Theresa Scavenius har ikke noget imod, at det slår gnister mellem hende og kollegaerne. Foto: Folketingets TV
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En dag havde kollegaerne fået nok af hendes provokationer – reaktionen i folketingssalen var helt usædvanlig

Politikerne slår sig på Theresa Scavenius, fordi hun ved meget mere end dem. Det mener løsgængeren, der ikke kan huske nogensinde at have taget fejl.

Mette Abildgaard havde rejst sig fra sin plads i folketingssalen. Hun talte hurtigt og var ved at falde over ordene.

Vreden kunne ikke holdes nede.

Med armene gestikulerede den konservative politiker op mod Folketingets talerstol, hvor løsgængeren Theresa Scavenius stod.

- Jeg er simpelthen ved at være træt af at få voksenskældud af ordføreren den ene dag efter den anden her i salen, lød det fra Mette Abildgaard.

Helt usædvanligt begyndte flere politikere i folketingssalen at banke højlydt i bordene for at bakke op om Abildgaard.

Kort forinden havde Theresa Scavenius fra talerstolen rettet et angreb mod alle sine 178 kollegaer.

Jeg ved mere om sagerne, og derfor har jeg tit ret

Theresa Scavenius

Hun havde lagt mærke til, at der ikke havde været en eneste politiker på talerstolen før hende. Og det til trods for, at de netop havde været igennem behandlingen af 17 forskellige lovforslag. 

- Foregår der slet ikke noget i det her lokale, sådan at man skal op og forsvare det eller kritisere det? Spurgte Theresa Scavenius ud i salen.

Hun kom også ind på det faktum, at der heller ikke denne eftermiddag sidst i maj sad journalister på pressepladserne.

- Hvorfor skulle pressen være her? Der foregår ikke noget spændende. Hvis jeg ikke tager ordet, er der ingen der gør det. Selvfølgelig er de her ikke. Det er spild af tid.

Mette Abildgaard var langt fra den eneste, der blev provokeret af Scavenius.

Mange andre tog også ordet, og flere pointerede, at meget lovbehandling foregår i andre sammenhænge, og at det derfor var urimeligt at gøre deres arbejdsmoral op i tid på talerstolen.

Udstødt

Når Theresa Scavenius i dag kigger tilbage på den hårde ordveksling i Folketingssalen, ser hun den som meget sigende for hendes arbejde.

Det er Scavenius mod alle de andre.

'De udstødte'

I artikelserien 'De udstødte' sætter TV 2 fokus på løsgængerne i Folketinget.

Der er mange af dem i øjeblikket, og flere af dem har i denne valgperiode brudt med deres nu tidligere partier under stor dramatik. 

I denne artikelserie taler vi med løsgængerne om livet som udstødt. Om de mange knubs, som det giver, og om kampen for at rejse sig igen.

I øjeblikket er der fem løsgængere. I denne artikelserie kan du møde: 

TV 2 har mødt hende til en snak på hendes kontor på Christiansborg om livet som løsgænger. Her afviser hun klart, at episoden i folketingssalen er et udtryk for en nedladende eller selvpromoverende facon, men i stedet et opråb om et dysfunktionelt folkestyre.

- Jeg mener slet ikke, at grundloven er implementeret i den nuværende kultur på Christiansborg. Politikerne har jo ikke ytringsfrihed eller stemmefrihed, siger Theresa Scavenius.

Theresa Scavenius har efter bruddet med Alternativet fået nyt kontor. Det ligger i Provianthuset på Christiansborg, langt væk fra hendes tidligere partifæller. Foto: Jesper Schjødt / TV 2

Ifølge hende er Folketinget blevet reduceret til et slags pseudoparlament, som ikke lever op til arbejdsbeskrivelsen om at kontrollere regeringen.

Årsagen skal ifølge Theresa Scavenius findes i en kultur på Christiansborg, hvor moral og viden bliver tilsidesat for stram partidisciplin, og hvor ingen tør stikke ud af frygt for at miste politik som karrierevej.

Det kommer blandt andet til udtryk i det, som Theresa Scavenius mener er slapt lovgivningsarbejde, hvor regeringen, ministerierne og embedsværket ikke får modspil. Det forsøgte hun at råbe op om den dag i folketingssalen sidst i maj.

Men det er ikke velset, siger hun.

- Jeg er udstødt på den måde, at mange partier ikke vil samarbejde med mig. De holder sammen, fordi de skal opretholde logikken om, at det ikke skal være attraktivt at være løsgænger, siger Theresa Scavenius.

Hun er selv blevet afsløret i at blive væk fra samtlige afstemninger i folketingssalen i år, men forklarer det med, at hun i stedet bruger tid på at gå i dybden med de enkelte lovforslag.

Smidt ud af Alternativet

Theresa Scavenius har været løsgænger, siden hun sidst i september meldte sig ud af Alternativet.

Forud var gået et dramatisk forløb, hvor hun blev smidt ud af partiets folketingsgruppe og strippet for ordførerskaber. Ifølge Alternativets ledelse skyldtes det store samarbejdsproblemer.

Hun blev blandt andet beskyldt for ikke at anerkende folketingsgruppen og ledelsen, for at have ”været grov over for medarbejdere og gruppemedlemmer”, for at skade Alternativets samarbejde med andre partier og ministerier og for at have ”saboteret arbejdet i gruppen”.

De sidder og fifler med tallene og sælger ting på falske præmisser

Theresa Scavenius

Alt det har Theresa Scavenius klart afvist, og som modsvar har hun beskyldt Alternativets ledelse for forsøg på karaktermord. Men selvom afskeden var grim, er hun i dag meget glad for at være løsgænger. 

Alternativet var blevet for ”mainstream” og søgte i for høj grad kompromisser og samarbejdet med de andre partier, mener hun.

- Alternativet var endt med ikke at være det alternativ til politik, som de skulle have været. Jeg vurderer, at partiet som politisk projekt er døende. Og det ser jeg med sorg på, fordi der i den grad var brug for at ruske op, siger Theresa Scavenius. 

- Jeg vil hellere have, at vi skal være en vidende og kritisk opposition, der har sat sig ind i tingene og derfor kan bide regeringen i haserne hver gang.

Det føler Theresa Scavenius bedre, at hun kan som løsgænger.

Gider ikke kaffesnak

Med afskeden har hun fået flyttet sit kontor ud i Provianthuset. Det er en tilbygning til Christiansborg langt væk fra de tidligere partifæller i Alternativet.

I stedet deler hun nu blandt andet gang med løsgængeren Lars Boje Mathiesen, der også er raget uklar med sit nu tidligere parti. Men hverken ham eller nogle af de øvrige 177 folketingsmedlemmer bruger Theresa Scavenius specielt meget tid med. 

Hun hilser på de fleste politiske kollegaer på gangene, men gider ikke pleje et forhold til en minister, smalltalke eller have kaffeaftaler med andre folkevalgte, hvis ikke formålet er at tale politisk substans. Og det er sjældent tilfældet, siger hun.

I stedet spiser Theresa Scavenius frokost med de par ansatte, hun har på sit kontor. Og ellers består kontakten med andre mennesker i løbet af arbejdsdagen mest af at tale med folk uden for Christiansborg.

- Min opgave er en kamp imod den demokratiske kultur og praksis, som de 178 andre folketingsmedlemmer køber ind i og opretholder. Så bruger jeg al min tid på at alliere mig med dem, der vil have den samme kamp.

Theresa Scavenius har et stort kontor, men ingen partifæller. Til gengæld har hun fire ansatte, som hjælper hende. Foto: Jesper Schjødt / TV 2

En "skræmmende" virkelighed

Theresa Scavenius' arbejde kan ellers umiddelbart synes betydningsløst.

Hendes ene mandat er ret ligegyldigt parlamentarisk, og hun bliver hverken inviteret til politiske forhandlinger eller får egne forslag stemt igennem i folketingssalen.

Alligevel siger Theresa Scavenius, at hun kan sætte en dagsorden og oplyse borgerne om, hvordan demokratiet i virkeligheden fungerer. En slags demaskering af magthaverne, mener hun.

Der burde være flere af mig

Theresa Scavenius

Theresa Scavenius nævner mange eksempler. Det seneste er fra den grønne trepartsaftale, som er blevet solgt som historisk og god for både klima og miljø.

Men ifølge Theresa Scavenius er aftalen noget ”forfærdeligt bras”, fordi den ifølge hende kun gavner landbrugets lobbyister.

- Virkelighedens politik er virkelig skræmmende. De sidder i treparten og beslutter, at to plus to er fem. Det går altså ikke. Så kan man kalde det alt muligt og gøre mig til problemet, men hovedproblemet er, at de sidder og fifler med tallene og sælger ting på falske præmisser.

Kejserens nye klæder

Den konfrontatoriske og kompromisløse stil møder modstand fra mange af Theresa Scavenius kollegaer.

Nogle opfatter hende arrogant, og Pia Kjærsgaard (DF) har blandt andet sagt, at Theresa Scavenius nok ikke passer ind på Christiansborg.

Theresa Scavenius er ligeglad med kritikken. Hun er ikke i politik for at få venner.

- Jeg ser det meget som barnet i kejserens nye klæder, der bare fortæller, at kejseren ikke har tøj på.

Theresa Scavenius har læst statskundskab og har i mange år som forsker beskæftiget sig med klimapolitik. Hun mener, at hun ved mere end de fleste af sine kollegaer. Især på det grønne område.

- Det at vide noget og have læst noget gør jo ikke ens argumenter arrogante. Det er bare at sige, at jeg ved, det, du siger, er forkert, fordi det står i den her lange rapport.

Har du altid ret?

- Tit er jeg jo den, der har sat sig bedst ind i sagerne. Derfor ved jeg mere om sagerne, og derfor har jeg tit ret.

Tager du så fejl nogle gange?

Theresa Scavenius begynder at grine.

- Jeg er jo forsigtig med at konkludere noget, før jeg ved meget om det. Men når jeg kommer med en bombastisk kritik, er det jo faktisk fordi, jeg har så meget evidens og viden, at jeg mener, det er berettiget. Jeg har siddet med det i 15 år.

Så hvis jeg spørger, om du nogle gange tager fejl, hvad svarer du så?

- Sjældent.

Næsten aldrig?

- Jeg har i hvert fald haft det til gode.

Du har til gode at tage fejl? Mener du det?

- Ja, det mener jeg, siger Theresa Scavenius og griner.

Theresa Scavenius har som forsker arbejdet med klimapolitik i mange år. Det giver en fordel, mener hun. Foto: Jesper Schjødt / TV 2

Du har aldrig taget fejl?

- Jo, det har jeg da sikkert. Jeg kan bare ikke lige huske det.

Når folk læser det her, vil de nok tænke, at når mange politikere og dygtige embedsfolk siger god for noget, så kan det ikke passe, når du siger, at alle tager fejl. Det må jo også være dig, der er galt på den?

- Jeg forstår det godt. Man skal vide ret meget om vores lovgivning og vores måde at organisere vores samfund på, for at man kan forstå kritikken.

Føler du dig som en bedre politiker end alle de andre?

- Bedre eller dårligere, det skal man jo ikke gå ind i, men jeg synes, at der burde være flere af mig.

Har du nogensinde fået at vide, at du har for høje tanker om dig selv?

- Jeg synes, det er et helt irrelevant spørgsmål. Jeg er fokuseret på at lytte til biologerne, hvis det handler om havmiljø, og hvis det er klima, lytter jeg til klimaforskerne. Så nej, det er helt misforstået. Det handler slet ikke om det. Min kritik går på, at politik har afkoblet sig fra de mennesker, som ved noget om det.

Nyt parti på vej?

Hvis Theresa Scavenius ønsker at fortsætte sin kamp i Folketinget efter næste valg, bliver det meget svært. I hvert fald, hvis hun vil forsøge at blive valgt som løsgænger.

Derfor har hun også på det sociale medie X luftet tanker om at stifte et nyt parti, og hun har for nyligt startet en pengeindsamling og trukket resterne af sit tidligere parti Momentum ud af Alternativet, som det ellers var fusioneret med.

Det ligner, at et nyt parti er på vej, og behovet er der, mener Theresa Scavenius. Hun siger dog, at hun ikke endeligt har gjort op med sig selv, om hun gør det.

- Jeg må se på det. Det er kæmpe hårdt arbejde.

Den traditionelle partileder ses ofte som en, der skal kunne favne, rumme forskellige mennesker og lave kompromisser. Og Theresa Scavenius tror ikke, hun vil være en god partileder, hvis hun skal være det på den måde, som mange partier kører i dag.

Hun mener, at mange partiledere er populister og er blevet en form for influencere, der går mere op i at markedsføre sig på sociale medier end at drive politiske forandringer.

Theresa Scavenius nævner som eksempel, at mange partiledere ifølge hende er gode til at iscenesætte sig selv som bekymrede for havmiljøet, uden at der følger politisk handling med.

Men hvis du ikke tror, du vil være en god partileder på den måde, man er partileder i dag, så er der vel lidt vej igen i forhold til at lave et nyt parti?

- Ja, så er spørgsmålet, om partier kan laves på andre måder end den meget populistiske måde, politik har udviklet sig på. Jeg går og tænker over, om man kan det, så det undgår at blive det monster, som mange andre partier desværre er blevet til.


Foto: Privatfoto

Havde særlig ven med til royal hyldest: Skulle heldigvis stå op

Det var også kommet til Amalienborg, at Helena Rosendahl Bach var rendt i en uheldig skade.

Under en træning på land gled en måtte under Helena Rosendahl Bach, og det resulterede i et brækket kraveben.

Det skete for tre uger siden, og OL-svømmeren er så småt kommet tilbage i vandet igen. Men hun måtte møde op med en anderledes - og god makker - da hun sammen med de andre OL- og PL-atleter skulle hyldes af kongeparret på Fredensborg Slot 12. september.

- Ja, jeg havde min siddepude med, men der var meget undervejs, hvor vi skulle stå op, så den var ikke rigtig i spil, lyder det fra Helena Rosendahl Bach og fortsætter:

- Men den var med på busturen frem og tilbage. Der var den en rigtig god ven.

Skaden var også nået frem til kongeparret.

- Vi mødte kongen og dronningen, og det var rimelig stort, fordi Mary sagde, "ej, hvor er det at se dig. Det er helt vildt dejligt, at du kunne komme i dag, og jeg håber, at det går bedre med dig". Så hun vidste godt, at jeg var skade, og så sagde hun tillykke med et flot OL. Så det var jeg rigtig glad for, fortæller svømmeren, der endte på en fjerdeplads i 200 meter butterfly til OL.

Vil svømme hurtigt til VM

På trods af at et brækket haleben ville give de fleste af os en længere pause fra motionen, er det ikke tilfældet for svømmeren.

- Jeg har svømmet ret meget faktisk i perioden, hvor jeg har været skadet. Der har selvfølgelig været noget tid, hvor jeg måtte holde mig lidt væk fra bassinet, og så er jeg startet stille og roligt op og mærket meget efter, hvad mit haleben kan holde til. Så jeg ikke presser den alt for meget, men jeg vil holde mig i gang og håber, det heler hurtigt, siger hun.

Der er også nye mål i horisonten. Til december er der VM i kortbane - hvilket betyder, at bassinet er 25 meter, hvor det til eksempelvis OL er 50 meter.

- Jeg vil rigtig gerne svømme hurtigt til VM. Det er det næste store mål, som jeg glæder mig til. Her skal der bare vendes flere gange, og det skal lige øves mere, fortæller Helena Rosendahl Bach.


Foto: Thomas Hansen / TV2 Nord

Har kæmpet i flere år: Nu falder ny plan til jorden

En arbejdsgruppe har i flere år forsøgt at få en alternativ varmekilde i Skarp Salling, men nu er endnu en plan gået i vasken.

- Det stopper. Det er gået i stå. Vi kan ikke komme videre.

Sådan lyder ordene fra Else Wiese, der ikke længere tror på, at borgerne i Skarp Salling kan få opfyldt ønsket om at få en fælles jordvarme - det såkaldte termonet.

15 millioner kroner skulle ellers have været investeret i termonettet, der ved hjælp af uisolerede rør i jorden kan forsyne over 100 husstande omkring byen.

Men nu har en politisk aftale altså spændt ben for planen. Den nye lovgivning giver nemlig ikke tilladelse til, at Vesthimmerlands Kommune kan stille en garanti på lånet.

Derfor skal borgerne i byen selv finde finansiering, hvis termonettet skal etableres.

- Vi har fået meldingen om, at når vi skal på lånemarkedet til sådan et projekt, så kan vi ikke låne pengene til det. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, siger Else Wiese, talsperson for 'Varmegruppen', der i flere år har arbejdet på at blive fri for naturgas i byen.

Det kan vise sig at blive rigtig, rigtig dyrt for varmekunderne.

Klima-, Energi- og Forsyningsminister, Lars Aagaard.

- Det betyder, at vi ikke kan komme videre med vores energiforsyning. Vi vil jo rigtig gerne med på den grønne bølge, og det er jordvarme, som termonet er, forklarer Else Wiese.

Tidligere har fjernvarme vist sig at være for dyr en løsning med en etableringsomkostning på omkring 150.000 kroner per husstand. Derfor har flere borgere i byen allerede nu fået varmepumper, mens andre stadig har naturgas.

Ingen gylden forlomme til forbrugere

Flere af byens huse er til salg, og meldingen om, at man ikke kan få den nye energikilde i Skarp Salling, bekymrer Vesthimmerland Kommunes borgmester, Per Bach Laursen (V).

- Det bliver endnu sværere at få nye familier i de her boliger. Det kan ikke passe, at det skal være så kompliceret at komme frem til den konklusion, at vi må have lov til at stille den kommunale garanti, der skal til, for at man kan etablere det, konstaterer borgmesteren.

- Byrådet har jo indtil nu vist stor velvilje til at støtte ting, som man må ifølge kommunalfuldmagten. Det må vi bare ikke på termonet, og det undrer os meget, påpeger Per Bach Laursen (V).

Klima- og Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard (M) havde i dag ikke mulighed for at stille op til interview, men han forklarer i et skriftligt svar, at han mener, den nye lovgivning gør det lettere at etablere termonet.

- Vi giver varmeselskaberne mulighed for at arbejde med termonet, samtidig med, at kommunerne kan spille en stor rolle i etablering og drift.

- Jeg vil dog ikke være med til at give en gylden forlomme til én gruppe forbrugere, særligt når der er mulighed for at få en individuel varmepumpe, og derefter lade andre varmekunder og alle kommunens borgere tage risikoen med kommunegarantier.

- Det kan vise sig at blive rigtig, rigtig dyrt for varmekunderne, siger Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser følgende:

  • Det er allerede i dag muligt for private og forbrugerejede virksomheder at drive termonet på kommercielle vilkår. Med den politiske aftale og udkastet til lovforslaget, som netop har været i høring, vil det stå i varmeforsyningsloven, at kommuner via kommunale fjernvarmeselskaber vil kunne varetage og deltage i virksomhed med termonet på samme vilkår som en såkaldt ”tilknyttet virksomhed”. Det betyder, at kommuners mulighed for at bistå lokalsamfund med den organisatoriske opgave med at etablere og drive termonet øges, men uden at kommunen kan stille garanti for termonet-projekter.

  • Aftalen skal understøtte, at kun konkurrencedygtige projekter etableres. Og blandt andet forhindre, at termonet-projekter bliver en økonomisk risiko for fjernvarmekunder i samme kommune, som ville være med til at betale regningen, hvis et termonet-projekt blev for dyrt. Det sammen gælder for kommunen, som også ville tage en risiko, hvis der blev udstedt kommunegaranti. Derudover kan kommunegarantier give termonet en konkurrencefordel i forhold til andre grønne varmeløsninger, fx individuelle varmepumper, og dermed føre til konkurrenceforvridning.

Arbejdet for at sikre en alternativ energikilde ser altså indtil nu ud til at være forgæves for Else Wiese og resten af varmegruppen i Skarp Salling.

- Det er trist og ærgerligt, at man sætter nogle klimamål op, som vi andre gerne vil følge, men så gør man det umuligt at gennemføre det, slutter Else Wiese.


Foto: Jeppe Krogager / TV2 Nord

De andre er dobbelt så gamle som Rasmus - alligevel stiller han op til valget i morgen

Han mener, at det arbejde, der foregår i rådene, er meget vigtigt og givende.

Rasmus Viking L. R. Christiansen er blot 31 år gammel, men han har siddet i menighedsrådet for Skallerup-Vennebjerg-Mårup Sogne, siden han var 27 år. I menighedsrådene er gennemsnitsalderen ellers 61 år.

- Man kan sige, jeg er lidt gammel af sind nogle gange. Jeg er nogle gange ældre end de ældste her, lyder det fra Rasmus Viking L. R. Christiansen, inden han bryder ud i latter.

Han er i fuld sving sammen med de resterende medlemmer med at forberede sig til menighedsrådsvalget på tirsdag.

- Der er forberedelse og så videre. Det tager jo noget tid at være medlem, men så kan man lade være med at bruge en halv time hver aften på YouTube, og så kan man lave noget praktisk arbejde og få noget for hånden og bidrage til fællesskabet og fremtiden, smiler Rasmus Viking L. R. Christiansen.

Hvis ikke vi gør noget går alt i stå

Men selv om Rasmus Viking L. R. Christiansen er meget lattermild, mener han helt alvorligt, at det frivillige arbejde, han og mange andre gør for at holde gang i den danske folkekirke, er vigtigt og slet ikke kan undværes.

Han er godt klar over, at menighedsrådene er i skarp konkurrence med for eksempel idrætsklubberne, når det gælder folks tid. Men langt de fleste vil jo gerne have kirken, ikke mindst når det gælder milepælene i et menneskes liv, mener han.

- Kirken er en institution, der altid er der, og så tænker vi ikke over den, før vi lige pludselig skal bruge den. Ved dåb, begravelse eller lignende. Og så glemmer man lidt, at det ikke bare er givet. At der ligger et stort arbejde bag at have kirken, pointerer Rasmus Viking L. R. Christiansen.

For en udefrakommende kan det måske synes uden den store vigtighed, men den køber Rasmus Viking L. R. Christiansen ikke.

- Det er det, der skal til, for at få det til at løbe rundt. Hvis ikke, vi gør det, går det i stå, og så begynder folk at beklage sig. Der er så mange ting i livet i livet, vi er nødt til at tage os af. Og det er et givende arbejde, når først man går i gang med det, påpeger Rasmus Viking L. R. Christiansen.

 Skal der være alkoholfri altervin?

På tirsdagens menighedsrådsmøde for Skallerup-Vennebjerg-Mårup Sogne var der en del fokus på vedligeholdelse, fremtidens kirkegårde og arrangementer.

På et af de sidste punkter om blev det diskuteret, om der skal serveres alkoholfri vin ved altergang. Bølgerne går ikke højt. Men der forskellige synspunkter.

Se diskussion om alkoholfri altervin


Hovedet mangler på sin plads i byhaven Christiansgave i Thisted. Foto: Thisted Kommune

Kongeligt bronzehoved er forsvundet fra sin plads i byhave

Der mangler et kongehoved i Thisted. Og nu giver kommunen frit lejde - indtil videre.

Kongen mangler sit hoved. Og Thisted savner kongehovedet.

Det er forsvundet omkring 1. september - måske før, fortæller driftsassistent Bjarne Kim Karlsen fra Anlæg og Infrastruktur hos Thisted Kommune.

- Vi vil meget gerne have hovedet tilbage, understreger han.

Der er nemlig tale om et rigtigt gammelt hoved. Det forestiller kong Christian 8. og har stået på sin plads i byparken Christiansgave, siden den selvsamme konge skænkede byparken til Thisted i 1844.

Bronzebusten er skabt af Bertel Thorvaldsen.

1. september opdagede en af kommunens gartnere, at hovedet var væk. Kun søjlen står tilbage på sin plads.

- Siden har vi ledt og ledt overalt omkring søjlen, fortæller driftsassistenten.

Det er ikke første gang, hovedet er forsvundet. Det er sket flere gange før. Og det er også tidligere blevet udsat for hærværk - som på billedet her fra 2006, hvor busten er blevet væltet. Foto: Thisted Kommune Foto: Thisted Kommune

Det er ikke første gang, hovedet er væk. De andre gange er det blevet fundet i buskene i byparken. Men altså ikke denne gang.

Bjarne Kim Karlsen fortæller, at hovedet - når det er på sin plads - er skruet fast i soklen. Med andre ord skal der ydes en indsats for at få det fri og stjæle det.

- Så det er helt klart noget, der er gjort med vilje, vurderer han.

Kommunen giver frit lejde

Kommunen vil dog så gerne have det historiske hoved tilbage, at det giver ”frit lejde” til den eller de personer, der har snuppet det.

Man kan enten sætte hovedet tilbage i byparken - eller man kan kontakte kommunen, som det fremgår af det her opslag på Facebook.

Politiet er ikke indblandet i sagen. Endnu.

- I første omgang vil vi give mulighed for at levere det tilbage, siger Bjarne Kim Karlsen.

Busten af kong Christian 8. har stor historisk værdi. Hvor meget den er værd i kroner og øre, er dog sværere at sige.

- Jeg har ingen anelse om, hvad det ville koste, hvis vi skulle have lavet en ny, siger Bjarne Kim Karlsen, der heller ikke mener, at det ville være det samme som originalen.

- Vi håber, at nogen fortryder og leverer hovedet tilbage.

Busten af Kong Christian 8. er normalt en af flere buster i byparken. Foto: Thisted Kommune Foto: Thisted Kommune

Foto: Katja Schlaikier / TV2 Nord

Ventetiderne falder: - Ensbetydende med større livskvalitet

Nu er den gennemsnitlige ventetid på 39 dage i Nordjylland.

Hvis man døjer med helbredet, skal man nu ikke vente så længe med at komme til behandling som tidligere.

I andet kvartal af 2024 har ventetiden været på 39 dage i Region Nordjylland, hvis man har haft behov for en ikke-akut behandling. Det er nu på samme niveau som før corona, og til sammenligning var gennemsnittet på ikke-akutte behandlinger i 1. kvartal i 2023 på 46 dage.

- Det er meget glædeligt for de nordjyske patienter, at de venter kortere tid på for eksempel at blive behandlet for et nedslidt knæ eller grå stær. Kortere ventetid er ensbetydende med større livskvalitet, og patienterne har også mindre risiko for forværring af deres tilstand, hvis de kommer hurtigere i behandling, siger regionsrådsformand Mads Duedahl (V).

Den kortere ventetid er et resultat af regeringens akutpakke fra 2023, hvor der blev afsat flere penge, så der kunne igangsættes flere behandlinger.

Akutpakkens målsætning er, at ventetiderne på behandling skal være normaliseret inden udgangen af i år. Det er et niveau, som Region Nordjylland nu indfrier.

- Det viser, at der var behov for ekstra midler for at indhente den pukkel, der var opstået. I de forhandlinger var det ikke mindst vores kendskab og kontakter til patienterne ude i regionerne, som var afgørende for resultatet, siger regionsrådsformand Mads Duedahl.