ADVARSEL: Artiklen afslører, hvem der ryger ud i ugens afsnit af 'Først til verdens ende'.

De fleste par i ’Først til verdens ende’ gør alt, hvad der står i deres magt for at bevare håbet, helt indtil de når etapens slutdestination og kan se, om de er elimineret fra ræset eller ej.

Men sådan var det ikke helt for et af parrene på etapen til den malaysiske hovedstad, Kuala Lumpur.

Allerede ved grænsen mellem Thailand og Malaysia kunne de konstatere, at de ville komme i mål som de sidste.

Men det skulle vise sig at blive starten på en smuk afsked.

Sladder ved grænsen

Søstrene Tea og Tilde fra lilla hold sludrede med en grænsevagt, mens de ventede på at få lov til at passere grænsen. Han var meget interesseret i konkurrencen. Nærmest i en bisætning kom han dog til at give en melding, der fik håbet til at smuldre:

”I er jo det sidste hold, der passerer grænsen. Holdet inden jer kom allerede i går aftes.”

Søstrene, der stadig var fem timers taxatur fra målet i den malaysiske hovedstad, vidste nu, at de var ude af ræset.

- Der tænkte vi bare: ”fuck”, siger Tilde Olsen.

- Det var en kniv i hjertet, for vi troede rent faktisk på, at vi stadig var med, tilføjer hendes storesøster Tea Olsen.

Selvom humøret ikke var højt, ventede der dog et helt særligt opkald, da søstrene nåede i mål.

Ringen fuldendes

Pigerne var triste over udsigten til en lang og i virkeligheden ligegyldig taxatur, men den gav alligevel anledning til at tænke over rejsen, som de havde været på.

Da taxaen kørte gennem et forfærdeligt regnvejr, føltes det næsten som om, at en ring var fuldendt.

Ved ræsets start i Tokyo var der nemlig også et forfærdeligt regn- og tordenvejr.

- Det var som om, skæbnen ville, at vores rejse skulle slutte her. Og det var også lidt smukt. Så begyndte vi at kunne tænke over, hvor vildt det var, at vi nu kørte igennem et helt nyt land og fik lov til at opleve en solnedgang i Malaysia, siger Tea Olsen.

Ved ankomsten i Kuala Lumpur kunne de ganske rigtigt vende bogen og konstatere, at de var det eneste hold, der endnu manglede at skrive sig ind.

Og selvom de var ærgerlige over at ryge ud, betød det også, at de nu endelig kunne få lov til at ringe hjem.

Det første opkald

I 2004, da søstrene var seks og fire år gamle, fik deres mor, Hanne Ingemann Olsen, konstateret kræft. I dag har hun det efter omstændighederne godt, men hun lever desværre som uhelbredeligt syg.

På grund af morens sygdom og efterfølgende førtidspensionering var det småt med penge i den lille familie, og søstrene tænkte i mange år, at store rejser ud i verden ikke var noget, som var børn med deres baggrund forundt.

Det var en af de helt store drivkræfter bag, at pigerne fik lyst til at springe ud i eventyret og melde sig til ’Først til verdens ende’.

Derfor var deres mor selvfølgelig også den første, som pigerne ringede til efter elimineringen.

- Det var surrealistisk at ringe hjem. Det havde vi jo ikke kunnet i så lang tid. Men vi nåede jo også at blive bange – ringede vi midt om natten i Danmark og vækkede hende?, siger Tilde Olsen.

Til at starte med var pigernes mor næsten mere ked af elimineringen, end de selv var.

- Hun tænkte jo, at gevinsten var de 250.000 kroner. Det er der mange herhjemme, der tænker. Men vi fandt ud af undervejs, at det slet ikke passer. Rejsen er gevinsten. Pengepræmien er så lille i forhold til det eventyr vi har fået lov til at opleve, siger Tilde Olsen.

De fik heldigvis hurtigt overbevist hende om, at der ikke var nogen grund til at sørge.

Undervejs på rejsen fik de også at vide, at noget ved dem var forandret.

Gik i symbiose

Da søstrene tog afsted på rejsen, var et af deres store mål at lære af hinandens forskelligheder. De to har nemlig taklet den hårde barndom meget forskelligt.

Storesøster Tea Olsen er blevet et stort kontrolmenneske, der kan føle, at verden smuldrer, hvis tingene ikke går, som hun har planlagt, og som tænker og føler rigtig meget.

Lillesøster Tilde Olsen har derimod stor trang til at leve i nuet og kan ikke altid dvæle ved de svære ting og hårde følelser.

Undervejs på rejsen lagde den medrejsende tilrettelægger mærke til en sjov detalje, som søstrene ikke selv havde tænkt over.

- I starten blev vi irriterede på hinanden i forskellige situationer. Men pludseligt var vi bare gået i symbiose, siger Tilde Olsen.

På rejsen lærte hun meget af sin storesøsters mere eftertænksomme og planlæggende personlighed, og det har blandt andet resulteret i, at store-/lillesøsterrollerne er blevet mere udvisket mellem de to.

De ved nu, at de begge er gode til at planlægge og træffe beslutninger – også sammen.

Omvendt har Tea Olsen lært meget af sin lillesøster. Tea er i dag bedre til at leve én dag ad gangen og acceptere, at hun ikke kan kontrollere alting.

Men vigtigst af alt, så lærte de, at det er okay at være forskellige. Så længe man gør sig bekendt med hinandens styrker og svagheder og får det bedste ud af det.

- Vores snakke undervejs bekræftede mig i, at vi gerne må være, som vi er. Jeg regnede med at komme hjem som et helt andet menneske. Men det var slet ikke nødvendigt. I stedet er jeg kommet hjem som en bedre udgave af mig selv, siger Tea Olsen.

Se 'Først til verdens ende' mandage klokken 20 på TV 2 eller når som helst på TV 2 Play.