Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ny finanslov sikrer mere gratis tandpleje og penge til fødselsområdet

Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix

I finansloven lægges de økonomiske linjer for 2022. For eksempel hvor mange penge der skal gå til skoler, forsvar og hospitaler.

Henover weekenden har regeringen præsenteret delaftaler for henholdsvis det grønne område og sundhedsvæsenet, og nu er en aftale for den sidste del af det statslige budget faldet på plads.

Finansloven sikrer blandt andet gratis tandpleje til 18-21-årige, et løft på 100 millioner kroner til fødselsområdet, færre elever i de mindste skoleklasser, penge til landets SFO'er, styrkelse af læreruddannelsen og bedre mulighed for at lade sit barn blive et ekstra år i børnehaven. Til gengæld får håndværkerfradraget dødsstødet.

- Dansk økonomi er inde i en rigtig god periode. Der er næsten for meget fart på, og derfor er det her er en finanslov, hvor vi letter foden fra speederen. Vi strammer op, siger en glad finansminister Nicolai Wammen (S) under præsentationen af den samlede finanslov for 2022, som der altså har været færre penge at forhandle om end førhen.

Bag aftalen står foruden regeringen og dens støttepartier også Kristendemokraterne.

- Alt i alt er det en meget forsvarlig finanslov, hvor vi holder hånden under velfærden, og partierne bag aftalen hver især har fået ønsker opfyldt, siger Wammen.

Hvorfor er finansloven vigtig?

Finansloven er det danske statsbudget for det kommende år og kaldes populært for landets husholdningsbudget. Det er her, de økonomiske linjer lægges - for eksempel hvor mange penge der skal gå til skoler, forsvar og hospitaler.

Selve loven fylder traditionelt omkring 500 sider, hvilket gør den til den mest omfattende af alle love.

Hvis regeringen ikke får vedtaget sin finanslov, må den gå af eller udskrive valg.

Færre børn i de yngste klasser

Traditionen tro, og ganske som finansministeren siger det, bærer finansloven præg af de krav, som støttepartierne for uger tilbage gik til de indledende forhandlinger med.

På SF's ønskeseddel stod blandt andet mindre skoleklasser og en tryg fødsel for alle.

De havde helst set, at loftet for skoleklasser, der i dag er på 28 elever, kom ned på 24 for alle årgange. I stedet er det endt på 26 for de mindste klasser, hvilket partiformand Pia Olsen Dyhr (SF) er både glad for og stolt af:

- Det her er børnenes finanslov, siger hun og tilføjer, at det næsten er 30 år siden, at klasseloftet sidst blev sænket.

Gratis tandlæge op til 21 år

Enhedslisten gik til forhandlingerne med et krav om at udvide den kommunale børne- og ungdomstandpleje til også at dække de 18-25-årige, men må altså nøjes med de unge op til 21 år.

Det er partiets politiske ordfører, Mai Villadsen, "meget, meget stolt over", siger hun:

- Det er en stærk velfærdsrettighed, og vi synes i det hele taget, at det er skørt, at hvis man brækker benet kan man få hjælp i sundhedsvæsenet, men hvis man knækker tanden eller får et problem i sin mund, dækker velfærdssamfundet ikke. Sådan synes vi ikke, det bør være.

Samtidig fremhæver hun også fødselsområdet som et punkt, de i Enhedslisten er glade for at være med til at løfte.

- Det brænder derude, og jeg tror ikke, det er gået nogens næse forbi, hvordan fødende er blevet sendt med taxa fra det ene sygehus til det andet, og hvordan jordemødre er gået grædende hjem fra arbejde, fordi de ikke føder, de kan levere det, der er behov for.

Vil bekæmpe trivselskrise

De radikale havde særligt grønne initiativer på listen, da de indledte finanslovsforhandlingerne, og mange af dem blev altså allerede opfyldt med delaftalen lørdag. Men partiet havde også et ønske om at styrke læreruddannelse og fritidspædagogik, og her er altså fundet penge til begge poster.

- Vores børn og unge har det stadig svært. Det er stadig hvert sjette barn, der går ud af folkeskolen uden at kunne de basale og uden at trives. Derfor sætter vi nu penge af til klubber og SFO'er. Til at der er nok voksne til at tage sig af vores børn, der hvor de kommer efter skole, siger Sofie Carsten Nielsen og tilføjer om de ekstra 65 millioner kroner, der i 2022 er sat af til læreruddannelsen:

- Det skal være en rigtig, rigtig god læreruddannelse. Der skal være nok undervisere, nok timer og nok kvalitet.

Samtidig er den radikale leder glad for, at håndværkerfradraget afskaffes, så man stopper med at "kaste bål på et allerede ophedet marked".

Et ekstra år i børnehave

Alternativets ordfører, Torsten Gejl, fremhæver blandt andet den bedre mulighed for at lade sine børn blive et ekstra år i børnehaven som en sejr.

- Mange går og tror, at det er dem, der er noget galt med, men i virkeligheden er de bare de små altid. Der skal forældre kunne sige: "Mit barn skal have et ekstra år i børnehave," siger han.

Kristendemokraternes formand, Isabella Arendt, stemmer i. Hun er også særligt stolt af den vægt, finanslovens parter har lagt på børnene. Derudover glæder hun sig desuden over, at der med Kristendemokraternes bidrag er tale om en bred aftale.

- Vi havde selvfølgelig gerne set, at der var plads til skattelettelser i bunden eller andet, som måske mere er vores end støttepartiernes politik. Derfor ser vi frem til også at fortsætte et samarbejde henover midten, som skaber de gode, brede løsninger, siger Isabella Arendt.

Se indslag om finansloven 2022 her:


Hus stod i flammer: Natten til lørdag mistede 64-årig kvinde alt

Den 64-årig kvinde er blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Klokken 3.17 natten til lørdag blev både politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse i Østervrå, hvor et hus stod i flammer.

- Det var en frivillig brandmand, der ringede, og huset var helt overtændt, da vi ankommer, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Huset tilhørte en 64-årige kvinde, der kom ud af huset ved egen hjælp, hun måtte dog ifølge vagtchefen til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Kvindens hund kunne man dog ikke finde, og derfor formoder politiet, at den er død.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kvinden sigtet

Årsagen til branden var ifølge vagtchefen, at et stearinlys i vindueskammen havde taget fat i nogle planter, hvilket endte med at sprede sig.

- Man endte med at lave en kontrolleret nedbrænding, så der er kun brandtomt tilbage forklarer vagtchefen.

Den 64-årig kvinde er derfor blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

- Det er standard, påpeger vagtchefen og tilføjer.

- Når man vil bruge ild, er man nødt til at sørge for, at det ikke spreder sig.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.