Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Rådmand bør gå af nu, mener byrådsmedlem

Foto: Julie Schou Nielsen / TV2 Nord

Kristoffer Hjort Storm (DF) mener, det er uforståeligt, at rådmand Hans Henrik Henriksen ikke tager konsekvensen af advokatundersøgelsen og går af øjeblikkeligt.

DF's Kristoffer Hjort Storm er uforstående over for, at to top-embedsmænd er sendt hjem i forbindelse med de skandaleramte udbygningsaftaler, mens den ansvarlige rådmand uhindret fortsætter.

Det er forkert, at rådmand Hans Henrik Henriksen (S) uhindret forsætter på sin post efter afsløringerne af, at hans forvaltning i årevis har bedrevet en ulovlig og kritisabel praksis omkring anvendelsen af såkaldte udbygningsaftaler. 

Det mener DF's Kristoffer Hjort Storm, som længe har været blandt de hårdeste kritikere af kommunens praksis og var med til at sikre en uvildig advokatundersøgelse af sagen.

- Det er uforståeligt for mig, at han ikke tager konsekvensen af det, der er kommet frem i dag og går nu og her, siger Kristoffer Hjort Storm.

Han undrer sig over, at mens Hans Henrik Henriksens to topembedsmænd, Anders Fokdal, der er direktør i By- og landskabsforvaltningen, og stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen, begge er sendt hjem, mens sagen undersøges, så fortsætter rådmanden uhindret på posten.

Det er uforståeligt for mig, at rådmanden ikke selv tager konsekvensen. Advokatundersøgelsen er klokkeklar

Kristoffer Hjort Storm (DF), byrådsmedlem, Aalborg Kommune

Rod og kritik i samtlige undersøgte sager

- Når der kommer en undersøgelse med en konklusion, der er så alvorlig, at to topembedsmænd bliver sendt hjem, så er det uforståeligt for mig, at rådmanden ikke selv tager konsekvensen.

- Advokatundersøgelsen er klokkeklar, og rådmanden burde dermed konkludere, at han også har været en del af en syg kultur og tage konsekvensen af det, siger Kristoffer Hjort Storm.

Rådmand Hans Henrik Henriksen (S) har været rådmand for området siden 2014. Foto: Aalborg Kommune

Advokatfirmaet Horten har i den uvildige undersøgelse kigget på 27 sager om udbygningsaftaler. I samtlige 27 sager har advokatfirmaet fundet noget at kritisere. Og i intet mindre end 15 af sagerne rangerer advokatfirmaet i den allermest belastende kategori, hvor der er tale om stærkt kritisable forløb og forhold. 

Sagerne stammer fra de seneste næsten 11 år og i det meste af den periode har rådmanden på området heddet Hans Henrik Henriksen. Han har siddet på posten siden 2014.

- Det bør får konsekvenser, siger Kristoffer Hjort Storm.

Rådmand modsatte sig undersøgelse af sig selv

Han hæfter sig ved, at rådmanden selv var den skarpeste modstander af, at der overhovedet skulle foretages en undersøgelse af hans forvaltning. 

Det kom særligt frem i forbindelse med et kaotisk møde i slutningen af august i By- og landskabsudvalget, som Hans Henrik Henriksen som rådmand selv er formand for. 

Efter mødet mente flertallet i udvalget, at der var truffet beslutning om at iværksætte en uvildig undersøgelse. Rådmanden afviste, at det var tilfældet, og at man alene havde besluttet at se på, hvad en eventuel undersøgelse skulle omfatte. 

Det vakte stor vrede blandt flertallet, som forlangte et ekstraordinært møde om sagen. Først efter det møde erkendte rådmanden, at det var besluttet at gennemføre en undersøgelse af hans forvaltning.

- Jeg synes også, at det forløb taler for, at det ikke er rigtigt, at rådmanden fortsat går rundt på forvaltningen, mens tingene nu skal undersøges, siger Kristoffer Hjort Storm og tilføjer:

- Heller ikke selv om han kun har kort tid tilbage som rådmand.

Rådmanden har været tavs

Rådmand Hans Henrik Henriksen stopper på posten til nytår, hvor den bliver overtaget af Venstres Jan Nymark Thaysen. 

Midt under al balladen om udbygningsaftaler i efteråret meldte Hans Henrik Hensen nemlig ud, at han ikke ville genopstille til kommunalvalget i november, og dermed slutter hans karriere både som rådmand og byrådsmedlem.

TV2 Nord har forgæves forsøgt at få en kommentar fra rådmanden i forbindelse med offentliggørelsen af den sønderlemmende kritik i advokatrapporten torsdag. 

Han forlod imidlertid byrådssalen og Medborgerhuset via bagdøren og mødte aldrig pressen i modsætning til andre byrådsmedlemmer med borgmester Thomas Kastrup-Larsen i spidsen. 

Sent torsdag aften meddelte Hans Henrik Henriksen, at han fredag formiddag vil vende tilbage på henvendelserne.  

Udbygningsaftaler - forstå sagen på ét minut

Sagen handler om, at Aalborg Kommune i over 10 år har ført en ulovlig og kritisabel praksis med såkaldte udbygningsaftaler.


En udbygningsaftale er noget en bygherre kan anmode kommunen om, hvis han/hun i forbindelse med et projekt har nogle ønsker til forbedringer af infrastruktur, fx et lyskryds eller andet.


Det er bygherren, der skal anmode om en udbygningsaftale.


Kommunen må ikke tage initiativet. Det viser advokatundersøgelsen, at Aalborg Kommune i stor udstrækning har gjort sig skyldig i.


Bygherrer har ikke blot oplevet, at Aalborg Kommune ulovligt har forelagt udbygningsaftaler for dem. De har også følt sig presset til at sige ja til dem – og dermed også sige ja til at betale millioner til kommunekassen.


Flere bygherrer har til advokatundersøgelsen forklaret, at de oplevede, at de var tvunget til at sige ja til en aftale, hvis de ville sikre sig en lokalplan og byggetilladelse til deres projekt.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.