Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Store snebyger over Danmark i dag – her rammer de

Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Vinden får det til at føles bidende koldt hele dagen.

Hvis man stadig mangler at få sig et snedække udenfor, så er der en ganske god mulighed for lige netop det i dag.

Et lille lavtryk løber nemlig forbi landet i løbet af onsdagen og forventes at give en del snebyger hen over det meste af landet dagen igennem.

Her fra morgenstunden er det særligt den sydlige del af Jylland, der oplever en del snebyger, hvor der i løbet af natten og de tidlige morgentimer er faldet flere centimeter sne.

Radarbillede klokken 06.00. Snebyger over Sydjylland. Helt ude ved kysten falder bygerne dog som slud. Foto: Grafik: TV2 Vejret

Ud over dagens mange snebyger er der udsigt til en dag med mulighed for lidt eller nogen solskin, mens temperaturen generelt vil ligge omkring frysepunktet. En frisk vind fra sydvest vil dog få det til at føles bidende koldt.

Hele dagen skal man være opmærksom på is- og sneglatte veje.

Her er der bedst chance for snebyger

I morgentimerne er det især de sydlige landsdele som Sydjylland og Fyn, som kan se frem til en del spredte snebyger.

Som morgenen og formiddagen skrider frem vil snebygerne efterhånden brede sig mod øst, mens det nordlige Jylland også kan se frem til en portion sne.

Dermed er det formentlig kun dele af Midtjylland, Østjylland og Bornholm, der er helt snefri den første del af dagen.

Prognose onsdag formiddag. Spredte snebyger over de sydlige og østlige landsdele samt i den nordlige del af Jylland. Foto: Grafik: TV2 Vejret

Der hænger en del skyer over landet i dag, men stedvis er der mulighed for, at solen kan skinne igennem skydækket. Bedst chance for solskin finder man over Djursland, Lolland, Falster, Møn og Bornholm.

Sne mod vest

Til eftermiddag er der fortsat en del snebyger hen over en stor del af landet. Det er særligt store dele af Jylland og Fyn, som har udsigt til et drys eftermiddagssne.

Længere mod øst holder det overvejende tørt, men en enkelt lokal snebyge kan forekomme.

Du kan dagen igennem følge med i, hvor snebygerne befinder sig, på TV 2 VEJRETs radar her.

Temperaturen topper omkring frysepunktet, men på grund af en frisk sydvestenvind vil det føles som mellem 4 og 7 graders frost hele dagen.

Prognose onsdag eftermiddag. Fortsat en del spredte snebyger over særligt den vestlige del af landet. Foto: Grafik: TV2 Vejret

Nedenstående kort viser akkumuleret snemængder i løbet af onsdagen.

Som man kan se, er det særligt Nordjylland, Sydjylland, Fyn og Sjælland, som har gode betingelser for sne i dag.

Akkumuleret sne. Det er særligt Nordjylland, Sydjylland, Fyn og Sjælland, som har udsigt til sne i dagens løb. Foto: Grafik: TV2 Vejret

I aften vil snebygerne med tiden forlade landet, og sent i aften ser det ud til at holde stort set tørt i hele landet.

Samtidig klarer det op flere steder, hvilket kan sende temperaturen ned under 10 graders frost. Koldest bliver det i Jylland.


Èn elev for lidt til statsstøtte: - Så må vi melde os konkurs

Foto: Michael Schmidt

Enya Nielsen (t.v) Christina Nielsen (t.h) Enya er en af de elever, der skal finde en ny skole, hvis skolen lukker til næste år.

Trods en konkurstruet skole, står forældre klar til at melde sine børn ind, så snart de skal starte i skole. Det hjælper bare ikke ret meget, hvis skolen er lukket og slukket efter nytår.

I 12 år har lokale børn haft deres daglige gang på Astrup Friskole og Kammas Børneunivers i Arden, men det kan meget snart være slut.

- Det føles meget frustrerende, siger Lone Gram Kusk, forælder til en dreng i 8. klasse på Astrup Friskole.

Èn enkelt elev kan nemlig gøre hele forskellen, og for Astrup Friskoles vedkommende afgøre, om skolen kan bestå. 32 elever i 0.-7. klasse skal der til for, at en skole kan modtage statslig støtte. Skolen har på nuværende tidspunkt 31.

Det bliver et mareridt at finde en ny skole

Lone Gram Kusk, forælder til elev på Astrup Friskole

Statsstøtten frafalder derfor fra 1. januar 2025.

- Det betyder reelt set, at vi ikke er i stand til at drive skolen videre per 1.1., siger Marianne Thygesen, bestyrelsesformand og forælder til to elever på Astrup Friskole.

De penge, der normalt tilfalder skolen, skal de nu selv forsøge at skrabe sammen. Beløbet lyder på 1,2 millioner kroner. 400.000 kroner af dem skal findes inden årets udgang, og derfor har både forældre og elever taget arbejdshandskerne på. Der har været gang i tombola til byens loppemarked og fællesspisning på skolen, men der skal mere til.

- Vi ved jo godt, at de store penge bliver nødt til at komme ude fra nogle firmaer, siger Marianne Thygesen.

Afgørelsens time

Lykkedes indsamlingen ikke, og skolen må dreje nøglen om, betyder det, at 31 elever skal finde en ny skole.

- Det bliver et mareridt at finde en ny skole. Altså jeg er da helt sikker på, at der findes andre friskoler, vi kan blive en del af. Men taler jeg for mig selv, så har mit barn brug for noget tryghed og stabilitet, og det har han bare fået hernede, siger Lone Gram Kusk.

TV2 Nord besøgte skolen mandag.

For de børn der går på friskolen, er det et aktivt tilvalg. Med et begrænset antal elever er der mere tid og plads til eleverne, end der er på en almindelig folkeskole med flere hundrede elever.

- Jeg synes egentlig, at den største grund til, at vi skal beholde den her skole, er, at vi har nogle børn, der kommer til at fungere bedst her. Så det vil være synd for dem, at det her tilbud forsvinder, siger Jens Bjerregaard Manø, lærer på Astrup Friskole.

Derfor har forældrene søgt hjælp fra mange af kommunens lokale virksomheder, der vil give lovninger, der kan indfries, hvis de når op på de 400.000 kroner.

- Hvis ikke vi når derop, så må vi melde os konkurs, og folk får deres penge tilbage, siger bestyrelsesformand Marianne Thygesen.

Kan de høre os på Christiansborg?

Med en konkurstruet friskole er der rakt ud til lokalpolitikerne i håb om, at de kan stille noget op. Fordi selvom at skolen er lukningstruet, er der alligevel flere forældre, der vil melde deres børn ind på skolen, hvis den eksisterer til næste år.

Derfor er der kun tale om et halvt år, hvor skolen ikke lever op til det elevtal, der skal til for at få statsstøtte.

- Det er et af de gode argumenter i forhold til, at skolen kan få lov at få kompensation fra ministeren. At man får et slip på et halvt år, hvor man ikke kan drive skolen, som man ellers har gjort, så det er helt klart noget, vi skal spille meget på, siger Per Husted, folketingsmedlem for Socialdemokratiet.


25 mistede deres hjem i oversvømmelser: Må vente med at sove trygt

Foto: Jens Hartvig

Elling

Hullet under Skagens vej skal udvides, men Vejdirektoratet har udsat projektet.

Når det regner meget, så er indbyggerne i Elling ekstra på vagt.

Det var de i januar, da enorme mængder regn skyllede ind over landsdelen, og Nordjyllands Beredskab var nødt til at gå i gang med at pumpe ved åen, så den ikke gik over sine bredder.

Derfor var der også stor glæde at spore i byen, da Vejdirektoratet i januar meldte ud, at de i efteråret ville gå i gang med at udvide hullet under Skagensvej, der er kilden til oversvømmelserne.

Men det kommer ikke til at stå færdigt i år. Arbejdet med at udvide hullet er udsat.

- Status er, at tidsplanen for projektet har rykket sig lidt. Det skyldes, at Vejdirektoratets rådgiver er i gang med at detailprojektere anlægsprojektet og i den forbindelse har det vist sig nødvendigt at gennemføre en miljøscreening ved Trafikstyrelsen og der forventes et svar fra myndigheden i foråret 2025, siger Mette Aaris-Nielsen, der er projektleder ved Vejdirektoratet.

Udsat til næste år

Og det er ikke for ingenting, at indbyggerne i Elling er nervøse. I oktober 2014 oplevede byen enorme oversvømmelser, da der flere steder i Nordjylland faldt mere end 100 millimeter regn på to dage.

Det gigantiske skybrud var skyld i, at Elling blev oversvømmet, fordi vandet i åen ikke kunne komme ud under Skagensvej mod udløbet i Kattegat. 25 indbyggere mistede deres hjem.

Projektet, der skal udvide hullet under Skagensvej og på den måde bedre sikre den lille by mod oversvømmelser, skulle have været i udbud i sommer, og arbejdet skulle være påbegyndt i efteråret.

Men borgerne i Elling må forberede sig på at være nervøse det meste af næste år. Vejdirektoratet kan nemlig først gå i gang med arbejdet i efteråret 2025.

- Det forventes efterfølgende at anlægsprojektet kan bydes ud i sommer 2025 og at selve anlægsarbejdet vil foregå i efteråret 2025., siger projektlederen.


To tyske drenge mistede livet: Mange tusinde kroner er samlet ind

Foto: Bent Løkke Leth og Kathrine Tobiasen, TV MIDTVEST

Louise Lindgaard Johansen fra Vorupør er blandt initiativtagerne til indsamlingen.

Der er blevet indsamlet omtrent 30.000 kroner ved en indsamling til de pårørende til de to drenge, der omkom efter et sandskred i Vorupør i august.

I omtrent halvanden måned har der været samlet penge ind til den familie som i august mistede to drenge på 9 og 12 år ved en ulykke i Vorupør. 

Indsamlingen stoppede 1. december, og Louise Lindgaard Johansen, som er en initiativtagerne til indsamlingen, fortæller til TV MIDTVEST, at man har samlet cirka 30.000 kroner sammen til familien. 

Hun fortæller, at der er kommet donationer fra både nær og fjern, og at det betydet meget for hende at mærke, at der har været opbakning til indsamlingen. 

Louise Lindgaard Johansen har løbende været i kontakt med den tyske familie. Hun fortæller, at de både har udtrykt stor taknemmelighed for indsamlingen og ligeledes til alle dem, der gjorde en indsats i forbindelse med ulykken.

- De er meget taknemmelige. Det har de skrevet flere gange, siger Louise Lindgaard Johansen. 

- Det er svært at forholde sig til den situation, de står i. Der er jo ikke rigtigt nogen, der kan sætte sig ind ind i, hvordan de har det. Men det er dejligt at mærke, at de har overskud til at forstå tanken bag det her, siger hun. 

Initiativtageren fortæller, at pengene, når de på et tidspunkt når frem til familien, forhåbentlig kan gå til noget, der kan give lidt lys i tilværelsen. 

For hende har indsamlingen udover pengene også handlet om at vise familien, at de stadig fylder i tankerne hos mange mennesker.  

- Det drejer sig også om at sende et signal om, at vi er rigtigt mange, der stadig tænker på dem, siger hun.


Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Arne Boelt (S) var fra 2010 til 2021 borgmester i Hjørring.

Urafstemning sikrer Arne Boelt posten som Socialdemokratiets spidskandidat til regionsrådet

Det bliver Hjørrings tidligere borgmester, Arne Boelt, der på vegne af Socialdemokratiet skal forsøge at generobre formandsposten i det nordjyske regionsråd ved valget 18. november næste år.

Ved en urafstemning fik Arne Boelt 71,1 procent af stemmerne, mens den eneste modkandidat, Mogens Nørgård, der i dag er 2. næstformand i regionsrådet og sit partis gruppeformand, fik 28,9 procent af stemmerne.

41,4 pct. af de socialdemokratiske partimedlemmer deltog i valget af spidskandidat.

Socialdemokratiet sad på posten som først amtsborgmester i Nordjylland og siden regionsrådsformand for Region Nordjylland uafbrudt fra 1978 og indtil valget for tre år siden. Her sikrede en borgerlig alliance, at Mads Duedahl (V) kunne overtage posten som regionsrådsformand fra Ulla Astman.

Hun har siden forladt det politiske arbejde, og Socialdemokratiet skulle derfor under alle omstændigheder vælge en ny frontfigur. 

Flere, deriblandt folketingsmedlem og fhv. minister Flemming Møller Mortensen, har gennem de seneste måneder været i spil som mulig spidskandidat. Men efter urafstemningen står det nu klart, at det er Arne Boelt, der er S-kandidat til formandsposten.

Forlader byrådet

Arne Boelt, der er 63 år, var fra 2010 til 2021 borgmester i Hjørring, men måtte efter det seneste valg overlade hvervet til Venstres Søren Smalbro.

Arne Boelt, som bor i Sindal og er uddannet som dels tømrer, dels ambulancebehandler, sidder i øjeblikket i byrådet i Hjørring, men genopstiller ikke. 

Allerede efter sit farvel til borgmesterposten luftede han tanker om at stille op til regionsrådet i 2025 i stedet. 


Opråb til sløve politikere: I spænder ben for nye butikker

Formanden for Sæby Handel mener, nye butikskæder vil styrke handlen i byen.

Investorerne står og banker på flere steder i Frederikshavn Kommune for at etablere nye kædebutikker, men et flertal i byrådet er ikke klar til sige ja.

Græsset er nyslået på en mark på Aalborgvej i den vestlige udkant af Sæby, men står det til en ejendomsinvestor, skal der graves og bygges på marken.

Området er nemlig et af fire konkrete steder i Frederikshavn Kommune, hvor investorer udenfor bymidterne ønsker at bygge centerbygninger til eksempelvis kædebutikker som JYSK, T. Hansen, Sport24 og Harald Nyborg.

- Det vil styrke Sæby, fordi når du kører inden til Sæby, vil du se, at det er en by i drift. Det er en by, hvor der er liv. Der er investeret, og kæderne bliver interesseret i Sæby, og når der kommer en kæde til, kommer der altid flere til. Det er sådan det er, siger formanden for Sæby Handel, Hans Ole Kalhøj.

Investor er i venteposition

Det er Ejendomsudvikling Nord, som står bag et af to projekter på Aalborgvej i Sæby, hvor der i forvejen er placeret en Jem & Fix butik. Projektet var allerede for et år siden på dagsorden i Plan og Miljøudvalget, og inden politikerne kan tage stilling til det, skal der laves en detailhandelsanalyse for hele kommunen.

Sådan ser et forslag ud til et område med kædebutikker i udkanten af Sæby.

Det besluttede det socialdemokratiske flertal i Frederikshavn Kommune på byrådsmødet i sidste uge.

- I stedet for at vi skal til at lave en (red. detailhandelsanalyse) ude på Aalborgvej, en anden på Aalborgvej, en i City Vest, en på Hjørringvej i Frederikshavn og en i Skagen, så vælger vi at lave en samlet detailhandelsanalyse for hele kommunen, siger formanden for Plan- & Miljøudvalget i Frederikshavn Kommune Peter E. Nielsen (S).

Det er et lovkrav, at der skal laves en detailhandelsanalyse, når der nogen søger om at lave butik eller detailhandel udenfor et område, som der i forvejen i kommuneplanen er udlagt til butikker.

En samlet detailhandelsanalyse for hele kommunen tager i følge udvalgsformanden mellem et halvt og et helt år at få på plads, og indtil da er alle projektet sat på pause.

- Der er jo ingen investorer, der på længere sigt kan fatte interesse for Frederikshavn Kommune, når man med sådan en analyse bremser udviklingen, for det er det, man gør med den detailhandelsanalyse, siger formanden for Sæby Handel, Hans Ole Kalhøj.

Se hele indslaget her.

Butikkerne vil gerne - politikerne tøver

Tegningerne af projektet i Sæby er lavet sidste forår, og Tom Jakobsen fra Ejendomsudvikling Nord siger til TV2 Nord, at man godt kunne ønske sig at processen gik hurtigere for i følge ham står kædebutikker som eksempelvis JYSK, T-Hansen, Sport 24 og Harald Nyborg klar til at etablere sig i Sæby.

- Man skal vælge om man vil have butikkerne til byen eller ej.  De placerer sig der, hvor der er omsætning og ikke der hvor politikerne synes, at de skal være, siger Tom Jakobsen fra Ejendomsudvikling Nord.

I følge ham kan de butikker slet ikke placeres i midtbyen og gågaden, da de ofte blandt andet har krav om en butik på 2500 kvadratmeter og 7 meter til loftet.

- Det er svært at få ind i gågaden, siger Tom Jakobsen.

I Sæby mener formanden for Sæby Handel også, at kommunen burde handle her og nu, i stedet for at vente et år på en analyse, som alle i forvejen kender resultatet af.

- De skal, undskyld udtrykket, have fingeren ud af kanalen og give ja til investeringen og byde nye butikker velkommen, siger Hans Ole Kalhøj

Flertal vil have samlet plan

Det socialdemokratiske flertal i byrådet frygter, at nye kædebutikker udenfor centrum vil ødelægge handelslivet i midtbyerne i kommunen. Derfor skal der laves en samlet plan.

- Vi er som politikere nødt til at skulle lidt op i helikopterplan og lave en helhed for kommunen, i stedet for at gå ud og lave de her frimærke afgørelser, siger Peter E. Nielsen.

Den holdning stod Socialdemokratiet alene med, da sagen om detailhandelsanalysen blev behandlet på byrådsmødet. Alle øvrige partier samt løsgængeren Peter Sørensen stemte imod, og de skriver en samlet udtalelse, at de mener, at udviklingen tabte til det socialdemokratiske flertal.