Møllgaard humper stadig rundt hjemme på hotellet
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Landstræner Nikolaj Jacobsen forventer ikke at have Henrik Møllgaard klar til tirsdagens VM-kamp mod Tunesien.
Det, der bare ikke må ske, er desværre sket.
Sådan formulerede TV 2 SPORTs håndboldekspert Rasmus Boysen det, da han så Henrik Møllgaard forlade søndagens VM-kamp med en skade.
En skade, der holdt Møllgaard ude af landsholdets træning mandag. Nu giver landstræner Nikolaj Jacobsen en opdatering på forsvarsprofilens skade:
- Han humper stadig rundt hjemme på hotellet, og vi prøver at holde ham så meget i ro, som vi kan. Jeg kan ikke give en status, men lad mig sige det sådan her:
- Det skal gå godt fremad, hvis han skal nå at spille i morgen mod Tunesien, siger landstræneren om Møllgaard, der døjer med sin ene ankel.
Lauge misser også kamp mod Kroatien
38-årige Henrik Møllgaard er ikke den eneste, der døjer med en skade lige nu. Tidligere på dagen kom det frem, at Lauge er blevet taget ud af VM-truppen.
Landstræneren fortæller, at han valgte at hive Michael Damgaard ind i truppen, fordi Lauge ikke spiller mod Kroatien i den første kamp i mellemrunden. Foruden den sidste gruppekamp mod Tunesien.
Danmark er videre til mellemrunden inden den sidste kamp mod Tunesien tirsdag.
Den kamp kan du se på TV 2 og TV 2 PLAY klokken 20.30.