Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bankgebyrer æder kontingentkroner op i små foreninger

Jane Andersen er frustreret over, at Skivum Beboerforening skal betale 3800 kroner om året i bankgebyrer.

Skivum Beboerforening raser over Spar Nord Banks gebyrpolitik. Den betyder, at den lille forening må aflevere mere end en fjerdedel af alle medlemmers kontingent i bankgebyrer.

Jane Andersen er kasserer i Skivum Beboerforening, der også driver byens forsamlingshus. 

Tidligere på året kontaktede hun Spar Nord Bank, fordi hun syntes, at den lille forening med færre end 90 medlemmer betalte rigeligt i gebyrer - nemlig 1800 kroner årligt. 

Svaret udløste et mindre chok.

- Så fik jeg at vide, at det snart ville blive meget værre. Spar Nord Bank ville hæve vores gebyrer til 3800 kroner om året – altså en stigning på 2000 kroner. Det er helt utilstedeligt og arrogant, at vi ikke engang bliver orienteret om det på forhånd, siger Jane Andersen.

Skivum Beboerforening driver blandt andet byens forsamlingshus.

- Mangel på respekt

Gebyrerne svarer nu til mellem fem og 10 procent af den lille forenings indtægter, som alle kommer fra frivilligt arbejde. 

Efter to år med corona, der har sat en masse arrangementer i stå, rammer gebyrstigningen ekstra hårdt. Jane Andersen synes, at Spar Nord Bank siger én ting, men gør noget andet.

- De vil gerne fremstå som en lokal bank med fokus på ildsjæle og det nære foreningsliv, og så laver de nogle forretningsvilkår, som gør det umuligt eller meget svært for os som forening at lave en ordentlig økonomi. Det er mangel på respekt, siger Jane Andersen.

Mere kontrol koster

Spar Nord Bank erkender, at gebyrerne er blevet højere, end banken selv bryder sig om.

Ifølge direktør Lars Møller er det øgede krav fra myndighederne, der er årsag til de stigende gebyrer. Der er simpelthen mere bureaukrati, fordi banken er underlagt krav til kontrol og overvågning af foreningerne. 

Direktøren i Spar Nord Bank, Lars Møller.

Formålet er blandt andet at bekæmpe for eksempel hvidvask og terror.

- Vi skal i meget stort omfang følge med i hvilke transaktioner, der foregår gennem foreningernes konto, regnskaber og budgetter. Jeg mener godt, vi kan forsvare de gebyrer, vi opkræver, for det svarer til det arbejde, der ligger i det. Det er ikke en stor forretning, men det dækker vores omkostninger, siger Lars Møller.

Penge kunne være brugt på arrangement

Bankdirektøren nævner, at Spar Nord Banks hovedaktionær Spar Nord Fonden hvert år uddeler store beløb til det nordjyske foreningsliv, så i mange tilfælde kommer pengene retur til også de små foreninger.

Den forklaring køber de dog ikke i Skivum.

- Vi har ikke lyst til at være til grin. For de ekstra 2000 kroner, som Spar Nord Bank opkræver, kan vi indkøbe råvarer til en fællesspisning og et rigtig hyggeligt arrangement til hele byen. Det er en stigning på mere end 100 procent, som skurrer mærkeligt i mine ører, når vi ser på de store overskud, som Spar Nord Bank går ud med, siger Jane Andersen.

Nogen skal betale

Selvom de høje gebyrer koster Spar Nord Bank en masse goodwill i de små foreninger, så mener direktør Lars Møller alligevel ikke, at der er andre steder at sende regningen hen.

- Hvis vi laver underskud på vores forretninger med de små foreninger, fordi de ikke selv skal dække deres omkostninger, så er der jo nogen andre kundetyper, der kommer til at betale. Det synes vi ikke er rimeligt, siger han.

Det er ingen hemmelighed, at vi er meget fortørnede over den behandling, vi har fået af Spar Nord Bank

Jane Andersen

Han kan godt forstå, at det kan virke uforholdsmæssigt dyrt for en lille forening.

- Jeg erkender, at vi ikke har været dygtige nok til at forklare prisstigningen på vores gebyrer, som er meget svære at sælge som en positiv ting, siger Lars Møller.

Dyr digital løsning

I Skivum undrer de sig over, at det skal koste dem 2000 kroner ekstra om året i gebyrer for at bekæmpe for eksempel hvidvask, når Danske Bank har gjort sig skyldig i hvidvask for 1500 milliarder kroner. 

Jane Andersen ordner alt selv på netbank.

Kassereren i beboerforeningen forstår heller ikke, hvad det er for nogle store administrationsomkostninger, banken har med en lille forening, der klarer alt selv på netbank.

- Det er mærkeligt, at man vælger en digital løsning, der så ender med at blive meget dyrere for kunderne, end dengang man kunne gå ned i banken og få personlig betjening – jeg klarer jo alting selv, siger Jane Andersen.

Skifter pengeinstitut

Skivum Beboerforening har i årtier været kunde hos Spar Nord Bank, fordi de har opfattet banken som en god lokal forbindelse. 

Den opfattelse har de ikke længere.

- Det er ingen hemmelighed, at vi er meget fortørnede over den behandling, vi har fået af Spar Nord Bank, så processen med at finde et nyt pengeinstitut er allerede sat i gang. Vi vil ikke være kunder et sted, hvor forretningsetikken er så dårlig, siger Jane Andersen.

Se indslag om bankgebyrer her.

Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.