Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Torsdag med nogen sol og mest tørt vejr

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kold torsdag før varmen igen ankommer til weekenden.

Torsdagens vejr vil hverken føles som sensommer eller rigtig efterårsagtig. Morgenen smager af efterår, men det sensommerlige er tættere på, da weekenden bliver solrig med over 20 grader.

Det er en kold torsdag morgen, og i Horsens har temperaturen været tæt på 2 grader.

Der er brug for en varm trøje eller jakke, hvis man skal cykle i skole eller på arbejde.

Det er koldt, fordi natten har budt på ret klart vejr, og der er morgensol til de fleste.

I løbet af formiddagen bliver det generelt mere skyet i Jylland, mens der er meget mere plads til sol over øerne.

Prognose klokken 10. Foto: TV2 VEJRET / Grafik

Kun få lokale og ret lette byger

Der kan optræde få lette byger, hvoraf de fleste vil falde i Jylland. Mange steder holder det tørt hele dagen.

I eftermiddag vil temperaturen generelt nå op mellem 15 og 18 grader, og vinden er let til frisk mellem syd og vest.

Prognose klokken 15. Foto: TV2 VEJRET / Grafik

Alle vil opleve perioder med sol, men jo længere mod øst des længere solperioder.

Torsdag aften går solen ned 19.20 på Bornholm og en halv time senere i Vestjylland. Solnedgangen kan bedst opleves i øst, mens der igen vil optræde flere skyer i Jylland.

Prognose klokken 20. Foto: TV2 VEJRET / Grafik

Fredag skal en svag varmfront passere med en lille smule regn til Nordjylland. Herefter følger en weekend med sensommervejr og op til 23 grader om lørdagen.


Kæmpehandel på vej: Overvejer at købe nordjysk bank

Banken har modtaget et købstilbud, som menes at være meget attraktivt.

Snart kan Spar Nord komme på andre hænder.

Banken har nemlig modtaget et tilbud fra Nykredit på 210 kroner pr. aktie - det værdisætter Spar Nord til hele 25 milliarder kroner. Det skriver Nykredit i en pressemeddelelse.

Både bestyrelsen i Spar Nord, direktionen og Spar Nord Fonden, der for nuværende er den største aktionær i Spar Nord med 20 procent, er enige om at bakke op om et salg til Nykredit.

- Alle medlemmer af bestyrelsen er overbeviste om, at tilbuddet fra Nykredit er attraktivt for aktionærerne i Spar Nord og skaber et stærkt fundament for den fortsatte udvikling af banken i et stærkt foreningsejerskab, der sikrer kunderne fordele og andel i værdiskabelsen, fortæller Kjeld Johannesen, bestyrelsesformand i Spar Nord, i pressemeddelelsen.

Gennemføres næste år

Med salget på 210 kroner pr. aktie vil salget være 49 procent dyrere end det, som mandagen børshandel af aktien blev lukket til.

Men den nordjyske bank vil stadig være tilstede lokalt, skriver Nykredit videre i pressemeddelelsen. Det vil blive til én bank, men de forskellige filialer vil stadig have forskellige navne og logoer. Det forventes, at opkøbet kan gennemføres i løbet af første halvår i 2025.

Heller ikke de ansatte med direkte kundeansvar forventes at skulle berøres af sammenlægningen, mens kunderne skal beholde den rådgiver, som de har i dag.

- Afsættet er solidt i fælles produkter, systemer og samarbejdspartnere samt et delt kundesyn med fokus på personlig betjening og lokal forankring, siger Lasse Nyby, som er administrerende direktør i Spar Nord.

Spar Nord i sig selv har dog også være

Værdier passer sammen

Også fra Nykredit glæder de sig naturligvis over, at banken er ved at opkøbe Spar Nord.

- Spar Nord Bank og Nykredit er et godt match. Vi har hver især værdier og spidskompetencer, der tilsammen vil øge vores gennemslagskraft i markedet. Spar Nord Bank kommer med en lang tradition som en lokalforankret relationsbank med decentral beslutningskraft og særlige styrker på privatkunder og på de små- og mellemstore erhvervskunder, lyder det fra Nykredits bestyrelsesformand, Merete Eldrup.

Næste skridt bliver nu, at tilbudsdokumentet skal offentliggøres, når det er godkendt af Finanstilsynet, hvorefter aktionærerne i Spar Nord skal forholde sig til tilbuddet.

På nuværende tidspunkt vil Spar Nord og Nykredit derfor stadig være konkurrerende virksomheder, hvor de ikke må dele oplysninger om kunder og andet, som man ikke dele med konkurrenter.


Kommune frikender sig selv i støjkonflikt om omstridt motorvej

Sofiensdal Enge

Aalborg Kommune har ifølge kommunen selv ikke gjort noget forkert, da den tillod nye boliger lige op af den kommende motorvej over Egholm.

Beboere i den nye Aalborg-bydel Sofiendal Enge vil blive udsat for "sundhedsskadelig støj", når den kommende motorvej over Egholm efter planen står færdig i 2035.

Det fastslår interne dokumenter, som TV2 Nord tidligere har omtalt.

Her blev det også afsløret, at Aalborg Kommune allerede i 2017 blev advaret af Vejdirektoratet om, at beboere i Sofiendal Enge ville blive udsat for "sundhedsskadelig støj".

Altså før kommunen vedtog lokalplanen for området

Men i en ny redegørelse fra Aalborg Kommune frikender kommunen nu sig selv i sagen.

Her skriver kommunen, at man betragter "den stigende trafikmængde på 3. Limfjordsforbindelse som en efterfølgende støjkonflikt," og at "der ingen støjkonflikt var, da kommunen vedtog lokalplanerne ud fra den viden og det materiale der var tilgængeligt på tidspunktet".

- Kommunen ikke har været forpligtiget til at tage yderligere højde for eventuelt forøget støj fra en motorvej, som der på planlægningstidspunktet ikke var fremlagt en anlægslov for, skriver Aalborg Kommune.

Redegørelsen er udarbejdet på opfordring af Aalborg Kommunes borgmester, Lasse Frimand Jensen (S), efter TV2 Nord konfronterede ham med sagen.

- Jeg kan forstå der er lidt uoverensstemmelser om, hvem der har ansvaret for støjafskærmningen. Derfor har jeg bedt By og Land om at lave en redegørelse om, hvem der har ansvaret for at sikre, at de beboere, der flytter ind derude, ikke bliver generet af støj, sagde han.

Men svaret til borgmesteren er altså, at kommunen ikke har ansvaret for at forhindre støjgener fra den motorvej, som et flertal i byrådet har kæmpet for i årevis.

TV2 Nord har tidligere talt med flere eksperter, som ikke mener, at kommunen kunne se bort fra den tredje limfjordsforbindelse, da den tillod boliger i Sofiendal Enge.

- Jeg ser det som en forsømmelse af kommunen, sagde Carsten Munk-Hansen, der er professor ved det juridiske fakultet på Aalborg Universitet.


Julegaven fra arbejdsgiveren: - Firmaet kan gøre det for lidt, for meget og forkert

Julegave-sæsonen er skudt i gang, og det samme gælder for alverdens virksomheder, der skal finde den rette firmajulegave til medarbejderne.

Du har måske prøvet det før. Du har fået en gave, som du med spænding har åbnet. Og når gavens indhold endelig kommer til syne, tænker du: "Wow, det er ALT for meget", eller du tænker: "Øv, var det virkelig, hvad det blev til?"

Gaver kan både falde i god og dårlig jord, og sådan er det også, når alverdens arbejdsgivere i de kommende uger giver julegaver til deres ansatte.

90 procent af alle danske virksomheder giver deres medarbejdere julegaver, og i gennemsnit giver en dansk arbejdsgiver for 517 kroner per næse, når der købes julegaver.

Og netop julegaven fra ens arbejdsgiver er vigtig ifølge livsstilsekspert Henrik Byager.

- Mange mennesker ser det jo som en udmåling af, hvad arbejdspladsen synes om mig, siger han.

VIDEO: Herunder kan du høre, hvad Henrik Byager siger om firmajulegaverne:

Udenfor eget univers

Og som arbejdsgiver skal man tænke sig om, før man køber firmajulegaverne.

- Man kan jo gå galt i byen, hvis man laver en gave, som rammer forkert.

- Som arbejdsgiver skal man virkelig træde med lempe, fordi man kan både komme til at gøre for lidt og for meget og noget forkert ud af det. Så det er en delikat branche.

Julegaver, der er præget af arbejdsgiverens eget logo og slogan, skal man ifølge Henrik Byager være varsom med.

- Og det gælder det samme, hvis man bare giver virksomhedens egne produkter eller en rabat til de produkter.

Ifølge Henrik Byager skal man altså forsøge at komme ud over virksomhedens egen verden, når gaverne købes.

- Firmajulegaven skal gerne være noget, som er uden for virksomhedens eget univers, og som rummer noget personlighed.

- For ellers får man et træk på skulderen eller decideret skuffelse ved kantinebordet. Og det er jo ved kantinebordet, at julegavens kvalitet virkelig bliver bedømt, drøftet og snakket om.

VIDEO: Herunder kan du se, hvad Trægården i Kås har valgt at gøre med firmajulegaverne:


Ny spiller i nordjysk politik: Nej til nye solcelleparker og vindmøller

Foto: Kristian Steve Kristensen/TV 2 Nord

Der er nu under et år til det næste kommunalvalg, og i en af landets nordligste kommuner er en ny spiller kommet på banen for at være med i kampen.

Forholdene for handicappede, ældre og skolerne skal forbedres. Skattestigninger skal trækkes tilbage. Og så er det 'nej tak' til flere solcelle- og vindmølleparker i Hjørring Kommune, som ødelægger lokalsamfund, der ikke kompenseres nok.

Det er bare nogle af de sager, den relativt nye lokalliste Vendelbo-listen i Hjørring Kommune vil kæmpe for. For der er brug for forandring og brug for nogen med frihed fra politikerne i Hovedstaden, mener de.

Kandidaterne i den nye lokalliste spænder erhvervsmæssigt bredt, men alle er de enige om, at der skal forandring til i Hjørring Kommune. Foto: Kristian Steve Kristensen/TV 2 Nord

- Det må man ikke for København

Vendelbo-listen opstod tilbage i sommer i år og har allerede 10 kandidater klar til byrådet. Blandt stifterne er nuværende byrådsmedlem og tidligere regionsrådsmedlem Erik Høgh-Sørensen.

Erik Høgh-Sørensen er det eneste nuværende byrådsmedlem fra Vendelbo-listen. Foto: Kristian Steve Kristensen/TV 2 Nord

Gennem hans tid i byrådet og regionsrådet har han bemærket, at når man skal tackle de problemer, som et lokalsamfund som Hjørring Kommune er i, så rammer man tit ind i, at "det må man ikke for København".

- Jeg støder tit ind i, at de etablerede partier på en måde lægger under for, hvad man mener på Christiansborg og i ministerierne. På den måde er en lokalliste faktisk nødvendig, lyder det fra byrådsmedlemmet.

Erik Høgh-Sørensen stiller sig kritisk overfor den måde, som de etablerede partier handler på i kommunen.

- Det er lidt ligesom at sidde i et etpartisystem nogle gange, fordi Venstre er enige med Konservative, som er enige med Socialdemokraterne. Jeg synes ikke, der er løsninger nok, hurtigt nok. For eksempel havneudvidelsen i Hirtshals. Så der er behov for en lokal stemme, lyder det fra medstifteren af Vendelbo-listen.

Det politiske landskab er forandret - men der er stadig plads

Ifølge TV2 Nords politiske analytiker, Søren Wormslev, er der på nuværende tidspunkt i godt halvdelen af de nordjyske byråd en ikke-partipolitisk liste, men opbakningen er dog ikke voldsom. De fleste steder har lokallisterne kun et enkelt mandat.

Søren Wormslev peger på, at der skete et skifte for lokallisterne efter kommunesammenlægningerne i 2007. Det betyder dog ikke, at lokallister ingen chancer har - for det har de, og de kan have visse fordele, fortæller han i nedenstående video.

Foto: Thomas Hansen

Kommunalvalget finder sted 18. november næste år, og her vil den nye lokalliste stå sin prøve.

Søren Wormslev tror, at det bliver svært for de ikke-partipolitiske lister at opnå en renæssance til det niveau og indflydelse, som nogle lokallister havde før kommunerne blev lagt sammen.

Hjørring Kommune er dog speciel, da denne kommune i 2007 blev til ud af fire kommuner, hvoraf halvdelen har haft borgmestre fra lokallister.

Det er altså ikke noget nyt for mange af borgerne i kommunen, at en person uden et stort etableret parti og organisation bag sig kan få stor indflydelse kommunalpolitisk.

Vendelbo-listens fokuspunkter peger både i den røde og blå retning, og om de peger på en blå eller rød borgmester næste gang vil ifølge medstifter Erik Høgh-Sørensen først vise sig senere, når valget nærmer sig, og de andre partier fremlægger deres planer.

Se indslaget nedenfor:


Skræmmende tal: Nikotinposer og cigaretskodder flyder i den nordjyske natur

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der er kommet en ny synder på listen.

Selvom det fortsat er cigaretskodderne, der fylder mest i den nordjyske natur, så er der kommet endnu en giftig synder i spil - nemlig nikotinposerne.

Det viser resultaterne af dette års Masseeksperiment, hvor elever landet over laver undersøgelser og leverer data til store forskningsprojekter.

I år deltog 2.112 elever fra 31 skoler i region Nordjylland i Masseeksperimentet, og de blev de fandt altså tilsammen 1.196 cigaretskodder i den nordjyske natur, mens man i alt fandt 8.239 stykker plast i regionen. 

Men selvom cigaretskodderne på papiret fylder mest og igen har indtaget førstepladsen, så var det noget helt andet, som chokerede 4.klasses-eleverne på Skolegades Skole i Brønderslev.

- Jeg har oplevet, at I takt med at antallet af cigaretskod falder, så er der mange flere snusposer rundt i naturen. Nikotinaffald er ikke blevet mindre, konstaterer Torben Madsen, der er lærer for 4. klassen.

Ny giftig synder på listen

Torben Madsen har deltaget i masseeksperimentet i 2019 og igen i år, og han fortæller, at han oplever, at produkterne har ændret sig.

- Jeg var sammen med eleverne rundt i Rododendronparken og på kort tid fandt eleverne rigtig mange nikotinprodukter som cigaretskod og nikotinposer, forklarer han.

Ved Masseeksperimentet i 2019 indsamlede skoleelever også plastaffald i naturen. Dengang fandt eleverne på landsplan 31,6 cigaretskod per indsamling. Denne gang er tallet steget til 37 skod.

Derudover er de giftige nikotinposer kommet ind på en sjetteplads blandt de plasttyper, som er fundet mest. På landsplan fandt man nemlig 5819 nikotinposer, og de sætter altså et stort aftryk i naturen, specielt i parker og grøftekanter ved vej ifølge Masseeksperimentet.

Foto: Masseeksperimentet 2024

Dræber dyr landet over

Særligt den giftige nikotinpose har været omdiskuteret i år, da flere hundeejere og dyrlæger desperat har råbt om, hvor farligt det er, hvis dyr spiser eller bare slikker på en nikotinpose, som de finder i naturen.

TV2 Nord kunne blandt andet tidligere fortalt omkring Ann Hvarregaard, der måtte give sin fire måneder gamle hvalp Olga kunstigt åndedræt, efter den slikkede på en nikotinpose.

Dagen efter oplevelsen gik Ann Hvarregaard ind for at underskrive det borgerforslag, der vil forbyde nikotinposer. Dermed blev hun en af de 50.000 underskrivere, der gør, at forslaget nu skal debatteres i Folketingssalen.