Ærgerligt: Sejlbåd kilet fast under bro
Nordjyllands Beredskab har netop været i aktion ved Aggersundbroen, hvor en sejlbåd har kilet sig fast.
Det fortæller indsatsleder Casper Weisberg.
De to personer, der var ombord sejlbåden er blevet hjulpet på land af Nordjyllands Beredskab i en lille gummibåd.
- De har det fint, og sejlbåden ligger stille og roligt under broen, hvor masten har sat sig fast, fortæller indsatslederen.
Hvordan sejlbåden er endt under broen, vides ikke præcist.
- Men der blæser, der er strøm, og det er en lille sejlbåd, siger indsatslederen.
Nu afventer beredskabet, at Dansk Søredningstjeneste får sejlbåden fri ved hjælp af en slæbebåd.