Mette Abildgaard havde rejst sig fra sin plads i folketingssalen. Hun talte hurtigt og var ved at falde over ordene.

Vreden kunne ikke holdes nede.

Med armene gestikulerede den konservative politiker op mod Folketingets talerstol, hvor løsgængeren Theresa Scavenius stod.

- Jeg er simpelthen ved at være træt af at få voksenskældud af ordføreren den ene dag efter den anden her i salen, lød det fra Mette Abildgaard.

Helt usædvanligt begyndte flere politikere i folketingssalen at banke højlydt i bordene for at bakke op om Abildgaard.

Kort forinden havde Theresa Scavenius fra talerstolen rettet et angreb mod alle sine 178 kollegaer.

Hun havde lagt mærke til, at der ikke havde været en eneste politiker på talerstolen før hende. Og det til trods for, at de netop havde været igennem behandlingen af 17 forskellige lovforslag. 

- Foregår der slet ikke noget i det her lokale, sådan at man skal op og forsvare det eller kritisere det? Spurgte Theresa Scavenius ud i salen.

Hun kom også ind på det faktum, at der heller ikke denne eftermiddag sidst i maj sad journalister på pressepladserne.

- Hvorfor skulle pressen være her? Der foregår ikke noget spændende. Hvis jeg ikke tager ordet, er der ingen der gør det. Selvfølgelig er de her ikke. Det er spild af tid.

Mette Abildgaard var langt fra den eneste, der blev provokeret af Scavenius.

Mange andre tog også ordet, og flere pointerede, at meget lovbehandling foregår i andre sammenhænge, og at det derfor var urimeligt at gøre deres arbejdsmoral op i tid på talerstolen.

Udstødt

Når Theresa Scavenius i dag kigger tilbage på den hårde ordveksling i Folketingssalen, ser hun den som meget sigende for hendes arbejde.

Det er Scavenius mod alle de andre.

TV 2 har mødt hende til en snak på hendes kontor på Christiansborg om livet som løsgænger. Her afviser hun klart, at episoden i folketingssalen er et udtryk for en nedladende eller selvpromoverende facon, men i stedet et opråb om et dysfunktionelt folkestyre.

- Jeg mener slet ikke, at grundloven er implementeret i den nuværende kultur på Christiansborg. Politikerne har jo ikke ytringsfrihed eller stemmefrihed, siger Theresa Scavenius.

Ifølge hende er Folketinget blevet reduceret til et slags pseudoparlament, som ikke lever op til arbejdsbeskrivelsen om at kontrollere regeringen.

Årsagen skal ifølge Theresa Scavenius findes i en kultur på Christiansborg, hvor moral og viden bliver tilsidesat for stram partidisciplin, og hvor ingen tør stikke ud af frygt for at miste politik som karrierevej.

Det kommer blandt andet til udtryk i det, som Theresa Scavenius mener er slapt lovgivningsarbejde, hvor regeringen, ministerierne og embedsværket ikke får modspil. Det forsøgte hun at råbe op om den dag i folketingssalen sidst i maj.

Men det er ikke velset, siger hun.

- Jeg er udstødt på den måde, at mange partier ikke vil samarbejde med mig. De holder sammen, fordi de skal opretholde logikken om, at det ikke skal være attraktivt at være løsgænger, siger Theresa Scavenius.

Hun er selv blevet afsløret i at blive væk fra samtlige afstemninger i folketingssalen i år, men forklarer det med, at hun i stedet bruger tid på at gå i dybden med de enkelte lovforslag.

Smidt ud af Alternativet

Theresa Scavenius har været løsgænger, siden hun sidst i september meldte sig ud af Alternativet.

Forud var gået et dramatisk forløb, hvor hun blev smidt ud af partiets folketingsgruppe og strippet for ordførerskaber. Ifølge Alternativets ledelse skyldtes det store samarbejdsproblemer.

Hun blev blandt andet beskyldt for ikke at anerkende folketingsgruppen og ledelsen, for at have ”været grov over for medarbejdere og gruppemedlemmer”, for at skade Alternativets samarbejde med andre partier og ministerier og for at have ”saboteret arbejdet i gruppen”.

Alt det har Theresa Scavenius klart afvist, og som modsvar har hun beskyldt Alternativets ledelse for forsøg på karaktermord. Men selvom afskeden var grim, er hun i dag meget glad for at være løsgænger. 

Alternativet var blevet for ”mainstream” og søgte i for høj grad kompromisser og samarbejdet med de andre partier, mener hun.

- Alternativet var endt med ikke at være det alternativ til politik, som de skulle have været. Jeg vurderer, at partiet som politisk projekt er døende. Og det ser jeg med sorg på, fordi der i den grad var brug for at ruske op, siger Theresa Scavenius. 

- Jeg vil hellere have, at vi skal være en vidende og kritisk opposition, der har sat sig ind i tingene og derfor kan bide regeringen i haserne hver gang.

Det føler Theresa Scavenius bedre, at hun kan som løsgænger.

Gider ikke kaffesnak

Med afskeden har hun fået flyttet sit kontor ud i Provianthuset. Det er en tilbygning til Christiansborg langt væk fra de tidligere partifæller i Alternativet.

I stedet deler hun nu blandt andet gang med løsgængeren Lars Boje Mathiesen, der også er raget uklar med sit nu tidligere parti. Men hverken ham eller nogle af de øvrige 177 folketingsmedlemmer bruger Theresa Scavenius specielt meget tid med. 

Hun hilser på de fleste politiske kollegaer på gangene, men gider ikke pleje et forhold til en minister, smalltalke eller have kaffeaftaler med andre folkevalgte, hvis ikke formålet er at tale politisk substans. Og det er sjældent tilfældet, siger hun.

I stedet spiser Theresa Scavenius frokost med de par ansatte, hun har på sit kontor. Og ellers består kontakten med andre mennesker i løbet af arbejdsdagen mest af at tale med folk uden for Christiansborg.

- Min opgave er en kamp imod den demokratiske kultur og praksis, som de 178 andre folketingsmedlemmer køber ind i og opretholder. Så bruger jeg al min tid på at alliere mig med dem, der vil have den samme kamp.

En "skræmmende" virkelighed

Theresa Scavenius' arbejde kan ellers umiddelbart synes betydningsløst.

Hendes ene mandat er ret ligegyldigt parlamentarisk, og hun bliver hverken inviteret til politiske forhandlinger eller får egne forslag stemt igennem i folketingssalen.

Alligevel siger Theresa Scavenius, at hun kan sætte en dagsorden og oplyse borgerne om, hvordan demokratiet i virkeligheden fungerer. En slags demaskering af magthaverne, mener hun.

Theresa Scavenius nævner mange eksempler. Det seneste er fra den grønne trepartsaftale, som er blevet solgt som historisk og god for både klima og miljø.

Men ifølge Theresa Scavenius er aftalen noget ”forfærdeligt bras”, fordi den ifølge hende kun gavner landbrugets lobbyister.

- Virkelighedens politik er virkelig skræmmende. De sidder i treparten og beslutter, at to plus to er fem. Det går altså ikke. Så kan man kalde det alt muligt og gøre mig til problemet, men hovedproblemet er, at de sidder og fifler med tallene og sælger ting på falske præmisser.

Kejserens nye klæder

Den konfrontatoriske og kompromisløse stil møder modstand fra mange af Theresa Scavenius kollegaer.

Nogle opfatter hende arrogant, og Pia Kjærsgaard (DF) har blandt andet sagt, at Theresa Scavenius nok ikke passer ind på Christiansborg.

Theresa Scavenius er ligeglad med kritikken. Hun er ikke i politik for at få venner.

- Jeg ser det meget som barnet i kejserens nye klæder, der bare fortæller, at kejseren ikke har tøj på.

Theresa Scavenius har læst statskundskab og har i mange år som forsker beskæftiget sig med klimapolitik. Hun mener, at hun ved mere end de fleste af sine kollegaer. Især på det grønne område.

- Det at vide noget og have læst noget gør jo ikke ens argumenter arrogante. Det er bare at sige, at jeg ved, det, du siger, er forkert, fordi det står i den her lange rapport.

Har du altid ret?

- Tit er jeg jo den, der har sat sig bedst ind i sagerne. Derfor ved jeg mere om sagerne, og derfor har jeg tit ret.

Tager du så fejl nogle gange?

Theresa Scavenius begynder at grine.

- Jeg er jo forsigtig med at konkludere noget, før jeg ved meget om det. Men når jeg kommer med en bombastisk kritik, er det jo faktisk fordi, jeg har så meget evidens og viden, at jeg mener, det er berettiget. Jeg har siddet med det i 15 år.

Så hvis jeg spørger, om du nogle gange tager fejl, hvad svarer du så?

- Sjældent.

Næsten aldrig?

- Jeg har i hvert fald haft det til gode.

Du har til gode at tage fejl? Mener du det?

- Ja, det mener jeg, siger Theresa Scavenius og griner.

Du har aldrig taget fejl?

- Jo, det har jeg da sikkert. Jeg kan bare ikke lige huske det.

Når folk læser det her, vil de nok tænke, at når mange politikere og dygtige embedsfolk siger god for noget, så kan det ikke passe, når du siger, at alle tager fejl. Det må jo også være dig, der er galt på den?

- Jeg forstår det godt. Man skal vide ret meget om vores lovgivning og vores måde at organisere vores samfund på, for at man kan forstå kritikken.

Føler du dig som en bedre politiker end alle de andre?

- Bedre eller dårligere, det skal man jo ikke gå ind i, men jeg synes, at der burde være flere af mig.

Har du nogensinde fået at vide, at du har for høje tanker om dig selv?

- Jeg synes, det er et helt irrelevant spørgsmål. Jeg er fokuseret på at lytte til biologerne, hvis det handler om havmiljø, og hvis det er klima, lytter jeg til klimaforskerne. Så nej, det er helt misforstået. Det handler slet ikke om det. Min kritik går på, at politik har afkoblet sig fra de mennesker, som ved noget om det.

Nyt parti på vej?

Hvis Theresa Scavenius ønsker at fortsætte sin kamp i Folketinget efter næste valg, bliver det meget svært. I hvert fald, hvis hun vil forsøge at blive valgt som løsgænger.

Derfor har hun også på det sociale medie X luftet tanker om at stifte et nyt parti, og hun har for nyligt startet en pengeindsamling og trukket resterne af sit tidligere parti Momentum ud af Alternativet, som det ellers var fusioneret med.

Det ligner, at et nyt parti er på vej, og behovet er der, mener Theresa Scavenius. Hun siger dog, at hun ikke endeligt har gjort op med sig selv, om hun gør det.

- Jeg må se på det. Det er kæmpe hårdt arbejde.

Den traditionelle partileder ses ofte som en, der skal kunne favne, rumme forskellige mennesker og lave kompromisser. Og Theresa Scavenius tror ikke, hun vil være en god partileder, hvis hun skal være det på den måde, som mange partier kører i dag.

Hun mener, at mange partiledere er populister og er blevet en form for influencere, der går mere op i at markedsføre sig på sociale medier end at drive politiske forandringer.

Theresa Scavenius nævner som eksempel, at mange partiledere ifølge hende er gode til at iscenesætte sig selv som bekymrede for havmiljøet, uden at der følger politisk handling med.

Men hvis du ikke tror, du vil være en god partileder på den måde, man er partileder i dag, så er der vel lidt vej igen i forhold til at lave et nyt parti?

- Ja, så er spørgsmålet, om partier kan laves på andre måder end den meget populistiske måde, politik har udviklet sig på. Jeg går og tænker over, om man kan det, så det undgår at blive det monster, som mange andre partier desværre er blevet til.