Theresa Scavenius har ikke noget imod, at det slår gnister mellem hende og kollegaerne. Foto: Folketingets TV
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En dag havde kollegaerne fået nok af hendes provokationer – reaktionen i folketingssalen var helt usædvanlig

Politikerne slår sig på Theresa Scavenius, fordi hun ved meget mere end dem. Det mener løsgængeren, der ikke kan huske nogensinde at have taget fejl.

Mette Abildgaard havde rejst sig fra sin plads i folketingssalen. Hun talte hurtigt og var ved at falde over ordene.

Vreden kunne ikke holdes nede.

Med armene gestikulerede den konservative politiker op mod Folketingets talerstol, hvor løsgængeren Theresa Scavenius stod.

- Jeg er simpelthen ved at være træt af at få voksenskældud af ordføreren den ene dag efter den anden her i salen, lød det fra Mette Abildgaard.

Helt usædvanligt begyndte flere politikere i folketingssalen at banke højlydt i bordene for at bakke op om Abildgaard.

Kort forinden havde Theresa Scavenius fra talerstolen rettet et angreb mod alle sine 178 kollegaer.

Jeg ved mere om sagerne, og derfor har jeg tit ret

Theresa Scavenius

Hun havde lagt mærke til, at der ikke havde været en eneste politiker på talerstolen før hende. Og det til trods for, at de netop havde været igennem behandlingen af 17 forskellige lovforslag. 

- Foregår der slet ikke noget i det her lokale, sådan at man skal op og forsvare det eller kritisere det? Spurgte Theresa Scavenius ud i salen.

Hun kom også ind på det faktum, at der heller ikke denne eftermiddag sidst i maj sad journalister på pressepladserne.

- Hvorfor skulle pressen være her? Der foregår ikke noget spændende. Hvis jeg ikke tager ordet, er der ingen der gør det. Selvfølgelig er de her ikke. Det er spild af tid.

Mette Abildgaard var langt fra den eneste, der blev provokeret af Scavenius.

Mange andre tog også ordet, og flere pointerede, at meget lovbehandling foregår i andre sammenhænge, og at det derfor var urimeligt at gøre deres arbejdsmoral op i tid på talerstolen.

Udstødt

Når Theresa Scavenius i dag kigger tilbage på den hårde ordveksling i Folketingssalen, ser hun den som meget sigende for hendes arbejde.

Det er Scavenius mod alle de andre.

'De udstødte'

I artikelserien 'De udstødte' sætter TV 2 fokus på løsgængerne i Folketinget.

Der er mange af dem i øjeblikket, og flere af dem har i denne valgperiode brudt med deres nu tidligere partier under stor dramatik. 

I denne artikelserie taler vi med løsgængerne om livet som udstødt. Om de mange knubs, som det giver, og om kampen for at rejse sig igen.

I øjeblikket er der fem løsgængere. I denne artikelserie kan du møde: 

TV 2 har mødt hende til en snak på hendes kontor på Christiansborg om livet som løsgænger. Her afviser hun klart, at episoden i folketingssalen er et udtryk for en nedladende eller selvpromoverende facon, men i stedet et opråb om et dysfunktionelt folkestyre.

- Jeg mener slet ikke, at grundloven er implementeret i den nuværende kultur på Christiansborg. Politikerne har jo ikke ytringsfrihed eller stemmefrihed, siger Theresa Scavenius.

Theresa Scavenius har efter bruddet med Alternativet fået nyt kontor. Det ligger i Provianthuset på Christiansborg, langt væk fra hendes tidligere partifæller. Foto: Jesper Schjødt / TV 2

Ifølge hende er Folketinget blevet reduceret til et slags pseudoparlament, som ikke lever op til arbejdsbeskrivelsen om at kontrollere regeringen.

Årsagen skal ifølge Theresa Scavenius findes i en kultur på Christiansborg, hvor moral og viden bliver tilsidesat for stram partidisciplin, og hvor ingen tør stikke ud af frygt for at miste politik som karrierevej.

Det kommer blandt andet til udtryk i det, som Theresa Scavenius mener er slapt lovgivningsarbejde, hvor regeringen, ministerierne og embedsværket ikke får modspil. Det forsøgte hun at råbe op om den dag i folketingssalen sidst i maj.

Men det er ikke velset, siger hun.

- Jeg er udstødt på den måde, at mange partier ikke vil samarbejde med mig. De holder sammen, fordi de skal opretholde logikken om, at det ikke skal være attraktivt at være løsgænger, siger Theresa Scavenius.

Hun er selv blevet afsløret i at blive væk fra samtlige afstemninger i folketingssalen i år, men forklarer det med, at hun i stedet bruger tid på at gå i dybden med de enkelte lovforslag.

Smidt ud af Alternativet

Theresa Scavenius har været løsgænger, siden hun sidst i september meldte sig ud af Alternativet.

Forud var gået et dramatisk forløb, hvor hun blev smidt ud af partiets folketingsgruppe og strippet for ordførerskaber. Ifølge Alternativets ledelse skyldtes det store samarbejdsproblemer.

Hun blev blandt andet beskyldt for ikke at anerkende folketingsgruppen og ledelsen, for at have ”været grov over for medarbejdere og gruppemedlemmer”, for at skade Alternativets samarbejde med andre partier og ministerier og for at have ”saboteret arbejdet i gruppen”.

De sidder og fifler med tallene og sælger ting på falske præmisser

Theresa Scavenius

Alt det har Theresa Scavenius klart afvist, og som modsvar har hun beskyldt Alternativets ledelse for forsøg på karaktermord. Men selvom afskeden var grim, er hun i dag meget glad for at være løsgænger. 

Alternativet var blevet for ”mainstream” og søgte i for høj grad kompromisser og samarbejdet med de andre partier, mener hun.

- Alternativet var endt med ikke at være det alternativ til politik, som de skulle have været. Jeg vurderer, at partiet som politisk projekt er døende. Og det ser jeg med sorg på, fordi der i den grad var brug for at ruske op, siger Theresa Scavenius. 

- Jeg vil hellere have, at vi skal være en vidende og kritisk opposition, der har sat sig ind i tingene og derfor kan bide regeringen i haserne hver gang.

Det føler Theresa Scavenius bedre, at hun kan som løsgænger.

Gider ikke kaffesnak

Med afskeden har hun fået flyttet sit kontor ud i Provianthuset. Det er en tilbygning til Christiansborg langt væk fra de tidligere partifæller i Alternativet.

I stedet deler hun nu blandt andet gang med løsgængeren Lars Boje Mathiesen, der også er raget uklar med sit nu tidligere parti. Men hverken ham eller nogle af de øvrige 177 folketingsmedlemmer bruger Theresa Scavenius specielt meget tid med. 

Hun hilser på de fleste politiske kollegaer på gangene, men gider ikke pleje et forhold til en minister, smalltalke eller have kaffeaftaler med andre folkevalgte, hvis ikke formålet er at tale politisk substans. Og det er sjældent tilfældet, siger hun.

I stedet spiser Theresa Scavenius frokost med de par ansatte, hun har på sit kontor. Og ellers består kontakten med andre mennesker i løbet af arbejdsdagen mest af at tale med folk uden for Christiansborg.

- Min opgave er en kamp imod den demokratiske kultur og praksis, som de 178 andre folketingsmedlemmer køber ind i og opretholder. Så bruger jeg al min tid på at alliere mig med dem, der vil have den samme kamp.

Theresa Scavenius har et stort kontor, men ingen partifæller. Til gengæld har hun fire ansatte, som hjælper hende. Foto: Jesper Schjødt / TV 2

En "skræmmende" virkelighed

Theresa Scavenius' arbejde kan ellers umiddelbart synes betydningsløst.

Hendes ene mandat er ret ligegyldigt parlamentarisk, og hun bliver hverken inviteret til politiske forhandlinger eller får egne forslag stemt igennem i folketingssalen.

Alligevel siger Theresa Scavenius, at hun kan sætte en dagsorden og oplyse borgerne om, hvordan demokratiet i virkeligheden fungerer. En slags demaskering af magthaverne, mener hun.

Der burde være flere af mig

Theresa Scavenius

Theresa Scavenius nævner mange eksempler. Det seneste er fra den grønne trepartsaftale, som er blevet solgt som historisk og god for både klima og miljø.

Men ifølge Theresa Scavenius er aftalen noget ”forfærdeligt bras”, fordi den ifølge hende kun gavner landbrugets lobbyister.

- Virkelighedens politik er virkelig skræmmende. De sidder i treparten og beslutter, at to plus to er fem. Det går altså ikke. Så kan man kalde det alt muligt og gøre mig til problemet, men hovedproblemet er, at de sidder og fifler med tallene og sælger ting på falske præmisser.

Kejserens nye klæder

Den konfrontatoriske og kompromisløse stil møder modstand fra mange af Theresa Scavenius kollegaer.

Nogle opfatter hende arrogant, og Pia Kjærsgaard (DF) har blandt andet sagt, at Theresa Scavenius nok ikke passer ind på Christiansborg.

Theresa Scavenius er ligeglad med kritikken. Hun er ikke i politik for at få venner.

- Jeg ser det meget som barnet i kejserens nye klæder, der bare fortæller, at kejseren ikke har tøj på.

Theresa Scavenius har læst statskundskab og har i mange år som forsker beskæftiget sig med klimapolitik. Hun mener, at hun ved mere end de fleste af sine kollegaer. Især på det grønne område.

- Det at vide noget og have læst noget gør jo ikke ens argumenter arrogante. Det er bare at sige, at jeg ved, det, du siger, er forkert, fordi det står i den her lange rapport.

Har du altid ret?

- Tit er jeg jo den, der har sat sig bedst ind i sagerne. Derfor ved jeg mere om sagerne, og derfor har jeg tit ret.

Tager du så fejl nogle gange?

Theresa Scavenius begynder at grine.

- Jeg er jo forsigtig med at konkludere noget, før jeg ved meget om det. Men når jeg kommer med en bombastisk kritik, er det jo faktisk fordi, jeg har så meget evidens og viden, at jeg mener, det er berettiget. Jeg har siddet med det i 15 år.

Så hvis jeg spørger, om du nogle gange tager fejl, hvad svarer du så?

- Sjældent.

Næsten aldrig?

- Jeg har i hvert fald haft det til gode.

Du har til gode at tage fejl? Mener du det?

- Ja, det mener jeg, siger Theresa Scavenius og griner.

Theresa Scavenius har som forsker arbejdet med klimapolitik i mange år. Det giver en fordel, mener hun. Foto: Jesper Schjødt / TV 2

Du har aldrig taget fejl?

- Jo, det har jeg da sikkert. Jeg kan bare ikke lige huske det.

Når folk læser det her, vil de nok tænke, at når mange politikere og dygtige embedsfolk siger god for noget, så kan det ikke passe, når du siger, at alle tager fejl. Det må jo også være dig, der er galt på den?

- Jeg forstår det godt. Man skal vide ret meget om vores lovgivning og vores måde at organisere vores samfund på, for at man kan forstå kritikken.

Føler du dig som en bedre politiker end alle de andre?

- Bedre eller dårligere, det skal man jo ikke gå ind i, men jeg synes, at der burde være flere af mig.

Har du nogensinde fået at vide, at du har for høje tanker om dig selv?

- Jeg synes, det er et helt irrelevant spørgsmål. Jeg er fokuseret på at lytte til biologerne, hvis det handler om havmiljø, og hvis det er klima, lytter jeg til klimaforskerne. Så nej, det er helt misforstået. Det handler slet ikke om det. Min kritik går på, at politik har afkoblet sig fra de mennesker, som ved noget om det.

Nyt parti på vej?

Hvis Theresa Scavenius ønsker at fortsætte sin kamp i Folketinget efter næste valg, bliver det meget svært. I hvert fald, hvis hun vil forsøge at blive valgt som løsgænger.

Derfor har hun også på det sociale medie X luftet tanker om at stifte et nyt parti, og hun har for nyligt startet en pengeindsamling og trukket resterne af sit tidligere parti Momentum ud af Alternativet, som det ellers var fusioneret med.

Det ligner, at et nyt parti er på vej, og behovet er der, mener Theresa Scavenius. Hun siger dog, at hun ikke endeligt har gjort op med sig selv, om hun gør det.

- Jeg må se på det. Det er kæmpe hårdt arbejde.

Den traditionelle partileder ses ofte som en, der skal kunne favne, rumme forskellige mennesker og lave kompromisser. Og Theresa Scavenius tror ikke, hun vil være en god partileder, hvis hun skal være det på den måde, som mange partier kører i dag.

Hun mener, at mange partiledere er populister og er blevet en form for influencere, der går mere op i at markedsføre sig på sociale medier end at drive politiske forandringer.

Theresa Scavenius nævner som eksempel, at mange partiledere ifølge hende er gode til at iscenesætte sig selv som bekymrede for havmiljøet, uden at der følger politisk handling med.

Men hvis du ikke tror, du vil være en god partileder på den måde, man er partileder i dag, så er der vel lidt vej igen i forhold til at lave et nyt parti?

- Ja, så er spørgsmålet, om partier kan laves på andre måder end den meget populistiske måde, politik har udviklet sig på. Jeg går og tænker over, om man kan det, så det undgår at blive det monster, som mange andre partier desværre er blevet til.


Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Byfest var ved at dø: Redning blev billige øl og gamle traditioner

Sidste år kunne Kimbrerfesten i Aars melde om rekordoverskud.

På programmet er blandt andet musik, optog, strip, billige bajer - og gule ærter.

Og så er der revy.

Kimbrerfesten i Aars har eksisteret siden 1947. Og Pia Havbro fra Aars har været en del af Kimbrerrevyen i 22 år. Kun afbrudt af to graviditeter.

- Jeg kan ikke undvære det, konstaterer hun.

Inden hver forestilling tager hele revyholdet et Dr. Nielsen shot. Engang prøvede revyformanden uden, og den gik ikke, fortalte Pia Havbro. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Onsdag var der generalprøve på dette års forestilling, som bliver vist flere gange under dette års Kimbrerfest, der løber af stablen denne weekend. Flere af forestillingerne er udsolgt. Og så lang tid folkene bag kan huske, har Kimbrerfest også været lig med revy.

- Det er så sjovt, når vi står på scenen, og der er gang i teltet. Mange af os har været med i mange, mange år, så vi er blevet en lille familie, siger Pia Havbro og fortæller, at også publikum er gengangere.

- Vi har sågar flere, der ser revyen to gange.

Revyen tager udgangspunkt i sjove begivenheder fra året - og der sniger sig også flere elementer ind fra lokalområdet.

- Vi er amatører, og det er kun for sjov. Vi er ikke forpligtet ud over evne, så hvis vi glemmer noget eller laver fejl, så er det helt ok.

Torsdag slog de deltagerrekord med 4000 gæster mod sidste års 3500. Fredag kom 8500 gæster forbi for blandt andet at høre musikeren Gobs. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Rekordoverskud

Sidste år slog Kimbrerfesten rekord. De otte foreninger bag kunne nemlig dele 652.000 kroner.

Men sådan har det ikke altid været. For før coronapandemien trak tænder ud på alle sociale begivenheder, valgte folkene bag at flytte Kimbrerfesten ud af midtbyen.

Og det havde nær kostet byfesten livet. For der var ikke ligeså stor opbakning til festen udenfor byen, fortæller Allan Mølgaard, der er medlem af Kimbrerfestkomiteen.

Flere aktiviteter under Kimbrerfesten kunne meldes udsolgt allerede før festen gik i gang. Det var blandt andet modeshowet om torsdagen, revymiddagen og stegt flæsk spisning. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Efter coronapandemien valgte bestyrelsen at genoptage byfesten i anlægget i Aars, og pludselig kom opbakningen tilbage.

- Vi lavede lidt nytænkning og fik nogle friske kræfter til, og så beholdt vi de gamle dyder, men med et twist af noget nyt, og det må man sige, der er lykkedes, siger Martin Dahl, der er formand for Kimbrerfestkomiteen.

Allerede nu er der forventninger om at overgå sidste års besøgstal på 17.000 gæster. Ifølge Martin Dahl kvitterer gæsterne for den gammeldags måde at holde byfest på, med stegt flæsk, revy, billigere priser i baren, strip, gule ærter og optog.

- Nogle siger, det måske ikke hører tiden til mere, men vi mener, vi har succes med det hele, så vi er lidt gammeldags på nogle punkter, og det holder vi ved, siger Martin Dahl.

Kan ikke undvære overskud

Også foreningerne bag er glade for, at der atter er stor opbakning til Kimbrerfesten. For overskuddet luner i foreningskasserne.

- Det er et godt tilskud til de unge. For så er der en masse materiale og gode timer, vi kan give til børnene og de unge, på baggrund af det, vi tjener hernede, siger formand for Aars Idrætsklub, Per Mølgaard.

Selvom der ifølge Per Mølgaard, formand for Aars Idrætsklub, var stor opbakning fra klubbens medlemmer, så har de de senere år haft svært ved at finde frivillige, og de må derfor finde alternative metoder. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Hos Aars Tennisklub er pengene fra sidste års Kimbrerfest gået til en ny padelbane.

- Så slap vi for at søge fonde, så det er vi glade for, siger formand for Aars Tennisklub, Jesper Kristensen.

Foreningerne bag skal til gengæld hjælpe ved at skaffe frivillige hænder - og ifølge de to formænd, er det ikke pengene, der er det vigtigste. Det er at skabe en god fest.

- Vi vil da helst heller ikke undvære pengene, for så skulle vi ud og banke på døre og spørge det lokale erhvervsliv, så de er vigtige, men det er vigtigst at skabe en god fest, siger Per Mølgaard.

Jesper Kristensen (t.h) er formand for Aars Tennisklub, og en af dem, der både skal skaffe frivillige til byfesten, og selv være en. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

- Svært ikke at smile

Kimbrerfestkomiteen har også allerede armene over hovedet, selvom dette års overskud ikke er opgjort endnu. For allerede på førstedagen, torsdag, kom flere mennesker forbi end hidtil. Og vejret spiller en kæmpe rolle, siger formanden.

- Det er svært ikke at smile, siger Martin Dahl.

Revyskuespillerinden Pia Havbro glæder sig da også over, at hun kan se frem til at spille revy i revyteltet mange år endnu.

- Jeg er så glad for, der var nogle stærke folk bag, der ikke ville lade den her byfest dø, siger hun.

Herning Tivolipark er at finde til byfesten. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Kimbrerfesten fortsætter søndag, hvor blandt andet børnehittet Onkel Reje kommer og optræder.


Foto:

Fredag blev der indgået budgetforlig i Jammerbugt Kommune imellem 21 medlemmer i kommunalbestyrelsen. Herunder Dansk Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet.

- Vi har i Jammerbugt kommune en tradition for brede budgetforlig, hvilket vi fortsætter med i dette års budgetaftale, lyder det fra borgmester i Jammerbugt Kommune Mogens Christen Gade.

Budgetlægningen har ifølge borgmesteren været udfordrende, og det har været nødvendigt at træffe svære beslutninger. Allerede i juni måned blev der vedtaget reduktioner i budgettet for budget 2024 og budget 2025.

- I budgetprocessen har vi haft fokus på at sikre et solidt budget, og det er igen lykkedes os at prioritere de store serviceområder på trods af et stramt udgangspunkt, konstaterer borgmesteren.

Derfor er det også lykkedes at afsætte midler til at sikre den demografiske udvikling både i forhold til børnepasning, skole og seniorområdet.

På beskæftigelsesområdet ses der fortsat store stigninger i udgifterne til især seniorpension og førtidspension. For at imødekomme disse stigninger i udgifter er der i 2025 afsat samlet 33,2 millioner kroner til området, mens der er afsat 22,4 millioner kroner til ældreområdet.

Derudover oplyser borgmesteren, at der investeres bredt i Jammerbugt Kommune med både store og små investeringer. Der er blandt andet afsat midler i 2025 til Masterplan i Brovst samt Tandklinik ved Sundhedshuset i Brovst. Samtidig afsættes der flere penge i 2025 til asfalt og bygningsvedligeholdelse.

I budgettet for 2026 afsættes der desuden penge til investering i Nr. Halne skole, cykelsti ved Kvorupvej i Pandrup samt cykelsti til Biersted.

 Og så vil Jammerbugt Kommune fortsætte den grønne omstilling ved at udskifte den resterende del af kommunens gadelamper til LED-belysning i løbet af 2025.

Budgettet godkendes endeligt, når Kommunalbestyrelsen 2. behandler det den 11. oktober 2024.


Foto: Aalborg Lufthavn

Raser over kommunal støtte til lufthavn: Frygter det går udover forbrugerne

Preben Bang Henriksen (V) planlægger endnu en gang at tage sagen med til transportministeren.

- Jeg er temmelig rystet over det her.

Sådan lyder det fra det nordjyske folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V).

Han raser over, at Aarhus Lufthavn gennem de seneste 10 år har fået tilført flere hundrede millioner kroner i kommunal støtte, for at lufthavnen kunne holde sig på vingerne – men det er en ulige konkurrencesituation ifølge folketingspolitikeren.

- Mange, mange, mange millioner går til Aarhus Lufthavn og ingenting til Aalborg Lufthavn. Det skaber en skævvridning i konkurrencen, det er klart, konstaterer han.

Også bestyrelsesformand i Aalborg Lufthavn, Thomas Kastrup-Larsen, mener, at de store milliontilskud fra ejerkommunerne i Østjylland er med til at skabe en uholdbar konkurrencesituation hos de jyske lufthavne.

- De bruger pengene til blandt andet at give til flyselskaber og på andre måder rykke hele konkurrencebilledet, så vi i den anden ende skal betale mere til flyselskaberne for at få dem til at lave ruter hos os. Så de laver en forrykning af hele konkurrencebilledet i Jylland, og det rammer både Aalborg og Billund Lufthavn, forklarer han.

Aalborg Kommune fortæller til Transportministeriet, at de ikke har givet tilskud til Aalborg Lufthavn siden 2016. Den nordjyske lufthavn lever altså helt og aldeles for egne tjente penge – modsat Aarhus Lufthavn, der de seneste 10 år ifølge Thomas Kastrup-Larsen har fået hele 591 millioner kroner i kommunale tilskud.

Behov for et kig på reglerne

Både Aalborg Lufthavn og Preben Bang Henriksen frygter, at den såkaldte konkurrenceskævvridning i sidste ende kommer til at gå ud over forbrugernes pengepung, og derfor har de begge et klart håb.

 - Nu ved jeg, de havde et stort underskud sidste år, og de kommer også til at få et stort underskud i år, men så må de jo rette forretningen op og drive den på nogle bæredygtige vilkår, i stedet for at den offentlige kasse skal finansiere dem, det ser vi i Aalborg Lufthavn meget gerne ske, påpeger Thomas Kastrup-Larsen.

Preben Bang Henriksen planlægger endnu en gang at tage sagen med til transportministeren, ligesom han også opfordrer Aalborg Lufthavn til at søge juridisk afklaring på, hvorvidt den offentlige støtte er i overensstemmelse med EU-reglerne for den frie konkurrence.

- Jeg synes ærligt talt, at det her virker som et eksempel på det stik modsatte af fri konkurrence, siger politikeren.

Et konkurrencebaseret samfund

Bestyrelsesformand Thomas Kastrup-Larsen kan glæde sig over, at Aalborg Lufthavn netop har haft sin bedste august måned i seks år målt på antallet af passagerer – her kom flere end 133.000 gæster gennem dørene i den nordjyske lufthavn.

Helt så succesfuldt går det ikke i Aarhus Lufthavn, og derfor har der gennem årene været behov for økonomisk hjælp fra både ejerkommunerne – Aarhus, Norddjurs og Syddjurs – og fra private.

- Jeg ser Aarhus Lufthavn som sådan en businesscase, der er baseret på håb og politiske ambitioner og meget lidt på konkret forretning - og det synes jeg, de skal få rettet op på og konkurrere på lige kommercielle vilkår med os andre, pointerer Thomas Kastrup-Larsen.

Preben Bang Henriksen forstår ikke, hvorfor Aarhus Lufthavn gang på gang kan hjælpes med kommunale midler.

- Hvis de er nødt til at lukke, så er det jo altså ikke vores skyld. Vi lever i et samfund, der er konkurrencebaseret, og det er nu en gang rimelig sundt, at alt ikke styres af staten, så Aarhus Lufthavn må jo indrette sig derefter og foretage de besparelser, de kan, lyder det fra det nordjyske folketingsmedlem.

TV2 Nord har forsøgt at få en kommentar fra transportminister Thomas Danielsen (V).


Foto: Pia Egeberg, TV2 Nord

Se billederne: Brandmænd fra hele verden indtager nordjysk by

For første gang nogensinde udspiller brandmændenes OL, World Firefighters Games, sig på dansk grund. Begivenheden blev skudt i gang lørdag i Aalborg, og derfor var byens gader fyldt med brandmænd fra hele verden, da den officielle åbningsceremoni blev afholdt.

Over den næste uge vil brandmændene dyste i over 50 discipliner. De varierer fra udbredte idrætsgrene som badminton, atletik og golf til mere eksotiske discipliner som kast med hestesko og svømning med finne. Så vil der desuden også være discipliner, der tager udgangspunkt i jobbet som brandmand.

- Jeg tror, forventningen er at se en hel masse sjove sportsgrene og få noget socialt samvær med en hel masse brandfolk fra alle mulige nationer og få nogle kontakter rundt omkring i verden, lyder det fra Dennis Møller Hovn, der er en af de dansk deltagende brandmænd.

Oprindeligt skulle Aalborg have været vært for World Firefighters Games i 2020, men corona-pandemien betød først en udsættelse til 2021 og sidenhen endnu en til 2024.

- Det er fuldstændig fantastisk, for vi har ventet seks år på det. Vi har gjort en stor indsats for at komme her, og vi er meget taknemmelige for at være her, og for at Aalborg vil afholde konkurrencen her. Vi har taget en hel del med hertil fra New Zealand, lyder det fra Britt Reed, der også deltager.

Omkring 1.500 deltagere og pårørende deltager. Hong Kong, Sverige, England, Tyskland, Polen og Holland har flest deltagere.

Se billeder herunder:

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord
Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord
Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord
Foto: Pia Egeberg, TV2 Nord

Aalborg Universitet om kemieksplosion: - Vi er dybt berørt

Fire personer er lørdag kommet til skade efter en eksplosion ved et af Aalborg Universitets kemishow på Tønder Bibliotek.

Her er en 22-årig mand kom svært til skade, og er blev bragt til behandling på sygehuset. Han er dog uden for livsfare.

Derudover er tre børn kommet lettere til skade. De to af børnene er kørt til behandling på sygehus, mens det tredje barn havde mindre skader, der ikke var behandlingskrævende.

I alt var 40 personer til stede, og forældre til alle tilskadekomne børn er underrettet ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi.

Institutleder for kemi- og biovidenskab, Kim Lambertsen Larsen, skriver i en SMS til TV2 Nord, at to kemishowkoordinatorer er på vej til Tønder for at tale med de studerende.

- Vi er selvfølgelig dybt berørte af det, som er sket.

- Vi vil gerne levere viden om naturvidenskab på en let tilgængelig måde, men ingen skal komme til skade, når studerende fra Aalborg Universitet har kemishows, lyder det fra institutlederen.

Han oplyser desuden, at man er ved at danne sig et overblik over, hvad der præcis er sket.