Her er Vingegaards hjælpere i Touren
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jumbo-Visma har udtaget det hold, der skal hjælpe Vingegaard med at genvinde Tour de France.
Den forsvarende Tour-vinder får et stærkt hold med til årets løb.
Mandag har Jumbo-Visma offentliggjort følgende rytteres deltagelse i Tour de France 2023.
- Jonas Vingegaard
- Wout van Aert
- Dylan van Baarle
- Tiesj Benoot
- Christophe Laporte
- Sepp Kuss
- Wilco Kelderman
- Nathan Van Hooydonck
I forhold til sidste år er Wilco Kelderman og Dylan van Baarle nye. De er med i stedet for Primoz Roglic (kører Vuelta) og Steven Kruijswijk (styrtede i optakten til Touren).
- Det er bundsolidt og stærkt hold, de stiller med. Sepp Kuss er måske den af rytterne, der får størst indflydelse på cykelløbet. Han kan normalt sidde tilbage, når der kun er fire-fem af de største bjergryttere tilbage. Derfor kan han komme til at gøre en stor forskel for Jonas Vingegaard, siger TV 2 Sports cykelekspert Christian Moberg.
- Med van Hoydonck, Laporte og van Baarle er der også nogle, der kan passe på Vingegaard på de flade etaper. I bjergene skal resten af holdet hjælpe ham, så lang tid de kan.