Partihopper taler ind i "uheldig" tendens – noget af det værste, de kan gøre, siger eksperter
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Christian Friis Bach var medlem af Det Radikale Venstre i næsten 40 år, inden han søndag meldte sig ind i Venstre.
Kun i den forhenværende valgperiode var der flere partiskift på Christiansborg. Og det kan rokke ved vælgertilliden, lyder det.
Vi er kun halvvejs gennem valgperioden, og allerede nu snurrer svingdøren på Christiansborg usædvanligt hurtigt.
Christian Friis Bachs, skifte fra Radikale Venstre til Venstre er nummer 11 i rækken af medlemmer af Folketinget, som siden valget i november 2022 har forladt sit parti, men blevet på Christiansborg.
I den sidste valgperiode forlod rekordmange politikere deres parti, og ifølge professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Helene Helboe Pedersen peger tendenserne i denne valgperiode ikke på, at der var tale om et engangstilfælde.
- Der er noget, der tyder på, at vi skal vænne os til flere partiskift, end vi har set før. Det tyder i hvert fald ikke på, at vi vender tilbage til niveauet før, siger hun.
Og det er ikke nødvendigvis uden omkostninger for den i forvejen svækkede tillid, vælgere har til politikere, siger Helene Helboe Pedersen, som kalder tendensen "uheldig".
Jesper Claus Larsen, der er en af Danmarks førende eksperter i vælgeradfærd og direktør ved analysefirmaet OTOO, tilslutter sig den analyse:
- Det er noget af det værste, politikere kan gøre, når vi taler vælgertillid, siger han.
Ikke længere blot under krisetilstand
Professor Helene Helboe Pedersen har fulgt de forskellige partiskift i perioden fra efter valget i 1953 til i dag.
Og set over en bred kam er partiskift relativt sjældne. Med undtagelsen af enkelte "bump", når der har været konflikter i de forskellige partier.
- Det så vi for venstrefløjen i slutningen af 1960'erne og for højrefløjen i slutningen af 1990'erne, forklarer hun.
Valgperioden mellem 2019 og 2022 var dog helt ekstraordinær: Antallet af partiskift sprang alle rekorder med hele 24 politikere, der skiftede parti eller blev løsgængere.
Spørgsmålet var derfor, om der blot var tale om endnu et ekstraordinært bump i statistikken – eller om der var anledning til at tale om en egentlig tendens.
Med allerede 11 afhoppere på blot en halv valgperiode peger pilen på sidstnævnte, mener Helene Helboe Pedersen.
Men i denne valgperiode har mange jo forladt Nye Borgerlige. Er det ikke blot endnu et eksempel på en partikrise?
- Du har helt ret i at, det er et parti, som er brudt sammen. Det er det, der historisk ofte er årsag til partiskift, forklarer hun.
- Men det helt særlige gennem de seneste år er, at det ligger sig oveni de mange andre kandidater, som af en eller anden årsag skifter parti. Det var ret ualmindeligt førhen, skal man huske på.
Ifølge Jesper Claus Larsen er der tale om en "indikator på opbrud".
- Vi har fået en politisk kultur, som er langt mere flytbar. Det gælder vælgerne såvel som politikerne, forklarer han.
Et brud på tilliden
I den danske grundlov er det nedfældet, at folketingsmedlemmer ene og alene er bundet af deres overbevisning.
Med andre ord står det politikerne frit for at skifte parti.
Men spørger man vælgerne direkte, så er partiskift et brud på en demokratisk kontrakt og den "systemiske tillid", påpeger Helene Helboe Pedersen.
I værste fald kan det føre til mere politikerlede, forklarer professoren. Og det kan føre til lavere demokratisk engagement, hvilket kan påvirke stemmeprocenterne, og hvorvidt vælgere bidrager konstruktivt til debatter på sociale medier.
- Vælgerne finder det utroværdigt, og det bidrager til fortællingen om, at politikere ikke er til at stole på, siger hun.
- Som person forandrer man sig
Christian Friis Bach er dog ikke selv videre bekymret for vælgernes tillid til ham. Han mener netop at kunne leve op til sine værdier i et parti, som indgår i en regering over midten.
- Vælgerne forandrer sig. Partierne forandrer sig. Som person forandrer man sig. Sådan er politik, siger han og fortsætter:
- Vi ser jo også, at langt flere vælgere skifter parti, end man gjorde i gamle dage. Det er en foranderlig verden, og der må man må stå værn om det, man tror på, og det, man vil kæmpe for.
Ifølge Jesper Claus Larsen skaber det dog usikkerhed for vælgerne, som i høj grad er optaget af at vælge ud fra ideologiske holdepunkter.
- Når flere politikere begynder at shoppe rundt mellem partierne, så opstår der en større mangel på de holdepunkter. Der sniger sig en usikkerhed med: Er en socialdemokrat i dag også en socialdemokrat i morgen?
Bliver ofte genvalgt
Det kan med den analyse derfor synes indlysende, at vælgerne straffer de politikere, når de står ved stemmeurnerne.
Men Helene Helboe Pedersens gennemgang af partiskift gennem tiden viser, at det i høj grad afhænger af, hvor politikeren skifter hen.
Ifølge opsamlingen på partiskift mellem 1953 og 2015 har det større konsekvenser at skifte til et etableret parti sammenlignet med at skifte til et nyt parti.
Grafik: TV 2 Kilde: Helene Helboe Pedersen ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
Af de 14 medlemmer, som i den forhenværende valgperiode skiftede parti og stillede op til valget i 2022, blev ti af dem stemt ind i Folketinget igen.
To af dem, Lars Løkke Rasmussen (M) og Inger Støjberg (DD), formåede endda at blive henholdsvis valgets tredje- og næststørste stemmesluger.
- Vælgerne tager ved selve valggerningen ikke tydeligt afstand fra partiskift. Det er ikke lykkedes nogle at blive genvalgt som løsgænger, men at skifte parti påvirker ikke folketingsmedlemmets efterfølgende valg så meget, som man skulle tro, forklarer Helene Helboe Pedersen.
Årsagen er vigtig
Der skal dog tages højde for, at politikere med et partiskifte henter stemmer fra en ny vælgergruppe.
Jesper Claus Larsen påpeger også, at vælgerne i stemmeboksen i højere grad er opmærksomme på, hvad en kandidat vil gøre – og ikke hvad kandidaten har gjort.
Og desuden kan Christiansborgs partihoppere redde deres skind med en troværdig forklaring på partiskiftet. Det peger de historiske erfaringer i hvert fald på, lyder det fra Helene Helboe Pedersen.
Ifølge vælgeranalytiker Jesper Claus Larsen kan det blive problematisk for en politiker, hvis vælgerne mistænker et partiskifte som et strategisk – snarere end et ideologisk – valg.
Jeg vælger ikke noget fra. Jeg vælger noget til
Christian Friis Bach, folketingsmedlem for Venstre
Her nævner han tidligere Venstre-medlem Mads Fuglede, som i marts sluttede sig til Danmarksdemokraterne på et tidspunkt, hvor Venstre – ligesom i dag – lå dårligt i meningsmålingerne.
Et typisk mønster
Christian Friis Bachs forklaring på sit skifte til Venstre er, at han føler sig som en del af partiet, og fordi han mener, at store forandringer kun kan skabes på midten:
- Jeg har valgt at bakke op om en regering henover midten, fordi jeg tror, at det er godt for den demokratiske samtale og for at skabe de store forandringer, som vi har brug for i Danmark, siger han.
Et typisk mønster for partiskift gennem tiden har ifølge Helene Helboe Pedersen netop været, at der ofte er tale om toneangivende politikere, som ikke mener at kunne gøre deres indflydelse i partiet gældende.
Selv afviser Christian Friis Bach dog, at partiskiftet var et fravalg af Radikale Venstre:
- Jeg vælger ikke noget fra. Jeg vælger noget til, siger han til TV 2.