Historiske tal bekræfter fyret AaB-træners manglende succes
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Erik Hamren hentede 6 point til AaB i Superligaen i denne omgang.
Erik Hamrén skraber bunden med det med afstand laveste pointgennemsnit i AaB's historie.
Det skulle have været så godt, men blev så skidt.
Forventningerne til Erik Hamrén var tårnhøje, da AaB-ledelsen for et halvt år siden hentede ham tilbage som cheftræner. Han skulle genrejse den kriseramte klub og hjælpe dem væk fra nedrykningspladserne.
Det formåede han på ingen måde at gøre.
Efter 13 superligakampe i spidsen for nordjyderne blev det kun til 6 point, hvilket er det klart laveste pointgennemsnit for en AaB-træner i klubbens historie:
Tallet står i skarp kontrast til hans første tid i klubben, hvor han fra 2004 til 2008 havde stor succes og blandt andet førte dem til mesterskabet i 2008.
Her stod han i spidsen for nordjyderne i 156 superligakampe med et pointsnit på 1,66, hvilket kun overgås af Søren Kusk (1,86) og Allan Kuhn (2,14).