Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Forløsende comeback for Aalborg-spiller efter ”mørkt hul”

Foto: TV2 Sport

Onsdag aften var Sebastian Henneberg tilbage på banen for Aalborg Håndbold efter to alvorlige knæskader.

Vi møder Sebastian Henneberg et par timer før DM-semifinalen mod Bjerringbro-Silkeborg.

Som alle andre spillere glæder han sig. Meget. Men ikke kun fordi holdet kan spille sig i finalen.

Nej, det er udsigten til den første kamp i godt 14 måneder. Og den kun femte i Aalborg-trøjen trods to sæsoner i klubben.

- Det er helt fantastisk. Jeg synes sgu, det er sejt – jeg er faktisk lidt stolt af mig selv, for det har fandeme været en lang og hård periode, siger Sebastian Henneberg forventningsfuldt.

Efter sit skifte til Aalborg i sommeren 2020 blev han korsbåndsskadet i sin første officielle kamp for klubben. Bare syv måneder senere kunne han gøre comeback takket være en særlig operation, hvor en ny teknik blev taget i brug.

Men glæden var kort. Meget kort.

Sebastian Henneberg fik i vrid i knæet i kampen mod TTH Holstebro i april 2021. Et vrid, der skulle vise sig at være en ny korsbåndsskade. Foto: TV2 Sport

Rammede mørkt hul

Tre kampe senere – i april 2021 - blev han nemlig ramt af en ny knæskade. Først lød meldingen, at det var en ledbåndsskade, så han ville slippe med en pause på ti uger.

Men virkeligheden var en anden. Yderligere undersøgelser viste nemlig, at der igen var tale om en korsbåndsskade.

Mange måneders pause ventede derfor forude, og hele 2021/22-sæsonen kunne være væk, inden den begyndte.

- Jeg rammer lidt et mørkt hul, da jeg springer korsbåndet igen anden gang, og jeg var faktisk ked af det. Jeg sloges med mange ting, altså lysten til at spille håndbold og troen på at min krop kunne holde til det og alt det der.

- Heldigvis var klubben rigtig forstående og gav mig masser af plads, og jeg blev trukket lidt ud af miljøet, hvilket jeg havde rigtig meget brug for. Jeg snakkede med en god sportspsykolog om – og selvfølgelig venner og familie, fortæller Sebastian Henneberg.

Havde næsten sat punktum for karrieren

I tiden efter den anden knæskade løb der mange tanker igennem Sebastian Hennebergs hoved. Skulle det her være punktum for hans håndboldkarriere?

- Jeg vil sige, at jeg faktisk nærmest var stoppet, da jeg sprang korsbåndet anden gang.

- Jeg snakkede med min familie om det og vores fysioterapeut Rasmus, hvor han fik mig overtalt ved at sige: ”Prøv at høre, du skal alligevel have et stærkt knæ, og du skal ud på den anden side. Det er også rart for dig, hvis du kan lave noget, når du bliver 35”, gengiver Sebastian Henneberg.

Sådan genfandt han motivationen.

Mange måneder gik med at genoptræne. Han sled og slæbte i styrkerummet og blev motiveret af at se holdkammeraternes resultater på banen.

Derfra var vejen banet. Godt nok var den lang, men han vidste, hvad målet skulle være: Comeback i Aalborg-trøjen.

14 måneder efter korsbåndsskaden og et hav af kampe set fra tilskuerrækkerne kom han tilbage på holdkortet og bænken i den første semifinale mellem Aalborg og BSH.

Og alt godt kommer som bekendt til den, der venter - og for Sebastian Henneberg kunne han se sit store mål blive opfyldt i anden DM-semifinale mellem de to hold.

- Fint, jeg ikke rigtigt nåede at tænke over det

Vi er 26 minutter inde i anden DM-semifinale mellem BSH og Aalborg. Egentlig er der rigeligt at holde øje med i den spændende kamp – men publikums opmærksomhed rettes alligevel mod Aalborg-bænken.

Jubelbrølene er tydelige, da spilleren i nummer ni tager harpiks på fingrene, og sideløbende lister ind på venstrebacken i Aalborgs angreb.

Sebastian Henneberg er tilbage.

- Det var faktisk lidt hektisk, for Arnor (red. Arnór Atlason, assistenttræner i Aalborg Håndbold) kom ned og sagde: ”Er du klar? Er du klar?”. ”Ja, for fanden” – og så blev jeg smidt ind.

- Så jeg nåede ikke rigtigt at tænke over det. Det tror jeg faktisk, der var meget fint. Og så kunne jeg høre alle Aalborg-fansene, der gik amok – det var helt fantastisk, forklarede han efter kampen.

Sebastian Henneberg skulle ikke bruge mange minutter på banen, inden han forsøgte sig med sit første hopskud. Foto: TV2 Sport

Bagspilleren leverer blandt andet en lækker aflevering bag om ryggen, mens det også bliver til et enkelt skudforsøg, der dog ikke går i mål.

Men hvad betyder det, når Aalborg alligevel vandt? Og måske endnu vigtigere nu når han er tilbage, som han har drømt om så længe? Og når comebacket med hans egne ord var ”fantastisk” og ”det, han havde håbet på”.

Ikke det store - hverken for hovedpersonen selv eller hans træner Stefan Madsen, der efter kampen grinte kærligt af Sebastian Hennebergs gåpåmod i kampen.

Egentlig glædede træneren sig bare over, at det længe ventede comeback endelig blev en realitet for bagspilleren - og holdet.

- Med både Aron Pálmarsson og Lukas Sandell ude - hvor det er Felix Claar, der skal tage alle dueller - er det selvfølgelig en fin joker at have med.

- Han kan lidt af hvert og er også dygtig til at vinde kanter, så det kan sagtens være, der bliver mere til ham, forklarede Stefan Madsen.

Selvom det kun var få minutter, han fik på banen, mener hovedpersonen selv, at han kan bruge spilletiden til meget.

- Det viser jo også, at der er en eller anden tro på, at jeg faktisk kan noget og kan komme ind og bidrage.

- Så er det jo bare at knokle videre med træningen, som jeg også synes, jeg har gjort – så tager jeg det, jeg kan få nu her. Så er det forhåbentlig nok til, at vi kan vinde DM, siger Sebastian Henneberg med endnu et kæmpe smil.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.