Danske landmænd høster historisk dyr hvede: - De skal saftsuseme sørge for at gemme pengene
Foto: Christoffer Laursen Hald / TV 2 Grafik
Selvom landmænd verden over har været ramt af varmt og tørt vejr, er Danmark i store træk gået fri.
Selvom priserne på blandt andet hvede er rekordhøje, bør de danske landmænd forberede sig på "et rigtigt møgår", advarer markedsanalytiker.
Landet over er mejetærskerne så småt begyndt at rulle ud på de danske marker.
Mens landmænd i nogle dele af landet stadig skæver utålmodigt til vejrudsigten, er blandt andre Torben Hansen allerede godt i gang med at hive høsten i hus.
Udover at være formand for planteavlssektionen i Landbrug og Fødevarer driver han også et landbrug på 250 hektar ved Køge. Og her forventer han i år en ganske pæn fortjeneste.
Vi høster nok to tons mere per hektar end sidste år
Torben Hansen, landmand og formand for planteavlssektionen i Landbrug og Fødevarer
Blandt andet krigen i Ukraine har nemlig fået priserne på en lang række fødevarer til at skyde i vejret – ikke mindst hveden på Torben Hansens marker.
- Vi er godt i gang med hveden, og jeg kigger personligt ind i en god høst. Hvis vejret arter sig de næste ti dage, så får vi faktisk en god gennemsnitlig høst på hele planteavlsområdet, fortæller han til TV 2.
Men landmændene har måske god grund til at holde på pengene.
Putin smed benzin på bålet
Rusland og Ukraine er begge blandt verdens største kornproducerende lande, men allerede inden krigen brød ud, var priserne trykket i vejret efter flere år med lav produktion.
Det fortæller Palle Jakobsen, som er markedsanalytiker hos analyse- og rådgivningsvirksomheden Agrocom.
- Oveni det kom Putin så og smed en dunk benzin på et bål, der allerede brændte rigtig godt, og så eksploderede det hele, fortæller han.
I løbet af krigens første måneder skød hvedepriserne i vejret med omkring 50 procent til knap 300 kroner for 100 kilo.
Og selvom blandt andet de første forsigtige udskibninger hvede fra Ukraine har fået priserne til at falde igen, ligger de stadig over 200 kroner. Til sammenligning var prisen for et år siden kun cirka 150 kroner.
- Så lige nu er markedet ekstremt nervøst, for man er jo i tvivl, om vi skal tilbage mod de 300 kroner eller ned mod de 150, vi havde for nogle år tilbage, siger Palle Jakobsen.
- Det skal jo give et godt resultat
På trods af nervøsiteten står de danske landmænd stadig til at tjene godt, når de formentlig om ganske kort tid har fået høsten i hus.
Udover de høje hvedepriser har afgrøder verden over nemlig også været ramt af varmt og tørt vejr hen over sommeren.
Men de danske landmænd er i store træk gået fri, og derfor forventer Palle Jakobsen også en ”rigtig god høst” i Danmark i år.
- Vi mangler bare noget godt vejr, som holder, for mange bønder står stadig og kigger ud ad porten på maskinhuset hver anden time og håber på, at de snart kan komme i gang, fortæller han.
Hos Torben Hansen er begejstringen for årets høst da heller ikke svær at spore – særligt efter en noget skuffende høst i 2021.
- Vi høster nok to tons mere per hektar end sidste år. Og når vi samtidig har en pris, der ligger 50 procent højere end dengang, skal det jo give et godt resultat, siger Torben Hansen.
2023 kan blive ”et rigtig møgår”
Spørger man Palle Jakobsen, kommer de danske landmænd dog ikke til at gå grinende i banken med årets fortjeneste.
Godt nok blev størstedelen af årets høst sået sidste efterår, da landmændenes udgifter til både brændstof og gødning stadig var relativt lave.
Men siden da har Ruslands invasion af Ukraine fået priserne på begge dele til at skyde i vejret ligesom fødevarepriserne.
Dermed bliver det formentlig en usædvanligt dyr fornøjelse, når landmændene om ganske få måneder skal så næste års høst.
Og samtidig forventer markedsanalytikeren, at hvedepriserne om et år til halvandet vil være tilbage på niveauet fra før krigen.
- De skal saftsusemen sørge for at gemme pengene. For jeg kunne godt se, at kornproducenterne havner i en situation, hvor 2023 bliver et rigtigt møgår, hvor især omkostningerne smadrer deres økonomi, siger Palle Jakobsen.
Efter en top kommer ofte en bund
På sin gård udenfor Køge lader Torben Hansen sig dog ikke ryste.
Med sine 61 år har han nemlig drevet landbrug længe nok til at have ro i maven, selvom markedet går op og ned, fortæller landmanden.
Men alligevel er han enig med Palle Jakobsen i, at tiden ikke er til ”ikke-givtige investeringer”.
- Vi skal være lige så benhårde, som vi er i et lavprismarked, på at lave bundlinje og beholde den. For erfaringen er, at når man har en høj top, så får man mange gange en dyb bund bagefter.