Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ansatte i opråb på nordjysk skole: Elever slår, sparker og spytter på børn og ansatte

Foto: TV 2 Nord / Billede: TV 2 Nord, grafik: Göran Blomquist

Du kan læse bekymringsbrevet i sin fulde længde nederst i artiklen.

Voldsomme hændelser præger dagligdagen på nordjysk skole ifølge bekymringsbrev, der kritiserer ledelsen for ikke at handle.

Udtalelser som kælling, idiot, fuck dig og luk røven. Elever, der slår, spytter, sparker og kaster med ting.

Det er, hvad ansatte og elever ugentligt oplever på Mou Skole i Aalborg Kommune ifølge et bekymringsbrev, som TV 2 er kommet i besiddelse af.

Brevet, som halvdelen af det pædagogiske personale på skolen har underskrevet, er sendt til skolebestyrelsen, fordi de ansatte – ifølge brevet – oplever, at skoleledelsen ikke tager problemerne alvorligt.

- Disse hændelser bliver bagatelliseret af ledelsen. Ledelsen siger, at de gerne hjælper, når der opstår tumult, men det er på ingen måde, det vi oplever, skriver de ansatte i brevet og fortsætter:

- I Aalborg Skoleforvaltning ligger der en voldspolitik med retningslinjer, der skal være med til at sikre, at der tages hånd om både børn og voksne. Denne voldspolitik bliver ikke fulgt, trods at der flere gange er henvist til den.

Jeg synes, det er ærgerligt, hun oplever 0. klasse så skidt, som det her. Det burde være det allerbedste år at gå i skole, og der hun får glæden og lysten til det. I stedet vil hun gerne tilbage til børnehaven.

Louise Schou Jensen, mor til en pige i 0. klasse på Mou Skole

TV 2 har talt med størstedelen af underskriverne af bekymringsbrevet, der blev sendt i uge 2.

De ønsker ikke at stå frem af frygt for repressalier, men siger, at de på ingen måde har følt sig presset til at underskrive brevet og fortsat bakker op om indholdet. Du kan læse brevet i sin fulde længde nederst i artiklen.

Det er tredje gang på få uger, at der beskrives store problemer på en dansk folkeskole. I midten af februar kunne TV 2 fortælle om vold og overgreb på Borup Skole i Køge Kommune.

Knap en uge senere råbte 113 forældre i et brev op om trusler med knive, kvælertag og fødselsdagstæsk på Agedrup Skole i Odense Kommune.

Søn oplever kvælertag, slag og spark

Bekymringsbrevet fra ansatte på Mou Skole vækker også genklang hos flere forældre til børn på skolen.

Line Lind er mor til to piger i 1. klasse og en dreng i 3. klasse på Mou Skole, hvor der går 200 elever.

I løbet af det seneste halvandet år har hun flere gange kontaktet Mou Skole, fordi hendes børn har været i mistrivsel. En af hendes piger er ifølge en besked, hun har sendt til skolen, blevet drillet, trukket i håret og kaldt grimme ting.

Men værst er det gået udover hendes dreng.

Så sent som 5. februar skrev han en sms-besked til sin mor, som TV 2 har set:

- Jeg har haft en dårlig dag i skolen for (navn udeladt, red.) tog kvælertag om min hals.

Sidste år skrev Line Lind flere gange til skolen, at hendes dreng fortalte, han var blevet udsat for vold. Som eksempler nævnte hun blandt andet, at han var blevet klappet i hovedet, slået i hovedet og sparket. En af gangene var der også blevet kastet med hans penalhus og bøger.

Det viser beskeder i Aula, som Line Lind har sendt til TV 2.

Der er en adfærd, som kan være svær at håndtere, og som kan ødelægge undervisningsmiljøet, men også arbejdsmiljøet, hvis ikke det bliver håndteret godt nok og hurtigt nok.

Karsten Lynge Simonsen, fællestillidsrepræsentant for lærerne og formand for Aalborg Lærerforening

Line Lind fortæller, at de som forældre var til et møde med skolen om deres drengs trivsel efter sommerferien sidste år. I mødereferatet, som TV 2 også har modtaget, står der, at skolen ville lave en handleplan for at forbedre hans trivsel i klassen. Der stod også, at hjemmet ville blive informeret, når handleplanen var udarbejdet.

Hårdt sprog og dårlige forhold

Line Lind siger, at hun endnu ikke har hørt mere om handleplanen.

- Så sent som i dag, sagde han, at han ikke har lyst til at gå i skole mere. På et tidspunkt var det så slemt, at han sagde, han ikke havde lyst til at leve mere. Det gør jo ondt på mig som mor. Det er svært at holde tårerne tilbage, siger hun.

Line Lind understreger, at hun på ingen måde ønsker at kritisere det pædagogiske personale eller de andre børn på skolen. I stedet bør der kigges på de forhold, personalet arbejder under, mener hun.

Samme budskab har Rikke Nielsen, der er mor til en dreng i 0. klasse og en dreng i 3. klasse på Mou Skole. Hun genkender særligt det grimme sprog og vold mellem børnene, som beskrives i bekymringsbrevet.

- Der bliver sagt ”fuck dig”, ”din idiot”, og jeg har også hørt en elev kalde en pædagog for ”kælling”. En af mine drenge er flere gange kommet hjem og har fortalt, at forskellige børn har taget kvælertag på andre børn. Jeg håber ikke, det foregår på alle skoler, siger Rikke Nielsen.

- Min pige siger, hun hellere vil dø end i skole

Louise Schou Hansen, mor til en pige i 0. klasse på Mou Skole, er glad for, at bekymringsbrevet er kommet frem. Det stemmer overens med hendes oplevelser som forælder.

Hun beretter, at hun selv har set en pige kaste med skamler, da hun skulle hente sin datter. Datteren oplever ifølge moren også volden og uroen på egen krop.

- Min pige siger, hun hellere vil dø end i skole. Hun bliver syv år til juni. I stedet for at børnene siger, at hun ikke må være med til en leg, bliver hun slået og skubbet, får kastet ting efter sig eller bliver kaldt grimme ting. Der er enorm mistrivsel i klassen, siger hun og fortsætter:

- Jeg synes, det er ærgerligt, at hun oplever 0. klasse så skidt, som det her. Det burde være det allerbedste år at gå i skole, og der hun får glæden og lysten til det. I stedet vil hun gerne tilbage til børnehaven.

Louise Schou Hansen oplever, at skoleledelsen ikke har taget hendes bekymringer om trivslen i klassen alvorligt.

Hun har sendt TV 2 dokumentation for, at hun har rakt ud til ledelsen med sine mere overordnede bekymringer om uro, manglende trivsel, stor brug af vikar og manglende læring.

Skolelederen fastholder i den korrespondance, TV 2 har læst, at det er den bedste løsning at have en vikar i klassen. I korrespondancen er volden ikke nævnt.

Hver tredje lærer ramt af vold

Det er dog ikke alle forældre til børn på skolen, som genkender de problemer, der oplistes i bekymringsbrevet fra de ansatte. Thomas Frederiksen, far til en pige i 2. klasse, siger:

- Det lyder da skræmmende. Men det er ikke noget, vi har observeret. Den klasse, vores datter er i, er rigtig god. Hvad der sker i de andre klasser, oplever vi ikke til daglig. Vi har slet ikke haft på fornemmelsen, at de ting er foregået derude. Vores datter er rigtig glad for at være på skolen, siger han.

Bekymringsbrevet blev sendt til skolebestyrelsen i midten af januar.

Senere blev det overdraget til forvaltningen i Aalborg Kommune, der afholdt individuelle samtaler og et møde for skolens ansatte, Aalborg Lærerforening og BUPL. Karsten Lynge Simonsen, fællestillidsrepræsentant for lærerne og formand for Aalborg Lærerforening deltog i mødet:

- Som lærerforening er det en problemstilling, vi har hørt om før – og ikke kun på Mou Skole. Der er en adfærd, som kan være svær at håndtere, og som kan ødelægge undervisningsmiljøet, men også arbejdsmiljøet, hvis ikke det bliver håndteret godt nok og hurtigt nok, siger han og tilføjer:

- Vi har i Aalborg en god voldspolitik, og det, vi kan læse i brevet, er, at man efterlyser, at man efterlever den politik på skolen, siger han.

Bekymringsbrevet

Der er ifølge Mou Skoles hjemmeside 21 pædagoger og lærere ansat på Mou Skole. 11 af dem har underskrevet brevet.

TV 2 har været i kontakt med og fået svar fra klart størstedelen af underskriverne. De ønsker ikke at udtale sig af frygt for repressalier. Men de siger, at de ikke har været udsat for pres for at underskrive brevet og fortsat bakker op om det.

Du kan læse brevet i sin fulde længde nederst i artiken.

Karsten Lynge Simonsen fortæller, at der over de sidste 5-10 år er sket en kraftig udvikling, hvor situationer i særligt indskolingen er blevet voldsommere.

I sidste uge kunne Danmarks Lærerforening oplyse, at 37 procent af lærerne og børnehaveklasseledere i folkeskolen er blevet udsat for slag, spark, skub eller spytklatter i løbet af det seneste år ifølge foreningens nye undersøgelse.

Skolechef: Vi har igangsat initiativer

Per Jensen, formand for skolebestyrelsen på Mou Skole, siger til TV 2, at det ikke er normal praksis, at et bekymringsbrev havner hos en skolebestyrelse.

- Vi kan hverken håndtere den del med børnene eller det med ledelsen. Men samtidig er jeg også glad for, at de ansatte trods alt får råbt op. Det er meget vigtigt, at den slags ting kommer frem, så det kan blive håndteret, siger han og tilføjer:

- Om problemerne er værre end på mange andre skoler, ved jeg ikke. Men jeg ved, at forvaltningen har konsulenter ansat til at undersøge den slags.

TV 2 ville gerne have talt med skolelederen på Mou Skole, men han henviser til skolechefen i Aalborg Kommune, Mads Rune Jørgensen. Mads Rune Jørgensen ønsker ikke at stille op til interview om sagen. I stedet har han sendt et skriftligt svar til TV 2.

Skolechefens svar

Skolechef i Aalborg Kommune Mads Rune Jørgensen skriver i sit svar til TV 2:

- Vi kan bekræfte, at skolens bestyrelse har modtaget en henvendelse fra en gruppe medarbejdere på skolen. I henvendelsen påpeges nogle opmærksomheder, som er af en karakter, som naturligvis skal afdækkes. En skolebestyrelses opgave er blandt andet at føre tilsyn med skolens opgaveløsning og fastsætte skolens værdiregelsæt, mens konkrete elev- og personalesager håndteres af forvaltningen. Derfor er henvendelsen og håndteringen i dette tilfældeoverdraget til forvaltningen. 

- For at få afdækket indholdet og situationen på skolen, er der i første omgang afholdt et fællesmøde for alle medarbejdere på skolen sammen med forvaltningen, Aalborg Lærerforening og BUPL. Der er også afholdt individuelle samtaler med medarbejdere på skolen med det formål at få afdækket indholdet i henvendelsen, sagens karakter samt at få planlagt det videre forløb.

- Arbejdsmiljø og elevernes læringsrum er altid en prioritet, og som elev og medarbejder i Aalborg Kommune skal man kunne gå glad i skole og på arbejde og vide, at eventuelle udfordringer og uoverensstemmelser håndteres. Der er på skolen allerede igangsat nogle initiativer for at fremme arbejdsmiljøet, som forvaltningen på baggrund af henvendelsen vil understøtte.

Der står blandt andet:

- Vi kan bekræfte, at skolens bestyrelse har modtaget en henvendelse fra en gruppe medarbejdere på skolen. I henvendelsen påpeges nogle opmærksomheder, som er af en karakter, som naturligvis skal afdækkes.

Afslutningsvis skriver skolechefen:

- Der er på skolen allerede igangsat nogle initiativer for at fremme arbejdsmiljøet, som forvaltningen på baggrund af henvendelsen vil understøtte.

Det står der i brevet

TV 2 har ikke dokumentation for de hændelser og oplevelser, der bekrives af de ansatte. Nedenfor fremgår brevet til skolebestyrelsen til Mou Skole i sin fulde længde:

Kære Skolebestyrelse på Mou Skole

Vi skriver til jer, da vi er bekymrede for Mou Skole.

Vi som alle andre ønsker en skole, hvor børnene trives og lærer, men dette sker kun i trygge rammer. Og netop de trygge rammer krakelerer og er blevet sværere og sværere at få øje på både for børn og voksne.

For at vi kan skabe en tryg skolegang for jeres børn, har vi brug for at trives. Vi oplever dagligt kollegaer, der er opgivende, frustrerede og kede af det. Kollegaer, der åbent ytrer, at de aktivt søger andre jobs. Kollegaer, der lukker øjnene for uhensigtsmæssig adfærd hos børnene. Kollegaer, der agerer passivt. Kollegaer, der er i konstant beredskab. Kollegaer, der reagerer men ikke føler sig hørt.

Vi har, særligt det seneste år, set en uhensigtsmæssig adfærdsændring blandt børnene. En adfærd, der kalder på tydelige rammer. Denne adfærdsændring ses flere gange ugentlig og har både fysisk og verbal karakter. Verbale udtalelser som for eksempel kælling, idiot, fuck dig, luk røven og lignende. Fysiske udbrud, hvor der bliver slået, spyttet, sparket og kastet med ting. Denne adfærd går ud over både børn og ansatte. Disse hændelser bliver bagatelliseret af ledelsen. Ledelsen siger, at de gerne hjælper, når der opstår tumult, men det er på ingen måde, det vi oplever.

I Aalborg Skoleforvaltning ligger der en voldspolitik med retningslinjer, der skal være med til at sikre, at der tages hånd om både børn og voksne. Denne voldspolitik bliver ikke fulgt, trods at der flere gange er henvist til den.

I indeværende år har vi haft syv arbejdsrelaterede sygemeldinger. Dette høje tal må undre skolebestyrelsen. Vi ønsker handling frem for snak, da hverken børn, forældre eller personale er interesseret i de voldsomme hændelser, som desværre præger dagligdagen.

Med venlig hilsen

Ansatte på Mou Skole


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.