Direktør i HimmerLand fratrådt med øjeblikkelig virkning
Golf- og feriecentret HimmerLand er kendt for at afholde turneringen Made In Denmark - her det publikumsvenlige hul 16 med kaldenavnet 'Himmerland Hill'. Nu har centret vinket farvel til sin direktør.
CEO i Lars Larsen Group, Jesper Lund, overtager midlertidigt rollen som administrerende direktør for HimmerLand.
Administrerende direktør i golf- og feriecentret HimmerLand i Gatten Mark Bering er i dag fratrådt med øjeblikkelig virkning.
Baggrunden for fratrædelsen er "en uoverensstemmelse i forhold til de værdier, som Lars Larsen Group bygger på."
Det oplyser Lars Larsen Group i en pressemeddelelse.
Jeg er ærgerlig over, at vi er tvunget til at skifte ud på direktørposten i HimmerLand med så kort varsel.
Jacob Brunsborg, bestyrelsesformand, Lars Larsen Group
CEO i Lars Larsen Group, Jesper Lund, overtager midlertidigt rollen som administrerende direktør for HimmerLand.
Bestyrelsesformand Jacob Brunsborg i Lars Larsen Group slår fast, at det ikke ændrer på de ambitiøse planer eller de igangværende projekter med renovering og udvidelse af faciliteterne i HimmerLand.
- Jeg er ærgerlig over, at vi er tvunget til at skifte ud på direktørposten i HimmerLand med så kort varsel. Men det ændrer ikke ved de store projekter, som vi er ved at gennemføre, og som skal gøre HimmerLand endnu mere attraktivt for såvel medarbejdere som husejere og gæster, siger Jacob Brunsborg.
Han begrunder Mark Berings aftrædelse med en uoverensstemmelse i forhold til de værdier, som Lars Larsen Group bygger på, men ønsker derudover ikke at kommentere på beslutningen.
Se Kort Nyt fra mandag 1. marts - hvor bl.a. nyheden om direktørens fratrædelse omtales: