Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Deltagere følte sig truet af stadsarkitekt på årsmøde

Den hjemsendte stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen talte dunder til en stor forsamling bygherrer og developere på Byggesocietetets årsmøde.

Stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen, som for tiden er hjemsendt ovenpå skandalen om udbygningsaftaler i Aalborg Kommune, gav en verbal opsang, da han tidligere i år var inviteret til at holde oplæg på et årsmøde for bygherrer og developere. 

Han understregede, at hvis man ikke ville dialogen (på en ordentlig måde), så ville forvaltningen blive meget embedsmandsagtige og rigide i sit arbejde og sin tolkning af reglerne. Det virkede i situationen som en trussel

Anonym deltager, Byggesocietets årsmøde

Flere deltagere følte afslutningen på oplægget både intimiderende og nærmest truende. Budskabet var klart: Gør som dem på Spritten, og I skal se, hvad der sker.

- Ved afslutning af indlægget viste han et slide med et gadebillede, hvori der stod en række ”Indkørsel Forbudt”-skilte, fortæller en af deltagerne.

Sidste slide i stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsens foredrag på Byggesocietetets årsmøde var dette billede med Indkørsel Forbudt skilte. Budskabet var ifølge deltagere: Hvis I kører ned ad samme vej som dem fra Spritten, så skal I få at se, hvad der sker.

- Han understregede, at hvis man ikke ville dialogen (på en ordentlig måde), så ville forvaltningen blive meget embedsmandsagtige og rigide i sit arbejde og sin tolkning af reglerne. Det virkede i situationen som en trussel, siger deltageren, der ønsker at være anonym af hensyn til sine fremtidige samarbejdsmuligheder med Aalborg Kommune.

Optrinet fandt sted 14. juni på Byggesocietetets årsmøde, der fandt sted på Restaurant Fusion i Aalborg. 

Byggesocietet er et netværk for virksomheder og mennesker, der er beskæftiget i bygge og anlægsbranchen og tæller såvel større som mindre bygherrer, developere og andre medlemmer med tilknytning til branchen.

Brug af anonyme kilder

TV2 Nord bringer kun undtagelsesvis historier, der bygger på anonyme kilder. Denne historie er en undtagelse, og det er den af tre hovedårsager:

- TV2 Nord har siden juli måned arbejdet på at få deltagere i Byggesocietetets årsmøde til at stå frem og fortælle om deres oplevelse

- De deltagere, TV2 Nord har haft kontakt til, ønsker ikke at fortælle, hvad de har oplevet af frygt for, at det kan skade deres forretningsmæssige relation til Aalborg Kommune

- En central del af den massive kritik, som advokatfirmaet Horten har fremlagt i den uafhængige advokatundersøgelse, går netop på, at tonen i samarbejdet mellem forvaltning og bygherrer har været under al kritik. Derfor er netop denne historie vigtigt, fordi den dokumenterer en vigtig del af kritikken.

TV2 Nord er, som det fremgår af omtalen, naturligvis bekendt med kildernes fulde identitet. Der er tale om tre kilder, som uafhængigt af hinanden har fortalt om deres oplevelse på mødet.

Stadsarkitekten virkede oprevet

På det tidspunkt kørte sagen om Spritten for fulde omdrejninger i medierne, og de deltagere, TV2 Nord har talt med, er ikke i tvivl om, hvordan budskabet skulle opfattes: Gør som dem på Spritten, og I skal se, hvad der sker.

Flere deltagere i Byggesocietetets årsmøde har masser af ros til overs for stadsarkitektens oplæg på mødet, men så meget mere rystede blev de, da et interessant oplæg blev rundet af med noget, som flere opfattede som en klar trussel, hvis nogen skulle finde på at sætte sig op mod forvaltningen.

- Han gav udtryk for, at han under ingen omstændigheder ville finde sig i, hvad han havde været udsat for på det seneste. Det blev ikke uddybet, hvad han mente at have været udsat for, men det var tydeligt, at hvis det skete, så ville konsekvensen være som beskrevet, fortæller kilden, der også oplevede det som om, at stadsarkitekten var oprevet under afslutningen på sit indlæg.

Jeg er som bekendt hjemsendt og har som sådan ingen kommentarer

Peder Baltzer Nielsen, stadsarkitekt, Aalborg Kommune

Optrinnet på Byggesocietets årsmøde er blevet ekstra interessant og aktuelt efter offentliggørelsen af den uafhængige advokatredegørelse, som advokatfirmaet Horten lagde frem for byrådet i Aalborg torsdag 9. december. Rapporten rummer en skandaløs hård kritik af kommunens forvaltning af de såkaldte udbygningsaftaler. 

Rapporten slår fast, at kommunen i over 10 år har kørt på med en ulovlig praksis. Men derudover blotlægger rapporten også, at mange af kommunens samarbejdspartnere har indberettet hård kritik af kommunikationen med kommunen. Mange har oplevet en rå og dårlig tone i samarbejdet med By- og landskabsforvaltningen.

- ”Spritten” var kørt over for rødt

Det var også det en af de andre kilder, som TV2 Nord har talt med, oplevede efter mødet med stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen 14. juni på Restaurant Fusion. Kilden var repræsenteret af en medarbejder på mødet, og medarbejder var noget bestyrtet, da han dagen efter skulle fortælle chefen, hvad der var foregået.

- Min medarbejder fortalte dagen efter, at han var noget overrasket over Peder Baltzer Nielsens afsluttende bemærkninger, hvoraf det fremgik, at dem på Spritten var kørt over for rødt. Så nu ville han lige præcisere, at hvis det var fremgangsmåden og måden, han blev behandlet på, så ville han blive meget embedsmandsagtig og firkantet i sin fremgangsmåde og fortolkning af reglerne, fortæller kilden.

- Det blev af min medarbejder oplevet som en trussel i forhold til at imødekomme kommunens krav i forbindelse med byggesagsbehandling, tilføjer kilden.

Stadsarkitekten: Ingen kommentarer

TV2 Nord søgte tilbage i juli måned aktindsigt i den præsentation, som Peder Baltzer Nielsen viste på mødet, og af den fremgår det, at sidste slide ganske rigtigt er et foto med en række ”Indkørsel Forbudt” skilte. 

TV2 Nord har været i kontakt med stadsarkitekten og forelagt ham, hvordan nogle deltagere på mødet oplevede hans oplæg som intimiderende og lettere truende. Peder Baltzer Nielsen har meldt tilbage til TV2 Nord, at han ikke ønsker at stille op til interview.

- Jeg er som bekendt hjemsendt og har som sådan ingen kommentarer, skriver Peder Baltzer Nielsen til TV2 Nord.

Formand har ingen kommentarer

TV2 Nord har også været i kontakt med advokat Anne Henriksen, der er formand for Byggesocietetet i Nordjylland. TV2 Nord er interesseret i at vide, om formanden har nogen erindring om, hvad der skete på mødet.

Anne Henriksen, vi har været i kontakt med nogle af dine medlemmer, som følte sig intimideret og truet af stadsarkitekten på jeres årsmøde. Kan du genkende det og har du hørt om den kritik fra medlemmer?

- Jeg har ingen kommentarer til det. Byggesocietet er et netværk, hvor man skal kunne komme til møderne uden risiko for, at der bliver refereret offentligt, hvad der sker og bliver sagt på møderne.

Men Byggesocietetet er vel også et netværk, hvor man skal kunne komme uden at føle sig intimideret og truet, er det ikke?

- Du er god til at stille spørgsmål, men jeg har ingen kommentarer til det.

Skal sagen have konsekvenser? 

Aalborg Kommune besluttede i mandags at iværksætte en såkaldt personalejuridisk undersøgelse i sagen om udbygningsaftaler.

- Undersøgelsen skal munde ud i en vurdering af, om der er grundlag for at iværksætte ansættelsesretlige tiltag over for medarbejdere i kommunen som følge af advokatundersøgelsens konklusioner, lød det i en pressemeddelelse fra kommunen.

Undersøgelsen er blandt andre rettet mod netop den hjemsendte stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen samt direktøren i By- og landskabsforvaltningen Anders Fokdal. 

Det står hen i det uvisse, om andre medarbejdere også er - eller senere kan blive - omfattet af undersøgelsen.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i Hortens advokatundersøgelse, men det eksterne konsulenthus, der skal gennemføre undersøgelsen skal også i gang med at interviewe medarbejdere, der har været involveret i behandlingen af udbygningsaftale-sagerne, samt andre nuværende og tidligere medarbejdere i forvaltningen, hvilket suppleres med interviews af nuværende medarbejdere, der har været involveret i den omtalte sagsbehandling. 

Dette kan suppleres med interviews af andre nuværende medarbejdere samt tidligere medarbejdere.

Undersøgelsen forventes afsluttet i februar 2022.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.