Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det kan årligt koste trecifret millionbeløb at holde Aalborg Portland i live

Mette Frederiksen har lovet at bevare cementfabrikken. Det kan koste samfundet op mod 725 millioner kroner om året. For dyrt, mener vismand.

Onsdag klokken 12 præsenterer regeringen sit udspil til en CO2-afgift.

På forhånd ventes en af de store knaster at blive, om der skal tages særlige hensyn til store udledere som cementvirksomheden Aalborg Portland ved at give en rabat.

For hvis alene Aalborg Portland, der er Danmarks største CO2-udleder, skal have hjælp til at holdes i live, når der bliver indført en CO2-afgift, kan det koste samfundet omkring 725 millioner kroner årligt.

Det viser en gennemgang, TV 2 har fået lavet, af tallene bag de forskellige modeller for en fremtidig CO2-afgift, som en ekspertgruppe præsenterede i februar.

Jeg kommer til at hægte mig fast på Portland, før nogen får lov til at lukke det

Mette Frederiksen til Dansk Industris årsmøde i 2018

Ekspertgruppen kom med forskellige bud på en fremtidig CO2-afgift, og det er på den baggrund, at regeringen nu vil komme med et udspil om at indføre en ny afgift på CO2-udledninger.

Vælger politikerne at gå den vej, viser det mest præcise skøn, at det vil koste statskassen omkring 725 millioner kroner årligt alene at hjælpe Aalborg Portland. Skønnet er behæftet med en ”betydelig usikkerhed”, oplyser ekspertgruppens sekretariat som har lavet udregningen på TV 2s forespørgsel.

Derfor koster Aalborg Portland 725 millioner kroner

Sekretariatet under ekspertgruppen oplyser, at det årligt koster omkring 900 millioner kroner mere i samfundsøkonomiske omkostninger at vælge model 2, som tager hensyn til Aalborg Portland, fremfor model 1, som ikke tager hensyn til Aalborg Portland.

Ud af de 900 millioner kroner skønner sekretariatet ”med betydelig usikkerhed”, at 80 procent af de øgede samfundsmæssige omkostninger kan tilskrives omkostninger til at erstatte reduktioner i cementindustrien i model 1.

Aalborg Portland bekræfter, at der ikke er andre cementproducenter i Danmark.

Samfundsmæssige omkostninger betyder, at man vælger en løsning, som i sidste ende vil føre til mindre produktivitet i samfundet og dermed mindre velstand og realløn.

Men trods usikkerheden mener professor og økonomisk vismand Lars Gårn Hansen, at særlige hensyn til meget CO2-udledende virksomheder ikke er den bedste måde at bruge pengene på.

- Det er ikke noget, vi ville anbefale. Vores vurdering ville være, at det var bedre at lave en ensartet afgift for alle – også Aalborg Portland, siger Lars Gårn Hansen og fortsætter:

- Det handler ikke om særligt mange arbejdspladser og lækagegevinsten (om produktionen flytter til udlandet, red.) er usikker. Men det er i sidste ende en politisk afvejning.

Hos Klimarådet, der rådgiver regeringen om den grønne omstilling, siger formand Peter Møllgaard, at 725 millioner kroner om året er ”mange penge”.

- Det billigste for samfundet er at lave en ensartet afgift. Men vi er også opmærksomme på, at der kan være forskellige hensyn som at beskytte arbejdspladser fra at rykke til udlandet. I sidste ende er det op til politikerne, om de vil betale den pris, siger Peter Møllgaard.

Er Danmark et foregangsland, hvis vi lukker den danske cementproduktion ned og bare importerer cement fra udlandet?

Peter Birch Sørensen, tidligere formand, Klimarådet

Statsministeren har lovet at bevare Aalborg Portland

Aalborg Portland er med over to millioner ton udledt CO2 om året den danske virksomhed, der udleder suverænt mest.

Men statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere givet udtryk for, at hun vil gå langt for at beskytte virksomheden i hendes hjemby. I 2018 holdt hun tale til Dansk Industris årsmøde:

- Som aalborgenser, jeg kommer til at hægte mig fast på Portland, før nogen får lov til at lukke det.

Efter folketingsvalget i 2019 gentog hun budskabet om, at den grønne dagsorden ikke måtte koste arbejdspladser på Aalborg Portland i et interview med Børsen.

- Vi kommer ikke til at lukke Aalborg Portland. Vi er en stolt industrination, sagde Mette Frederiksen.

Efter at ekspertgruppen fremlagde sit udspil til en CO2-afgift, har Mette Frederiksen meldt ud, at klimaet nu er hendes topprioritet.

- Jeg sagde for et par år siden, at jeg er rød, før jeg er grøn. Det passede dengang. Men det gør det ikke længere. Jeg er klar til at lægge forbeholdet væk. Det grønne er ikke længere sekundært, skrev Mette Frederiksen i en kronik i Politiken.

Hvis politikerne vælger den model, hvor Aalborg Portland ikke får rabat og skal betale den samme CO2-afgift som andre virksomheder, kan det netop medføre en lukning, ifølge Aalborg Portlands administrerende direktør:

- Det vil gøre det rigtig svært at have cementproduktion i Danmark, sagde Michael Lundgaard Thomsen til TV 2, kort efter at ekspertgruppen fremlagde de forskellige modeller for en CO2-afgift.

Undgå CO2-lækage

Ekspertgruppen, som fremlagde de forskellige modeller for en kommende CO2-afgift, er enige med de økonomiske vismænd i, at det samfundsøkonomisk billigste ville være at lave en ensartet afgift for alle virksomheder – også Aalborg Portland.

Hovedargumentet for alligevel at lave en særafgift til en virksomhed som Aalborg Portland er at beholde arbejdspladserne i Danmark.

Hvis afgiften bliver for høj, vil produktionen af cement muligvis rykke til udlandet i stedet. Og så vil den udlede CO2 dér. Det kaldes også CO2-lækage.

Hvis Aalborg Portland derimod bliver i Danmark, lægger ekspertgruppens modeller op til, at det skal kunne betale sig for Aalborg Portland at fange CO2’en fra skorstenene og lagre den i jorden.

Dermed vil CO2-afgiften være med til at gøre cementproduktionen mere grøn, påpeger medlem af ekspertgruppen og tidligere formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen:

- Det er politikerne, der skal træffe valget, men man kan stille spørgsmålet: Er Danmark et foregangsland, hvis vi lukker den danske cementproduktion ned og bare importerer cement fra udlandet? Eller er vi et foregangsland, hvis vi hjælper den danske cementindustri til at omstille sig? spørger Peter Birch Sørensen.

Han understreger også, at ekstraregningen for at tage hensynet til Aalborg Portland stadig er forholdsvis lav sammenlignet med, hvad CO2-reduktioner koster mange andre steder i samfundet.

Ingen garanti for CO2-reduktioner

Der er dog ingen garanti for, at Aalborg Portland rent faktisk søger eller får pengene til at lave et system til fangst og lagring af CO2, selvom politikerne vælger en model, som lægger op til det.

I sådan et tilfælde vil reduktionerne komme hos andre virksomheder, som i stedet får tilskud til at fange og lagre CO2 i stedet for Aalborg Portland.

Men det ville også skabe en situation, hvor statskassen har givet Danmarks største CO2-udleder en væsentlig rabat, uden at Aalborg Portland har lavet den ønskede omstilling.

Hos Aalborg Portland vil Thomas Uhd, der er chef for bæredygtighed, ikke love, at de søger midler til fangst og lagring af CO2, hvis politikerne vælger en model, der giver cementvirksomheden rabat.

- Det kan vi af gode grunde ikke sige, før der foreligger en aftale, men vi arbejder med CO2-fangst og følger mulighederne for støtte dertil, siger Thomas Uhd til TV 2.

Aalborg Portlands chef for bæredygtighed pointerer, at det mest fornuftige ville være at give hans virksomhed en rabat, så cementproduktionen bliver i Danmark i stedet for at sende den til udlandet sammen med alle udledningerne.

- Men du skal ikke spørge mig, om prisen er for høj. Det må politikerne forholde sig til, siger Thomas Uhd.

Minister: - Vi skal fastholde arbejdspladser

Skatteminister Jeppe Bruus (S) vil på forhånd ikke løfte sløret for detaljerne i regeringens udspil, men han indikerer, at der vil blive taget hensyn til nogle særlige virksomheder:

- På den ene side skal der være en høj og ambitiøs CO2-afgift. På den anden side skal vi også sørge for, at produktionen og CO2-udledningen ikke flytter ud af landet. Man er nødt til at få de to ting til at gå hånd i hånd, siger Jeppe Bruus og uddyber:

- Vi skal udvikle vores produktion og fastholde arbejdspladser i Danmark, siger Jeppe Bruus.

Er en samfundsøkonomisk omkostning på 725 millioner kroner om året prisen værd for at tage hensyn til Aalborg Portland?

- Nu refererer du til de modeller, som ekspertgruppen kom med. Dét, vi præsenterer, er regeringens udspil, og det vil selvfølgelig også være fuldt finansieret, siger Jeppe Bruus.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.