Kort Nyt

Lørdagens vejr byder på blandede bolsjer

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der bliver varmt i Nordjylland - men ikke helt tørt.

Fredagens lunere vejr nåede ikke i hus med en meteorologisk sommerdag. 

Hvis lørdagen skal bryde mønsteret af køligere dage, vil chancen være bedst på Bornholm, i Østjylland og Nordjylland.

Her kan temperaturen være heldig at snige sig op på 25 grader.

Men det er ikke det eneste, som TV 2 Vejrets meteorologer holder øje med denne dag.

Der er nemlig risiko for skybrud og torden over Sjælland, Fyn og store dele af Jylland, da et lavtryk netop udvikles over Danmark.

Det vil derfor være en god ide at hoppe i regntøjet i dag eller have en paraply ved hånden, når man skal nogle steder hen.

Mest tørt sidst på aftenen

Allerede i morgentimerne bevæger de første byger sig hen over Syddanmark og Sjælland. Her kan store dele af Jylland og Bornholm derimod se frem til en mere tør start på dagen.

Men allerede ved frokosttid vil et mere udbredt regnvejr ramme Jylland fra sydvest. Herfra vil de fleste gennem eftermiddagen og aftenen mærke til regnen, som dog har udsigt til at blive kraftigst over de varslede områder.

Prognose for akkumuleret nedbør frem til lørdag klokken 23. Vejrmodel: IBM Graf. Foto: TV2 Vejret

For Nordjylland, Østjylland, og Bornholm kan temperaturerne snige sig op på 22 til 24 grader med mulighed for at ramme de 25 grader.

I resten af landet vil termometret nå op mellem 18 og 23 grader.

Vinden vil være svag til jævn og komme fra syd.

Sidst på aftenen vil lavtrykket have bevæget sig videre mod nordøst, og flere steder vil derfor kunne nyde en tør aften og nat.

I nattetimerne til temperaturen kunne nå ned mellem 11 og 14 grader.

Kraftig sort røg får beredskab til at evakuere etageejendom

Nordjyllands Beredskab er torsdag kort før middag kørt til Mejerigade i Brønderslev, hvor der er brand i en etageejendom.

Der er kraftig, sort røgudvikling fra en lejlighed, hvor meldingen lyder på, at der er ild i en emhætte.

Derfor er beredskabet i gang med at evakuere bygningen.

Beredskabet skriver på X, at man skal give plads til udrykningskøretøjerne.

Opdateres...

Tyve skaffede sig adgang til villa via orangeri

Der er givetvis en ærgerlig villaejer i Mariager.

Onsdag omkring klokken 13 smadrede ukendte gerningsmænd nemlig en rude i et organgeri på Mariagervej.

På den måde skaffede de sig adgang til huset, og stjal to PH lamper til en samlet værdi af 25.000 kroner.

Hvis man har set noget mistænkeligt i tidsrummet, kan man kontakte Nordjyllands Politi på 114.

Mand blev standset med hestetrailer - men der var et andet dyr i lasten

Det var mere end bare en færdselsforseelse, som lokalpolitiet i Thisted måtte notere en snart 90-årig mand for onsdag eftermiddag.

Det fortæller Henrik Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Manden kom kørende i sin bil med hestetrailer, da han påkørte et skilt på Sallingsundbroen. Det fik hjulet på traileren til at ryge af, men det forhinderede ikke den snart 90-årige i at køre videre - bare på fælgen.

Da poliet standsede manden, tog de også et kig i mandens hestetrailer. Her fandt de et ikke nærmere defineret antal kalve.

Derfor udviklede det sig fra 'bare' at være en færdselsforseelse til at blive en sag for Tungtvognscenter Nord.

- De skal undersøge, om der er sket en overtrædelse af godstransportbestemmelserne, siger Henrik Jensen.