For Niklas Landin er det alene motivationen, der kommer til at afgøre, hvor længe karrieren fortsætter.
Det er en ny version af Niklas Landin, der er vendt hjem til Danmark efter flere år i udlandet.
Han var lige blevet kåret som verdens bedste håndboldspiller.
Nu stod han overfor et valg.
Skulle fremtiden byde på et nyt udlandseventyr, eller var det tid til at vende hjem?
Niklas Landin valgte det sidste. For i virkeligheden var det slet ikke en svær beslutning. Det var en nødvendig. Ikke kun for ham selv, men også for dem omkring ham.
Længe havde det været en kamp i det tyske. Og til sidst stod det klart for ham: Egoisten måtte lægges på hylden.
I et interview med TV 2 Sport fortælller Niklas Landin om det menneske og den spiller, der vender hjem. Om at have opnået det hele og stadig bevare motivationen. Og om det rigtige tidspunkt at sætte et punktum for det hele.
Hver dag var en kamp
For halvanden sæson siden var det som om, at der var noget, der ændrede sig for Niklas Landin. Der flyttede nogle følelser ind, som han ikke kunne ignorere.
- Det var virkelig … Altså hver dag var en kamp, og det var surt det hele, og det strakte sig over en meget lang periode.
- Derfor gav jeg Kiel muligheden for at lede efter en ny keeper. Det er min drømmeklub og favoritklub i Europa, og jeg ville give dem de bedste arbejdsbetingelser for at finde en erstatning, så jeg meldte det tidligt ud.
Om vi taber eller vinder betyder næsten mere for min søn end for mig
Niklas Landin
Når du fortæller, at hverdagen var blevet sur, og at der var mange ting, der var blevet en kamp, hvad handlede det så om?
- Ej, men det holder vi i familien. Vi havde flere ting at kæmpe med både under og efter corona. Der var bare flere årsager til, at det var rigtig svært at være i en hverdag i det tyske.
- Det tog to og en halv dag at være på en udebanetur i Tyskland, og når jeg samtidig stod til rådighed for landsholdet, så var der bare nogle perioder i løbet af året, hvor børnene slet ikke så mig. Det blev bare for meget både med Bundesligaen og med landsholdet.
Mere konkret har Niklas Landin ikke lyst til at blive. Men der er en anden historie, som han gerne vil uddybe. Den handler om, hvordan han har lagt egoisten på hylden.
Egoet på hylden
Hvis Kiel havde tabt et point eller to kunne Niklas Landin blive i så dårligt humør, at han nærmest ikke kunne snakke med nogen, før næste kamp var spillet ... Og vundet vel at mærke. I dag går det væsentlig stærkere med at finde smilet frem efter et nederlag.
- Om vi taber eller vinder betyder næsten mere for min søn end for mig. Nogle gange vil han ikke tage i hallen, hvis der er en risiko for, at vi taber.
- Selv kan jeg sagtens stadig mærke, at håndbolden er vigtig for mig. Men det er ikke længere det vigtigste. Jeg lever meget igennem mine børn, hvis de har det godt, så har jeg det også godt og leverer bedre inde på banen.
Niklas Landins karriere har alle dage fungeret som pejlemærke for de beslutninger, der blev truffet. Det har menneskene tæt på ham mærket. På godt og ondt.
- Min kone har været med i det hele, hun er flyttet med hver gang og har jo også sat sin karriere på standby. Nu følte jeg, at det var tid til at give tilbage, så det var en familiebeslutning at tage til Aalborg, siger han.
Men betyder det, at du denne gang er gået på kompromis med dine sportslige ambitioner?
- Nej, jeg har opnået det, jeg ville med en udlandskarriere. Jeg har spillet for den største klub i verden, vundet titler og haft nogle fantastiske oplevelser over en periode på 11 år. Aalborg kunne præsentere et projekt, som jeg kunne se mig selv i – både som spiller og som menneske. Valget var nemt, fordi det var godt for hele familien.
Jeg mangler at opnå noget stort med et dansk hold
Niklas Landin
Kan være den sidste kontrakt
Kontrakten med Aalborg Håndbold kan være den sidste, som han har skrevet under på. Når han siger det højt, så er det som om, at det går op for ham, at årene er fløjet afsted, uden at han har lagt mærke til det.
- Det er eddermame gået stærkt, fra jeg var et ungt talent i starten af tyverne til nu, hvor jeg står som 34-årig og har oplevet så mange ting. Det føles som om, at det pludselig kommer meget tæt på, at tiden er gået så hurtigt.
Hvad kommer til at afgøre, om det rent faktisk bliver din sidste kontrakt?
- Ren og skær motivation. Det kan sagtens være den sidste kontrakt, men man skal aldrig sige aldrig. Lige nu tænker jeg ikke på, at der er en deadline om tre og et halvt år.
Men Niklas Landin har alligevel haft dage, hvor han har spekuleret over, hvornår det vil være passende at sætte et punktum for sin karriere på landsholdet, som han har været en del af, siden han blev udtaget tilbage i 2008 i en alder af 21 år.
- Jeg har tænkt over, hvornår Nikolaj ikke har lyst til at ringe til mig mere, og hvornår jeg ikke har lyst til at stå til rådighed for landsholdet mere. Men lige nu er jeg til rådighed, for jeg har stadig lysten til at spille slutrunder.
Sulten efter mere er der, selvom han har vundet alt. For Niklas Landin kan sagtens selv komme på noget, som han mangler, før et punktum for det hele kan komme på tale.
- Jeg mangler at opnå noget stort med et dansk hold
