55-årig mand fundet død: Retslæge og teknikere tilkaldt
Opdateret: Fredag morgen havde politiet fortsat ikke yderligere oplysninger.
En 55-årig mand er fundet død i Aggersund.
Klokken 17.14 modtog alarmcentralen et opkald om, at der var fundet en livløs mand på adressen.
Ambulancen var hurtigt fremme på stedet og konstaterede, at den 55-årige mand var død på stedet.
Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Karsten Højrup.
Vagtchefen oplyser, at politiet er til stede på adressen i de kommende timer.
- Dødsårsagen er på nuværende tidspunkt uklar, hvorfor politi, teknikere og retslæge skal foretage undersøgelser på stedet inden for de næste timer, siger Karsten Højrup.
Nordjyllands Politi forventer, at undersøgelserne på stedet er afsluttet omkring midnat.
Politiet har ikke yderligere kommentarer til sagen endnu.