Pas på denne plante: Blomstrer lige nu - og er giftig
Foto: Privatfoto/TV2 Øst
Vild pastinak er lige nu i blomst mange steder i Nordjylland, og den er giftig at røre ved.
De fleste ved, at man skal holde sig langt væk fra planten bjørneklo. Men også vild pastinak, der kan ligne en uskyldig lysegul sommerblomst, er giftig og kan give vabler og sår.
Giften findes i hele planten - både stængel, rødder og blomster - og derfor er det en god idé at være ekstra opmærksom, når man bevæger sig ud i naturen.
Vild pastinak
Pastinak er en grov, gulliggrøn skærmplante i familie med fx skvalderkål og bjørneklo.
Dens blomster er gule - modsat de fleste andre vilde skærmplanter i den danske natur, som har hvide blomster. Derfor er pastinakken ret nem at kende.
Planten bliver op til 120 cm høj med op til 40 cm lange blade. Stænglen er stiv, kantet og oftest glat, men af og til med få korte, stive hår. Bladene er bredt ægformede og savtakkede bladafsnit.
Kilde: Miljøstyrelsen
Minde om brandsår
Pastinakken indeholder en plantegift, som gør huden følsom over for sollys, og man skal derfor undgå hudkontakt med planten.
Får man plantens saft på sig i kombination med sollys, kan det medføre vabler og sår på huden, der kan minde om brandsår.
Gode råd hvis ramt
Er uheldet ude, skal man vaske området grundigt og holde huden tildækket og skærmet mod solen i mindst en uge, lyder rådet fra Miljøstyrelsen, ligesom man bør søge læge.
Skoleelever fra Høng på Sjælland kom på en klassetur til en skovlegeplads i kontakt med planten - ligesom børn fra en sjællandsk børnehave blev forbrændt under en skovtur, fortæller TV2 Øst om tidligere episoder.
En invasiv art
Pastinak er en invasiv plante, som er uønsket i den danske natur. Den stammer oprindeligt fra Sydeuropa og blev i middelalderen indført af munke som foderplante.
Pastinakken vinder især frem på græsplæner i parker, industrigrunde og på braklagte arealer, men optræder efterhånden også ofte langs vandløb, selvom der her er fugtigt.
Ændret slåning af grøftekanter har de seneste 10 år ført til en massiv opblomstring langs vejnettet. Der er eksempler på, at bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo har ført til, at pastinakken efterfølgende har overtaget området.
Kilde: Miljøstyrelsen