- Vi har fremstillet ham i et laboratorium, siger Vingegaards chef
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Hollandsk journalist har fulgt Jumbo-Visma enormt tæt i flere år. Nu udkommer hans oplevelser i en bog.
Det var ikke kun Jonas Vingegaards triumf, da han lod sig hylde som vinder af Tour de France 2022.
Det var selvfølgelig ham, der havde trådte i pedalerne og sammenlagt var hurtigst af alle deltagere. Men uden hjælp fra sine holdkammerater, holdet omkring dem og mange andre var det næppe endt, som det gjorde.
Uden dem var Vingegaard måske aldrig blevet den rytter, han er i dag.
- Vi har fremstillet ham i et laboratorium, siger Jumbo-Vismas sportsdirektør Merijn Zeeman i den nye bog ’Planen’.
Det er en sandhed med modifikationer. Jonas Vingegaard var et stort talent med en unik fysik, inden han skrev kontrakt med det hollandske hold – men det var her, han udviklede sig til at blive en af verdens bedste cykelryttere.
Det fremgår tydeligt af ’Planen’, hvor den hollandske journalist Nando Boers omsætter fleres års unik adgang til Jumbo-Visma til et sjældent indblik i cykelsportens inderste.
- Der herskede en idé på holdet om, at han var en dagdriver. Der var ingen, der kunne blive klog på ham, skriver Boers blandt andet om Vingegaards entré på Jumbo-Visma.
- Jonas skulle lære det hele. Og vi har stadig en hel masse, som vi skal sørge for, at han får indsigt i, tilføjede Merijn Zeeman inden starten på Jonas Vingegaards Tour de France-debut i 2021.
Stort fokus på maden
Inden løbsstarten i Brest slog Zeeman fast foran rytterne, at Vingegaard var planen på den lange bane. På det tidspunkt havde Vingegaard allerede gjort store fremskridt, og på holdet var der en begrundet tro på, at han kunne tage sin udvikling endnu videre.
Inden Tour-starten i 2021 havde Vingegaard nemlig vist, at han responderede godt på holdets tiltag, og for første gang i karrieren mødte han op med en løbsvægt på under 60 kilo. Det skyldtes et stort stykke arbejde under coronanedlukningen i 2020, hvor lederen af ernæringsafdelingen, Martijn Redegeld, arbejdede intensivt med Vingegaard. De var i kontakt flere gange om ugen, og hvad kost angår blev Jonas Vingegaard lært op fra bunden, fremgår det af bogen.
- Det var meget vilkårligt med ham, fortæller Redegeld.
- Han skulle lære at forstå, at det virkelig havde en betydning, og fatte, at der kunne være forskel på, hvad han skulle spise i løbet af en træningsdag. I begyndelsen spiste han det samme i løbet af en dag, hvor han trænede i to timer, som han gjorde, når han trænede seks timer på en dag. Og han spiste tre gange om dagen i stedet for seks gange om dagen. Og han skulle stadig lære at tilpasse, hvad han reelt fik til morgenmad, frokost og aftensmad, uddyber han.
Pointen med vægttabet er nøgletallet for alle bjergryttere: Watt per kilo. Altså hvor hårdt man træder i pedalerne i forhold til sin vægt.
- Det fik ham til at cykle endnu hurtigere, og det virker stimulerende, for det er sådan, man når sit mål. Man vinder løb, fordi ens watt per kilo kropsvægt stiger, siger Redegeld.
Men uden mad og drikker duer helten ikke. Heller ikke i cykelsport, hvor energiindtaget har kæmpestor betydning. Derfor fik Vingegaard klistret papirlapper på sin cykel inden hver etape.
- Her stod der præcis, hvad og hvornår han skulle stoppe noget i munden, skriver Nando Boers.
Ændrede kost inden afslutningen
I sin Tour-debut blev Jonas Vingegaard nummer to efter Tadej Pogacar. Året efter var sloveneren også i gult i en håndfuld dage, indtil Vingegaard sammen med holdkammeraten Primoz Roglic kørte ham i sænk på etapen til Col du Granon.
Derefter sad førertrøjen på Jonas Vingegaard, og det blev den ved med. På løbets sidste bjergetape lykkedes det endnu engang Vingegaard at tage tid på Pogacar, der måtte opgive at følge Wout van Aerts tempo op ad Hautacam.
Holdkammeraterne Vingegaard og van Aert fortsatte lidt sammen. Den ene i gult, den anden i grønt. Og da Pogacar var sat, kørte Vingegaard alene mod målstregen.
- Jeg tænkte på de samtaler, jeg havde ført med Zeeman for flere år siden under Romandiet Rundt om tilpasning af diæten i dagene før en vigtig etape, hvor rytterne spiste ”fiberfattigt”, så de ikke havde så meget væske i kroppen. Hvornår var de ernæringsspecifikke forberedelser til den vigtige etape på Hautacam begyndt for Vingegaards vedkommende, spørger Nando Boers i ’Planen’.
- På det tidspunkt, hvor Primoz fortalte, at han ikke ville stille til start næste dag, svarer Martijn Redegeld.
Saint-Affrique, indskyder forfatteren.
- Det er nemlig rigtigt. Det var i hvert fald en fiberfattig diæet. Ikke noget pasta, ingen grøntsager og mindre brød.
Resultatet var et vægttab på cirka et kilo i perioden mellem Primoz Roglics sidste etape den 16. juli og den sidste bjergetape fem dage senere. Her trådte Jonas Vingegaard utrolige 6,5 watt per kilo på den sidste del af den hårde stigning, hvor ingen andre kunne følge med.
- Et kilo kropsvægt mindre betyder omregnet 0,1 watt per kilo mere, siger Redegeld.
- Og det betyder gevinst for hver eneste kilometer.
Jonas Vingegaard endte med at vinde Tour de France med 2 minutter og 43 sekunder ned til Tadej Pogacar og 7:22 ned til Geraint Thomas på tredjepladsen.
I 2023 er Vingegaard og Pogacar de klart største favoritter til at vinde Tour de France, der begynder 1. juli og vises direkte på TV 2 og TV 2 Play.