Disse fem politiske forslag kan et nyt folketing samle sig om
En akutpakke til sundhedsvæsenet og inflationshjælp til de kolde vintermåneder er bare nogle af de politiske forslag, som flere partier har fremsat.
28 dages valgkamp er overstået, og nu venter svære regeringsforhandlinger.
Undervejs i valgkampen er der blevet kastet med mudder, peget fingre og gjort en dyd ud af at understrege, hvor partierne adskiller sig fra hinanden.
Men det har ikke kun været strid og uenigheder. For partierne har også præsenteret en række politiske forslag, som har mødt opbakning fra flere sider.
Forslag som, det ikke er utænkeligt, vil blive ført ud i livet, når en ny regering er på plads, og der er taget hul på næste valgperiode.
Med hjælp fra TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergreen har vi her samlet et overblik over det politiske indhold, som et nyt folketing kan samle sig omkring.
Flere på arbejdsmarkedet – 146 mandater
Der er bred enighed i Folketinget om, at manglen på arbejdskraft er én af de største udfordringer i samfundet – både når det gælder det offentlige og private.
Hvordan problemet skal løses, er der dog knap så stor enighed om.
Alligevel tegner der sig et billede af et nyt folketing, der uagtet deres forskelligheder har planer om at skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet.
For eksempel har Radikale Venstre fremsat et krav til den nye regering, der lyder på, at de skal forpligte sig til at øge arbejdsudbuddet med 50.000 frem til 2030.
Et lidt lavere bud har lydt fra Mette Frederiksen (S), der til Børsen har sagt, at en ny bred regering skal få 7000 flere personer ind på arbejdsmarkedet.
Af andre partier, der vil afhjælpe den manglende arbejdskraft, kan nævnes Venstre og Liberal Alliance, hvor sidstnævntes leder, Alex Vansoplagh, i TV 2s partilederdebat mandag aften kaldte de andre partiledere ud for ikke at fortælle danskerne, hvor alvorligt problemet er.
Akutpakke til sundhedsvæsenet – 113 mandater
Lange ventelister, lave lønninger og for få varme hænder har resulteret i flere nye sundhedsudspil og politiske løfter fra partierne på Christiansborg.
Og ifølge Jesper Vestergreen er det meget sandsynligt, at der kan laves en bred akutpakke for sundhedsområdet, når regeringsforhandlingerne er overstået.
Hvad den helt konkret kommer til at indebære, står dog stadig hen i det uvisse.
Socialdemokratiet vil afsætte én milliard kroner til en akutpakke, der blandt andet skal give lønbonusser til sundhedspersonalet.
Venstre vil afsætte seks milliarder kroner i 2023 og 2024, hvor størstedelen af pengene skal gå til fastholdelse af medarbejdere.
Ligeledes vil Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne give et løn- og fastholdelsestillæg på 2500 kroner om måneden til sundhedspersonale, der er på fuld tid, mens SF og Enhedslisten også er klar på at give et økonomisk rygstød til sundhedsvæsenet.
Inflationshjælp – 122 mandater
Stigende energipriser og store regninger har tvunget Folketingets partier til at komme med løsninger på, hvordan man kan hjælpe de mest pressede danskere gennem inflationskrisen.
Et bredt flertal i Folketinget indgik 23. september en aftale om "vinterhjælp" til danskerne, men flere partier har udtalt, at der skal gøres mere.
Socialdemokratiet har foreslået en ny inflationspakke for to milliarder kroner i 2023, der blandt andet vil give en ekstra ældrecheck på 5000 kroner.
Derudover har både Venstre, SF, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige ytret et ønske om at sænke gasafgiften, mens mange af de blå partier vil lette skatten, hvilket leder os frem til næste politiske forslag.
Lavere skat i bunden – 83 mandater
Selvom ingen partier har fremsat ultimative krav til en kommende regering om skattelettelser, er der alligevel enighed blandt flere partier om, at de vil sænke skatten.
Hvorvidt det skal ske fra toppen eller bunden, er der til gengæld stor splittelse omkring.
Både Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet har dog alle foreslået at sænke skatten i bunden. Det vil de blandt andet gøre ved at hæve beskæftigelsesfradraget, men de er uenige om hvordan.
Hvis det skulle ske, at de tre partier bliver enige om at sænke skatten i bunden, er det dog ikke nok til at danne et flertal, da deres samlede mandattal kun giver 83.
De blå partier er dog alle enige om at indføre forskellige former for skattelettelser, så forslaget kan stadig få luft under vingerne i næste valgperiode.
En uddannelses- og SU-reform – 103 mandater
Flere partier har talt varmt for reformer under valgkampen.
De konkrete krav til reformerne har dog været overraskende fraværende, mener Jesper Vestergreen, der dog alligevel tror, at reformer bliver et omdrejningspunkt under regeringsforhandlingerne.
Én af de reformer, som er gået igen blandt en håndfuld af partierne, er et ønske om at forandre SU- og uddannelsessystemet.
Moderaterne har foreslået at omlægge en del af SU’en til et lån, og under partilederdebatten 'Sidste svar' på TV 2 fortalte formand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, at også de ønsker at omlægge kandidatdelen af videregående uddannelse til et lån.
Venstre lægger op til, at de studerende fremover kun skal kunne få SU i fem år frem for de nuværende seks år, mens Socialdemokratiet vil forkorte halvdelen af landets kandidatuddannelser.