Borgmester Thomas Kastrup-Larsen og tre bygherrer tager første spadestik til de sidste byggerier på godsbanearealet i Aalborg. Foto: Mette Kristensen
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Overblik: Forstå skandalen om udbygningsaftaler i Aalborg Kommune

Sagen om kritisabel praksis i forbindelse med nye byggeprojekter i Aalborg Kommune får i dag sit foreløbige punktum.

Mafiametoder, ulovlig praksis og kritisable forhold. Det er ikke småting, Aalborg Kommune er blevet beskyldt for siden sidste sommer, hvor skandalen om udbygningsaftaler begyndte at rulle. 

Siden dengang har sagen resulteret i hjemsendte medarbejdere, en sygemeldt rådmand og senest en fritstillet stadsarkitekt. Men hvad er en udbygningsaftale egentlig? Og hvem beskylder Aalborg Kommune for at gøre hvad, helt præcist? 

Her får du et overblik over sagen, der har fyldt det meste siden sidste sommer i Nordjyllands største kommune.

Kritikken pibler frem

Aalborg har været igennem en stor forandring i løbet af de seneste 20 år med en ny havnefront, Musikkens Hus og mange nye byggerier med både ungdoms-, leje- og ejerlejligheder. 

Når større byggeprojekt skal igangsættes, skal kommunen ofte godkende bygherrerens og grundejerens vision for byggeriet. Det kan være, lokalplanen skal ændres, for at det nye byggeri er lovligt. Andre gange kæmper flere entreprenører om de forskellige kontrakter på kommunale byggeprojekter.

Og det er her, sagen om udbygninsaftaler starter. For tilbage i juni 2021 vælger direktøren for Spritfabrikken A/S, at klage over Aalborg Kommune til Ankestyrelsen

Spritfabrikken A/S mente, at kommunen havde foreslået ekstra byggerier i området som Spritfabrikken A/S skulle medfinansiere i en såkaldt udbygningsaftale, for at deres samarbejde kunne glide frit og de nødvændige tilladelser ville blive givet.

Men det er ulovligt. Se videoen her, for at forstå hvorfor:

Udbygningsaftaler er nemlig en mulighed for en grundejer for at komme med forslag til infrastruktur, miljøplanlægning og andet i området for byggeriet, som bygherrer har en interesse i og derfor gerne vil medfinansiere. Men det skal være grundejeren selv, der foreslår aftalen, ikke kommunen. 

Undersøgelse af egen praksis

Da kritikken først har set dagens lys står oppositionspolitikere i Aalborg Kommune i kø for at udtrykke deres kritik af forvaltningen, og den ansvarlige rådmand Hans Henrik Henriksen fra Socialdemokratiet. Han var rådmand for By og Land i Aalborg Kommune.

Men for at kommunens praksis kunne undersøges af uvildige advokater, skulle byrådet stemme for at sætte undersøgelsen i gang. Og det havde svære udsigter i starten. Socialdemokratiet havde nemlig absolut flertal i byrådet i sidste valgperioder og kunne derfor blokere en eventuel undersøgelse. 

Men efter massivt pres - og med udsigten til en snarlig kommunalvalgkamp - stemte Socialdemokratiet i september for en advokatundersøgelse af deres egen praksis i By og Land. I samme forbindelse sagde daværende rådmand for By- og Landskabsudvalget, Hans Henrik Henriksen, følgende:

- Vi har ikke systematisk eller bevidst arbejdet med udbygningsaftaler på en måde, som ikke lever op til de intentioner, der er i planloven.

Men nu blev der hyret uvildige advokater, der skulle kigge på, om alting alligevel var foregået efter bogen. Undersøgelsen blev ventet klar til offentliggørelse i slutningen af november. Altså kort tid efter kommunalvalget, der lå den 16. november. 

Flere følte sig presset 

Men inden undersøgelsen nåede at blive færdig, kom TV2 Nord i besiddelse af dokumenter, der viste, at flere bygherrer har følt sig presset af kommunen i forbindelse med forskellige byggeprojekter. 

Blandt andet det nordjyske firma TN Udvikling, havde efter udsagn været udsat for pres.

I en indberetning til den uvildige advokatundersøgelse forklarede TN Udvikling, hvordan de som udvikler af området ved Godsbanen i Aalborg følte, at de blev tvunget til at deltage i en udbygningsaftale vedrørende etablering af et å-forløb på Godsbane-arealet. Ellers ville projektet og lokalplanen blive forsinket. Derfor påtog TN Udvikling sig udgiften på seks millioner kroner. 

Bygherrer må selv lægge sag an

Hvis der sidder grundejere eller bygherrer, som føler, at de har mistet muligheder eller omsætning på baggrund af Aalborg Kommunes nu afslørede praksis, er det op til dem selv at lægge sag an mod kommunen.


Det meddelte den nye rådmand på området Jan Nymark Thaysen, fredag den 25. marts til TV2 Nord.


Hver enkelt sag skal således forbi en domstol, og det er der ifølge rådmanden en god grund til.


- Det er en kompliceret sag med udbygningsaftaler. Det er jo egentlig sådan en "noget for noget"-aftale, siger Jan Nymark Thaysen, og fortsætter:


- For i planloven står der, at en bygherre skal kunne få nogle ekstra muligheder ved selv at gå ind og bidrage til eventuel noget kommunal infrastruktur, og der har jo været lavet de her handler undervejs, forklarer rådmanden og tilføjer, at det ikke er entydigt, om man har lidt et tab, eller man ligefrem kan have fået fordel af at have benyttet sig af en udbygningsaftale. 

Advokatundersøgelse bekræfter mistanke

Og de forskellige bygherrer og grundejeres oplevelse af kommunens handlemåde blev bekræftet af resultatet af advokatundersøgelsen. 

Den blev offentliggjort torsdag den 9. december efter et syv timers langt møde i Aalborg Byråd, og konklusionen var klar: Aalborg Kommune havde handlet på kant med loven. 

I sammenfatningen af advokatundersøgelsen stod der blandt andet:

Forvaltningen begyndte tidligt i undersøgelsesperioden at interessere sig for muligheden for at benytte udbygningsaftaler for at nedbringe kommunens egne omkostninger til infrastruktur.

Og kritikken fortsatte:

Selvom udtrykket "frivillige udbygningsaftaler" ofte ses anvendt, har der ikke i forvaltningen været en tilstrækkelig opmærksomhed på kravene i planlovens § 21b, herunder kravet om, at opfordringen skal komme fra grundejer.

Her kan du se indslag fra dagen, hvor undersøgelsen blev offentliggjort:

Syg rådmand og hjemsendte medarbejdere

Det blev altså gjort meget klart, at Aalborg Kommune havde handlet stærkt kritisabelt, hvis ikke i direkte strid med Planloven. 

Derfor blev to ledende medarbejdere med ansvar for den kritisable praksis sendt hjem med løn. Det drejede sig om direktør i By og Land i Aalborg Kommune, Anders Fokdal, og Aalborg Kommunes stadsarkitekt, Peder Baltzer Nielsen. 

Meldingen var, at de skulle være hjemsendt, indtil flere undersøgelser kunne klarlægge, præcist, hvad der var sket i forbindelse med de lovstridige udbygningsaftaler. 

Men det blev ikke muligt, at forhøre rådmanden i By- og Landskabsudvalget, Hans Henrik Henriksen, om, hvad han mente om undersøgelsens konklusion. Han meddelte nemlig dagen efter offentliggørelsen, at han var sygemeldt året ud

- Det kommer til at skygge for meget, hvis jeg bliver på posten. På mandag skal der tages stilling til kommissoriet for det videre arbejde i sagen, og der dur det ikke, at jeg sidder i rummet. Det dur ikke, at jeg er i systemet, sagde Hans Henrik Henriksen, da han blev sygemeldt. 

Han havde tidligere valgt ikke at genopstille til byrådet og var derfor sygemeldt indtil hans politiske karriere fik et punktum. 

Stadsarkitekt fritstilles med løn i et år

Således ankommer vi til sagen, hvor den står i dag. For mandag den 28. marts holdt økonomiudvalget i Aalborg Kommune et møde, hvor et af punkterne på dagsordenen lød:

Orientering om personalejuridisk undersøgelse.

Inden mødet blev afsluttet, kunne fungerende direktør for By og Land i Aalborg Kommune, Jørgen Litske Petersen, bekræfte over for TV2 Nord, at stadsarkitekten, der havde en del af ansvaret for den kritiserede praksis, Peder Baltzer Nielsen, har indgået en fratrædelsesaftale med Aalborg Kommune. 

Ifølge den aftale stopper Peder Baltzer Nielsen den 31. marts 2023, og han er efter Jørgen Litske Petersens udsagn fritstillet fra dags dato. 

TV2 Nord har spurgt ind til betingelserne vedrørende Peder Baltzer Nielsens fratrædelsesaftale, men Jørgen Litske Petersen har ikke ønsket at uddybe, ligesom det ikke har været muligt at få kontakt til Peder Baltzer Nielsen selv. 

Almindeligvis indebærer en sådan fratrædelsesaftale, at medarbejderen (i dette tilfælde Peder Baltzer Nielsen) får fuld løn, indtil hans kontrakt udløber. 

Det vil sige, at en af de personer, der blev sendt hjem ved offentliggørelsen af advokatundersøgelsen, fordi han havde en stor del af ansvaret for den kritisable praksis, nu kan se frem til at blive betalt med sin almindelige løn i et år fra nu. 

Ifølge direktør i By og Land, Jørgen Litske Petersen, sker det efter gældende overenskomst.

Dermed er der sat et foreløbigt punktum i den langtrukne og indviklede sag om skandalen vedrørende udbygningsaftalerne i Aalborg Kommune. 


Unges trivsel og mentale sundhed er nøgleord under Idrætsdøgnet.

Fra fredag klokken 16 til lørdag klokken 16 har Gigantium været spækket med alverdens idrætsaktiviteter. I 24 timer har man kunne prøve kræfter med alt lige fra skak til rappelling, og hele molevitten for nul kroner.

- Det er et virkelig godt arrangement. Jeg kunne ikke forestille mig, at man kunne lave sådan noget, der hvor jeg kommer fra, siger Kaat De Groeve fra Belgien.

Hun er flyttet til Aalborg for en måned siden for at studere på UCN. Hun er taget til Idrætsdøgnet sammen med to piger fra sin klasse for at prøve kræfter med rapelling, men også nogle af de andre sportsgrene.

- Det er vigtigt for mig, at jeg har nogle hobbyer, jeg kan tage mig til efter en studiedag. Det er afstressende for mig siger hun, og fortæller, at hun windsurfer hver torsdag.

Se indslaget fra Idrætsdøgnet her:

Idrætsdøgnet er et nyt tiltag fra Aalborg Kommune, der skal få endnu flere til at engagere sig i et positivt fritidsfællesskab. Alle er velkomne under idrætsdøgnet, men det er især unge mennesker, der er i arrangørens kikkert i denne omgang.

 - Vi ved jo desværre, at der er rigtig mange unge mennesker, der lider på forskellig vis. Vi vil gerne bidrage til, at der er færre, der har et dårligt mentalt liv i Aalborg, siger Morten Arvidsson, der er koordinator for Idrætsdøgnet.

Morten Arvidsson var selv tilstede i Gigantium det meste af natten, hvor der blandt mange andre ting blev spillet badminton i mørke med selvlysende bolde.

Idræt som medicin

Mange børnefamilier har været forbi i løbet af idrætsdøgnet, men der har også været en del unge mennesker.

- Det er jo dem, vi gerne vil have fat i, og jeg ville ønske, at der havde været endnu flere forbi, siger Morten Arvidsson.

Mange unge kæmper med ensomhed og mistrivsel.

De seneste målinger viser, at 34 procent af unge kvinder mellem 16 og 24 vurderer deres mentale helbred som dårligt. Men foreningslivet er den bedste medicin mod mistrivsel, lyder det fra arrangøren. Og dermed er målet at få flere til at få øjnene op for Aalborgs mange fritidsmuligheder.

- Det, at man er en del af noget, om det så er den ene eller den anden aktivitet, det er sådan set ligegyldigt. Det vigtige er bare, at vi er en del af noget, for det har vi brug for som mennesker, siger han.

Det er der flere af de unge til idrætsdøgnet, der giver ham ret i.

- Jeg synes, det er vigtigt at vise, at det er let at begynde til en ny sportsgren. Nogle synes nok, det virker som en stor ting at skulle begynde på et nyt hold eller til en nyt sportsgren, men det er en nem måde at møde nye mennesker, siger Melanie Noorlandera fra Holland.

Lars Depuydt fra Belgien læser computerteknologi på Aalborg Universitet. Han har også haft stort held med at stifte nye bekendtskaber gennem sport.

Lars Depuydt havde taget turen til Gigantium for at prøve kræfter med kampsport.

Da han kom til Aalborg for at studere for et år siden, besluttede han sig for at prøve kræfter med Kajak polo.

- Det var en meget ukendt sport for mig, men de var virkelig gode til at tage imod mig. I dag er det mine venner, siger han.

 


Næste uges temperaturer kan give anledning til en tur til stranden. Foto: Viggo Hjort Kohberg / Seerfoto

Sommervarmen gør vildt comeback i næste uge

Det kan ikke udelukkes, at vi kan få flere meteorologiske sommerdage.

September har lagt hårdt fra start med sensommervejret.

I den første tredjedel af måneden har Danmark været præget af stabilt højtryksvejr, som bragte seks meteorologiske sommerdage med sig.

Nu, efter en uge med køligere temperaturer, vender højtryksvejret tilbage for en længere periode — med temperaturer tæt på 25 grader.

Få dryp lurer mandag nat

Højtrykket befinder sig lige nu over det nordlige Frankrig, men det presser allerede på og bidrager til en solrig lørdag.

Søndag får to lavtryksfronter dog lov til at nærme sig fra vest og øst.

Herved venter en mere skyet søndag, som natten til mandag kan sende dryp over Jylland og Bornholm.

Syvdøgnsskema gældende fra søndag 15. september til og med lørdag 21. september. Foto: TV 2 Vejret

Prognoser tæt på 25 grader

Efter mandag vandrer højtrykket mod nordøst og lægger sig til rette over Skandinavien.

Fra tirsdag venter derfor mere solrige dage, som hele landet får glæde af.

Højtrykket sender også en lunere luft over Danmark, så temperaturerne endnu engang kommer ind i en periode med over 20 grader.

Prognose for torsdag. Højtryk sørger for solrigt vejr, mens en lunere luft sendes over landet. Foto: TV 2 Vejret

Nogle prognoser spår endda temperaturer omkring 24 grader, så det kan ikke helt udelukkes, at det kan ende med en meteorologisk sommerdag eller to i næste uge.

En meteorologisk sommerdag er defineret ved, at der måles 25,0 grader mindst ét sted i landet.

Meteorolog Andreas Nyholm vurderer, at chancen for de 25 grader er størst på Sjælland på torsdag.

- Det er stadig usikkert, om temperaturerne vil toppe på 23 eller 25 grader, men det tyder på at blive varmt nok til en tur i vandet, fortæller han.

Sidste uge med flere lyse timer i døgnet

Det kommende stabile sensommervejr giver en særlig anledning til at nyde det, mens det varer.

På søndag i næste uge er det nemlig efterårsjævndøgn, og herefter er der flere mørke end lyse timer i døgnet.

Næste weekend er vejrmodellerne forholdsvis enige om, at tørvejret og de lune temperaturer holder ved.

Det er dog syv til otte dage fremme i prognoserne, så det er lidt tidligt at sige endnu, om næste weekend holder sig helt fri for byger.


Flere udsatte børn og unge i nordjyske kommuner: Organisation ønsker flere mentorer

Andelen af udsatte børn og unge stiger mange steder i det nordjyske.

I Nordjylland er andelen af udsatte børn og unge større end på landsplan, men nu håber Lær for Livet, at en ny undersøgelse kan hjælpe Nordjylland på vej.

En analyse fra Kraka Economics viser nemlig lovende resultater med Lær for Livets program, der har til formål at hjælpe børn og unge med svære livsvilkår til at få det bedre og klare folkeskolens afgangsprøve.

Og med den lovende analyse i ryggen håber Lær for Livet, at flere fagfolk og politikere i kommunerne vil blive opmærksomme på læringsmetodens resultater og potentiale, for der mangler nemlig mentorer flere steder i Nordjylland.

Frivillige mentorer er en vigtig del af Lær for Livets metode.

- Mentorordningen er vigtig, fordi det giver mulighed for, at børn og unge, som lever i vanskelige vilkår, får mulighed for at få en betydningsfuld voksen, en ekstra betydningsfuld voksen, der kan have fokus på læring. Noget af det, de udsatte børn og unge godt kan bøvle lidt med at have plads til at huske på i deres liv, lyder det fra Karen Haumann, der er direktør i Lær for Livet.

Ifølge Danmarks Statistik oplever flere nordjyske kommuner en stigende andel børn og unge med svære livsvilkår.

I 2023 Aalborg Kommune er 4,3 procent af børn og unge mellem 0-22 år udsatte modsat 3,3 procent i 2019. Thisted Kommune oplever en lignende stigning fra 3,4 procent til 4,7 procent, ligesom Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord og Rebild Kommune har oplevet en stigning i andelen af udsatte børn og unge.

- Det ligger ganske højt i Nordjylland, og det kan vi jo se, at det gør i nogle dele af landet. Men ved den rigtige indsats og det rigtige tilbud, kan du rykke de her børn, for der er et meget, meget stort potentiale. Det er lige så stort hos børn, der lever i vanskelige vilkår som hos deres ikke udsatte kammerater, lyder det fra Karen Haumann.

Hun oplyser yderligere, at det er tydeligt for dem, at de børn og unge, der er en del af deres program, kommer i markant bedre trivsel, og at analysen også belyser, at langt flere af dem faktisk lykkes med at bestå folkeskolens afgangsprøve.

Det er ellers et problem, de udsatte børn og unge ofte har, hvor det er under halvdelen, der består folkeskolens afgangsprøve ifølge direktøren for Lær for Livet.

- Det forpligter os som organisation og samfund at blive ved med at række ud og få flere børn med i programmet, fordi vi kan se, at det kan lykkes med at hjælpe børn til at bestå. Så mindsker vi den sociale slagside, der helt klart er i vores skole og uddannelsessystem, slutter Karen Haumann.


Foto:

Preben overlevede mordbrand, der kostede 159 menneskeliv: - Ingen vil tage ansvar

Der er aldrig blevet placeret et ansvar, efter flere påsatte brande forårsagede katastrofe på Scandinavian Star i 1990.

Der er gået 34 år, men Preben Bislev fra Fjerritslev husker stadig mordbranden på passagerfærgen Scandinavian Star fra 1990, som skete det i går.

Og fredag blev der rippet op i hukommelsen igen, da en redegørelse, der har været tre år undervejs, fra en såkaldt taskforce så dagens lys.

- Den sidder hele tiden i mig. Du glemmer aldrig sådan noget, fortæller Preben Bislev, der var med på færgen, da 159 mennesker mistede livet.

- Nu kommer man jo igen til at tænke på det i flere dage.

Taskforcen retter en alvorlig kritik mod Søfartsstyrelsen i redegørelsen. En grundigere kontrol af skibet kunne med sandsynlighed have reddet menneskeliv, konkluderes det.

- De fejl og mangler vedrørende skibets certifikater og fysiske tilstand, der mest sandsynligt ville være blevet opdaget ved en udvidet havnestatskontrol efter konstatering af 'clear ground', havde kunnet udbedres forholdsvis hurtigt. I bedste fald i løbet af nogle timer, i værste fald i løbet af et par dage, skriver taskforcen blandt andet.

Der står også i redegørelsen, at en udvidet kontrol ikke ville have forhindret ildspåsættelserne.

- Men det ville med stor sandsynlighed have reduceret katastrofens omfang og givet passagererne bedre overlevelseschancer.

TV2 Nord har tidligere lavet dokumentaren 'Mysteriet om Scandinavian Star'. Den kan du se herunder:

Ingen tager ansvar

159 af 359 passagerer mistede livet, og Preben Bislev var en af dem, der slap med livet i behold på færgen, som 7. april 1990 drog fra Oslo mod Frederikshavn.

Og han regner med, at der sker noget efter redegørelsen har set dagens lys.

- Vi kører en sag mod staten, og den får da i hvert fald et pift op efter den redegørelse her, siger han og fortsætter.

- 450.000 skal vi hver have i sagen mod staten, men det kan jo tage mange år, og så er vi nok døde alle sammen. Der er jo gået 34 år.

Sagen, Preben omtaler, er en sag, advokat Mads Pramming kører for 45 overlevende og pårørende. De har fået bevilget fri proces i sagen, hvorfor staten altså skal betale omkostningerne i retssagen.

Han savner dog, at der er nogen, der tager ansvar for mordbranden på Scandinavian Star.

- Der er ingen, der vil tage ansvaret. Alle vil være frie. Søfartsstyrelsen, brandmyndighederne, ditten og datten. Det er dem, der har skylden i min verden, men alle vil vaske sine fingre.

- Sådan en båd skulle aldrig have været ude at sejle, slutter Preben Bislev.

I 2022 fortalte Preben Bislev sin historie i programmet 'Indblik', som du kan se herunder:


AaB-stjerne afbryder interview og hylder ung matchvinder

18-årig AaB'er sørgede for en yderst vigtig og dramatisk sejr fredag aften.

Det var en sidste øjebliksscoring, der skulle til, da AaB fredag aften besejrede Lyngby med 2-1 på Aalborg Portland Park i 3F Superligaen.

Og så kom det fra uventet kant. En 18-årig midtbanespiller.

- At score foran alle de fans er en drengedrøm. Jeg har ikke ord for det lige nu, sagde matchvinderen Mads Bomholt om sin 2-1-scoring dybt inde i dommerens tillægstid.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Han var naturligvis utroligt glad, og det samme var den svenske AaB-profil Melker Widell.

- Det er en god følelse. Det er en hård kamp, og der er mange ting i anden halvleg, som vi gerne vil gøre anderledes, men som du kan se på mit ansigt, er jeg meget glad, lyder det fra Melker Widell.

Under interviewet kunne svenskeren ikke undlade at hylde den 18-årige Mads Bomholt.

Melker Widell valgte således at pege på Mads Bomholt og råbe: - Det er ham, det er ham, det handler om!

- At afgøre en kamp i 93. minut. Det er derfor, vi spiller fodbold. Det er bare ekstase lige nu, siger han yderligere i interviewet, der foregik kort efter slutfløjt.

AaB's cheftræner valgte også at sætte fokus på Mads Bomholt, som du kan se i videoen herunder:

Og selvom svenskeren var ydmyg og gav meget af kreditten til Mads Bomholt, så havde han også selv en stor andel i sejren.

Han lavede oplægget til Mathias Jørgensens føringsmål, og derudover spillede han så god en kamp, at han blev kåret til kampens spiller af TV 2-eksperten Morten Bruun, der gav karakterer til spillerne efter opgøret.