Christian Engholm Andersen ville langt hellere have vidst, at han ikke havde nogen far. - Så var jeg i hvert fald ikke blevet lige så ked af det, siger han. Foto: Bermuda/TV 2
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Han har ledt efter sin far i 23 år – men da manden så ham gennem ruden, blev han hvid i ansigtet

Christian Engholm Andersen troede, at han ville blive lykkelig, hvis bare han fik et billede af sin far. Men sådan gik det langt fra.

Christian Engholm Andersen fra Mors knugede hænderne fast om kikkerten og fulgte hver eneste bevægelse på den modsatte side af floden.

Faktisk havde han nærmest ikke lavet andet i de to timer, der var gået, siden han ankom til campingpladsen i denne lille belgiske kystby.

Det var nemlig helt bevidst, at han havde booket en hytte helt nede ved floden.

Fra døren var der frit udsyn til et bestemt hus på den anden side. Dér boede den mand, han havde ledt efter det meste af sit liv – han var i hvert fald 90 procent sikker.

- Hvis du skal stå der i to dage, bliver du skør i hovedet, sagde hans kæreste til ham.

Hun havde ret. Derfor besluttede de sig for at køre over til huset på den anden side af floden. Og uden at vide det bevægede Christian Engholm Andersen sig nu hastigt imod de to vigtigste minutter af sit liv.

Hvad der sker i havnen

Lige siden han var 11 år, har Christian Engholm Andersen ledt efter sin biologiske far.

Den 35-årige nordjyde er nemlig resultatet af en festlig aften på Hanstholm Kro.

I sommeren 1987 mødte hans mor i hvert fald en fisker, som lagde til kaj i Hanstholm Havn. Og hvad der skete i havnen, blev i havnen.

Hans mor kunne kun fortælle ham, at hun troede, hans far var belgier og måske hed Allan. Eller Alain. Han var blond, havde en rose tatoveret på overarmen og et ar ved øjet.

Han sejlede med en bundtrawler, der måske kom fra Zeebrugge i Belgien. Og han havde en bror, som var skipper på et andet skib, der også lagde til kaj i Hanstholm. Det ene skib var blåt, det andet grønt, huskede hans mor.

Men på 25 år havde de informationer ikke bragt Christian Engholm Andersen særlig langt.

Derfor søgte han hjælp i programmet ‘De forsvundne fædre’, der i øjeblikket sendes på TV 2. Og allerede under den indledende snak sagde han til tv-holdet, at bare et billede ville være nok til at gøre ham lykkelig.

Men Christian Engholm Andersen har siden fundet ud af, at når man har et brændende ønske om at finde sin far, så er nok bare ikke nok.

Christian Engholm Andersen som barn. Foto: Privatfoto

Der er noget, vi skal snakke om

Indtil han var 11 år, troede Christian Engholm Andersen ellers, at han kendte sin far. Men en dag i 1997, da han kom hjem fra skole, ændrede alt sig pludseligt.

- Der er noget, vi lige skal snakke om, sagde hans mor.

Sådan plejede hun aldrig at sige. Hun bad ham sætte sig ved køkkenbordet, og så begyndte hun. De skulle tale om hendes ekskæreste Kristian.

- Ja, min far?, spurgte Christian Engholm Andersen forundret.

- Han vil gerne, du skal vide, at han ikke er din rigtige far, sagde hun.

Da Christian Engholm Andersen hørte de ord, brød han sammen. Derefter blev han vred.

Han forstod ikke, hvorfor hans mor havde løjet om noget, der var så stort.

Det hele stoppede

Hans mor og Kristian var gået fra hinanden to år forinden. Men de havde været kærester, siden han blev født. Og aldrig havde han tvivlet på, at Kristian var hans far.

En af hans venner havde engang påpeget, at det måske var lidt mærkeligt, at hans far hed Kristian, når han selv hed Christian. Men dengang tænkte Christian Engholm Andersen bare, at han var opkaldt efter sin egen far. Det kunne man vel godt være?

Christian Engholm Andersen havde et godt forhold til sin mors ekskæreste. Han så Christian spille fodbold, og var Christian var altid med ham på station. Foto: Privatfoto

Nu havde ekskæresten dog mødt en ny, de skulle have et barn sammen. Derfor skulle sandheden frem, synes han. Og fra den dag stoppede det hele.

Christian fik ikke længere et kram, når de mødte hinanden nede i fodboldklubben. Med tiden holdt han også op med at komme på gården hos dem, han troede, var hans farmor og farfar.

- Det var som om, jeg mistede noget af mig selv, siger Christian Engholm Andersen.

Han var så ked af det, at han blev lidt af en ballademager. En, der ikke hørte efter i skolen, kørte på tunet knallert og kastede med kanonslag.

- Jeg prøvede faktisk bare at glemme, at jeg ikke havde nogen far. Hvis der var noget at se til hele tiden, kom man jo aldrig til at tænke på det, siger han.

Men ønsket om at finde ham har eksisteret lige siden dengang.

Da Christian Engholm Andersen som 15-årig kom i lære som skibsmontør og fik sin daglige gang på havnen, lå de få ting, hans mor havde fortalt om hans far, hele tiden i baghovedet.

Han kiggede meget. Især hvis han syntes, en af fiskerne lignede ham, eller hvis der kom en bundtrawler i land.

Men det var alligevel som om, behovet også trak lidt i baggrunden igen. For hans mor var nemlig blevet gift med en ny mand, der kom til at betyde rigtig meget for Christian Engholm Andersen.

Bange for at blive svigtet igen

Selvom Christian som teenager følte, at han kunne tale med sin mor om alt, er der alligevel ting, man ikke har lyst til, at ens mor skal vide.

Her var Carsten god, og han sladrede aldrig. De to hyggede sig, når de rendte rundt i garagen og “makkede” med knallerter.

Carsten og Christians mor, Anette, nåede at være sammen i 17 år. Foto: Privatfoto

De blev især tætte, efter at Christian Engholm Andersen som 20-årig kørte galt på scooter og endte i koma.

Da han vågnede, tog Carsten ham i hånden og sagde, at de nok skulle komme igennem det sammen. Det var herefter, Christian kaldte ham far for første gang.

Flere gange i løbet af årene spurgte Carsten om lov til at adoptere ham som sin egen dreng, og i dag fortryder Christian Engholm Andersen, at han blev ved med at sige nej.

Men han var bange.

- Hvad nu hvis I en dag ikke skal være sammen mere, og du så ikke gider mig?, sagde han, når de talte om det.

Men sådan ville det aldrig blive, lovede Carsten.

Christian Engholm Andersen i teenageårene. Foto: Privatfoto

En januardag i 2019 blev han dog alligevel revet ud af Christians liv uden varsel.

Det skete i en ny trafikulykke. Hans mor skreg i telefonen, da hun ringede for at fortælle ham det.

- Han er død, Christian!

Christian Engholm Andersen husker, at han hamrede sin hånd hårdt ind i muren. Var der slet ingen retfærdighed i verden?

Tæppet blev hevet væk under ham én gang til. Og han røg ned i et dybt hul bagefter.

- Jeg tror, det ramte mig hårdere, end jeg lige havde regnet med. Jeg var virkelig blevet glad for Carsten, siger Christian Engholm Andersen.

Da han var i live, betød det ikke lige så meget for Christian at vide, hvem hans egentlige far var. Han havde jo en far.

- Men da han døde, kunne jeg godt mærke, at jeg manglede at vide det, siger han.

Hvorfor har du sendt et billede af dig selv?

Først prøvede Christian Engholm Andersen selv at lede, men alle spor endte blindt.

Derfor skrev han til tv-holdet bag ‘De forsvundne fædre’, som valgte at gå ind i hans sag. Men han prøvede ihærdigt at lade være med at sætte næsen op efter noget.

“De finder ham ikke,” sagde han til sig selv igen og igen. Og de første gange tv-holdet besøgte ham for at opdatere om deres søgen, havde de heller ikke store nyheder.

Men pludselig kom der et gennembrud.

De fandt nemlig frem til en belgisk fisker, der hed Alain. På billeder på nettet kunne de se, at han havde en tatovering på overarmen og et ar i ansigtet.

De fandt også et andet interessant billede.

Hans bror sejlede med et blåt skib fra Zeebrugge, og selv sejlede han med et grønt søsterskib fra en anden belgisk havneby, nemlig Oostende.

Her ses de to søsterskibe, som de to brødre sejlede med. Foto: Alain Verleene

- Det var så sindssygt, de kunne finde en, der passede på beskrivelsen. Det var en til en, siger Christian Engholm Andersen.

Tv-holdet viste ham et billede af Alain, som han så ud i 80’erne. Og da Christian så den blonde fisker i den orange dragt, tænkte han: “Okay, det er jo min far”.

Hans skæg var endda rødligt som Christians.

I mange måneder gik Christian Engholm Andersen i den tro, at manden i den orange dragt var hans far. Foto: Privatfoto

Tv-holdet manglede kun at få bekræftet, at denne Alain faktisk var i Hanstholm i sommeren 1987. De ville forsøge at finde ham i Belgien, fortælle ham om Christian og få ham til at tage en dna-test.

I de måneder, der gik, ville lykken ingen ende tage hos Christian Engholm Andersen. Han vidste godt, at intet var sikkert. Men følelserne løb alligevel af med ham.

- Jeg havde jo fået det billede, jeg gik og drømte om. Og jo mere jeg kiggede på det, jo mere knyttede jeg mig til det, siger han.

Da han sendte billedet til sin mormor på sms, var hendes første reaktion: “Hvorfor har du sendt et billede af dig selv?”.

- Hvis man bare lige kiggede hurtigt på det, lignede han mig så meget, at det selvfølgelig måtte være min far, siger Christian Engholm Andersen.

Men da tv-holdet kom tilbage nogle måneder senere, blev alting igen vendt op og ned.

En flad fornemmelse

Fiskeren i den orange dragt kunne ikke være hans far.

Han havde ikke været i Hanstholm i 1987, og dna-testen viste ikke et match. Men 10 minutter senere, lagde de et nyt billede på bordet:

- Det her Christian, det er din far, sagde journalisten.

Tv-holdet var så tæt på, som de kunne komme. De havde mødt ham, og rigtig meget stemte overens. Christians mor kunne endda genkende billedet af denne fisker.

Men selvom Christian Engholm Andersen burde være lykkelig, følte han ingenting.

- Jeg var så ked af, at den anden ikke var min far, fordi jeg var så sikker på, at han var det. Så jeg kunne næsten ikke finde nogen følelser frem. Det var en helt flad fornemmelse, fortæller han.

Det blev ikke bedre, da han fik at vide, at denne mand ikke ville tage en dna-test – og at han heller ikke ville se ham. Den var hård at sluge.

Da tv-holdet forlod Christian Engholm Andersen, kunne han ikke tage stilling til, hvad han ville med den nye viden.

Hvis denne mand overhovedet var hans far, ville han jo ikke se sin søn.

Men efter 14 dage besluttede Christian Engholm Andersen sig alligevel for at prøve lykken.

Han bookede hytte på den anden side af floden i den lille belgiske by i fem dage i et håb om, at han på den tid kunne nå at møde sin potentielle far.

Allerede to timer efter ankomsten kørte han mod hans hus.

Jeg håber, du kan kende mig?

De parkerede bilen ved et boligkompleks bag huset og gik langsomt tættere på.

Christian Engholm Andersen havde slet ikke troet, at han skulle ende med at banke på. Men 10 meter fra huset blev de overhalet af en ung fyr på scooter, som kiggede virkelig meget på dem. Han kørte direkte ind i garagen ved siden af huset.

Og her gik det op for Christian, at han måske var blevet genkendt. Skulle han nå at fange sin mulige far, uden at han havde nået at forberede sig, blev det nødt til at være nu.

Derfor gik Christian Engholm Andersen op til døren og bankede på. Og han genkendte den mand, der pludselig trak gardinet til side i det store panoramavindue.

Han blev helt hvid i hovedet, da han så Christian.

- Jeg håber, du kan kende mig?, var det første Christian Engholm Andersen sagde, da manden langsomt åbnede døren.

- Du er kørt så langt for ingenting, svarede han på engelsk ifølge Christian.

Tv-holdet med journalisten Kristian Bech i spidsen blev inviteret indenfor hos Christians mulige far. Han ønskede dog ikke at medvirke i det endelige tv-program og er derfor anonymiseret. Foto: Bermuda/TV 2

Christian Engholm Andersen blev mundlam. Det føltes som at få en kold klud direkte i ansigtet. Han havde haft et spinkelt håb om, at hans mulige far måske ville skifte mening, når han så ham.

De talte måske sammen i to minutter, og inden de skiltes, rakte Christian Engholm Andersen et brev frem mod ham. I det øjeblik manden tog hånden frem for at tage imod brevet, greb Christian fat i hans arm og hev ham ind til sig.

- Det var måske den eneste chance, jeg nogensinde ville få, hvis jeg skulle have et kram af min far, siger han.

Han knugede sig ind til den fremmede mand og begyndte at græde.

- Så jeg tror, han kunne mærke, hvor meget det betød for mig, siger Christian Engholm Andersen.

Faktisk er denne mand dem af alle, som Christian har haft sværest ved at se ligheder med. Men måske skyldes det også, at han var nået til et punkt, hvor han ikke længere gad sammenligne og sætte forhåbningerne for højt.

Da Christian Engholm Andersen kom tilbage til sin hytte, sendte han manden en besked på Facebook.

Her skrev han, at de to minutter i dag måske var de vigtigste i hans liv. Og hvis manden ville bruge en time af sit liv på ham, ville han aldrig forlange mere.

To dage senere skrev manden tilbage. Hvis Christian havde tid til en gåtur ved vandet, så kunne de gøre det nu.

Tre kvarter ved vandet

De talte sammen i tre kvarters tid. Manden var rigtig flink og spurgte meget ind til Christians liv, hans uddannelse og hvad han levede af.

Men han stod fast på, at han ikke ville tage en dna-test.

Da Christian Engholm Andersen spurgte, om han måtte tage et billede af de to sammen, var svaret også nej. Og Christian hæftede sig mest ved de hårde ting, hans mulige far sagde.

Blandt andet husker han, at manden spurgte til, hvorfor Christian først havde fundet ham nu, ligesom han husker hans forudsigelse: At de nok ville få meget lidt med hinanden at gøre fremadrettet, selv hvis de var far og søn.

Christian Engholm Andersen i bilen efter gåturen med sin mulige far. Foto: Privatfoto

Alt det havde han jo nok ret i. Men Christian Engholm Andersen havde håbet på lidt mere åbne arme.

Før de skiltes spurgte Christian Engholm Andersen en sidste gang om det med billedet.

- Måske hvis vi ses en anden gang, sagde manden.

Hvornår, eller om det nogensinde bliver, er der ingen, der ved. Men Christian Engholm Andersen fik noget andet med hjem fra Belgien.

Han mødtes nemlig med to af sine mulige halvsøskende, og de indvilgede i at tage en dna-test. Resultatet kom tre uger senere. Pudsigt nok var det på hans fødselsdag.

Tillykke med fødselsdagen

I begyndelsen forstod Christian Engholm Andersen ikke, hvad der stod. Men smilet var ikke til at tage fejl af, da resultatet gik op for ham.

Det var “fandeme” hans søskende. De var halvbrødre. Og deres far var hans far.

Til dem skrev han: “Jeg ved ikke, om jeg skal sige tillykke. Men I har fået en ny bror”.

Til sin far skrev han, at han havde fået den bedste fødselsdagsgave, han kunne ønske sig. “Du er min far”.

Her ses Christian og hans kæreste øjeblikket efter, at han har modtaget svaret på dna-testen.

Brødrene kvitterede med et velkommen i familien, og det betød meget. Men hans far skrev “bare” tillykke med fødselsdagen.

Christian Engholm Andersen havde nok håbet på noget mere.

Anonymisering

Christian Engholm Andersens biologiske far har ikke ønsket at medvirke i 'De forsvundne fædre'. Derfor er han anonymiseret i programmet og i denne artikel. 

Generelt har han hele vejen ønsket sig mere, og det seneste år har skuffelsen over det, han ikke har fået, fyldt mere end glæden over det, han har fået.

Alligevel har han også fået mere ro, fordi han ved, at hans far og hans søskende har det godt.

- Jeg ved ikke, om jeg er mere hel. Men jeg føler mig mere tilpas i det. For nu ved jeg, hvem min far er, og hvor jeg kommer fra, siger Christian Engholm Andersen.

Han har skrevet lidt med sin far siden, og Christian har et håb om, at han kommer til at se ham igen. Måske en eller to gange mere i sit liv. Hvis det sker, vil han stadig gerne tage et billede sammen med ham.

Det ville være stort at kunne klistre det ind i den ‘barnets bog’, han har liggende hjemme i skabet.

Hans mor har udfyldt alt det, hun kunne, til punkt og prikke. Der mangler kun et billede af ham og hans far.

Se 'De forsvundne fædre' tirsdag klokken 20.50 på TV 2 eller TV 2 Play.


Foto: Aalborg Zoo

Ministerium har opgivet kontrol med frygtet virus: Her vaccinerer Aalborg Zoo

Aalborg Zoo har onsdag vaccineret flere af dyrene i haven mod nyankommen virus.

Aalborg Zoo tøvede i første omgang med at vaccinere deres dyr mod Bluetongue, men onsdag blev de udsatte dyr vaccineret mod virussen.

- Der er kommet et større smittetryk, og så skulle vi allerede vaccinere tre vikunjaer, der skal til Tyskland, fortalte dyrlæge i Aalborg Zoo Trine Hammer Jensen tirsdag.

Aalborg Zoo har valgt at vaccinere Vikunjaer, rensdyr og geder, fordi de er mest modtagelige mod virussen, da den primært rammer drøvtyggere.

Bluetongues første tilfælde i Nordjylland blev fundet i Morsø Kommune 12. september.

I en pressemeddelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri tidligere på måneden lød det, at smitten spredte sig i landet.

Derfor havde man opgivet kontrollen med smitten:

- Sygdommen, der rammer drøvtyggere, har de seneste uger spredt sig med høj hast, og er nu udbredt i hele landet. Derfor lemper Fødevarestyrelsen nu reglerne, så besætningsejerne igen kan flytte deres dyr i Danmark. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) følger udviklingen tæt og understreger, at reglerne for handel med dyr i EU og eksport fortsat er uændrede, lyder det.


Foto: StoryPark Media

Det betyder sundhedsudspillet for Nordjylland

Det er ikke småting, der kommer til at ske i Region Nordjylland, som dog får lov til at bestå.

Med SVM-regeringens længe ventede sundhedsudspil lægges der op til store forandringer - både på nationalt niveau og i Nordjylland.

Nogle af nyhederne - hvis vi ser på det med nordjyske øjne - er, at der kommer 70 flere pladser på lægeuddannelsen i Aalborg, og at landsdelen skal have to nye såkaldte sundhedsråd, som skal sikre bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet.

Region Nordjylland består som administrativ og politisk enhed. Den skal i fremtiden styres af et regionsråd på 25 medlemmer. I øjeblikket er der 41, så de nordjyske vælgere skal til november næste år vælge betydeligt færre regionspolitikere end hidtil. 

Det kan betyde, at ikke så mange dele af regionen som hidtil repræsenteres i regionsrådet. Omvendt har det været en offentlig hemmelighed, at ikke alle 41 folkevalgte i regionens hidtidige historie har ment, at der var meningsfulde opgaver til alle.

Råd i stedet for klynger

I nogle år har der i Nordjylland været fire såkaldte sundhedsklynger, der skulle koordinere indsatsen. De har, erkender man nu i regeringen, ikke fungeret. I stedet får Nordjylland to såkaldte sundhedsråd, angiveligt med flere muskler, mere ansvar - og med penge. 

Sundhedsrådene skal, som det blev sagt på dagens pressemøde, “presse behandlingerne mere ud fra sygehusene og tættere på borgerne”.

Det ene sundhedsråd, Sundhedsråd Vendsyssel, skal dække Hjørring, Frederikshavn, Læsø og Brønderslev kommuner med 160.000 indbyggere. Dette råd får ni medlemmer - politikere fra dels byråd, dels regionsråd. Rådet får udover at koordinere også til opgave at etablere “fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser”. Til det kan man i de nordligste kommuner ifølge udspillet få 180 mio. kr. 

Det svarer til 1150 kr. pr. borger - det højeste beløb pr. borger, som noget sundhedsråd i landet får.

Hvilket er i pagt med en af udspillets grundtanker: At man skal fordele pengene skævt ud over landet.

De resterende nordjyske kommuner med 432.000 indbyggere får også et sundhedsråd, Sundhedsråd Limfjorden. Her skal der sidde 16 folkevalgte, som får 260 mio. kr. at forvalte, svarende til 600 kr. pr. Indbygger.

TV2 Nords politiske analytiker udlægger det seneste udspil.

Opgaver flyttes rundt

For hele landet gælder, at der også flyttes rundt på opgaver. Fordelingen af ydernumre for læger, som i dag foretages af regionen, skal i fremtiden ske i statsligt regi. Sagt med Moderaternes Lars Løkke Rasmussens ord: “Nationen tager større ansvar”.

Samme Lars Løkke Rasmussen lagde på pressemødet ikke skjul på, at han gerne havde set, at Region Nordjylland ikke var fortsat som selvstændig region. De to andre regeringspartier ville det anderledes - og fik deres vilje.

Men der flyttes rundt på opgaverne. Akutsygepleje, som i dag ligger i kommunerne, overføres sammen med flere andre opgaver til regionen. I praksis vil en stor kommune som Aalborg nok også fremover kunne løse nogle af disse opgaver, men i fremtiden på regionens vegne. I andre, mindre kommuner er man måske ikke udadtil begejstret over at miste opgaver, men uofficielt har garvede borgmestre i flere år erkendt, at nogle af disse kommuner er for små til at løfte en række af disse opgaver fagligt godt nok.

Til gengæld må regionen sige farvel til nogle af de nuværende opgaver. It og innovation på sundhedsområdet skal primært styres på nationalt niveau. En af de mindre regionale opgaver - kultur - flyttes til kommunerne.

Og så forsvinder en enkelt regional opgave helt, hvis udspillet bliver til virkelighed. Regionerne har, siden de blev født for knap 20 år siden, i hver valgperiode skullet udarbejde en såkaldt regional udviklingsplan. Den og “aktiviteter knyttet hertil bortfalder,” hedder det i udspillet, der begrunder det med, at midlerne, som har været brugt på dette, skal bruges på andre og vigtigere opgaver.


Greenpeace Foto: Greenpeace Danmark

Greenpeace anker 'grotesk' stor bøde efter aktion ud for Frederikshavn

Aldrig er Greenpeace i Danmark blevet idømt så stor en bøde.

Greenpeace giver ikke så let op.

Onsdag oplyser klima- og miljøorganisationen, at de har valgt at anke den historisk store bøde, som Retten i Svendborg tildelte dem 3. september. En bøde, de selv mener, er grotesk stor.

I en pressemeddelelse kalder Greenpeace sagen 'uhyre principiel', og de forudser, at den i fremtiden kan få stor indflydelse på, hvordan man i fremtiden kan udføre fredelige protester.

- Helt overordnet savner dommen proportionalitet. Der var tale om en fredelig protest med nogle få kajakker, svømmere og et lille sejlskib, der i demonstration mod russisk olie var årsag til, at nogle olietankere kortvarigt måtte ændre kurs på åbent vand. Det er skudt helt forbi målet, når retten straffer den handling med så abnormt stor en bøde, siger kampagnechef i Greenpeace Danmark, Sune Scheller.

Greenpeace udførte en række demonstrationer i marts 2022, og efterfølgende blev de dømt for at bringe sø-sikkerheden i fare. Aktivister, der sejlede i gummibåde og kajakker, demonstrerede mod omlastning af russisk olie i farvandet ud for Frederikshavn.

Fortryder ikke

Aktivisterne lykkedes med at blokere for omlastningen i mere end 24 timer. De sørgede nemlig for, at det græske tankskib Seaoath og supertankeren fra Indonesien, Pertamine Prime, ikke kunne komme tæt nok på hinanden.

Det gjorde aktivisterne blandt andet ved at hoppe i vandet med bannere og svømme tæt på den 300 meter lange supertanker.

- Vi står ved vores handlinger, og vi benægter ikke, at aktivisterne lagde sig i vejen, så olietankerne kortvarigt måtte ændre kurs på åbent vand. At byretten finder, at vi i den forbindelse har overtrådt vores vigepligt og svømmet et sted, man ikke må svømme, tager vi derfor på os, siger Sune Scheller og tilføjer:

- Ankesagen handler derfor ikke om, hvorvidt søfartsreglerne blev overtrådt eller ej, men derimod om hvad der er en rimelig straf for fredelig civil ulydighed, når den er rettet mod dansk og anden europæisk import af olie, der finansierer en ulovlig krig mod civilbefolkningen i Ukraine, siger han.

Får Greenpeace ikke omstødt dommen, skal de grave ualmindeligt dybt i muldvarpeskindet. Bøden lyder lige nu på 360.000 kroner.


Uheldig debut uden kørekort: 17-årig kvinde kører ind i politibil

En forespørgsel fik konskvenser for billisterne

En komisk historie.

Sådan beskriver politikommissær hos lokalpolitiet ved Himmerlands Politi, Lars Rosenvinge, episoden tirsdag nat.

Kort efter midnat fik de en melding om et mindre færdselsuheld ved Enghavevej i Farsø.

En 17-årig ung kvinde fik overtalt en personerne i bilen, til at hun måtte prøve at køre en tur, selvom hun ikke har kørekort.

Men, hvad der for mange er en uskyldig manøvre, fik konsekvenser.

Da den 17-årige kvinde skulle bakke, kom hun nemlig til at bakke ind i en anden bil med nogle passagerer, man nødigt vil møde, når man laver en bule.

- Det er en af vores patruljebiler, hun kommer til at køre ind i, med politifolk i, oplyser Lars Rosenvinge.

Betjentene fik fat i kvinden, og der blev lavet en færdselsuheldsrapport

Hun bliver sigtet for ikke at have førerret, og vedkommende, der har lånt hende bilen, bliver sigtet for at have overladt føringen til én, der ikke har kørekort.

- Det var, hvad man kalder en uheldig debut på landevejene, afslutter politikommissæren.


Foto: Michael Schmidt Thomsen / TV2 Nord

Michelle er lige fyldt 33 år: Nu begynder hun på uddannelsen

Interessen for at søge ind på merituddannelsen til pædagog er steget markant. Sidste år søgte for få ind til, at UCN kunne oprette et hold. I år har UCN oprettet to hold med i alt 53 studerende.

Det er ikke fordi, at 33-årige Michelle Valentin Engsted ikke ved, hvad hun har med at gøre med på sit arbejde. Men med otte års erfaring som pædagogmedhjælper og handicaphjælper, har hun nu besluttet sig for at få papir på sine færdigheder og kundskaber. De næste tre år læser hun til pædagog på merituddannelsen på UCN i Aalborg.

- Der kom lige tre børn i vejen, og så har jeg altid været glad for at gå på arbejde, fortæller Michelle Valentin Engsted fra Nørhalne i en pause fra undervisningen på UCN på Mylius Erichsens Vej i Aalborg.

I begyndelsen af september begyndte hun på sit nye studie. Hun skal i de kommende år gå i skole torsdag og fredag samtidig med, at hun passer sit arbejde på fuldtid på et botilbud.

- Jeg trænger til at få noget faglig viden om det, som jeg hver dag går og gør. Jeg føler mig sommetider lidt bagud i forhold til mine uddannede kolleger, siger hun.

UCN fik sidste år for få ansøgninger til at kunne oprette et hold for meritstuderende til pædagog. I år er der oprettet to hold for i alt 53 studerende.

Se hele indslaget herunder:

Michelle har store forventninger til meritpædagoguddannelsen.

Chancen opstod

- Jeg har hele tiden haft en aftale med min arbejdsgiver, om at jeg gerne ville videre med mit fag. Nu opstod chancen så, og nu er jeg i gang, siger Michelle Valentin Engsted.

Det bliver et puslespil for den nye studerende. Hun skal i de næste tre år både passe sit nuværende fuldtidsjob, sin familie og sin nye uddannelse.

- Der bliver noget at koordinere. Jeg skal jo have fri fra arbejde til at gå i skole torsdag og fredag, og så må jeg tage vagter i weekender, hvor jeg ikke har mine børn. Så må jeg lave lektier, når børnene er hos min eks-kone, og når jeg kan finde huller til det, siger Michelle Valentin Engsted med et stort smil.

Foreløbig vil hun bruge den nye viden på sit nuværende arbejde.

- Men det er også en fremtidssikring. Der er rift om pædagogmedhjælpere men der er endnu mere brug for uddannede pædagoger. Så jeg tror, at det er fornugtigt at tage uddannelsen nu, siger Michelle Valentin Engsted.