Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Disse fem politiske forslag kan et nyt folketing samle sig om

En akutpakke til sundhedsvæsenet og inflationshjælp til de kolde vintermåneder er bare nogle af de politiske forslag, som flere partier har fremsat.

28 dages valgkamp er overstået, og nu venter svære regeringsforhandlinger.

Undervejs i valgkampen er der blevet kastet med mudder, peget fingre og gjort en dyd ud af at understrege, hvor partierne adskiller sig fra hinanden.

Men det har ikke kun været strid og uenigheder. For partierne har også præsenteret en række politiske forslag, som har mødt opbakning fra flere sider.

Forslag som, det ikke er utænkeligt, vil blive ført ud i livet, når en ny regering er på plads, og der er taget hul på næste valgperiode.

Med hjælp fra TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergreen har vi her samlet et overblik over det politiske indhold, som et nyt folketing kan samle sig omkring.

Flere på arbejdsmarkedet – 146 mandater

Der er bred enighed i Folketinget om, at manglen på arbejdskraft er én af de største udfordringer i samfundet – både når det gælder det offentlige og private.

Hvordan problemet skal løses, er der dog knap så stor enighed om.

Alligevel tegner der sig et billede af et nyt folketing, der uagtet deres forskelligheder har planer om at skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet.

For eksempel har Radikale Venstre fremsat et krav til den nye regering, der lyder på, at de skal forpligte sig til at øge arbejdsudbuddet med 50.000 frem til 2030.

Et lidt lavere bud har lydt fra Mette Frederiksen (S), der til Børsen har sagt, at en ny bred regering skal få 7000 flere personer ind på arbejdsmarkedet.

Af andre partier, der vil afhjælpe den manglende arbejdskraft, kan nævnes Venstre og Liberal Alliance, hvor sidstnævntes leder, Alex Vansoplagh, i TV 2s partilederdebat mandag aften kaldte de andre partiledere ud for ikke at fortælle danskerne, hvor alvorligt problemet er.

Akutpakke til sundhedsvæsenet – 113 mandater

Lange ventelister, lave lønninger og for få varme hænder har resulteret i flere nye sundhedsudspil og politiske løfter fra partierne på Christiansborg.

Og ifølge Jesper Vestergreen er det meget sandsynligt, at der kan laves en bred akutpakke for sundhedsområdet, når regeringsforhandlingerne er overstået.

Hvad den helt konkret kommer til at indebære, står dog stadig hen i det uvisse.

Socialdemokratiet vil afsætte én milliard kroner til en akutpakke, der blandt andet skal give lønbonusser til sundhedspersonalet.

Venstre vil afsætte seks milliarder kroner i 2023 og 2024, hvor størstedelen af pengene skal gå til fastholdelse af medarbejdere.

Ligeledes vil Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne give et løn- og fastholdelsestillæg på 2500 kroner om måneden til sundhedspersonale, der er på fuld tid, mens SF og Enhedslisten også er klar på at give et økonomisk rygstød til sundhedsvæsenet.

Inflationshjælp – 122 mandater

Stigende energipriser og store regninger har tvunget Folketingets partier til at komme med løsninger på, hvordan man kan hjælpe de mest pressede danskere gennem inflationskrisen.

Et bredt flertal i Folketinget indgik 23. september en aftale om "vinterhjælp" til danskerne, men flere partier har udtalt, at der skal gøres mere.

Socialdemokratiet har foreslået en ny inflationspakke for to milliarder kroner i 2023, der blandt andet vil give en ekstra ældrecheck på 5000 kroner.

Derudover har både Venstre, SF, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige ytret et ønske om at sænke gasafgiften, mens mange af de blå partier vil lette skatten, hvilket leder os frem til næste politiske forslag.

Lavere skat i bunden – 83 mandater

Selvom ingen partier har fremsat ultimative krav til en kommende regering om skattelettelser, er der alligevel enighed blandt flere partier om, at de vil sænke skatten.

Hvorvidt det skal ske fra toppen eller bunden, er der til gengæld stor splittelse omkring.

Både Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet har dog alle foreslået at sænke skatten i bunden. Det vil de blandt andet gøre ved at hæve beskæftigelsesfradraget, men de er uenige om hvordan.

Hvis det skulle ske, at de tre partier bliver enige om at sænke skatten i bunden, er det dog ikke nok til at danne et flertal, da deres samlede mandattal kun giver 83.

De blå partier er dog alle enige om at indføre forskellige former for skattelettelser, så forslaget kan stadig få luft under vingerne i næste valgperiode.

En uddannelses- og SU-reform – 103 mandater

Flere partier har talt varmt for reformer under valgkampen.

De konkrete krav til reformerne har dog været overraskende fraværende, mener Jesper Vestergreen, der dog alligevel tror, at reformer bliver et omdrejningspunkt under regeringsforhandlingerne.

Én af de reformer, som er gået igen blandt en håndfuld af partierne, er et ønske om at forandre SU- og uddannelsessystemet.

Moderaterne har foreslået at omlægge en del af SU’en til et lån, og under partilederdebatten 'Sidste svar' på TV 2 fortalte formand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, at også de ønsker at omlægge kandidatdelen af videregående uddannelse til et lån.

Venstre lægger op til, at de studerende fremover kun skal kunne få SU i fem år frem for de nuværende seks år, mens Socialdemokratiet vil forkorte halvdelen af landets kandidatuddannelser.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.