Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politisk redaktør: - Hvis det har været Støjbergs plan hele vejen igennem, så er det godt nok snedigt - og kynisk

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Inger Støjberg har vendt en historisk nedtur i dansk politik til et historisk comeback.

Inger Støjberg har spillet et "taktisk imponerende" spil for at gøre politisk comeback, medgiver politisk redaktør i magasinet Kernen.

For otte måneder siden blev hun stemt ud af Folketinget, men i dag gungrer Inger Støjberg igen på Christiansborgs gange.

Dommen fra Rigsretten er afsonet. Og Inger Støjberg står kampklar med nyt parti, der brager igennem i alle meningsmålinger.

Ifølge TV 2s politiske redaktør, Hans Redder, kan hun meget vel blive den, der kommer til at afgøre, hvem der skal være statsminister efter næste folketingsvalg.

Det viser jo noget om, at politik er ubarmhjertigt

Hans Redder, politisk redaktør på TV 2

- Nu er en af Mette Frederiksens store hovedpiner jo pludselig, hvordan skal hun håndtere Inger Støjberg, konstaterer Hans Redder i denne uges udgave af 'Kernen' på TV 2 PLAY.

Den politiske redaktør havde ikke set det komme, da de første meningsmålinger viste over 10 procent af stemmerne til Danmarksdemokraterne.

- Det er så uhørt i danmarkshistorien, at man på ryggen af en rigsretsdom og en afsoning, man lige har afsluttet, kan præsentere et parti. Jeg var grundlæggende i tvivl, om vælgerne ville være appelleret eller frastødt af det. Så jeg var overrasket, siger Hans Redder.

Med et sidste vink forlod Inger Støjberg i december folketingssalen, da et flertal havde fundet hende uværdig til at sidde i Folketinget efter, at hun var blevet dømt i Rigsretten. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Når man starter på 10 procent, så har man godt nok et solidt udgangspunkt for at sparke døren ind til dansk politik.

Hvordan skete det lige?

Måske har Inger Støjberg haft sit comeback planlagt hele vejen igennem, vurderer Hans Redder.

Sendt i Rigsretten af sine egne

For halvandet år siden stod Inger Støjberg alene.

Hun havde fået "den største mistillidserklæring, jeg kan få fra min egen formand", idet hendes eget parti – anført af Jakob Ellemann-Jensen – stemte for at rejse tiltale mod hende ved Rigsretten for sagen om ulovlig adskillelse af asylpar.

Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og nogle få Venstre-kolleger bakkede hende op.

Samarbejdet mellem Jakob Ellemann-Jensen og Inger Støjberg var "uopretteligt brudt sammen", da hun i december 2020 trak sig som næstformand for Venstre. Kort efter var han med til at sende hende i Rigsretten. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

- I Dansk Folkeparti er vi ikke i tvivl: Vi mener ikke, at den her sag kan bære en rigsret, sagde DF's daværende formand, Kristian Thulesen Dahl.

Da Inger Støjberg havde "vendt skråen" i nogle uger, tog hun konsekvensen og meldte sig 4. februar 2021 ud af Venstre efter næsten 20 år som partiets folketingsmedlem.

Vælgertække som få andre

DF'erne har aldrig lagt skjul på, at de ser et "værdifællesskab" med den indvandrerkritiske jyde.

Det er der også rigtig mange danskere, der gør. 28.420 stemte personligt på hende ved sidste folketingsvalg - kun overgået af Pernille Skipper (Ø), Lars Løkke Rasmussen (dengang V) og Mette Frederiksen (S).

Med sådan et vælgertække ville Folketingets nye løsgænger være en gave for et parti som Dansk Folkeparti.

Inger Støjberg var æresgæst ved Dansk Folkepartis årsmøde i september 2021, kort efter rigsretssagens begyndelse. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Men Støjberg afviste alle spørgsmål om sin fremtid.

I stedet anskaffede hun sig en sort labrador. For hvis man vil have en ven i politik, så skal man som bekendt købe sig en hund.

I spil som kandidat til formandsposten

Dansk Folkeparti var ved at smuldre. Det var ikke lykkedes Thulesen Dahl at vende den nedadgående spiral efter valglussingen i 2019. Og ved kommunalvalget i november fik partiet tæsk.

Formanden meddelte dagen efter, at Dansk Folkepartis medlemmer måtte se sig om efter en ny formand, for han trak sig.

Hvis Inger Støjberg gerne vil være formand for Dansk Folkeparti, så vil jeg klappe i mine små hænder

Morten Messerschmidt (DF) til TV 2 i november 2021

Snakken om, hvorvidt Støjberg ville melde sig ind i DF, blev afløst af spekulationer om, hvornår hun ville melde sig som kandidat til formandsposten.

Støjberg fik spørgsmålet mange gange på vej ind og ud fra rigsretten. Men hun svarede aldrig. Al snak om fremtiden måtte vente til efter rigsretssagen, lod hun vide.

Fremtrædende DF'ere kom og viste deres støtte under flere retsmøder.

Ved Rigsretten spurgte pressen Pia Kjærsgaard, om Støjberg kunne blive en god formand for Dansk Folkeparti: - Det tror jeg bestemt, at hun kan, lød svaret. - Hun er meget velkommen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kristian Thulesen Dahl sagde ligeud, at han regnede med, at Støjberg ville blive frikendt, og derefter var det hans håb, "at hun melder sig ind i DF".

- Og hvis hun gør det, så er det klart, at så vil de fleste i DF se, at hun bør have en meget fremtrædende placering.

Morten Messerschmidt kandiderede til formandsposten, men sagde i TV 2 NEWS-magasinet 'Lippert', at "hvis Inger Støjberg gerne vil være formand for Dansk Folkeparti, så vil jeg klappe i mine små hænder. Så stiller jeg ikke op".

Støjberg holdt sig selv relevant uden at sige et ord

Ved domsafsigelsen 13. december kom både Thulesen Dahl og Pia Kjærsgaard for at støtte Inger Støjberg.

De var blege og sammenbidte, da de fulgte hende ud af retssalen efter den historiske dom på 60 dages ubetinget fængsel.

Støjberg tog nederlaget med "oprejst pande", som hun vedholdende gentog.

I perioden, der fulgte, forblev Inger Støjberg hemmelighedsfuld om sin fremtid i politik.

Det begynder at dæmre for folk, at hun kommer sgu nok ikke

Hans Redder, politisk redaktør på TV 2

Dermed blev hun ved med at holde sig relevant, mener Hans Redder, selvom hun reelt var parlamentarisk ligegyldig, for Dansk Folkeparti så hende stadig som sin redning.

- Sagen er jo den, at det først for alvor går op for Dansk Folkeparti til aller allersidst, at hun ikke kommer, siger Hans Redder.

Elefanten i rummet

Ingen hørte noget fra Inger Støjbergs eksil hjemme i Hadsund, mens formandsvalgkampen i Dansk Folkeparti tog til i januar 2022.

- Inger Støjberg er den der elefant i rummet. Og det er jo først nærmest i dagene inden, at der skal stemmes på det ekstraordinære årsmøde, at det begynder at dæmre for folk, at hun kommer sgu nok ikke, siger Hans Redder.

- Nu har vi gået og bygget hende op, og så bliver hun ikke en del af os alligevel.

Det ærgrede Kristian Thulesen Dahl.

- Alle de DF'ere, jeg kender, synes, at hun én til én passer ind i partiet og ville være rigtig god for os. Omvendt må vi også respektere, at hun i den situation, hun er i – og det er en ret speciel situation – ikke synes, at det er nu, hun skal returnere til dansk politik, sagde han.

Da hun havde smidt fodlænken holdt Inger Støjberg en stor fest med kaffe, kage og fadøl for at takke for støtten under rigsretssagen og hendes afsoning. Flere daværende og tidligere DF’ere dukkede op. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Morten Messerschmidt udtalte også, at han stadig håbede, at hun en dag ville blive en del af Dansk Folkeparti.

Se indslag om takkefesten 26. maj herunder:

Langt fra de fine saloner i København

Først 23. juni fortalte Inger Støjberg, hvilken hemmelighed hun havde båret rundt på.

Hun lancerede partiet Danmarksdemokraterne under høj sol på Hvidsten Kro med dannebrog og mindestenen for modstandsmanden Marius Fiil i baggrunden.

Inger Støjberg havde dækket op til pressemøde på Hvidsten Kro, der er kendt som hjemsted for modstandsgruppen Hvidstengruppen under Anden Verdenskrig. Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Hun talte om "borgerlig snusfornuft". At der skal skæres et "fedtlag" væk i den offentlige sektor. Og hun lagde afstand til "de fine saloner i København".

"Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg" samlede på rekordtid vælgererklæringer nok til at blive opstillingsberettiget.

Danmarksdemokraterne snupper vælgere

I mellemtiden var Dansk Folkeparti smuldret yderligere. En række folketingsmedlemmer havde forladt partiet og i månedsvis talt varmt om muligheden for et nyt parti med Inger Støjberg i spidsen.

Mere prominente navne som Peter Skaarup og Søren Espersen forlod også Dansk Folkeparti og sluttede sig til Danmarksdemokraterne.

Herunder kan du se TV2 Nords indslag fra dagen, hvor Inger Støjberg offentliggjorde sit nye parti:

Da partiet i forrige uge kunne offentliggøre listen over kandidater til næste valg, viste den både tidligere DF'ere og Venstre-folk.

Samtidig afslørede en meningsmåling fra Epinion, at Danmarksdemokraterne høster vælgere fra især Venstre, DF og Socialdemokratiet.

Dansk Folkeparti, der i sidste valgperiode var Folketingets næststørste, er efter Danmarksdemokraternes indtog røget helt ned mod spærregrænsen.

Et unikt taktisk spil

Morten Messerschmidt fortryder formentlig bittert, mener Hans Redder, at han og Dansk Folkeparti har gået og talt Inger Støjberg op.

- Jeg tror, at det, der kunne have reddet DF, var, hvis Inger Støjberg selv havde gjort dem en tjeneste og sagt, "prøv at lade være med at gå og gøre jer til overfor mig – for jeg kommer ikke". Men det gjorde hun ikke.

Set i bakspejlet ligner det ifølge Hans Redder mere og mere en bevidst plan, at Dansk Folkeparti skulle hjælpe med at genopbygge hende, så hun nu kan lancere et comeback, der vil gå over i politisk historie.

- Det er først nu, tror jeg, gået op for mange i Dansk Folkeparti og i virkeligheden også for mig, at hvis det her har været planen hele vejen igennem, så er det godt nok snedigt, men også kynisk, spillet.

- Det viser jo også noget om, at politik er ubarmhjertigt. Og at dem, man måske tror, er ens venner, de er det måske ikke.

I alle de år du har fulgt dansk politik og selv dækket det – kan du huske noget, som er lige så brutalt, kynisk, klogt? Altså at bruge nogen andre til at bygge sig op og så efterlade dem i rendestenen?

- Nej, jeg synes, det er et ret unikt spil, Inger Støjberg har spillet. At hun som den første politiker i årtier er blevet dømt ved en rigsret og så politisk kan udnytte det til egen vinding... Det er taktisk imponerende, må man sige.

Støjberg kan blive blå bloks bedste kort

Ifølge den seneste Megafon-måling står Danmarksdemokraterne til at blive det tredjestørste parti i blå blok. Målingen er valgperiodens bedste for de borgerlige partier, der samlet står til 50,5 procent af stemmerne.

De blå partier har formentlig svært ved at finde ud af, om de skal frygte eller omfavne den nye partileder i blokken.

- Inger Støjberg er en kæmpe trussel for flere af de blå partier. Hun kan koste dem rigtig mange mandater. Men hun er samtidig blå bloks måske bedste kort i en kommende valgkamp, fordi hun måske er den, der kan hive nogle afgørende vælgere henover midten og tippe balancen i blå favør, siger Hans Redder.

Se 'Kernen' søndag på TV 2 PLAY.


Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Nordjylland er det Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Morsø og Thisted Kommuner, der bliver tilgodeset.

I årevis har vi i Nordjylland manglet læger og bedt om hjælp for at få flere til vores område. Nu sker der noget. En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner tvinger læger ud i områder, hvor længemanglen er størst.

Og det er i seks nordjyske kommuner. En af dem er Frederikshavn Kommune.

Her bor 80-årige Jørn Andersen med sin kone. De bor i byen Strandby som i mere end et år har stået uden en praktiserende læge.

- Vi er mange i byen og i nære områder, der savner den tryghed, vi havde indtil for halvanden år siden, Jørn Andersen.

Ingen garanti for læger

Konkret betyder aftalen, at der det første halvår af 2025 kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst. Dertil kommer det, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Se hele nyhedsindslaget herunder.

- De kommende praktiserende læger bliver simpelthen målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning. Og det er vigtigt, fordi det er afgørende for regeringen og med sundhedsreformen, at alle danskere skal kunne have en læge tæt på, siger indenrigs- og sundhedsminister Sofie Løhde (V).

Men om aftalen virker, og hvor mange læser, aftalen ender med at sende ud til de mest lægefattige områder, kan aftalepartnerne ikke give et konkret bud på.

Men i Strandby håber de, at lægetørken snart er ovre, selvom det ikke er givet, at aftalen vil lukke en ny læge til.

- Det vil vi da sandelig håbe. Det har vi behov for. Som to ældre mennesker sammen med en hel masse andre i hele vores nærområde, siger Jørn Andersen.


Flyvestation Aalborg sender jagerfly til Argentina

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det første blev sendt afsted i dag.

Det første af i alt 25 F16-jagerfly, som Argentina har købt af Danmark, blev i dag sendt afsted fra Flyvestation Aalborg. I alt har Argentina købt 24 F-16 fly af Danmark.

Flyet kan ikke flyve, men det skal bruges af at de argentinske flymekanikere, så de kan lære flyet at kende, og øve sig på at reparere det, inden resten af F16-flyene på et senere tidspunkt kommer til landet. De nedpakkede F-16 fly blev læsset på et argentinsk Herkules transportfly, så det kunne komme til sit nye hjem.

-Under uddannelse der kan der jo ske ting som ikke var helt efter planen. Så er det væsentlig bedre, at de har et fly de kan øve sig på. Så de kan lære af de fejl de begår, uden det har konsekvenser. Både økonomiske eller flysikkerhedsmæssigt, siger major Jens Aabo fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Genbrug er at foretrække

Personligt er majoren glad for, at flyene er solgt, så de kan bruges af en andre nation.

- Vi har jo før taget fly ud af drift, som vi har skåret i små stykker, og det er langt værre end at vide, at nu er der en anden nation, der kan bruge de her fly måske 20 år endnu, siger major Jens Aabo.

Fra næste år og frem til 2028 bliver de resterende 24 F16-fly leveret til Argentina i grupper med seks fly ad gangen - og det kan lade sig gøre, fordi F-16 piloter er uddannede til at tanke flyet imens det er i luften.


Kæmpe nordjysk auktionshus ryster i waders’ene: Langt mellem jomfruhummerne

Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er især de fisk og skaldyr, som det kræver meget energi at fiske, der er i fare for at forsvinde fra auktionen.

Nytår og jul er højsæson for fisk på middags- og frokostbordet, men i fremtiden kan nordjyderne få færre fisk og skaldyr at vælge imellem.

Sådan lyder den dystre vurdering fra Finn Møller, der er auktionarius på Hirtshals Fiskeauktion. For når den nye CO2-afgift på fiskeriet bliver indfaset til nytår, er det ikke alle fisk, det kan betale sig for fiskerne at fiske.

-Vi kommer til at se nogle fiskere, der kommer til at sortere i, hvad det er, de vil forsøge at fange, og hvornår de vil gå på havet, for det er jo store udgifter, man pålægger dem - uden de har chance for at komme udenom, siger Finn Møller.

- Vi har jomfruhummere her, og dem kommer danskerne sandsynligvis til at kigge rigtig, rigtig langt efter, medmindre man kan finde det ved udenlandske både, der jo ikke bliver ramt af den afgift her, siger auktionarius, der også forventer, at kulleren bliver et særsyn på auktionen, når afgiften indføres.

Men hvad skal man så gøre i stedet?

- Man kunne måske have gradueret det lidt. Man kigger på et erhverv, hvor den gennemsnitlige fisker er omkring 60 år gammel. Og de her fiskere kommer ikke til at sætte andre motorer i deres fartøjer. De kommer i stedet til at stoppe. Og det kommer til at betyde, at vi får væsentligt færre fartøjer i de kommende år her på stedet, siger Finn Møller og fortsætter:

- Problemet er, at man lige nu ikke giver nogen tid til at omstille sig. Havnen er ikke klar. Fiskerne er ikke klar til det. Teknologien er klar, men den er alt for dyr og der er ikke nogle forhandlere af det. Så lige nu er der ingen muligheder for den danske fisker.

Det er især jomfruhummeren, der er i fare for at forsvinde fra auktionen med fiskeriets nye CO2-afgift. Foto: TV2 Nord

På sigt går det jo sikkert mod noget grønnere, når vi kigger på alt, vi foretager os i verden. Så kan det ikke blive en konkurrencefordel for dansk fiskeri?

- Det kunne være et rigtigt godt argument. Men det, vi ser i bagklogskabens lys, er, at når man afvikler noget, som jeg tror, vi kommer til nu, så får du ikke udviklet noget bagefter.

- Hvis du mister 20 procent af fartøjerne, hvilket bare er min sølle formodning, får vi ikke de 20 procent af fartøjerne igen, når teknologien og havnen er klar. Så lige nu har vi ingen alternativer, siger Finn Møller og langer ud efter "de partier, der har besluttet det":

- Lige nu mislykkes man i stor stil.


Diannie går kun i bad to gange om ugen for at spare på elregningen

Der bliver ikke tændt for varmen hos Diannie.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Diannie er chokeret over torsdagens elpriser. Og hun er ikke den eneste.

Hvis nogle vil have aftensmad efter 17, så hedder det rugbrød. Sådan er én af de drastiske metoder, Diannie Tekin har indført i lejligheden i Nørresundby for at spare på strømmen.

Her bor hun med sine to voksne børn. Og da hun så torsdagens elpriser på op til 10,34 kroner per kilowattime i sin app, blev hun noget chokeret.

- Det er helt ude af proportioner, siger hun og fortsætter:

- Jeg er på variabel el og bruger slet ikke strømmen, når den er dyr.

Etagevask og tidlig aftensmad

Det er muligt, fordi alt i hjemmet indrettes efter elpriserne. Diannie har ikke opvaskemaskine, hun vasker kun tøj om lørdagen og laver aftensmad mellem klokken 15. og 15.30. Allersenest 17.

Og så går hun kun i bad to gange om ugen - ellers hedder det etagevask resten af tiden. Det kræver nemlig el at varme vandet op.

- Det gælder ikke børnene. De er vokset op i en anden tid, så det ville tage livet af dem, griner Diannie Tekin, der er på førtidspension og derfor har lettere ved at flytte sit elforbrug til de billige timer.

El-tips

  • Hold snor i dine opladninger. 
    Trådløs opladning kræver op til 50 procent mere strøm end opladning med et kabel.

  • Fnug i filteret øger forbruget.
    Hvis dit filter i tørretumbleren er fyldt med fnug, kan det øge forbruget med over 10 procent på grund af den forlængede tørretid. En anden vane er at centrifugere tøjet først. Tørrer du tøj ved 1.600 omdrejninger frem for 1.000 omdrejninger tre gange om ugen, kan du årligt spare 140 kWh. Det svarer til cirka 770 kroner.

  • Overvej hvordan du streamer film og serier.
    Du kan spare helt op til 95 procent strøm, hvis du streamer via et Chromecast eller Apple TV i stedet for PlayStation eller Xbox.

  • Tjek fryser og køleskab.
    Dit strømforbrug stiger med 5 procent for hver grad, temperaturen falder i dit køleskab eller fryser. Den helt balance mellem holdbar mad og et fornuftigt strømforbrug er 5°C i køleskabet og -18°C i fryseren.

  • Mindre kogevand
    Skal du spare ekstra, når du koger vand, kan et låg på gryden desuden strømforbruget. Og ved at bruge mindre vand at koge i, kan du spare hele 30 procent hver gang, du forbereder dine måltider på et elektrisk komfur.

Kilde: Norlys

Flytter forbruget

Men Diannie er langt fra den eneste. Susan Knøs fra Aalborg er også på en variabel elaftale og forsøger desperat at skære helt ned på elforbruget.

- Vi har råd til det nu, men hvis priserne bliver ved med at være så høje, bliver økonomien ikke ved med at være god, siger hun og fortsætter:

- Vi tænker i forvejen meget over vores forbrug og sidder hjemme i en mørklagt lejlighed med stearinlys tændt. Det er jo også begrænset, hvor meget man kan spare. Vi skal jo også leve og være til.

Susan Knøs bliver derfor vred over elpriserne.

- Det kan ikke være rigtigt, at prisen skal være så høj. Det lugter af grådighed!

Hun og hendes partner har dog ingen børn og kan derfor ligesom førtidspensionist Diannie Tekin sætte forbruget ned i den dyre time mellem 17 og 18.

Men det kan Anja Guldbæk fra Vadum ikke. Her bor de to voksne og deres 12-årige datter i et rækkehus. De har også valgt en timeafregnet elaftale.

- Jeg tjekker hver dag, hvordan strømmen er, og planlægger, hvad vi skal derefter.
Familien har elbil, som lader om natten, når strømmen er billig. Ellers kan gasgrillen også tages i brug.

Men der er stadig vaskemaskine, tørretumbler, komfur og ovn, der sluger strøm.

Dog er der allerede udsigt til bedring i de kommende dage. Det lover Mads Brøgger, direktør for Norlys Energi:

- Jo mere af forbruget man kan skubbe til i nat eller i morgen, des bedre. I løbet af natten falder elprisen, og også i de kommende dage, siger han.


Ny afgift vil smadre danske kystbyer, lyder det

Foto: Hans-Christian Lauritzen

Hirtshals fejrer lørdag sit 100 års jubilæum.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En ny CO₂-afgift på fiskeriet får nu flere af landets borgmestre til at lange ud efter regeringen. De frygter tab af arbejdspladser i kystområderne.

i kommer til at betale prisen.

Så kontant er udmeldingen fra en række borgmestre i flere nord- og vestjyske kommuner, efter fiskeriet har meldt ud, at knap halvdelen af erhvervet som følge af den nye CO₂-afgift vil lukke og slukke frem mod 2025.

CO₂-afgiften blev vedtaget i 2022 som et led i den grønne skattereform vedtaget af regeringen, De Konservative, Radikale Venstre og SF.

Målet er at reducere Danmarks udledning af CO₂ med yderligere 4,3 millioner ton frem mod 2030. Det betyder afgifter for både industri, landbrug og fiskeri.

Beregninger fra Danmarks Fiskeriforening viser, at 45 procent af de danske fiskefartøjer med den nye afgift fremover ikke vil være rentable, og især de mindre og mellemstore fartøjer vil blive hårdt ramt. 

Det her vil ramme os hårdt.

Niels Jørgen Pedersen, borgmester i Thisted Kommune (V)

Men det er ikke kun fiskeriet, som vil blive ramt. For med fiskeriet følger en lang række andre erhverv, som er afhængige af, at der hver dag kommer fisk ind til havnen.

Det er særligt områder i Nord- og Vestjylland, der kommer til at blive ramt, hvis der sker nedgang i fiskeriet.

Nylige tal fra Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) viser, at op mod 1600 jobs er i fare i områder, hvor der i forvejen er færre jobmuligheder og hvor netop fiskeriet har stor lokal betydning.

Fiskerne må gå tiggergang i banken

I Hjørring Kommune er borgmester Søren Smalbro (V) slet ikke i tvivl om, at CO₂-afgiften vil få store og meget negative konsekvenser – ikke kun for fiskeriet.

Han er nemlig også formand for Nordjysk Fiskerikommuners Netværk, som er en sammenslutning af kommuner i Nordjylland, som er stærkt afhængige af fiskeriet.

- Afgiften får lige nøjagtig den virkning, som man ikke ønskede, at den skulle have. Den kommer til at ramme kystsamfundene hårdt og rammer lige ned i den ømme plet, som vi i forvejen har med mangel på beskæftigelse, siger Søren Smalbro.

Han betegner det som en negativ spiral, hvor en CO₂-afgift får den fuldstændig modsatrettede effekt i forhold til det, der var tiltænkt.

Og han forstår ikke, at man insisterer på at indføre en afgift, når der er så mange løse ender og stadig ingen aftale om, hvorvidt fiskerne kan blive refunderet for nogle af deres ekstra udgifter eller ej.

- Vi ruinerer et erhverv, hvor fiskerne ikke ved, om de er købt eller solgt. Lige nu er de i bankerne og forsøger at forhandle kredit. Men det er jo svært, når de ikke kan få svar på, om politikerne vil give dem en hjælpende hånd gennem den grønne omstilling, påpeger Søren Smalbro.

Ifølge ham giver afgiften ikke nogen mening, når der ikke er et alternativ. Det halter nemlig med produktionen af det grønne brændstof, efter at flere af regeringens store klimaprojekter er faldet.

Og han forklarer, at når fiskerne ikke længere kan fiske, så rammer det alt andet omkring dem som ringe i vandet.

Kommuner er hårdt pressede i forvejen

I forvejen er mange af kommunerne i netværket ramt af tab af arbejdspladser, og udsigten til nedgang i fiskeriet gør det ikke nemmere at tiltrække tilflyttere. Heller ikke når både landbruget og industrien også får pålagt CO₂-afgift fra årsskiftet.

Det har også fået Landdistrikternes Fællesråd op af stolen, og foreningen meldte for nyligt ud, at den frygter, at tusindvis af arbejdspladser vil forsvinde fra steder i landet, som i forvejen mangler arbejdspladser.

Samtidig kan lokale virksomheder blive nødt til at lukke, fordi konkurrenceevnen ifølge Fællesrådet vil blive udfordret af højere produktionsomkostninger.

- Hvis vi ser masseafskedigelser og virksomhedsdrift, der forsvinder fra landdistrikterne, vil det i sidste ende fjerne et centralt grundlag for at bosætte sig i mange landdistrikter, lød udmeldingen fra formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard, da regeringen i november kom med aftalen om den grønne trepart.

Og her rammer man netop hovedet på sømmet, lyder det fra borgmesteren i Thisted Kommune

- Det her vil ramme os hårdt. Både i forhold til lokalsamfundet, bosætningen i området, forarbejdningsvirksomhederne og beskæftigelsen helt generelt. Når man insisterer på at booste den grønne omstilling så hurtigt uden at tage højde for omkostningerne, så vil det få en meget negativ effekt, påpeger Niels Jørgen Pedersen, borgmester i Thisted Kommune (V).

Det har tidligere været fremme, at der i den grønne skattereform er også er afsat 350 millioner kroner til at kompensere fiskeriet for omstillingen.

Men indtil videre er regeringen og aftalepartierne ikke kommet med en udmelding om, hvorvidt millionerne kommer nu, hvordan de eventuelt kan udbetales og hvem der kan komme i betragtning.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men sender et skriftligt svar til TV 2, hvori han skriver, at han lytter til og forstår fiskernes frustrationer.

Derudover understreger Jacob Jensen, at han vil arbejde for, at der sker en udvikling og ikke en afvikling af dansk fiskeri.