Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En morgen kunne hun ikke bevæge armene – det blev starten på hendes kamp mod sorgen

Foto: Morten Høeberg Mortensen

Ved at dele sin historie håber Sanne Schiørring Madsen på at nå ud til andre i samme situation og bryde tabuet om barnløshed.

Sanne Schiørring Madsen kunne ikke bevæge sine arme.

Det var en morgen for et par år siden, og Sanne Schiørring Madsen, der arbejdede hjemmefra som salgschef, skulle til at tænde for sin computer og gå i gang med dagens arbejde. Men hun kunne ikke.

Før hun vidste af det, sad hun og græd fuldstændig ukontrolleret.

Hun havde fået stress, og denne morgen havde stressen indhentet hende med 200 kilometer i timen og væltet alting omkuld.

Da Sanne Schiørring Madsen gik ned med stress, blev det også startskuddet til, at hun fik bearbejdet sin store sorg. Foto: Morten Høeberg Mortensen

Selvom hun på det her tidspunkt ikke vidste det, var det lige netop, hvad hun havde brug for. I den efterfølgende tid fik hun nemlig ikke kun kontrol over stressen, men også over en årelang sorg.

En sorg, der havde tvunget hende til at overveje, hvem hun var, og om hun overhovedet havde ret til at eksistere?

Glansbilledet knuses

Lige nu kan man opleve 48-årige Sanne Schiørring Madsen jagte kærligheden i ’Landmand søger kærlighed’. Men i mange år var det noget andet, hun jagtede.

Sanne Schiørring Madsen havde altid ønsket sig at få børn. Som ung drømte hun om at stifte sin egen lille kernefamilie. Hun jagtede det glansbillede, som livet i en kernefamilie symboliserede.

Et glansbillede, som Sanne Schiørring Madsen selv voksede op i, men som blev knust, da hendes far døde af leukæmi, da hun blot var 12 år gammel.

Sanne Schiørring Madsen jagter i øjeblikket kærligheden på tv. I mange år jagtede hun noget helt andet. Foto: Morten Høeberg Mortensen

Drømmen om børn var også drømmen om at lime skårene sammen og om at vende tilbage til den trygge base, hun voksede op i før farens død.

Og drømmen blev selvfølgelig heller ikke mindre af, at hun holdt meget af børn.

Behandlingen begynder

Sanne Schiørring Madsen beskriver sit unge jeg som ”ret umoden”.

- Jeg var længe om at blive rigtig voksen, siger hun til TV 2.

Måske derfor gik der også lidt tid, før hun var klar til at begynde på projekt baby.

Følelsen af at være klar til at stifte familie kom allerede så småt i midten af 20’erne. Men da først hun havde fundet den rette mand at stifte familie med og var klar til at gå i gang, var hun i midten af 30’erne.

Hun var klar over, at hendes alder ikke gav hende de bedste vilkår for at blive gravid, men det var dog ikke noget, der bekymrede hende.

Efter at hun og kæresten havde prøvet forgæves i et halvt år, valgte Sanne Schiørring Madsen at gå til lægen for at få tjekket fertiliteten.

Kort efter begyndte de i fertilitetsbehandling.

Er det det hele værd?

Til at starte med levede drømmen stadig i bedste velgående i Sanne Schiørring Madsens hoved.

Sanne Schiørring Madsen brugte mange kræfter på arbejdet og på sine dyr som et forsøg på at distrahere sig selv fra sorgen og de mange spørgsmål.

- Jeg bekymrede mig ikke så meget over, om det mon ville lykkes, men mere over, hvordan jeg skulle sige det til venner og familie, når jeg var blevet gravid, og hvor stor min mave mon ville blive, siger hun.

Hendes tanker svævede længe rundt på en optimistisk, lyserød sky, men i takt med de hårde og hormonfyldte behandlinger, der både sled på kroppen og sindet, begyndte skyen så småt at blive mere og mere grå.

Særligt én behandling var tæt på at få skyen til at briste ud i både regn og torden.

Lægerne testede en ny behandlingsform, som indebar at ridse livmoderen med en nål. Behandlingen foregik uden bedøvelse.

- Jagene gjorde så ondt, at selvom jeg lå ned, var det kun mine hæle og mit baghoved, der rørte briksen, siger Sanne Schiørring Madsen.

For første gang måtte hun overveje alvorligt, om det egentlig var det hele værd.

Meningen med livet

I mange år vadede Sanne Schiørring Madsen rundt omringet – og til tider overvældet – af følelser og spørgsmål knyttet til kampen for at blive gravid.

Foto: Morten Høeberg Mortensen

Det ene øjeblik kunne hun glæde sig, det næste pressede store eksistentielle spørgsmål sig på:

- Er jeg overhovedet en rigtig kvinde, hvis jeg ikke kan få børn?

Sanne Schiørring Madsen følte også en fremmedgjorthed over for sin egen krop og seksualitet. Hendes krop fra navlen og ned var gået fra at være et intimt område til at føles mere som ”en arbejdsplads”.

Der var dog én endnu større tanke, som hun ikke kunne give slip på:

- Hvem er jeg overhovedet, hvis jeg ikke er nogens mor? Og hvad er min berettigelse til at eksistere?

Hun følte, at børn nærmest var noget, samfundet forventede af hende. Og det var noget, hun forventede af sig selv. Det var det, hun skulle bidrage med.

Hendes opgave var at være nogens mor, så hvilken nytte gjorde hun, hvis det ikke lykkedes?

Mange mennesker ser børn som selve meningen med deres liv. Men hvad er meningen uden?

- Hvem er jeg overhovedet, hvis jeg ikke er nogens mor, spurgte Sanne Schiørring Madsen sig selv. Foto: Morten Høeberg Mortensen

Går hver til sit

Efter en håndfuld år med fertilitetsbehandling gik Sanne Schiørring Madsen og hendes kæreste hver til sit.

Hendes babydrøm kunne sagtens være endt her, men det gjorde den ikke. I hendes hoved kunne hun stadig nå det.

- Jeg ved ikke, om drømmen rent faktisk handlede om børn længere, eller om den bare handlede om at vinde over alle de følelser, som jeg ikke forstod. I dag hælder jeg mest til det sidste, siger hun.

Hun overvejede at fortsætte fertilitetsbehandlingen på egen hånd, men endte dog med ikke at gøre det.

Giver op

Sanne Schiørring Madsen var et par år inde i 40’erne, da hun gav op. Drømmen om den trygge base i en kernefamilie ville aldrig blive opfyldt, selv hvis det lykkedes hende at blive gravid på egen hånd.

Efterhånden var hun også begyndt at stille sig selv flere spørgsmål om, hvilken mor hun overhovedet ville blive for et barn, hvis hun blev gravid i så sen en alder.

Kunne graviditeten få konsekvenser for barnet? I hvor mange år ville hun overhovedet kunne være der for barnet?

Hun havde indset, at hun ikke ville blive mor, men hun havde ikke accepteret det. Og hun var ikke i stand til at slippe sorgen.

- Jeg vil ikke sige, at jeg havde en depression, men jeg var tæt på, siger Sanne Schiørring Madsen.

Hun oplevede i en periode, at selvom hun blev glad, hvis andre blev gravide, så blev hun også misundelig.

Hun havde en masse kærlighed og en masse følelser indeni, som hun ikke vidste, hvad hun skulle stille op med. Hun manglede det barn, som skulle have været modtageren.

Hendes flugt fra alle de følelser, hun ikke helt forstod, blev at gå mere ind i sig selv og at arbejde for meget.

Stressen rammer

For et par år siden skete det så. Sanne Schiørring Madsen var i midten af 40’erne, da stressen for alvor greb fat om hende med begge hænder og klemte til.

Hendes stress var ikke direkte forsaget af barnløsheden. Som hun selv siger, var der ”700 forskellige ting”, der spillede ind.

Men den ubearbejdede sorg og de mange eksistentielle spørgsmål bar hun stadig rundt på.

Og det skulle vise sig, at det efterfølgende terapiforløb mod stressen også var det forløb, hun havde brug for for at forstå sin plads i verden, når nu hun ikke skulle være mor.

Hun startede hos en terapeut, der brugte heste som en del af sin behandling. Her skulle Sanne Schiørring Madsen både ride og omgås heste som en del af terapien.

Foto: Morten Høeberg Mortensen

Hun var vant til at være omkring heste, og hun fangede hurtigt, hvordan hun kunne blive klogere på sig selv gennem interaktionen med hestene.

I starten tog terapien dog hårdt på hende.

- Det var pissehårdt. Der blev hele tiden krævet af mig, at jeg skulle føle, lede, mærke og forklare. Jeg kom ofte hjem fra terapi, og så satte jeg mig i min sofa og begyndte at græde. Men det var jo også, fordi der blev åbnet ind til nogle ting i mig, siger Sanne Schiørring Madsen.

Gennem samtalerne med terapeuten begyndte flere ting efterhånden at gå op for hende, og en dag slog det klik.

En ny mening

Sanne Schiørring Madsen gik en tur i skoven med sine hunde, da hun opdagede noget usædvanligt:

Hun smilte.

- På det her tidspunkt havde jeg været langt nede følelsesmæssigt i meget lang tid, men pludselig gik jeg og smilte. Jeg var bare tilpas. Der tænkte jeg for første gang, at jeg var på rette vej, siger hun.

Efter forløbet med terapeuten havde Sanne Schiørring Madsen ikke kun genvundet kontrollen i forhold til stress. Hun havde også fået bearbejdet og sat ord på de mange svære følelser knyttet til barnløsheden.

Endelig fandt hun svar på nogle af sine spørgsmål.

- Mit liv er jo ikke forkert, bare fordi jeg ikke er mor. Jeg har en veninde, som altid har sagt, at ”der er mange måder at være i verden på”. Det har jeg taget til mig. For selvfølgelig må jeg også være her, siger hun.

Heste spillede en særlig rolle i Sanne Schiørring Madsens kamp mod sorgen. I dag er hendes dyr, blandt andet hestene, hendes et og alt. Foto: Morten Høeberg Mortensen

Sanne Schiørring Madsen ved i dag, at hun er uendeligt meget mere end bare barnløs. Og den kærlighed, som hun har haft i sig, men manglet en modtager til, har hun nu endelig fundet en plads til:

Dyrene og naturen.

Hun går helhjertet op i at sørge for sine dyrs ve og vel, og hun føler en helt særlig tilknytning til naturen, når hun eksempelvis laver et nyt projekt i haven for at tiltrække flere insekter og øge biodiversiteten.

- Det er jo ikke en erstatning for børn. Intet kan erstatte børn. Men den mening, som mange finder i at være forældre, har jeg endelig fundet et andet sted, siger hun.

- Jeg havde jo lige så stor kærlighed til mine dyr førhen. Men det er først nu, at jeg kan se, at de kan være en lige så god grund til at eksistere. Det kan godt være, at jeg ikke er noget for et barn, men jeg er noget for dyrene og naturen, og den rolle kan være utroligt meningsfyldt.

Derudover går Sanne Schiørring Madsen op i at være der for venner og familie. De får i dag lidt oftere at vide, at hun elsker dem, og hun gør en endnu større dyd ud af at spørge ind og lytte til folk omkring sig.

Fantastisk helvede

I dag bor Sanne Schiørring Madsen på en landejendom uden for Dronninglund nær Aalborg. Ved siden af sit arbejde som salgschef passer hun både sine hunde, katte, heste og et stort naturareal, som hun bruger til at fremme insektlivet og biodiversiteten.

Sorgen over ikke at være blevet mor er ikke forsvundet. Den findes stadig et sted inde i Sanne Schiørring Madsen.

- Men i dag er sorgen blevet pakket fint ind og ligger pænt på en hylde. Den er ikke længere et åbent sår, siger hun.

Hvis ikke hun var blevet væltet omkuld af stressen, havde hun ikke kunnet rejse sig op og se på tilværelsen med helt nye øjne.

- På mange måder har det været fantastisk at være det her helvede igennem, siger hun.

Foto: Morten Høeberg Mortensen

Børn på en anden måde

Hendes største håb er, at hun ved at dele sin historie kan nå ud til andre i samme eller en lignende situation som hende og at være med til at bryde tabuet omkring barnløshed.

- Jeg vil opfordre folk til at være åbne og tale højt med nogen om det. Hvad end det er venner, familie, kollegaer eller en professionel. Det vigtigste er bare, at man får det bearbejdet.

Trods det hele holder Sanne Schiørring Madsen stadig meget af børn, og på en måde er hun ikke helt færdig med at drømme om børn på landejendommen.

Et par hundrede meter fra Sanne Schiørring Madsens hus i det let bakkede landskab går et par af hendes naboer og hjælper hende med at sætte hegn op.

Hun har fundet ud af, at plante- og insektlivet har gode forhold lige dér, hvor hendes heste går.

Så nu er hun i gang med at flytte hestene.

Hun drømmer om, at hun en dag, netop her på marken, kan formidle natur og biodiversitet til børn.

Og være noget for dem på sin helt egen måde.

Se 'Landmand søger kærlighed' tirsdag klokken 20.00 på TV 2 eller nu på TV 2 Play.


Legendarisk heavy metal i Aalborg: Flere numre er aldrig blevet spillet - før fredag

Foto: Privatfoto

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det ikoniske heavy metal-band har fans i alle aldre, selvom storhedstiden ligger mange år tilbage.

Fredag aften gik det løs i Studenterhuset i Aalborg, hvor der blev spillet numre fra det ikoniske heavy metal band Iron Maiden.

De gamle briter havde dog ikke selv bevæget sig til det nordjyske, men det var Maiden Aalborg, som spillede numre fra albummet 'Somewhere in time' fra 1986.

Det er endda et tilbagevendende arrangement, at Maiden Aalborg har debut med et nyt album fra Iron Maiden.

- Grunden til, at vi gør det, er, at vi er meget nostalgiske over deres musik. Vi er alle sidst i 40'erne eller start 50'erne i bandet, og så passer det godt med julen, hvor man også er lidt nostalgisk, at vi kommer tilbage her med et nyt album, fortæller Mikkel Sandager, der er én af de fem bandmedlemmer hos Maiden Aalborg.

- Og så elsker vi selvfølgelig bare Iron Maiden, og vi har spillet dem i knap 25 år. Der har vi også kunnet se, at aldersspændet på publikum går fra fædre, der kommer med deres søn eller datter på seks/syv år, til folk på 80 år, der kan huske Iron Maiden - det er blandt andet min egen far. Jeg tror, det går meget i arv, når forældrene er fans af bandet, siger han videre.

Flere numre er aldrig opført

Målet for coverbandet, der tæller musikerne Mikkel- og Morten Sandager, Andreas O’Caroll, Kasper Molin, Casper Skafte og Phillip Winther, er, at de vil have et repertoire af Iron Maiden-albums, som de kan bookes ud fra.

- Vi vil gerne kunne de fleste plader - okay, måske en smule ambitiøst, men i hvert fald seks-syv stykker, hvor vi kommer med nyt scene-setup til hver af pladerne, fortæller Mikkel Sandager, der er forsanger i bandet.

Iron Maiden lavede i alt 17 studiealbummer, så der ville også være mange for bandet at lære - og en del af sangene, som der er på 'Somewhere in time', har Iron Maiden endda aldrig selv optrådt med.

- Der er ingen tvivl om, at det er den mest krævende plade, fordi de ikke har spillet mange af sangene live. Vi plejer at kunne finde livevideoer, som vi bruger som reference til en optræden, og hvordan den kan spilles live. Det gør det både mega spændende og nervepirrende, siger Mikkel Sandager.

Specielt én sang har været en stor udfordring for forsangeren.

- Det er 'Alexander the Great'. Det er en af de mest episke numre, som de endda selv først har spillet i 2023, men det er også den sværeste sang vokalmæssigt, jeg har stået overfor. Det er en tungetvister uden lige, og jeg har gået hvileløst i timevis på gulvet derhjemme og forsøgt at få ordne ind i munden, siger han med et grin.


Salget er begyndt: Simon bruger 15.000 kroner på fyrværkeri

Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Afskydningsperioden bliver kortere, men det får ikke Simon Bidstrup til at holde sig tilbage.

I tiden frem mod nytår holder den kæmpe fyrværkerientusiast Simon Bidstrup fra Hirtshals øje med forskellige fyrværkerishop på nettet og ser efter, hvad der er i årets sortiment.

- Hvad er der tilbud på? Hvad ser fedt ud? Jeg sidder egentlig bare og scroller, skriver nogle ting ned på en liste, og så regner lidt ud, hvor meget vil jeg give og have, fortæller han til TV2 Nord, da vi møder ham hos Lønstrup Fyrværkeri.

15. december markerer nemlig også dagen, hvor man kan købe fyrværkeri, og derfor var Simon Bidstrup og kammerat ude for at kigge efter noget krudt.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, ender jeg med at bruge 15.000 kroner, tror jeg, lyder det fra Simon Bidstrup.

- Så det er rimelig mange penge. Men igen kan andre bruge det på noget andet - hvad end de synes, der er fedt. Det siger jeg jo ikke noget til, siger han videre.

Og det er da også mere end, hvad den gennemsnitlige nordjyde bruger på fyrværkeri. En ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at nordjyderne regner med at bruge 270 kroner - kun overgået af vestjyderne, der vil bruge 280 kroner.

Meget mere end gennemsnittet

Hos Lønstrup Fyrværkeri bruger kunderne dog også generelt flere penge, afslører ejer, Bjørn Nielsen.

- Sidste år var snittet cirka på 1100 kroner. Men der er jo nogen, der kommer og køber for 20 kroner, og andre køber for flere tusinde kroner, siger indehaveren.

Han afslører også, at der er en tilbagevendende kunde, som plejer at bruge meget mere, end Simon Bidstrup satser på i år.

- Han plejer at komme og lægge 30.000 kroner, og det giver han lyd om på forhånd. Både hvad han ønsker, men han giver også mig frie tøjler til en del af det, da jeg ved, hvad han kan lide, fortæller Bjørn Nielsen.

Ejeren regner med, at salget af fyrværkeri vil være på nogenlunde samme niveau som sidste år - Dansk Erhverv tror i sin analyse, at salget vil stige.

- Det kan måske også stige lidt, siger Bjørn Nielsen.

Kortere periode

Stigningen kan komme på trods af, at det fra i år udelukkende er tilladt at affyre fyrværkeri 31. december og 1. januar - tidligere har det været fra 27. december.

Simon Bidstrup tror endda, at den forkortede periode kan få folk til at købe mere.

- Siden perioden er indskærpet, tror jeg helt klart, at folk kommer ud og bruger mere. Fordi de så tænker, "jeg må kun fyre af i to dage". Så køber de mere, fordi så har de mere at opleve. Det lyder dumt, men det er realiteten, siger Simon Bidstrup.

Ejeren af Lønstrup Fyrværkeri køber ikke helt den forklaring, men han tror heller ikke, at den forkortede periode får noget at sige.

Jeg tror ikke, det de forsøger at ændre ved at lave afskydningsperioden. Jeg tror ikke, det sker. Dem, der render rundt og starter før tid, kommer til at være ligeglade med reglerne. Hvor meget de strammer dem, slutter Bjørn Nielsen.


Nissefest og jubilæum: Kom med ombord på juleskibet Frida

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det velkendte juleskib Frida, der sejler både nisse- og julemænd til kajen ved Løgstør, fejrer i år 60-års jubilæum. Børn og voksne trodsede søndag regnvejret for at møde skibets besætningsmedlemmer.


Foto: Hotel Aahøj

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er for gæsternes skyld, at der nu er regler.

Kamilla Vinter Hoffmann har valgt en ny retning for sit hotel i Sæby. Men hun er lidt spændt på, hvordan det mon bliver modtaget.

Hun har nemlig besluttet, at Hotel Aahøj fra nu af indfører nøgen-fredag i hotellets saunaretreat. Det betyder, at man er nøgen i saunaen, nøgen under koldtvandsspanden og nøgen, når man bader i åen.

- Det bliver spændende at se, om det her tiltag åbner for en hel ny målgruppe. For på den her måde åbner jeg for det tyske marked, for ingen tyskere benytter en sauna med badetøj, siger hotelindehaveren.

Men det er dog ikke for tyskernes skyld, at hun har valgt at indføre dagen.

Kamilla Vinther Hoffmann er ikke bleg for selv at hoppe i åen, selvom det er vinter. Foto: Hotel Aahøj

Nøgne mennesker i baren

Hun har valgt at indføre dagen, fordi der blandt gæster har været forvirring omkring, hvorvidt man skulle have badetøj på eller ej. Nogle har gjort det ene og andre andet.

- Jeg havde en gruppe, som havde booket hele hotellet. Alle kom ind i restauranten helt nøgne for at bestille en drink, de kunne få med ind i saunaen, fortæller Kamilla Vinter Hoffmann.

Hun skulle lige tænke over, hvor hun skulle kigge hen, da hun lavede drinks til de nøgne gæster. Men episoden gav anledning til eftertanke - og ændringer i den måde, hun driver hotellet på, når det ikke er hele hotellet, der er booket.

- Jeg kan jo ikke have halvdelen af gæsterne til at rende rundt nøgne, og den anden halvdel til at rynke på næsen. Og jeg skal ikke lave regler om, at folk skal have badetøj på for min skyld, så jeg tror, det er en god idé, at der er regler for det, mener hun.

Den eneste regel, der er i saunaen, er, at man skal sidde på et håndklæde for at passe på saunaen.

Hvis det bliver en succes, og gæsterne tager godt imod det nye tiltag, regner hun med også at indføre nøgen-tirsdag.

Hotel Aahøj

Hotel Aahøj er et mindre hotel med 10 dobbeltværelser og en luksuslejlighed. Når der er fyldt op, kan hotellet rumme 26 gæster.

Saunaen er en tønde, der kan rumme 8-10 gæster.

Har man booket overnatning, får man udleveret badekåbe, håndklæde og slippers - og er man på hotellet en fredag men ønsker ikke at være nøgen, kan man blot benytte området lørdag i stedet for.


Vindstød af orkanstyrke skræmmer ikke: - Vi er vant til blæst

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det kan være en god idé at sikre sin julepynt inden aftenens blæsevejr.

I landets nordligste kommuner har TV 2 Vejret udsendt et varsel om vindstød af orkanstyrke fra klokken 21 søndag aften og frem til mandag morgen klokken 6.

Det er det absolut højeste trin på Beaufortskalen, der inddeler vindens hastigheder i 12 trin. Orkan er det højeste med vind på 32 meter i sekundet. Det svarer til 117 kilometer i timen. Når det blæser så meget, kan det forårsage skader på bygninger.

Dagens varsling er dog ikke noget, der har givet anledning til at panderynker hos Nordjyllands Beredskab.

- Vi gør ikke noget særligt, vi følger blot situationen. For vi er vant til, at det blæser heroppe, og nordjyderne er gode til at sikre alt fra trampoliner til julepynt, lyder det fra Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

Julepynten sat fast med wirer

De vilde vindstød kommer på et tidspunkt, hvor gaderne i byerne er fyldt op med ting og sager, der skal sikre den gode stemning. For eksempel den lysende julepynt, som man finder i mange handelsbyer.

Og derfor giver blæsten da også handelschefen i Frederikshavn, Dan Kobberup, grund til at holde ekstra øje med de mange lys.

- Det er sat op efter alle kunstens regler af fagfolk, og de store ting er sat fast med wirer, forklarer han.

Så du er ikke nervøs for vindstød af orkanstyrke?

- Jo, det er jo ikke lige det, vi ønsker i december. Så hellere sne og frost, siger han.

Vejrforholdene betyder desuden også, at flere færgeafgange til og fra Hirtshals er aflyst. Det er også netop ud for Hirtshals og Skagen, at bølgerne bliver højest. Ifølge DMI bliver det fem til otte meters bølger, når det er værst. Som det fremgår af billedet herunder, er det primært langs vestkysten, at der kommer høje bølger.

Foto: DMI

Dertil kommer det, at vejret giver en øget vandstand langs veskysten både i Nordjylland og på Læsø. Omkring klokken 5 mandag morgen, kan den ifølge DMI's radar være forhøjet med op til 120 centimeter.

En lille formaning

Selvom Diana Sørensen er glad for, at nordjyderne oftest er gode til at sikre deres hjem inden blæsevejr, vil hun alligevel gerne komme med en opfordring til borgere i Hjørring og Frederikshavn Kommune inden søndag aften:

- Gå lige en tur i haven og se efter, om alt kan tåle vejret. Tjek, om der er en stor gren, der kan falde ned og ødelægge dit eller naboens skur eller drivhus, siger hun og tilføjer:

- Og har man julepynt hængt op udenfor, så tjek, at det sidder godt fast og ikke kan rive noget med ned.