Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efter tragisk dødsulykke er nordjysk TV-par blevet forældre igen

Foto: Privatfoto

For blot et år siden mistede de deres kun 1,5 år gamle datter Marie. Nu er der godt nyt.

Torsdag i sidste uge blev Nicoline og Thomas Bertram forældre til en lille dreng.

- Vi har det godt. Vi har jo prøvet det før, men det her er jo et helt andet menneske, vi skal lære at kende, fortæller den nybagte mor Nicoline Bertram, der tilbage i 2018 fandt Thomas Bertram i ‘Landmand søger kærlighed’.

Drengen har fået navnet Svend, og parret er stadig i gang med at finde ud af, hvem han ligner.

- Nogle gange ligner han Marie, og andre gange ligner han bare sig selv, siger Nicoline Bertram.

Begge er opslugt af baby-lykke på gården i det nordjyske, men lige under den lykkelige overflade lurer en stor sorg.

Svend blev født ved kejsersnit torsdag 4. august klokken 19.05. Foto: Privatfoto

Mistede et ønskebarn

De blev stormende forelskede i ‘Landmand søger kærlighed’, og på den romantiske weekendtur i slutningen af programmet gav Thomas Bertram sin udkårne en ring-æske.

Æsken skulle understrege, hvor glad han var for hende, og at han gerne ville have, at hun flyttede hjem til ham.

- Jeg vil gerne dele fremtiden med dig, sagde han dengang.

Og det ville Nicoline Bertram heldigvis også gerne.

Hun flyttede ind, de blev gift i sommeren 2019, og i januar 2020 blev de forældre til lille Marie.

Hun var et ønskebarn, og den lille familie var lykkelige.

Men lykken fik en brat ende halvandet år senere.

Thomas og Nicoline Bertram har valgt at være åbne omkring deres sorg, siden de mistede Marie sidste sommer. For dem er det vigtigt, at tabet ikke bliver et tabu. Foto: Privatfoto

En yderst tragisk ulykke

Det var 22. juni 2021, at familiens liv blev ændret for altid. Nicoline Bertram var på aftenvagt, og derfor hentede Thomas Bertram lille Marie på halvandet år fra dagpleje. De kørte hjem og gik i marken for at fodre gårdens økologiske grise.

Noget hun elskede og altid havde været med til - først i bæresele og senere på gåben.

Det var, da Thomas Bertram skulle køre sin traktor med fodervognen spændt bagpå frem, at han kom til at ramme Marie.

Han fik hurtigt ringet 112, men Maries liv stod ikke til at redde, og hun blev erklæret død ved ankomsten til sygehuset.

Jeg blev jo mor, dengang jeg fødte Marie, og da hun døde, følte jeg jo stadig, at jeg var mor. Jeg havde bare ikke nogen at være mor for. Det har jeg nu

Nikoline Bertram

Fik en at være mor for

Efterfølgende foretog både politi, en bilinspektør og arbejdstilsynet forskellige undersøgelser på ulykkesstedet og kunne konkludere, at der var tale om en yderst tragisk ulykke.

- Deres ord ændrede jo ikke på, hvad der var sket. Men det gav en ro, at jeg blev frikendt for skyld og ikke blev hængt ud bagefter, fortæller Thomas Bertram.

Den efterfølgende tid var han dog - forståeligt nok - ramt af skyldfølelse, mens Nicoline Bertram prøvede at minde sig selv om, at det var et uheld.

Og cirka fem måneder senere blev hun gravid igen.

- Jeg havde hørt fra andre, der har mistet, at man skal få et barn mere. Det lød hårdt, men Svend har bare givet så meget, siger Nicoline Bertram og fortsætter:

- Jeg blev jo mor, dengang jeg fødte Marie, og da hun døde, følte jeg jo stadig, at jeg var mor. Jeg havde bare ikke nogen at være mor for. Det har jeg nu.

Har besøgt kirkegården med Svend

Thomas og Nicoline Bertram fortæller i I ‘Landmand søger kærlighed - Ekstra’, der blev optaget for et par uger siden, at de har ladet Maries børneværelse stå intakt siden hendes død.

For de har ikke på noget tidspunkt ønsket at gemme Marie væk.

Værelset står nu klar til lillebror Svend.

- Det er vigtigt for os, at hun fortsat er en del af vores liv. Og Svend får også at vide, at han har en storesøster, der ikke er her mere, når han bliver ældre, fortæller Nicoline Bertram.

Nicoline og Thomas Bertram på det børneværelse, som først var Maries, og som nu skal være Svends. Foto: TV 2

Selvom Svend kun er en uge gammel, har de allerede haft ham med på kirkegården og besøge Maries gravsted.

- På den måde kunne vi vise ham frem til Marie, forklarer Nicoline Bertram.

De er begge stadig i gang med at lære at leve med sorgen, og i den proces har Svend været en kæmpe gave - også dengang han var inde i Nicoline Bertrams mave.

Nicoline og Thomas Bertram i studiet for et par uger siden, hvor Nicoline Bertram var højgravid. Foto: TV 2

Noget at glæde sig til

For der er stadig særlige begivenheder og dage, der er ekstra hårde at komme igennem. Eksempelvis Maries fødselsdag - og dødsdag.

- Men det har hjulpet at have Svend i maven og vide, at der ville komme noget godt. At have noget at glæde sig til.

Siden Maries død har parret fået professionel hjælp, og Nicoline Bertram fortæller, at det er noget, de vil fortsætte med, så længe det er nødvendigt.

Både i forhold til at bearbejde sorgen, men også for at få talt om frygten for at miste igen.

- Det er helt klart en følelse, der skal bearbejdes. Især for mit vedkommende, fortæller Nicoline Bertram og fortsætter:

- Jeg bebrejder ikke Thomas, og jeg har tillid til ham, men jeg tænker, det ville være mærkeligt, hvis jeg ikke følte den her frygt.

Nicoline og Thomas Bertram under optagelserne til 'Landmand søger kærlighed' i 2018, hvor de mødtes og forelskede sig. Foto: TV 2

De taler ikke kun med professionelle. Faktisk har Thomas og Nicoline Bertram talt rigtig meget om ulykken, tabet og sorgen under hele forløbet.

- Jeg har ikke noget imod at folk spørger ind til det. Det er bedre end slet ikke at spørge, siger hun og fortsætter:

- For mig er det vigtigt, at et tab ikke bliver et tabu.

‘Landmand søger kærlighed’ havde premiere på 9. sæson tirsdag i denne uge, og du kan følge de seks nye landmænd- og kvinder hver uge på TV 2 og TV 2 PLAY.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.