Efter en time, 19 minutter og fem sekunder blev Daniel smidt af 1813 - endte med at ringe 112
Foto: Tim Kyhn / TV 2
Daniel Olsen på 32 år frygtede, at hans nyre var ved at stå af, da han to gange blev smidt af linjen hos akuttelefonen 1813.
Næsten én million opkald til landets lægevagter blev sidste år afbrudt, før en læge tog telefonen. Det svarer til hvert fjerde opkald. Og det står værst til i Region Nordjylland.
Efter en time, 19 minutter og fem sekunder blev Daniel smidt af akuttelefonen - og han var ikke den enesteDaniel Olsen følte ikke, han havde nogen anden udvej, da han grundlovsdag ringede 112 efter en med egne ord "forfærdelig oplevelse" hos Region Hovedstadens akuttelefon 1813.
Aftenen før - 4. juni - begyndte det pludselig at gøre ondt i den side, hvor han i oktober sidste år gennemgik en operation for nyresvigt.
- Jeg prøvede at tage to panodiler og ville se, om jeg kunne sove det væk. Jeg fik næsten ikke noget søvn, fordi det gjorde ondt.
Jeg frygtede for mit liv der. Hvis en af mine nyrer stod af, så var jeg altså færdig, og jeg kunne ikke komme igennem til nogen
Daniel Olsen, nyrepatient
Han var så bekymret over smerterne, at han ringede 1813.
- Der var to timers ventetid, men jeg hang bare i, fordi det skal man jo.
Men efter præcis en time, 19 minutter og fem sekunder blev han smidt af. Daniel Olsen prøvede igen. Men efter en time, 19 minutter og fem sekunder blev han endnu engang smidt af.
En aktindsigt til TV 2 fra regionerne viser, at det langt fra er et enestående tilfælde. I alt 922.306 opkald fra patienter til landets fem lægevagter blev sidste år afbrudt, inden en læge kunne tage telefonen - enten fordi patienterne blev smidt af linjen eller fordi patienterne selv af den ene eller anden årsag lagde på.
Det svarer til hvert fjerde opkald.
Tallene møder kritik fra landets største patientorganisation Danske Patienter.
- Det er nogle helt enorme tal og virkelig alvorligt, for når patienter opgiver at komme igennem eller ikke kan komme igennem, kan det gå ud over deres helbred, siger direktør Morten Freil.
I år er antallet af ikke-besvarede opkald steget yderligere i fire ud af fem regioner. Eksempelvis i Region Nordjylland, hvor hvert tredje opkald af den ene eller anden årsag er blevet afbrudt.
- Jeg tænker, tallene taler for sig selv. Vi kan ikke undslå os tallene, og det vil vi heller ikke, siger Pia Buus Pindstrup, der er formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Nordjylland for De Konservative.
- Derfor er vi også gået i dialog med de praktiserende læger og sagt, hvad gør vi her, hvad har vi af muligheder for at lave om på det her, for det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende for borgerne i Nordjylland, at de ikke kan komme igennem til lægevagten, siger hun.
Frygtede for sit liv
Region Hovedstaden er den eneste region, der har færre afbrudte opkald i år end sidste år. Det er faldet fra knap 32 procent sidste år til godt 18 procent i år.
Når telefonen ikke bliver besvaret, går det ud over patientsikkerheden, og vi risikerer, at det får alvorlige konsekvenser
Morten Freil, direktør, Danske Patienter
Daniel Olsen egen læge havde lukket på grund af grundlovsdag. Det samme havde den nyreafdeling, han er tilknyttet. Han ringede derfor direkte til akutmodtagelserne i både Hillerød og Frederikssund, men det viste sig også at være en blindgyde.
- Jeg fik at vide, at hvis jeg mødte op uden at have snakket med 1813, ville jeg automatisk ryge bagest i køen og højest sandsynligt også få en skideballe for ikke at have en aftale på forhånd.
Smerterne ville ikke holde op.
- Jeg frygtede for mit liv der. Hvis en af mine nyrer stod af, så var jeg altså færdig, og jeg kunne ikke komme igennem til nogen, fortæller Daniel Olsen.
1813: Ikke et generelt problem
Daniel Olsens opkald til Region Hovedstadens akuttelefon 1813 var langtfra det eneste, der blev afbrudt den dag. Faktisk nåede mere end hvert andet opkald aldrig frem til lægerne.
- Det er dybt beklageligt. Selvfølgelig skal borgerne komme igennem, når de har brug for hjælp. Det er rigtig ærgerligt for patienten og rigtig beklageligt fra vores side, at vi ikke kunne gøre det bedre, siger afdelingsleder i 1813, Berit Juhl.
Hun forklarer, at der var for få læger kaldt på vagt grundlovsdag, og så var en teknisk fejl årsag til, at mange patienter blev smidt af efter præcis en time, 19 minutter og fem sekunder.
Berit Juhl afviser, at det er et generelt problem, at patienter bliver decideret smidt af. Hun tilskriver langt størstedelen af de afbrudte opkald borgere, der indser, at deres problem ikke er akut og godt kan vente til egen læge åbner.
Det er dybt beklageligt. Selvfølgelig skal borgerne komme igennem, når de har brug for hjælp
Berit Juhl, afdelingsleder, 1813, Region Hovedstaden
- Rigtig tit er det jo meningen, at opkaldene skal afbrydes, fordi borgeren selv lægger på. Og det beder vi dem sådan set om i vores velkomsthilsen. Når de hører den, lægger mange røret på, fordi “Gud ja, jeg skulle ikke have ringet”, siger Berit Juhl.
Hun oplyser, at mange lægger på indenfor de første 38 sekunder, når akuttelefonens automatisk velkomsthilsen er afspillet. Hun medgiver dog, at den aktuelle ventetid, som patienten også får oplyst inden for de første 38 sekunder, kan påvirke patienter til at lægge på.
Morten Freil fra Danske Patienter pointerer, at patienter ofte ikke selv ved, om noget er akut og potentielt alvorligt, før de har talt med en læge.
- Langt de fleste patienter, når de ringer til akuttelefonerne, er det, fordi de er bange for, at der er noget virkelig alvorligt galt. Det kan være, man har store smerter eller at ens barn pludselig har meget høj feber. Og nogle gange er der jo så også noget galt, som skal tilses med det samme. Så når telefonen ikke bliver besvaret, går det ud over patientsikkerheden, og vi risikerer, at det får alvorlige konsekvenser, siger han.
Ringede til sidst 112
Daniel Olsen endte med at ringe 112 - og fik på den måde lov at tage hen på en akutmodtagelse for at få behandling.
- Det var den mulighed, jeg havde tilbage. Nogen skulle jeg have fat i, og det blev dem. Men han har dårlig samvittighed over det.
- For det er jo ikke det, man skal bruge 112 til. 112 er jo ikke akuttelefonen, hvis du skal på skadestuen. Det er jo til, hvis du er ved at dø. Men samtidig kunne jeg ikke rigtigt se, hvad jeg ellers skulle have foretaget mig.
Det er vel også forkert, det du gjorde. At du gik uden om systemet?
- Ja, det er det. Men hvis systemet ikke virker, kan man jo blive nødt til det. Det er grænseoverskridende, når det ikke fungerer. Især for os, der har børn. Hvis der sker noget med vores børn, og vi ikke kan komme igennem, og vi bliver smidt af efter næsten tre timers ventetid ad to omgange, så går man jo i panik og ved ikke, hvad man skal stille op.