Stiger din husleje på grund af inflationen? Sådan tjekker du selv
Foto: Christoffer Laursen Hald / TV 2
Flere lejerforeninger efterlyser handling fra regeringen for at holde hånden under de tusindvis af danskere, der bliver ramt.
Lejer du en bolig hos en privat udlejer, risikerer du store huslejestigninger på grund af inflation. Her kan du se, om du er ramt.
Lejerne af mindst 180.000 boliger risikerer, at deres husleje stiger markant.
Det skyldes, at private udlejere med den nye lejelov fra 2015 har kunnet regulere huslejen, så den følger nettoprisindekset.
Med andre ord: Jo højere inflation, jo mere kan huslejen sættes op.
Der kan dog være stor forskel på, hvor store huslejestigninger lejerne oplever.
Stigningerne kan nemlig tage udgangspunkt i inflationens niveau på forskellige tidspunkter.
Hvem bliver ramt?
Huslejeregulering, der følger nettoprisindekset, er typisk for lejere, som bor i enten nyere ejendomme opført efter 1991 eller ældre gennemrenoverede ejendomme, hvortil de er indflyttet efter 2015.
Siden der kom ny lejelov 1.juli 2015 har private udlejere kunne lade huslejen stige, så den følger den generelle inflation i samfundet.
Lejernes Landsorganisation vurderer, at omkring 95 procent af alle nye lejekontrakter, der indgås, har en bestemmelse om, at huslejen vil blive reguleret efter nettoprisindekset.
Indenrigs- og boligministeriet har ikke tal for, hvor mange boliger, hvis husleje reguleres med inflationen.
Fagfolk vurderer, at det drejer sig om mindst 180.000 lejeboliger.
Det kan være svært at gennemskue, om man er underlagt de nye regler eller ej, og hvor meget ekstra man kan risikere at skulle betale i husleje.
Derfor guider TV 2 dig her til at undersøge om – og i så fald hvor meget – din husleje stiger på grund af inflationen.
1. Tjek din kontrakt
Hvis du bor til leje hos en privat udlejer, skal du først og fremmest finde din lejekontrakt frem. For hvis din husleje reguleres efter nettoprisindekset, skal det fremgå tydeligt af kontrakten.
Du kan se, om huslejen er reguleret efter nettoprisindekset i lejekontraktens paragraf 11 ”særlige vilkår”. I mange tilfælde vil paragraf 11 være skrevet ind i et bilag til kontrakten.
Et eksempel på en formulering fra en lejekontrakt:
"Én gang årligt, med virkning den 1. januar, forhøjes den årlige leje, ekskl. vand og varme, i overensstemmelse med stigningen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks, efter reglerne i LL § 53, stk. 6."
Udlejeren bestemmer selv, hvornår reguleringen finder sted, men det skal fremgå af kontrakten. Og så behøver udlejeren ikke sende yderligere varsel forud for en huslejeregulering.
I ovenstående tilfælde er lejemålet omfattet af Lejeloven. Men er lejemålet derimod omfattet af Boligreguleringsloven, gælder der nogle særlige regler.
Her kan udlejeren nemlig vælge, at det kun er de dele af huslejen, der går til udgifter til ejendommen, der reguleres efter nettoprisindekset.
Har man en husleje på 5000 kroner, kan det for eksempel være de 1000 kroner, der går til udgifter, som så vil blive reguleret. Her slipper man altså billigere som lejer.
2. Tjek reguleringsmåneden
Når udlejeren har skrevet i kontrakten, at huslejen reguleres efter nettoprisindekset, skal det også fremgå, hvilken måned udlejer tager udgangspunkt i, når stigningen skal beregnes.
Et eksempel på en formulering fra en lejekontrakt:
"Forhøjelsen sker på baggrund af stigningen fra april måned 2 år før reguleringsåret til april måned året før reguleringsåret."
Her har udlejer valgt at lade udviklingen i nettoprisindekset for april måned være styrende for, hvor stor huslejestigningen skal være.
Hvad er nettoprisindekset?
Nettoprisindekset viser den gennemsnitlige udvikling i nettopriserne for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark. Det kan for eksempel være dagligvarer, brændstof og energipriser.
Nettoprisindekset opgøres på baggrund af cirka 25.000 priser, der indsamles fra omkring 1800 butikker, virksomheder og institutioner over hele landet.
Dermed har nettoprisindekset samme dækning af varer og tjenester som forbrugerprisindekset, men priserne fratrækkes så vidt muligt indirekte skatter, det vil sige moms og varetilknyttede afgifter.
Indekset anvendes især af private og offentlige virksomheder til regulering af kontrakter og huslejekontrakter.
Kilde: Danmarks Statistik
Reguleres lejen efter udviklingen i nettoprisindekset for april, sammenlignes forbrugerpriserne fra april sidste år til april i år.
Her er der sket en stigning i priserne på 6,5 procent, og derfor kan huslejen sættes op med samme procentsats.
Udlejeren fastsætter selv, hvilken måned man måler udviklingen i nettoprisindekset ud fra. Derfor er der forskel på, hvor stor huslejestigning man kan opleve.
3. Sådan udregnes stigningen
Når du har styr på, hvornår din husleje stiger, og hvilken måned stigningen skal udregnes efter, kan du finde den præcise huslejestigning.
Her skal du bruge yderlige to ting: Din nuværende husleje og Danmarks Statistiks Nettoprisindeks, som til enhver tid kan findes på Danmarks Statistiks hjemmeside.
Herunder kan du se de procentvise stigninger i nettoindekset for det første halve år af 2022. De resterende måneders nettoprisindeks vil løbende blive opdateret på Danmarks Statistik hjemmeside, efterhånden som de beregnes.
I grafikken kan du altså aflæse den procentsats, som din husleje skal stige med. Det kunne eksempelvis være april måned med en procentvis stigning på 6,5 procent – men det afhænger altså af, hvad der står i din kontrakt.
Dernæst udregner du, hvad de 6,5 procent af din nuværende husleje er. Det tal lægger du til din nuværende husleje, og så har du din fremtidige husleje.
Eksempel på huslejestigning
En familie bor i en lejlighed i København, der koster 15.000 kroner om måneden i husleje.
I deres lejekontrakt står der, at huslejen reguleres én gang årligt per 1. januar, og at den reguleres efter stigningen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks på baggrund af stigningen fra oktober måned to år før reguleringsåret til oktober måned året før reguleringsåret.
Hvis nettoprisindekset er steget med 10 procent i den periode, skal familien betale 10 procent mere i husleje. Det svarer til 1500 kroner om måneden, hvilket løber op i 18.000 kroner på et år.
I kontrakten står der yderligere, at når lejen reguleres, reguleres depositum og forudbetalt leje tilsvarende. Familien, der har betalt et depositum svarende til tre måneders husleje og tre måneders forudbetalt leje, skal altså af med yderligere 9000 kr.
Dermed får familien en samlet huslejestigning på 27.000 kr på et år.
Kilde: Danske Lejere
Vær opmærksom på, at din udlejer kan have specificeret i din kontrakt, at dit depositum og eventuel forudbetalt husleje også skal reguleres efter nettoprisindekset.
Der kan eksempelvis stå:
"Når lejen reguleres, reguleres depositum og forudbetalt leje tilsvarende, så disse til enhver tid svarer til det anførte antal måneders gældende leje, som er skrevet i lejekontraktens § 4. Opkrævning af regulering sker sammen med huslejeopkrævningen, og fordeler sig maksimalt over 3 måneder."
I så fald vil du udover din forhøjede husleje skulle have flere penge op af lommen, så dit depositum svarer til din nye husleje.
Normalt offentliggør Danmarks Statistik nye tal for inflation omkring den 10. i hver måned. Reguleres din husleje efter nettoprisindekset i en af de kommende måneder, kan du derfor holde øje med udviklingen her.
Flere artikler fra tv2.dk