Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hov, der står en ko: Sådan gør du, hvis du møder dyr på gåturen

Foto: Sofie Bach / TV2 Nord

Husk at holde dig på stierne, når du går i et område med fritgående dyr.

Det bliver mere og mere populært at lade heste og kreaturer græsse frit. Et nyt projekt skal gøre nordjyderne klogere på, hvordan de færdes blandt fritgræssende dyr.

Der er smukt og fredfyldt ved de himmerlandske heder, og derfor er det også et populært område at gå en tur. Men det kommer som en overraskelse for flere, at det ikke kun er mennesker, der færdes på hederne.

Skotske højlandskvæg med store horn er nogle af de dyr, man kan møde på stierne. Køerne græsser frit i området og bevæger sig også frit på stierne. Det er der en helt særlig grund til.

- Det er vigtigt, at vi har de firbenede kollegaer, for ellers ville alle græsserne tage over for hedeplanterne, og det vil betyde, at alle de insekter og sommerfuglearte, der har tilpasset sig hedeplanterne, vil forsvinde, siger Karin Winther, der er naturvejleder i Vesthimmerlands Kommune.

Hornene kan virke skræmmende, men hvis man opfører sig ansvarligt, så er der intet at være bange for, når man går tur blandt skotske højlandskvæg ved de himmerlandske heder. Foto: Sofie Bach / TV2 Nord

Lad hunden blive hjemme

Dyrene hjælper til med at holde græsserne nede, og kolorte og lignende er gode levesteder for biller og andre insekter. Fritgræssende dyr hjælper derfor med at forbedre biodiversiteten.

Men selvom dyrene er gode for naturlivet, så kan de virke skræmmende for de borgere, der går tur i naturen.

- Det er klart, at når der står en stor ko med store horn, så kan man godt tænke, at der skal man ikke gå ind. Men vi håber, at vi med oplysning kan fortælle folk, hvordan de skal gebærde sig, så de tør gå herind, for vi vil på ingen måde snyde folk for at gå ind på naturarealerne, siger naturvejleder Karin Winther.

Naturvejleder Karin Winther fra Vesthimmerlands Kommune giver gode tips til, hvordan man bedst gebærder sig, når man går tur blandt fritgående dyr. Foto: Vibe Aagaard / TV2 Nord

De nordjyske kommuner og regionen er gået sammen om projektet ”Natur på Tværs af Nordjylland”, hvor de blandt andet har produceret en video, der fortæller, hvad man skal være opmærksom på, når man færdes blandt fritgræssende dyr.

Du kan se videoen herunder og læse mere om projektet her.

- Lige nu har vi kalve, der går her i området, og der er det vigtigt at vide, at man ikke skal gå ind mellem en mor og en kalv, for så vil moren beskytte kalven. Hvis man har sin hund med, så skal man holde den i snor og allerhelst lade den blive derhjemme, for dyrene ser hunden som en fjende, siger Karin Winther.

Hvis køerne kommer mod én, og man har en hund med, så skal man slippe sin hund, for den kan nemmest selv sørge for at komme i sikkerhed.

Vend aldrig ryggen til

- Det vigtigste råd er at lade dyrene være i fred. Hvis man ser dem stå på stien, så skal man gå i en stor bue udenom, og man skal ikke gå tæt på og begynde at klappe eller fodre dem, for det er ikke tamme dyr, fortæller Karin Winther.

Dyrene kan godt være nysgerrige og selv nærme sig, hvis der går mennesker på stierne, men det er vigtigt, at man ikke råber højt eller begynder at lave pludselige bevægelser.

- Det er vigtigt, at man ikke råber op og sætter gang i noget, for hvis de begynder at løbe, så kigger de sig ikke for, så man skal stå helt stille og roligt, og så vil de på et tidspunkt miste interessen og gå igen lige så stille, siger Karin Winther og tilføjer:

- Hvis de kommer for tæt på, og man bliver utryg, så gælder det om at gå ud til hegnet, men hele tiden med front mod dem, så man kan se, hvor de er, og hvad de laver.

De himmerlandske heder byder på smuk natur og masser af dyreliv, så området er oplagt til en gåtur i sommerferien.

Kampagnens formål er at sikre, at flere får mod på at bevæge sig ud i naturen og samtidig sørge for, at der ikke er nogen, der kommer galt afsted, når de bevæger sig blandt fritgående dyr. 

Og så håber Karin Winther, at kampagnen kan være med til at give en bedre forståelse for, hvorfor der går fritgræssende dyr i naturområderne:

- Hvis vi stadig vil have de her fantastiske naturarealer, så må vi vige en gang imellem, så dyrene kan gøre deres arbejde, for ellers bliver det en kedelig og forenklet natur, hvis de ikke får lov til at hjælpe os med at tage slæbet.

GODE TIPS TIL MØDET MED DYR

  • Lad dyrene være i fred. De er ikke tamme, så lad være med at gå for tæt på og lad være med at klappe eller fodre dem
  • Gå hellere en stor bue udenom og hold dig på afstand af dyrene
  • Hvis du ser en kalv, så vær ekstra opmærksom på ikke at komme imellem ko og kalv. Koen vil beskytte sin kalv, og det kan udvikle sig til en farlig situation
  • Forhold dig stille og roligt. Lad være med at råbe, løbe eller lave pludselige bevægelser. Det kan skræmme dyrene
  • Hvis dyrene kommer for tæt på eller virker aggressive, så sørg for at gå tilbage med fronten mod dyrene. Vend aldrig ryggen til. Gå i stedet baglæns hen til hegnet
  • Hav altid hunden i snor, eller endnu bedre: Lad den blive hjemme. Dyrene ser den som en fjende


Kilde: Karin Winther, naturvejleder, Vesthimmerlands Kommune


Pakkeshop 30-dobler pakkeudlevering efter Black Friday

Foto: Niels Yuri Iltchenko Rasmussen / TV2 Nord

Der er ekstra travlt for tiden i de nordjyske pakkeshops.

Mange nordjyder gik til den med onlinesalget, da der den 29. november var Black Friday, og dermed en masse gode tilbud.

Det mærkes især hos de nordjyske pakkeshops, som oplever en større strøm af pakker end normalt. Det har blandt andet fået nogle pakkeshops til at opfordre kunderne til hurtigst muligt at hente deres pakker.

Den store pakkestrøm mærker man især hos Bladcentralen i Aars. Normalt udleveres der cirka 250 pakker om ugen, men i kølvandet på Black Friday og den nært forestående jul, udleveres der mellem 700 og 900 pakker dagligt.

- Vi har Bring, DAO, Post Nord, GLS og DHL i butikken, så det er stort set alle leverandørerne. Jeg var her i 14 timer i går (mandag, red.), hvor jeg udleverede og ordnede pakker, fortæller kioskejer Steffen Rønfeldt Hay Andersen.

Se indslaget fra Bladcentralen herunder.

Pakker er vigtige for kiosker

Selvom pakkerne kan fylde meget og i perioder måske for meget, er de alligevel vigtige for butikker og kiosker som Bladcentralen i Aars.

Ifølge Nærbutikkernes Landsforening vil cirka halvdelen af landets nærbutikker være lukket, hvis det ikke havde været for pakkeshopsene.

- Jeg tror sådan set, at butikken vil kunne overleve uden pakkerne. Men det ville jo selvfølgelig være i en anden form og skala, for pakkerne er klart den største arbejdsopgave i butikken, lyder det fra Steffen Rønfeldt Hay Andersen.

Kioskejeren spår også, at der kommer til at være endnu flere pakker end der nu. Men det afskrækker ham ikke.

- Jeg kunne godt tænke mig at få alle de pakker, vi overhovedet kan. Jeg har det sådan, at det finder vi en løsning på. Selvfølgelig er der grænser for rammerne, men som det er nu, kunne vi godt tage mange flere, afslutter han.


Skole gør ordning med gratis bind og tamponer permanent

Foto: Emma Veggerby Laustsen

Frida Oline Hansen og Emilie Hvidegaard Ravn er idemagerne bag det projekt, der sikrer hygiejneprodukter til Klostermarkskolens 4.-9. klasser.

På en skole i Aalborg er en forsøgsordning blevet permanent efter stor opbakning.

På Klostermarksskolen i Aalborg er der adgang til gratis bind og tamponer takket være to piger.

Frida Oline Hansen og Emilie Hvidegaard Ravn, der i dag er gymnasieelever, sørgede nemlig for, at man som pige på Klostermarksskolen ikke skulle gå i panik, hvis man havde glemt at få et bind eller en tampon i tasken hjemmefra.

Fra januar 2024 trådte den nye ordning i kraft takket være 5000 kroner i støtte fra Skolemælkslegatet, da skolens budget ikke rakte til at føre initiativet ud i livet. Men ordningen er blevet permanent og med stor succes.

- Som skoleleder er jeg megastolt over det. Der er virkelig tale om nogle piger med power i, siger Lars Peter Nitschke, skoleleder på Klostermarksskolen.

Hvad med os, der ikke bruger bind?

Så mens TV2 Echo tirsdag kunne udgive en artikel med et opråb fra den 21-årige KU-studerende Alexander Foged, der mener, at det er helt forkert, at Københavns Universitet fra 2025 indfører en forsøgsordning, hvor kvindelige studerende får adgang til gratis menstruationsprodukter, er der kun begejstring for en tilsvarende ordning på Klostermarksskolen i Aalborg. 

- Så er det fordi, at man leder efter problemer, at man gør det her initiativ til et økonomisk problem, siger Lars Peter Nitschke til Alexander Fogeds kommentar om, at man i stedet for gratis menstruationsprodukter burde prioritere at lade de studerende komme på udveksling.

Alexander Foged mener, at det bliver en glidebane, hvor alle kan opfinde et behov, der skal dækkes på skolens budget.

Det fylder 0,008 procent af vores budget at tilbyde gratis menstruationsprodukter til vores elever

Lars Peter Nitschke, skoleleder på Klostermarksskolen

Succesen på Klostermarksskolen har ført til, at skolen fremover selv finder penge i budgettet til at tilbyde de unge piger og nu også kvindelige lærere gratis bind og tamponer i skoletiden. Fordi i løbet af året besluttede skolen, at der også skulle være adgang til produkterne på lærernes toiletter.

Peanuts på budgettet

Og mens der fra den KU-studerende stilles spørgsmålstegn ved KU's prioritering af penge, er det ikke et issue ifølge skolelederen på Klostermarksskolen.

- Vi bruger knap 5000 kroner om året, så det fylder kun 0,008 procent af vores budget, siger han.

På Klostermarksskolen er der 500 elever hvoraf cirka 125 elever og 50 lærere gør brug af tilbuddet. Derfor er det ifølge skolelederen en meget lille detalje, der ikke burde blive gjort til et problem.

- Det handler ikke om penge, men om attitude, siger han.

Brok er ikke noget, de oplever på Klostermarksskolen. Der er ingen sure miner fra hverken drenge eller piger om, at de føler sig snydt eller nedprioriteret.

- Der er hele vejen rundt positiv respons om det her. Både fra elever, lærere og forældre, så jeg synes, at det er helt genialt det, de to piger satte i gang, siger Lars Peter Nitschke.


Én forespørgsel fik byråd til at ændre regler - nu kan alle udleje i 100 dage

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix. Grafik af Mie Leonora Heiberg.

Et enigt byråd i Brønderslev har besluttet at gøre det muligt at leje sin bolig ud i mere end 70 dage.

- Hvis folk vil leje deres hus ud i længere tid, så skal de bare have lov til det.

Det mener borgmester i Brønderslev Kommune, Mikael Klitgaard (V). Derfor har han og resten af byrådet for nyligt besluttet at flytte loftet for udlejning af egen bolig.

Så kan man jo bygge nyt hus ved siden af, hvis man vil det.

Mikael Klitgaard

Det gør det muligt at udleje sin helårsbolig til ferie- og fritidsformål i mere end de ellers tilladte 70 dage.

- Vi kan godt lide frihed i Brønderslev Kommune. Det er folks eget hus og så bør de selv bestemme over det. Og så er det jo en måde at skabe turisme på, siger Mikael Klitgaard.

Et enkelt ønske

Beslutningen er taget på baggrund af én konkret forespørgsel, der altså nu er imødekommet.

- Jeg går ud fra at personen, der har rettet henvendelsen vil udnytte det, siger borgmesteren, der også håber, at endnu flere vil benytte muligheden for længere tids udlejning.

- Så kan man jo bygge nyt hus ved siden af, hvis man vil det, lyder forslaget.

Sådan er reglerne

Borgere, der selv udlejer deres fulde helårsbolig, må højst udleje boligen i op til 30 dage per kalenderår, mens borgere, der udelukkende udlejer gennem en eller flere udlejningsformidlere, som indberetter indtægterne ved udlejningsaktiviteten, må udleje boligen i op til 70 dage per kalenderår.

Grænsen på 70 dage kan hæves til op til 100 dage per kalenderår efter kommunalbestyrelsen/byrådets beslutning.

Kilde: Plan -og landistriktsstyrelsen

Ikke en turistmagnet

Vurderer man ud fra statistikken, kunne kommunen godt bruge lidt flere turister.

Brønderslev ligger i den lave ende i forhold til Læsø, Frederikshavn og Aalborg, når det kommer antallet af turist-overnatninger.

Foto: Brønderslev Kommune

Brønderslev er den seneste i en række af kommuner, der hæver udlejningsloftet. Med Brønderslev er det i alt 19 kommuner der har gjort det - blandt andre Thisted og Hjørring har gjort det samme.


Line sælger ring til 1500 kroner - men den kan fås til ti kroner

Foto: TV MidtVest

Ringen til venstre koster 1500 kroner hos Line Rokkjær. Ringen til højre kan du få for 10,33 kroner på Temu.

En butiksejer oplever ofte, at kunder under en ekspedition står og søger efter en alternativ pris.

Line Rokkjær har det sidste år oplevet, at hun har svært ved at konkurrere med handelsplatforme som blandt andre Temu.

Hun har en lille butik i Nykøbing på Mors, hvor hun sælger tøj og smykker. Nogle af smykkerne kan findes markant billigere på nettet, og det er kunderne udmærket klar over.

- Folk kommer ind – det kan være en mor og datter - så står datteren og finder varen på Temu og siger mor, jeg kan finde noget tilsvarende til 10,5 kroner, siger Line Rokkjær.

Se for eksempel den populære MOM-ring i toppen af artiklen.

- Temu er en kæmpe konkurrent. Nogen står og finder varer på Temu, også andre steder, men især Temu fordi priserne er skruet helt i bund. Det er priser, vi slet ikke kan hamle op med.

- Forskellen er så bare, at man ikke ved, hvad smykkerne består af på Temu. Det kan vi garantere her i butikken, fortæller butiksejeren.

En klog beslutning

Den omstridte kinesiske handelsplatform Temu er den seneste tid blevet mødt af skarp kritik fra virksomhedsejere, erhvervsorganisationer og den danske regering, som mener, at Temus ejere udnytter smuthuller i europæisk lovgivning og er til fare for dansk erhvervsliv.

Og her til morgen har TV 2 fortalt om millioner af pensionskroner, som danske pensionskasser har investeret i det kinesiske selskab, der ejer den omstridte handelsplatform.

Det har fået pensionskassen Pension Danmark til at ekskludere investeringer i Temus moderselskab, PDD Holdings.

En god beslutning ifølge butiksejeren på Mors.

- Det er meget klogt af dem at trække sig, og det er vi selvfølgelig også glade for, siger Line Rokkjær.


Hjemløsefodbold har været en stor succes - nu skal de også løbe og spille floorball

Foto: Pressefoto

Udover lokale træninger får deltagerne mulighed for at mødes til store, landsdækkende stævner med andre i hele Danmark.

Mennesker, der slås med hjemløshed, psykisk sårbarhed eller misbrug, er sjældent en del af fællesskabet.

Derfor vil Aalborg Kommune og Ombold forsøge at komme det til livs med et nyt udvidet samarbejde.

I tæt samarbejde med lokale idrætsforeninger vil de to parter nemlig udvide med løb, floorball og badminton, så endnu flere udsatte borgere i Aalborg kan blive del af idrætsfællesskaber.

Allerede nu har man i byen stor succes med fodbold som en del af Ombold-fællesskabet - en tiltag startet af byrådsmedlem og tidligere AaB'er, Søren Kusk med de tidligere AaB'ere Poul Erik Andreasen og Ole Madsen som trænere.

Nu skal flere sportsgrene på paletten.

- Idræt er fantastisk til at skabe oplevelser og fællesskaber også for mennesker i udsatte livssituationer. Det kan skabe lysten til at forbedre egen sundhed, mindske ensomhed og øge livskvaliteten for deltagerne, siger Jes Lunde (RV), der er rådmand i Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune.

Det skal ske på tilpassede hold i trygge rammer, hvor der tages hånd om de barrierer, deltagerne kan opleve på ordinære hold i idrætsforeninger.

Hvad er Ombold?

NGO’en OMBOLD er et forandringsskabende og inkluderende idrætsfællesskab for socialt udsatte mennesker.

Fællesskabet danner grobund for positiv udvikling i forhold til fysisk og mental sundhed, og gennem fællesskabet skaber spillerne nye venskaber og forøget livskvalitet.

Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 20.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger, via vores åbne lokale træninger, stævner og AsfaltLigaen.

Kilde: Ombold.

Skal lære af fodbolden

Det er erfaringerne med at bruge fodbolden til at skabe positive livsforandringer for mennesker i udsatte positioner, som det nye projekt bygger på.

- For at skabe disse muligheder kræves et tæt samarbejde mellem aktører på social- og idrætsområdet. Derfor er jeg glad for, at både idrætsforeninger, sociale aktører samt Sundhed og Kultur og Velfærd og Beskæftigelse er en del af projektet, lyder det fra Martin S. Pedersen, der er direktør i Ombold.

Samarbejdet er en del af et større projekt, som er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond.

Udover lokale træninger får deltagerne mulighed for at mødes til store, landsdækkende stævner med andre i hele Danmark.

TV2 Nord var blandt andet på besøg, da man holdt DM i fodbold på havnen i Aalborg. Det kan du se eller gense det herunder: