Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ansatte i opråb på nordjysk skole: Elever slår, sparker og spytter på børn og ansatte

Foto: TV 2 Nord / Billede: TV 2 Nord, grafik: Göran Blomquist

Du kan læse bekymringsbrevet i sin fulde længde nederst i artiklen.

Voldsomme hændelser præger dagligdagen på nordjysk skole ifølge bekymringsbrev, der kritiserer ledelsen for ikke at handle.

Udtalelser som kælling, idiot, fuck dig og luk røven. Elever, der slår, spytter, sparker og kaster med ting.

Det er, hvad ansatte og elever ugentligt oplever på Mou Skole i Aalborg Kommune ifølge et bekymringsbrev, som TV 2 er kommet i besiddelse af.

Brevet, som halvdelen af det pædagogiske personale på skolen har underskrevet, er sendt til skolebestyrelsen, fordi de ansatte – ifølge brevet – oplever, at skoleledelsen ikke tager problemerne alvorligt.

- Disse hændelser bliver bagatelliseret af ledelsen. Ledelsen siger, at de gerne hjælper, når der opstår tumult, men det er på ingen måde, det vi oplever, skriver de ansatte i brevet og fortsætter:

- I Aalborg Skoleforvaltning ligger der en voldspolitik med retningslinjer, der skal være med til at sikre, at der tages hånd om både børn og voksne. Denne voldspolitik bliver ikke fulgt, trods at der flere gange er henvist til den.

Jeg synes, det er ærgerligt, hun oplever 0. klasse så skidt, som det her. Det burde være det allerbedste år at gå i skole, og der hun får glæden og lysten til det. I stedet vil hun gerne tilbage til børnehaven.

Louise Schou Jensen, mor til en pige i 0. klasse på Mou Skole

TV 2 har talt med størstedelen af underskriverne af bekymringsbrevet, der blev sendt i uge 2.

De ønsker ikke at stå frem af frygt for repressalier, men siger, at de på ingen måde har følt sig presset til at underskrive brevet og fortsat bakker op om indholdet. Du kan læse brevet i sin fulde længde nederst i artiklen.

Det er tredje gang på få uger, at der beskrives store problemer på en dansk folkeskole. I midten af februar kunne TV 2 fortælle om vold og overgreb på Borup Skole i Køge Kommune.

Knap en uge senere råbte 113 forældre i et brev op om trusler med knive, kvælertag og fødselsdagstæsk på Agedrup Skole i Odense Kommune.

Søn oplever kvælertag, slag og spark

Bekymringsbrevet fra ansatte på Mou Skole vækker også genklang hos flere forældre til børn på skolen.

Line Lind er mor til to piger i 1. klasse og en dreng i 3. klasse på Mou Skole, hvor der går 200 elever.

I løbet af det seneste halvandet år har hun flere gange kontaktet Mou Skole, fordi hendes børn har været i mistrivsel. En af hendes piger er ifølge en besked, hun har sendt til skolen, blevet drillet, trukket i håret og kaldt grimme ting.

Men værst er det gået udover hendes dreng.

Så sent som 5. februar skrev han en sms-besked til sin mor, som TV 2 har set:

- Jeg har haft en dårlig dag i skolen for (navn udeladt, red.) tog kvælertag om min hals.

Sidste år skrev Line Lind flere gange til skolen, at hendes dreng fortalte, han var blevet udsat for vold. Som eksempler nævnte hun blandt andet, at han var blevet klappet i hovedet, slået i hovedet og sparket. En af gangene var der også blevet kastet med hans penalhus og bøger.

Det viser beskeder i Aula, som Line Lind har sendt til TV 2.

Der er en adfærd, som kan være svær at håndtere, og som kan ødelægge undervisningsmiljøet, men også arbejdsmiljøet, hvis ikke det bliver håndteret godt nok og hurtigt nok.

Karsten Lynge Simonsen, fællestillidsrepræsentant for lærerne og formand for Aalborg Lærerforening

Line Lind fortæller, at de som forældre var til et møde med skolen om deres drengs trivsel efter sommerferien sidste år. I mødereferatet, som TV 2 også har modtaget, står der, at skolen ville lave en handleplan for at forbedre hans trivsel i klassen. Der stod også, at hjemmet ville blive informeret, når handleplanen var udarbejdet.

Hårdt sprog og dårlige forhold

Line Lind siger, at hun endnu ikke har hørt mere om handleplanen.

- Så sent som i dag, sagde han, at han ikke har lyst til at gå i skole mere. På et tidspunkt var det så slemt, at han sagde, han ikke havde lyst til at leve mere. Det gør jo ondt på mig som mor. Det er svært at holde tårerne tilbage, siger hun.

Line Lind understreger, at hun på ingen måde ønsker at kritisere det pædagogiske personale eller de andre børn på skolen. I stedet bør der kigges på de forhold, personalet arbejder under, mener hun.

Samme budskab har Rikke Nielsen, der er mor til en dreng i 0. klasse og en dreng i 3. klasse på Mou Skole. Hun genkender særligt det grimme sprog og vold mellem børnene, som beskrives i bekymringsbrevet.

- Der bliver sagt ”fuck dig”, ”din idiot”, og jeg har også hørt en elev kalde en pædagog for ”kælling”. En af mine drenge er flere gange kommet hjem og har fortalt, at forskellige børn har taget kvælertag på andre børn. Jeg håber ikke, det foregår på alle skoler, siger Rikke Nielsen.

- Min pige siger, hun hellere vil dø end i skole

Louise Schou Hansen, mor til en pige i 0. klasse på Mou Skole, er glad for, at bekymringsbrevet er kommet frem. Det stemmer overens med hendes oplevelser som forælder.

Hun beretter, at hun selv har set en pige kaste med skamler, da hun skulle hente sin datter. Datteren oplever ifølge moren også volden og uroen på egen krop.

- Min pige siger, hun hellere vil dø end i skole. Hun bliver syv år til juni. I stedet for at børnene siger, at hun ikke må være med til en leg, bliver hun slået og skubbet, får kastet ting efter sig eller bliver kaldt grimme ting. Der er enorm mistrivsel i klassen, siger hun og fortsætter:

- Jeg synes, det er ærgerligt, at hun oplever 0. klasse så skidt, som det her. Det burde være det allerbedste år at gå i skole, og der hun får glæden og lysten til det. I stedet vil hun gerne tilbage til børnehaven.

Louise Schou Hansen oplever, at skoleledelsen ikke har taget hendes bekymringer om trivslen i klassen alvorligt.

Hun har sendt TV 2 dokumentation for, at hun har rakt ud til ledelsen med sine mere overordnede bekymringer om uro, manglende trivsel, stor brug af vikar og manglende læring.

Skolelederen fastholder i den korrespondance, TV 2 har læst, at det er den bedste løsning at have en vikar i klassen. I korrespondancen er volden ikke nævnt.

Hver tredje lærer ramt af vold

Det er dog ikke alle forældre til børn på skolen, som genkender de problemer, der oplistes i bekymringsbrevet fra de ansatte. Thomas Frederiksen, far til en pige i 2. klasse, siger:

- Det lyder da skræmmende. Men det er ikke noget, vi har observeret. Den klasse, vores datter er i, er rigtig god. Hvad der sker i de andre klasser, oplever vi ikke til daglig. Vi har slet ikke haft på fornemmelsen, at de ting er foregået derude. Vores datter er rigtig glad for at være på skolen, siger han.

Bekymringsbrevet blev sendt til skolebestyrelsen i midten af januar.

Senere blev det overdraget til forvaltningen i Aalborg Kommune, der afholdt individuelle samtaler og et møde for skolens ansatte, Aalborg Lærerforening og BUPL. Karsten Lynge Simonsen, fællestillidsrepræsentant for lærerne og formand for Aalborg Lærerforening deltog i mødet:

- Som lærerforening er det en problemstilling, vi har hørt om før – og ikke kun på Mou Skole. Der er en adfærd, som kan være svær at håndtere, og som kan ødelægge undervisningsmiljøet, men også arbejdsmiljøet, hvis ikke det bliver håndteret godt nok og hurtigt nok, siger han og tilføjer:

- Vi har i Aalborg en god voldspolitik, og det, vi kan læse i brevet, er, at man efterlyser, at man efterlever den politik på skolen, siger han.

Bekymringsbrevet

Der er ifølge Mou Skoles hjemmeside 21 pædagoger og lærere ansat på Mou Skole. 11 af dem har underskrevet brevet.

TV 2 har været i kontakt med og fået svar fra klart størstedelen af underskriverne. De ønsker ikke at udtale sig af frygt for repressalier. Men de siger, at de ikke har været udsat for pres for at underskrive brevet og fortsat bakker op om det.

Du kan læse brevet i sin fulde længde nederst i artiken.

Karsten Lynge Simonsen fortæller, at der over de sidste 5-10 år er sket en kraftig udvikling, hvor situationer i særligt indskolingen er blevet voldsommere.

I sidste uge kunne Danmarks Lærerforening oplyse, at 37 procent af lærerne og børnehaveklasseledere i folkeskolen er blevet udsat for slag, spark, skub eller spytklatter i løbet af det seneste år ifølge foreningens nye undersøgelse.

Skolechef: Vi har igangsat initiativer

Per Jensen, formand for skolebestyrelsen på Mou Skole, siger til TV 2, at det ikke er normal praksis, at et bekymringsbrev havner hos en skolebestyrelse.

- Vi kan hverken håndtere den del med børnene eller det med ledelsen. Men samtidig er jeg også glad for, at de ansatte trods alt får råbt op. Det er meget vigtigt, at den slags ting kommer frem, så det kan blive håndteret, siger han og tilføjer:

- Om problemerne er værre end på mange andre skoler, ved jeg ikke. Men jeg ved, at forvaltningen har konsulenter ansat til at undersøge den slags.

TV 2 ville gerne have talt med skolelederen på Mou Skole, men han henviser til skolechefen i Aalborg Kommune, Mads Rune Jørgensen. Mads Rune Jørgensen ønsker ikke at stille op til interview om sagen. I stedet har han sendt et skriftligt svar til TV 2.

Skolechefens svar

Skolechef i Aalborg Kommune Mads Rune Jørgensen skriver i sit svar til TV 2:

- Vi kan bekræfte, at skolens bestyrelse har modtaget en henvendelse fra en gruppe medarbejdere på skolen. I henvendelsen påpeges nogle opmærksomheder, som er af en karakter, som naturligvis skal afdækkes. En skolebestyrelses opgave er blandt andet at føre tilsyn med skolens opgaveløsning og fastsætte skolens værdiregelsæt, mens konkrete elev- og personalesager håndteres af forvaltningen. Derfor er henvendelsen og håndteringen i dette tilfældeoverdraget til forvaltningen. 

- For at få afdækket indholdet og situationen på skolen, er der i første omgang afholdt et fællesmøde for alle medarbejdere på skolen sammen med forvaltningen, Aalborg Lærerforening og BUPL. Der er også afholdt individuelle samtaler med medarbejdere på skolen med det formål at få afdækket indholdet i henvendelsen, sagens karakter samt at få planlagt det videre forløb.

- Arbejdsmiljø og elevernes læringsrum er altid en prioritet, og som elev og medarbejder i Aalborg Kommune skal man kunne gå glad i skole og på arbejde og vide, at eventuelle udfordringer og uoverensstemmelser håndteres. Der er på skolen allerede igangsat nogle initiativer for at fremme arbejdsmiljøet, som forvaltningen på baggrund af henvendelsen vil understøtte.

Der står blandt andet:

- Vi kan bekræfte, at skolens bestyrelse har modtaget en henvendelse fra en gruppe medarbejdere på skolen. I henvendelsen påpeges nogle opmærksomheder, som er af en karakter, som naturligvis skal afdækkes.

Afslutningsvis skriver skolechefen:

- Der er på skolen allerede igangsat nogle initiativer for at fremme arbejdsmiljøet, som forvaltningen på baggrund af henvendelsen vil understøtte.

Det står der i brevet

TV 2 har ikke dokumentation for de hændelser og oplevelser, der bekrives af de ansatte. Nedenfor fremgår brevet til skolebestyrelsen til Mou Skole i sin fulde længde:

Kære Skolebestyrelse på Mou Skole

Vi skriver til jer, da vi er bekymrede for Mou Skole.

Vi som alle andre ønsker en skole, hvor børnene trives og lærer, men dette sker kun i trygge rammer. Og netop de trygge rammer krakelerer og er blevet sværere og sværere at få øje på både for børn og voksne.

For at vi kan skabe en tryg skolegang for jeres børn, har vi brug for at trives. Vi oplever dagligt kollegaer, der er opgivende, frustrerede og kede af det. Kollegaer, der åbent ytrer, at de aktivt søger andre jobs. Kollegaer, der lukker øjnene for uhensigtsmæssig adfærd hos børnene. Kollegaer, der agerer passivt. Kollegaer, der er i konstant beredskab. Kollegaer, der reagerer men ikke føler sig hørt.

Vi har, særligt det seneste år, set en uhensigtsmæssig adfærdsændring blandt børnene. En adfærd, der kalder på tydelige rammer. Denne adfærdsændring ses flere gange ugentlig og har både fysisk og verbal karakter. Verbale udtalelser som for eksempel kælling, idiot, fuck dig, luk røven og lignende. Fysiske udbrud, hvor der bliver slået, spyttet, sparket og kastet med ting. Denne adfærd går ud over både børn og ansatte. Disse hændelser bliver bagatelliseret af ledelsen. Ledelsen siger, at de gerne hjælper, når der opstår tumult, men det er på ingen måde, det vi oplever.

I Aalborg Skoleforvaltning ligger der en voldspolitik med retningslinjer, der skal være med til at sikre, at der tages hånd om både børn og voksne. Denne voldspolitik bliver ikke fulgt, trods at der flere gange er henvist til den.

I indeværende år har vi haft syv arbejdsrelaterede sygemeldinger. Dette høje tal må undre skolebestyrelsen. Vi ønsker handling frem for snak, da hverken børn, forældre eller personale er interesseret i de voldsomme hændelser, som desværre præger dagligdagen.

Med venlig hilsen

Ansatte på Mou Skole


Nomineret til Reality Awards: Dolken og Knaldperlen er for alvor tilbage

De to reality-konger er nomineret til Årets Comeback, med programmet 'Fedt mand - tur!'.

I sommers gjorde de to gæve nordjyder Martin Vinther og Walid Bechara comeback, da de havde premiere med TV-programmet 'Fedt mand - tur!'

Og det er bemærket i branchen. Makkerparret har nemlig sikret sig en nominering til årets Reality Awards.

- Jeg synes, det er super fedt, at vi er blevet nomineret til Årets Comeback – det er kun grineren, siger Walid om nomineringen.

Blandede følelser omkring comeback

De to reality-konger havde forskellige følelser om deres comeback. Faktisk krævede det de helt gode overtalelsesevner at få makkerparret tilbage på skærmen.

Det tog nemlig over et år at overtale dem til et TV-comeback efter knap 10 års pause fra skærmen.

- Det har fandeme været sjovt, men også nervepirrende at være tilbage. Vi har jo været gemt lidt væk under Me Too, og der var vi lidt dem, man ikke måtte lege med. Så jeg var spændt på, om folk var klar til at lege med os igen, og det er jeg da ualmindeligt taknemmelig for, at de var, siger Martin Vinther, der er bedre kendt som Dolken.

Walid havde derimod nemt ved at skulle tilbage på skærmen.

- Jeg føler faktisk ikke rigtigt, at jeg har været væk fra at lave TV, selvom jeg egentlig har været væk i 10 år, fortæller Walid, der også går under navnet Knaldperlen.

Vil have guldet med hjem

Tilrettelægger Josefine Blicher Brader, der fik idéen om at lave et program med Knaldperlen og Dolken er meget glad for, at comebacket anerkendes.

- Jeg synes, at nomineringen af Walid og Martin til Årets Comeback er meget fortjent. De er i mine øjne et legendarisk makkerpar, som er helt fantastiske på TV, og jeg er meget glad for, at de sagde ja til at lave 'Fedt mand – tur!' med os, siger hun.

De to realitystjerner synes, at modtagelsen af TV-programmet er gået over al forventning, og spår deres vinderchancer til at være gode.

- Når vi alligevel skal derover, så kan vi ligeså godt gå efter guldet, siger Dolken.

- Jeg håber, at vi vinder, siger Knaldperlen.

Du kan se 'Fedt mand - tur!' via linket her.


18-årig erkender at have dræbt 13-årig pige

Anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi rejser nu tiltale mod den mand, der i marts 2024 blev sigtet for drabet på en 13-årig pige i Hjallerup.

En 18-årig mand, som har været sigtet og varetægtsfængslet siden marts, tiltales for at have dræbt en 13-årig pige i Hjallerup.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 13-årige blev dræbt 11. marts 2024. Her modtog Nordjyllands Politi klokken 22.10 en melding om, at en svært tilskadekommen person var fundet i Hjallerup.

Da patruljerne og ambulancen ankom, fandt man en svært tilskadekommen 13-årig pige, som kort efter blev erklæret død.

Lang efterforskning

Ganske kort tid efter anholdt politiet en dengang 17-årig mand samt en 13-årig pige. Den 13-årige blev løsladt kort efter, da hun ifølge politiets undersøgelser ikke havde noget med forbrydelsen at gøre. 

Anklagemyndigheden rejser nu tiltale mod den nu 18-årige mand.

- Selvom den tiltalte blev sigtet umiddelbart efter drabet og processen i den henseende var kort, så har det krævet en langvarig og tilbundsgående efterforskning for at fastslå hændelsesforløbet, gennemgå vidneudsagn og analysere de tekniske spor i sagen. Det er politiet nu i mål med og anklagemyndigheden har nu på baggrund af resultatet af efterforskningen rejst tiltale i sagen, siger specialanklager ved Nordjyllands Politi, Mette Bendix.

Erkender drab

Den 18-årige blev ved grundlovsforhøret sigtet for at have udsat den 13-årige pige for kvælning og have dræbt hende ved flere slag i hovedet med knyttet hånd og en mursten. Han blev desuden sigtet for at have voldtaget hende.

Ved grundlovsforhøret tilstod den i dag 18-årige mand grov vold med døden til følge, men ikke drab. Men nu ser sagen anderledes ud, fortæller hans forsvarsadvokat Mette Grith Stage til TV 2.

- Min klient erkender drab. I grundlovsforhøret havde vi ikke så meget tid til at gennemgå sagen. Nu har vi gennemgået materialet, og jeg har forklaret ham om forsætbegrebet. Ud fra det er vi blevet enige om, at det er en erkendelse af drab, siger hun til TV 2.

Den 18-årige nægter sig fortsat skyldig i voldtægt.

Sagen kører ved Retten i Hjørring, men er endnu ikke berammet.


Superligaen har et af verdens yngste hold: 25-årig er en af holdets gamle

AaB indtager vild plads på listen over verdens yngste hold, men hvor unge er de egentlig?

Er du klar til at føle dig gammel?

25-årige (!) Andreas Bruus var torsdag AaBs ældste, danske spiller. Han har også været holdets ældste i startopstillingen i de seneste kampe, hvor 18-årige Mads Bomholt har været yngst - på ligaens yngste mandskab.

I en nyligt offentliggjort undersøgelse af det anerkendte schweiziske analyseinstitut CIES Football Observatory, der sammenligner 50 ligaer i verden, viser en granskning af dåbsattesterne, at AaB er det sjette yngste hold - i hele verden.

- Først og fremmest mærker jeg det udenfor banen. Det er utrolig dårlige pranks, der bliver lavet blandt alle de unge spillere i omklædningsrummet, siger "gamle" Andreas Bruus med benhård vestegnsmine - og glimt i øjet - direkte henvendt til teenageren fra Hadsund, Mads Bomholt.

Men hvor unge er AaB egentlig?

Tyson, Nokia, Teletubbies og Drogba: Så unge er AaB'ernes svar

Hvad var jeres første mobiltelefon?

Andreas Bruus (AB): Årh! Den helt gamle, gode Nokia. Den der ikke kan gå i stykker. Kan ikke huske hvad den hedder, men den helt gamle med både numre og tastatur og hele skidtet. Den ved jeg om ’Bomme’ kender?

Mads Bomholt (MB): Den har jeg sgu’ ikke haft. Jeg tror det var sådan en ipods, hed de vist dengang. Man kunne kun streame musik. Det var den første jeg fik.

Netflix har lige sendt en boksekamp. Hvem kendte i bedst af Mike Tyson og Jake Paul?

AB: Kender Tyson bedst, men kender begge to. Jeg er ikke så meget til Youtube og alt sådan noget.

Ved du hvem Tyson er?

MB: Ja, jeg ved godt hvem det er! Så ung er jeg heller ikke. Men det er klart at jeg i min tid har kendt mest til Jake Paul. Men jeg kender selvfølgelig begge to.

Hvad så i en langsom søndag morgen i fjernsynet, da i var knægte?

MB: I morgen-tv?! Åha, der fanger du mig. Det ved jeg ikke. (’Teletubbies’ råbes der i baggrunden, red.) Ja, nu du siger det. Det var faktisk noget af det. Og så selvfølgelig Disney Sjov fredag aften.

AB: Det er jo ikke om morgenen jo!

MB: Nej, men har jo ikke noget om morgenen…

AB: Er det ikke Disney Chanel det hedder? Jeg kan ikke huske programmerne jeg så, men kanalen hed Disney Chanel

Men Andras, du er vel trods alt for ung til at have set Snurre Snups Søndagsklub?

AB: Ja, der har jeg ikke været. Det vil jeg gerne indrømme.

Hvem var den første i havde bag på en udenlandsk fodboldtrøje?

AB: Drogba i Chelsea. Det var min første fodboldtrøje.

Kan du overhovedet huske ham, Mads?

MB: Jeg har ikke set ham spille! Men jeg har hørt ting om ham, men jeg har ikke set ham live. Jeg tror min første var Ronaldo, da han spillede i United.

Så jeg er nødt til at spørge – hvilken en af Ronaldo’erne er det?

MB: Cristiano. ’R9’ (den brasilianske Ronaldo, red.) har jeg ikke set, ham kender jeg slet intet til.

Rutineret ræv på 25

Det er en erklæret del af strategien at truppen skulle være ung. Det arbejde har James Gow, Julius Nagel og resten af de tyske investorers folk arbejdet målrettet på siden deres indtog.

Men for Andreas Bruus, der blev hentet på transfervinduets sidste dag, gør det ham ikke noget, at han som 25-årig er en gammel, rutineret ræv og en af dem unge som Bomholt skal læne sig op ad.

- Det er klart at til tider i kampene, hvis du spiller med et ældre hold, kan du mærke erfaringen. Er du foran med en enkelt eller to, er der flere spillere at trække på. Det er lidt der, vi nogle gange kan mærke, vi har en yngre trup. Men med det sagt, så har vi en del yngre spillere, som også spiller U-landsholdsfodbold og tager en del ansvar, forklarer Andreas Bruus.

Mads Bomholt, er Andreas gammel?

- Det syntes jeg! 25, det er…, indleder den unge midtbanespiller, inden han kort efter afbrydes.

- Det er jeg, når du ikke kender Drogba, tordner Andreas Bruus. Og sandt er det da også, at den 18-årige matchwinner fra Lyngby-kampen ikke huskede den tidligere Chelsea-legende.

Så unge er unge AaB

AaBs gennemsnitsalder ligger i denne sæson på 23,4 år, viser tallene fra det schweiziske analyseinstitut CIES Football Observatory, der sammenligner 50 ligaer i verden, har kigget på.

I Superligaen er FC Midtjylland næstyngst (24,1) og den kommende modstander Viborg F.F. tredjeyngst (24,6).

AGFs gennemsnitsalder er på 28,5 år og dermed er de Superligaens ældste.

Da AaB mødte FCN i sæsonens første kamp var holdet det næstyngste i AaBs historie med følgende spillere: Vincent Müller (23), Kasper Jørgensen (24), Lars Kramer (25), Sebastian Otoa (20), Nóel Atli Arnórsson (17), Kasper Davidsen (19), Malthe Højholt (23), Melker Widell (22), Mathias Jørgensen (23), John Iredale (24) og Oliver Ross (19).

Verdens yngste deles af ukrainske Rukh Lviv og franske RC Strasbourg med i gennemsnit 21,9 år.

Red Bull Salzburg fra Østrig er også yngre end AaB med 22,6 år i snit.

Stor forskel, trods alt

Det er dog ikke derfor, han må slæbe bolde og kegler til træning. Det er dåbsattesten, der afgør det, vanen tro. Men bare fordi at AaBs globalt set unge hold kun er lidt over teenagealderen, er der stadig en mærkbar forskel på sin tid som U17 kontra nu, understreger Mads Bomholt.

- Det kan man mærke både til træning og kamp. Der er mere intensitet på. Der er kæmpe forskel, men det er også dejligt at have nogle af de unge med heroppe, så man føler en vis tryghed. Vi har et rigtig godt sammenhold, og det hænger måske også sammen med, at truppen er så ung, og at vi stadig er lidt lalleglade mange af os. Det minder lidt om ungdomsfodbold, siger han.

Og så påhviler det rutinerede folk som 24-årige anfører Mathias Jørgensen, 25-årige Kasper Jørgensen eller hans makker på modsatte back, Andreas Bruus, at agere leder. Og der trækker den tidligere Brøndbyspiller på sin - i AaB-regi - gigantiske erfaring:

- Jeg prøver at tage det til mig og lære fra mig, det jeg nu kan lære fra mig. Så kan folk tage det til sig eller lade være. Jeg har både været i udlandet og vundet Superligaen. Det gør ikke ”ondt” (at være gammel, red.), men det er bare en anden rolle som jeg tager i stiv arm, slutter han.

AaB – med Andreas Bruus som alderspræsident – tager søndag imod Viborg, der i øvrigt er ligaens tredjeyngste hold. Hvilke drenge bliver mænd, finder vi ud af søndag klokken 14. Følg kampen på sport.tv2.dk.


Byrådspolitikere skal igen diskutere omstridt lydfil

Den hemmelige lydfil, hvor en kommunal medarbejder instruerer i at sortere i en aktindsigt er igen på byrådets dagsorden.

Det sidste er ikke sagt i sagen om den hemmelige lydfil, der har kastet politikerne i Frederikshavn Kommune ud i et stormvejr.

For sagen er endnu engang på dagsordenen, når politikerne i Frederikshavn Kommune mødes til byrådsmøde onsdag i næste uge.

Her har SF stillet et forslag om, at der skal iværksættes en uvildig undersøgelse af kulturen og arbejdsmiljøet i den afdeling, hvorfra lydfilen stammer.

Skal være uvildig og objektiv

Det var lidt af en bombe, da TV2 Nord i oktober kunne afsløre en hemmelig lydfil, hvor en medarbejder i kommunen fortæller, at hun har fjernet og sorteret i det materiale, som pressen - og dermed offentligheden – har søgt indsigt i.

Lydoptagelserne er fra et møde på Frederikshavn Havn 18. december 2023. Her erkender medarbejderen, at vedkommende udelader oplysninger i de sagsakter, som Frederikshavn Kommune har udleveret til TV2 Nord.

Det er derfor nødvendigt at undersøge, hvorvidt det er et udtryk for en kultur, der ligefrem tilskynder til ulovlig sagsbehandling, har SF skrevet i sagsfremstillingen.

Men det skal ikke være en undersøgelse, som kommunen skal lave. Det skal ifølge SF være en ekstern part for at sikre fuld åbenhed og objektivitet.


Læsø er den eneste kommune med gratis skolemad: Nu får flere muligheden

Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

Frokostordningen på Læsø koster kommunen en halv million kroner årligt.

- Det er godt, at flere får den samme mulighed. Vi har været rigtig glade for det, lyder det fra Karsten Sandau, der er skoleleder på Læsø Skole.

I mere end et år har Læsø Skole haft en madordning, der siden dens tilblivelse har været intet mindre end en succes for både børn og voksne.

- For os betyder det jo, at der ikke er nogle elever, der går sultne rundt på gangene. Det er rigtig godt, at flere elever landet over får samme mulighed, siger Karsten Sandau.

Og nu skal mere end 20.000 børn nyde godt af det samme, efter Finansloven er faldet på plads. Her vil partierne bag den nemlig give 850 millioner kroner til en skolemadsordning. Ifølge finansminister Nicolai Wammen vil det betyde, at mere end 20.000 børn kan få skolemad som en del af en forsøgsordning.

- Bureaukrati skal være så lille en del som muligt i forhold til forsøget med mad til børn. Der skal være en eller anden evaluering af det. Der er ingen af os, der er gået ind til forhandlingerne med den ambition, at bureaukratiet skal fylde, siger Nicolai Wammen.

Om det lige er Læsøs model, der har dannet grobund for forslaget er uvist, men der er nogle råd, som han mener, skolerne bør tænke over, når de implementere ordningen.

- Det handler om at have en pragmatisk tilgang til at løse de udfordringer, der vil komme. Sørg for at handle i tide, så man kan tilpasse skemaer og arbejdstider, lyder det fra skolelederen.

Der kommer fællesskab og glade børn

Læsø Skoles gode oplevelse er noget, han håber kan give andre skoler lysten til at arbejde hårdt for madordningen.

Se inslag om skolemad på Læsø, da vi besøgte øen sidste år.

- Selvom vi er en lille skole, så sidder vi jo cirka 130 voksne og elever i samme lokale. Det skaber et fællesskab og et rum for samtaler, som ikke var muligt på samme måde før, fortæller Karsten Sandau.

Han siger samtidig, at eleverne får mere energi og koncentrationsevne, når man på den måde sikrer sig, at alle får noget at spise.

- Samtidig sørger man jo for, at vores mest fornemme opgave bliver fuldført: at der er lige muligheder for alle. I større kommuner end vores, oplever man nok, at flere børn end hos os, møder op i skole uden madpakke, det problem løser man jo, lyder det.

Skolen på Læsø overvejer i skrivende stund at udvide madordningen, så børn kan være helt madpakkefri.