasse, der primært skal arbejde med klima, miljø og bæredygtighed.
På Vesterbølle Efterskole i Vesthimmerland vil man fra næste skoleår oprette en prøvefri 10. klasse, der primært skal arbejde med klima, miljø og bæredygtighed.
Som et af de første steder i landet kan Nordjylland snart præsentere en klima-klasse, når Vesterbølle Efterskole i Vesthimmerland efter sommerferien er klar med et 10. klassetilbud, der primært koncentrerer sig om et skema med ét fag - klima.
Vi skal ikke ud at lave en ny Greta Thunberg, det må eleverne selvom.
Jesper Tranholm Madsen, lærer, Vesterbølle Efterskole
Onsdag aften er der Efterskolernes Aften, og flere steder i regionen er der ’åbent hus’-arrangementer. På Vesterbølle Efterskole skal de forsøge at overbevise potentielt kommende elever om, at den grønne klasse.
- Vi synes selv, at det er en god ide, og vi kan fornemme, at det har en masse interesse rundt omkring. Vi tager selvfølgelig fat i det her, fordi vi oplever, det er behov, der er. Som efterskole står vi på nogle stolte dannelsestraditioner, og vi oplever, at der er enormt behov for dannelse inden for det her, siger forstander Martin Diget Aamann.
Næste års elever kan vælge en 10. klasse uden klassiske skolefag, som engelsk, matematik og historie, i stedet vil klima være det altoverskyggende fag. Jesper Tranholm Madsen er en af de lærere, der skal stå i spidsen for den nye klimaklasse, der kommer til at arbejde med landbrug, genanvendelse og naturligvis politik.
- Eleverne kommer til at have en masse projekter i løbet af året, vi skal skrive en masse læserbreve blogindlæg, lave film og en masse andre ting, så det bliver på ingen måde et fjumreår – tværtimod, så får vi ret travlt, siger Jesper Tranholm Madsen.
- Vi skal ikke ud at lave en ny Greta Thunberg, det må eleverne selvom. Og det handler heller ikke om, at vi skal grave os ned i jordhuler, og ikke spise kød. Det handler om, at vi vil klæde vores elever på til, hvad det handler om med klimaet, og derefter må de selv finde ud af, hvad de vil, siger Jesper Tranholm Madsen.
Eleverne i den nye klimaklasse kommer til at have valgfag og andre fællesfag med de øvrige elever på efterskolen.