Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjysk rapper tog 'X Factor' med storm – har ofte følt sig udenfor

Lise Ranks arbejder som pædagog i en ungdomsklub i Aalborg, hvor hun selv gik som barn.

Dommerne kunne næsten ikke sidde stille, da 37-årige Lise Ranks optrådte med sin bløde afrorap under årets ’X Factor’-audition, der blev vist 1. januar.

"Hold kæft, hvor er det godt mand," sagde Simon Kvamm, mens Kwamie Liv spåede, at rapperens catchy sang ville "blive hørt rigtig mange gange".

Men begejstringen stoppede ikke der.

For ude i kulissen ventede et lige så excited publikum, der kom hende i møde med et stort kram, efter at hun havde fået tre ja’er.

Lise Ranks havde nemlig følgeskab af fem unge, som den 37-årige rapper arbejder med til hverdag i en ungdomsklub i Aalborg.

Og hun har et tæt forhold til de unge. For som rappædagog hjælper hun dem med at rappe og få deres tanker ud som sangtekster. Og det afføder gode samtaler om alle mulige ting, som livet handler om, forklarer hun.

- Det pædagogiske arbejde handler jo om at give unge mennesker mulighed for at udtrykke sig gennem musik og skrive noget, som er lidt forbudt.

- Det kan godt være, at de har en rolle, hvor de leger, at de er megasmarte eller har mange penge. Men hvordan har de det indeni? Det kan være tanker om kærestesorger eller ens opvækst, forklarer hun.

Fem af de unge fra ungdomsklubben, hvor Lise Ranks arbejder, sammen med Sofie Linde. Foto: TV2/Blu

Og Lise Ranks ved præcis, hvor meget det betyder for unge at kunne få tanker ud i sangtekster.

Hun gik selv i klubben – der er for børn og unge mellem 10 og 18 år – da hun var teenager. Her skrev hun både politiske sange og sange om kærlighed.

- Jeg har brugt det meget som en form for dagbog, siger hun.

Udenfor i folkeskolen

Det var nemlig ikke altid nemt at være en hiphoppige med baggy tøj i Aalborg i begyndelsen af 00’erne.

I folkeskolen følte hun sig ofte udenfor, fordi hun lyttede til hiphop og rap og var interesseret i breakdance. Det var langt fra de interesser, hendes klassekammerater havde.

Samtidig havde hun også en anden hudfarve og et andet ophav, så hun følte ofte, at hun stak ud i sin folkeskoleklasse.

Men i ungdomsklubben var der unge med mange forskellige kulturer og etniciteter, som Lise Ranks kunne spejle sig i.

- Jeg følte pludselig, at det var en ressource at være anderledes, forklarer hun:

- Jeg tror egentlig bare, at jeg fandt et sted, hvor jeg kunne finde min plads, og der var nogle voksne, der troede på mig.

Det har altid været hiphop og rap, som har tiltrukket Lise Ranks.

Da hun fyldte 18 år og ikke længere kunne være i klubben, blev hun spurgt af pædagogerne, om hun ville overtage jobbet som rappædagog.

De havde bare én betingelse – at hun begyndte på pædagoguddannelsen. Det gjorde hun.

I dag er hun uddannet pædagog med sin faste gang i klubben to dage om ugen, og så er hun blevet underviser på pædagogseminariet, hvor hun lærer fra sig om kreative processer og kulturbidrag.

- Jeg har været i den her klub, ja, i 17 år, siger Lise Ranks, der kun har været væk fra klubben under sin barsel.

Sang om at sætte grænser

Selvom Lise Ranks har været i gang med sangskrivningen i mange år, er det fortsat det samme, der motiverer hende.

For hun bruger stadig sangene som en slags dagbog, hvor hun kan få frit løb for sine tanker.

Den sang, hun fremførte under sin audition, har hun skrevet efter at være kommet ud på den anden side af et forlist kæresteforhold.

- Jeg kan se, at du er lonely. Vil ha’ attention på SoMe. Slider dm, siger, jeg er din only. Vil ha’ en chance, men jeg tager det slowly, synger hun blandt andet.

Det handler om, at man ikke skal lade sig "beat down", som hun formulerer det.

- Man skal holde fast i sine egne grænser: Hvad vil man være med til? Hvor langt vil man gå for kærligheden? forklarer hun.

Lise Ranks har også skrevet andre sange om at holde fast i sig selv. Som noget nyere er hun også begyndt at skrive om sin datter.

Hun håber, at hun med ’X Factor’ kan nå ud til endnu flere mennesker med sin musik. Måske ud til hele Danmark.


Særligt åbent hus skal hjælpe nervøse kvinder: For mange dropper altafgørende screening

Ifølge Kræftens Bekæmpelse dør knap 1800 nordjyder hvert år af kræft.

Lyserøde balloner, lyserøde trøjer og lyserøde skilte.

Man har næsten ikke kunnet undgå at støde på noget lyserødt lørdag.

I forbindelse med Kræftens Bekæmpelses indsamling mod brystkræft har der nemlig været afholdt lyserød lørdag flere steder i landet.

Og for første gang havde man åbent om lørdagen på Aalborg Universitetshospitals mammografiafdeling, for at vise de fremmødte, hvad de laver, og hvordan en screening foregår.

Kvinder mellem 50-70 år kunne også blive screenet for brystkræft.

De oplever nemlig på afdelingen, at mange kvinder er nervøse for at få taget et mammografi, og derfor dropper nogle at få det undersøgt.

Ifølge Tine Lund, som er kvalitetsansvarlig radiograf på mammografiafdelingen, får 15 procent af nordjyske kvinder mellem 50-70 år ikke foretaget en screening.

- Det kan jo have en konsekvens at komme ind og besøge sådan nogle som os. Vi kigger på om der er brystkræft eller brystkræft på vej, og der er nogle, der måske mest har lyst til at lukke øjnene for det. Men vi vil jo gerne have det undersøgt og fundet det så tidligt som muligt, så folk efterfølgende får en lettere behandling, siger hun.

I gennemsnit får 4.877 kvinder ifølge Kræftens Bekæmpelse nemlig diagnosticeret brystkræft om året, mens cirka 1.077 kvinder dør af brystkræften om året.

Med dagens åbent hus, håber hun, at flere husker at få foretaget en screening, så man hurtigst muligt kan opdage, hvis man har brystkræft.

Tine Lund har brugt dagen på at vise deres forskelige mammomater frem.

- Vi kan ikke være det bekendt, siger Aalborg-profil om nederlag

GOG cementerede sin førsteplads i herreligaen.

Der er ikke liv og glade dage i øjeblikket hos Aalborg Håndbold.

For ikke nok med at de i sidste spillerunde tabte til Mors-Thy Håndbold, tabte Aalborg-mandskabet 33-27 til GOG lørdag.

Og det er noget af en skuffende omgang for de forsvarende mestre.

- Vi kan ikke være det bekendt, den måde vi spiller på i dag (lørdag, red.), siger Sebastian Barthold til TV 2 Sport.

- Vi laver alt for mange, nemme tekniske fejl, som de eksekverer i den anden ende, og så bliver det hele kampen igennem jagtende, når vi sætter os selv i den situation, tilføjer Aalborg-profilen.

GOG 33-27 Aalborg

  • Pausestilling: 17-13

  • Topscorer: Aleks Vlah (9 mål)

Med GOG-sejren cementerer det gulblusede mandskab sin førsteplads i Herreligaen, hvor de har maksimumpoint efter seks spillerunder.
Sebastian Barthold scorede fire mål i topbraget mod GOG, men nordmanden er bestemt ikke tilfreds med sin egen præstation.


For fire år siden fik Tina brystkræft: I dag danser hun til indsamling

Ifølge Kræftens Bekæmpelse dør knap 1800 nordjyder hvert år af kræft. Lyserød lørdag skal samle penge ind til kampen mod brystkræft.

I 2020 blev der nemlig fundet en knude i Tina Mærsk Kjellerups bryst. Heldigvis på en størrelse, så der kunne laves en brystbevarende operation, men hun har siden skullet igennem massevis af kemoterapi.

- Det har været hårdt. Jeg har arbejdet samtidig – det var mit eget valg - for jeg synes ikke, jeg kunne sætte mig ned i sofaen og bare sige "okay, det skal vi igennem". Nej, jeg kunne lige så godt lave noget produktivt. Så det var arbejde, kemoterapi og træning, fortæller hun.

Derfor var hun lørdag mødt op til danseevent i DGI Huset, hvor der skulle danses for at samle ind til Kræftens Bekæmpelse. I forbindelse med Kræftens Bekæmpelses indsamling mod brystkræft har der nemlig været afholdt lyserød lørdag flere steder i landet.

Ikke kræftfri endnu

Fra 9.30-12.15 lørdag dansede hun så løs, for at støtte op. Og heldigvis er, som hun selv siger, dans også hendes store passion.

- Så derfor er det helt naturligt for mig at stille op til det her i dag.

Selvom brystkræften har gjort, at hun ikke længere kan give sig 100 procent, som hun ellers ville ønske, så stopper det hende ikke for at danse i den gode sags tjeneste.

Brystkræften er dog ikke helt væk, men som hun selv siger, "jeg er på den gode side nu."

- Jeg er færdig med næsten alle mine behandlinger, så jeg har et lille års tid tilbage, så er jeg ude af de sidste ting. Så jeg er på et rigtig godt sted, og så håber jeg selvfølgelig bare, at det ikke kommer igen. Det er altid en frygt, man har med sig, konstaterer hun.

I gennemsnit får 4.877 kvinder nemlig diagnosticeret brystkræft om året, mens cirka 1.077 kvinder dør af brystkræften om året.

- Det rammer alle

Det er ikke første gang, at der er danseevent i DGI Huset i anledning af lyserød lørdag.

Ifølge Brian Dybsø, som er en af danseinstruktørerne bag, så har det været der i mange år. Og forhåbentlig mange endnu.

- Det er jo et fællesskab, der bakker op om, at der er noget, vi skal passe på hinanden for. For det rammer alle - også mænd, påpeger han.

- Det giver en god energi. Det giver et smil på læben for noget, der er ret træls for rigtig mange, fortæller Brian Dybsø om danseeventet.

Flere nationaliteter til nordjysk maraton - særligt en vækker begejstring

Foto: Skagen Marathon

Der var rekordmange løbere med til årets Skagen Marathon.

Lørdag løb rekordmange med til dette års Skagen Marathon. Der var i alt 40 forskellige nationaliteter repræsenteret af de i alt 3500 løbere.

- Arrangementet gik forrygende godt, konstaterer Nicolai J. Nissen, turistdirektør for Toppen af Danmark.

Her var 250 af løberne fra Norge, og det lægger man ekstra mærke til i turistbranchen.

- Det er et godt tegn, at særligt nordmændene er på vej tilbage i Vendsyssel i år. Selvom resten af landet ser ud til igen at være gået tilbage i antallet af norske turister, har vi i vores del af landet haft fremgang i antallet af besøgende fra Norge i år i den samlede sæson, når man sammenligner med samme periode i 2023, fortæller turistdirektøren.

Ifølge turistdirektøren var maratonet en stor success af flere årsager.

- Dels på grund af de dygtige kolleger, der har arbejdet mange måneder på at planlægge det, men ikke mindst fordi solen skinnede fra en skyfri himmel, og de mange løbere og tilskuere oplevede Skagen fra sin smukkeste efterårsside, pointerer han.


Efter 15 år kan nordjysk by endelig åbne dørene for tocifrede millionprojekt

Det er den lokale friskole, der står bag projektet.

Hotdogs, tapas og sodavand blev i dag lørdag delt flittigt ud på Lyngbjerggårdskolen i Godthåb i Aalborg.

Her kunne bestyrelsen nemlig vise friskolens nye multihus, Godthuset, frem. Godthuset har kostet i omegn af 15-16 millioner kroner, og har været 15 år undervejs. Det er blevet til efter en lang række sponsorater og ikke mindst indsamlinger fra de lokale.

- Det skal bruges til en skoledag, som jo skal folde sig ud i de mange forskellige lokaler, der er her, som har meget praktisk karakter, men også en idrætshal her, som man kan lave alverdens gode aktiviteter i, forklarer Erik Steffensen, der er skoleleder på Lyngbjerggårdskolen.

Godthuset skal danne rammerne for leg og læring, og når den sidste elev er taget hjem, bydes byens borgere indenfor, hvorefter multihuset kan give plads til et aktivitets- og fritidsliv for hele byen.

- Jeg synes, det er helt fantastisk og en kæmpe gave til byen, lyder det fra Maria Lyngholm, der er beboer i Godthåb.

Hvad tænker du, Alfred, om at du kan få lov at lege herinde?

- Jeg synes bare, det er fedt. Jeg glæder mig til idræt og billedkunst, konstaterer Alfred Lyngholm, der går i 1. klasse på skolen.