Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Vilja blev født med en skæv mule: Nu er hesten blevet opereret for sjælden lidelse

Foto: Stutteri Limfjorden

Almindeligvis ville sådan en hest blive aflivet. Men ikke Vilja. For hun ville leve, og det skulle hun have lov til. Så nu er hun blevet opereret for den sjældne lidelse, hun er født med.

Wry nose. Det er det, hesten Vilja i maj blev født med. En skæv mule.

- Jeg kan læse mig til, at Vilja har placeret sig forkert i livmoderen, da hun blev undfanget, og det kan forårsage de her skader på føllet, forklarer Viljas ejer, Christina Østergaard Eriksen, som er medejer af Stutteri Limfjorden på Mors, til TV MIDTVEST.

Den havde en viljestyrke til at ville overleve. Det er derfor, den hedder Vilja

CHRISTINA ØSTERGAARD ERIKSEN

Men det er ikke en lidelse, man ved ret meget om. For den er sjælden. Og når heste bliver født med wry nose, bliver de som regel aflivet. Men der er noget ved islænderføllet Vilja, der gør, at hun skal have chancen.

- Jeg har altid haft et helt fantastisk stort dyrehjerte, og da føllet pludselig lå her, og jeg skulle beslutte, om den skulle leve eller dø, kunne jeg ikke aflive den.

Vilja sammen med sin mor. Foto: Stutteri Limfjorden

- Det er ikke særlig tit, at de (heste med wry nose, red.) spiser, men det gjorde Vilja. Den ville selv leve, så det skulle den have lov til.

- Den havde en viljestyrke til at ville overleve. Det er derfor, den hedder Vilja. Den kan ikke hedde andet, fortsætter Christina Østergaard Eriksen.

I dagene efter Viljas fødsel går stutteriejeren i gang med at undersøge mulighederne for at få hesten opereret.

Et spørgsmål om tid

I Danmark har hun vanskeligt ved at finde en dyrlæge, som vil operere Vilja. Hun finder så en dyrlæge i Sverige, som gerne vil. Men han er noget dyrere end, hvad Christina Østergaard Eriksen finder økonomisk forsvarligt.

Via sin egen dyrlæge retter hun derfor opmærksomheden mod Ansager Hestehospital, hvor der skulle være en rigtig dygtig kirurg.

- Indbyrdes finder vi ud af, at det kan de godt prøve. Det aftaler vi så, da Vilja er 14 dage gammel.

Men hospitalet har brug for tid. Til at finde ud af, hvordan det skal gøres, og hvilke risici der kan være.

Vilja halter bagefter

Stutteri Limfjorden har flere end 30 heste på stald. Hvert år avler stutteriet 10-15 føl. Så Christina Østergaard Eriksen ved godt, hvordan sådan en hests udvikling almindeligvis forløber.

Men Vilja kan ikke følge med de andre føl. Hun står sammen med sin mor og de andre hopper, mens de andre drøner rundt. Så i midten af november rykker hun hestehospitalet i Ansager.

- Jeg kan ikke forsvare, at det her føl ikke kan være med. Jeg kan ikke bære det i mit hjerte.

Vilja på en mark med sin mor. Foto: Stutteri Limfjorden

Der går nogle uger. Christina Østergaard Eriksen frygter, at hestehospitalet er ved at springe fra. Men så endelig i forrige uge tikker beskeden ind, at hun kan komme med den syv måneder gamle hest.

Vilja blev opereret torsdag formiddag. Det tog tre timer. Mandag skal Christina Østergaard Eriksen se hesten igen for første gang, siden hun forrige søndag afleverede hende til operation.

Folk ringer fra udlandet og spørger til Vilja

Fra første fløjt har Christina Østergaard Eriksen været åben omkring Viljas begyndelse på livet på stutteriets Facebook-side.

- Hun er nok blevet årets mest populære islænderføl. Der er mange, som vil høre om Vilja og vil købe hende.

- Folk fra Tyskland og Norge ringer. Det er helt vildt. Det må jeg ærligt indrømme. Det havde jeg aldrig troet på.

Foto: Stutteri Limfjorden

- Jeg bliver næsten kimet ned dagligt – det er mennesker, jeg nærmest ikke kender.

Nænner du at sælge sådan en hest?

- Jeg beholder hende selv. Det vidste jeg første gang, jeg så hende. Jeg kan ikke fortælle en kunde, at det bliver en fantastisk ridehest. For jeg ved ikke, hvilken fremtid der venter hende.

Hvad operationen har kostet, ved Christina Østergaard Eriksen endnu ikke.

- Jeg har ikke fået nogen regning endnu, men jeg har heldigvis en forsikring på moderen, hvor føllet får lov til at bruge 20.000 kroner af hendes forsikringspenge.

- Vi vil godt gå forrest og vise, at man ikke behøver at aflive et føl med sådan en skade.

Foto: Stutteri Limfjorden

Fra i nat må nordjyske betjente tage nyt våben i brug

Det er aldrig en god ide at lægge sig ud med politiet.

Fra midnat er ingen undtagelse. For første gang nogensinde er nordjyske betjente nemlig også bevæbnede med strømpistoler.

Det sker som et led i et pilotprojekt, hvor dansk politi i tre kredse skal have strømpistolen Axon Taser 10 synligt i bæltet frem til juli 2026.

TV2 Nord har tidligere været med politiet på arbejde under træning med netop brugen af strømpistoler:

Kan rulles ud

Flere af vores nabolande har allerede indført strømpistoler i politiets hverdag, så farlige situationer, hvor betjente må affyre skarpe skud, kan undgås.

Nu tester man så hos Københavns Vestegns Politi, Nordjyllands Politi samt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, om en lignende løsning giver mening af implementere i Danmark efter forsøgsordningen.

'Under pilotperioden bliver der løbende og systematisk indsamlet data om politiets brug af strømpistolen, ligesom der løbende evalueres på effekten af strømpistolen, og hvordan politibetjentene oplever det nye magtmiddel', lyder det fra Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Fakta om politiets nye strømpistol

  • Taser 10 er den nyeste model strømpistol lavet af producenten Axon

  • Taser 10 kan skyde pile op til 13,7 meter og er udrustet med et grønt lasersigte

  • Taser 10 kan give en advarsel med en høj hyletone og et kraftigt stroboskoplys

  • Taser 10 har ti metalpile med modhager, der affyres én ad gangen

  • Der kræves kontakt med minimum to pile, før der opnås kredsløb og der gives et elektrisk stød

  • Stødet varer maksimalt fem sekunder og markeres med en hyletone

  • Stødet kan give op til 1.000 volt i spænding og kan afbrydes eller genaktiveres, hvis nødvendigt

  • Stødet lammer musklerne hos den ramte person, hvilket bevirker, at personen kortvarigt mister evnen til frivillig bevægelse


Galt eller genialt? Tre meter høj overraskelse i lille by

Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

I Komdrup har man i år et ganske anderledes juletræ.

Enhver by, landsby og ganske lille flække med respekt for sig selv har naturligvis et juletræ på denne tid af året.

De fleste - ja stort set alle - er dog de helt traditionelle grantræer, der pryder byens torv, men ikke i Komdrup ved Kongerslev.

Her er seks kvinder nemlig gået sammen om en tre meter høj juleoverraskelse til byens borgere: Et gigantisk, hæklet juletræ.

Se hele indslaget her:


Anne blev mødt af voldsomt syn, og det er ikke første gang

Foto: (Privatfoto)

Selv bliver Anne Greve meget påvirket af bragene og episoderne på grund af sin hjerneskade.

Anne Greve havde været til samtale på sønnens efterskole torsdag eftermiddag, hvorefter hun og sønnen kørte hjem til Arden for at holde tidlig weekend.

Her blev de dog mødt af en syn, som påvirkede Anne Greve meget.

- Jeg gik i chok, blev bange og rystede. Havde jeg eller min søn været hjemme og åbnet døren, så ved jeg ikke, hvad der kunne være sket, fortæller hun berørt af situationen.

Foran hendes hoveddør lå der reklamer og rester af hendes postkasse spredt ud over det hele, mens hendes hoveddør også var sprængt i stykker.

Foto: (Privatfoto)
Foto: (Privatfoto)
Foto: (Privatfoto)
Foto: (Privatfoto)

Prøvet det før

Sidste år cirka samme tid blev Anne Greves postkasse også sprængt i stykker. Selvom skaderne var mindre dengang, så påvirker det hende hver gang.

Hun har nemlig en hjerneskade, og de mange brag og oplevelserne med de sprængte postkasser får hendes krop til at reagere.

- Jeg kan mærke en form for ptsd i min krop, så jeg bliver bange og tanken om, at min søn kunne have åbnet døren tager fat i en, siger hun.

Vil vise, hvem de påvirker

Kanonslag fylder nemlig generelt i byen ifølge Anen Greve.

- Jeg kunne høre, at der blev fyret flere af, efter vi var kommet hjem, og det påvirker jo også kæledyrene i byen, der er ved at dø af skræk, når de her brag kommer, forklarer hun.

Hun lavede derfor også et opslag i den lokale Facebookgruppe, da hun håber på at vise hærværkerne, at der er mennesker bag, som bliver påvirket af det.

- Hvis det er unge, der gør det, så håber jeg, at forældrene får snakket med dem, og at de kan se, at det går udover folk som mig, der både bliver bange og ked af det, forklarer hun.


Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Det var et AaB-hold, som ikke formåede at kreere nok chancer til at score.

AaB fik som oprykker en god start på sæsonen med to sejre og to nederlag, men de kom ned på jorden igen i den seneste kamp mod Brøndby IF.

Her stod den på slask og et nederlag på 0-4 på Aalborg Portland Park.

Derfor søgte AaB hævn på Brøndby Stadion, men det formåede nordjyderne ikke at få i den sidste kamp i Superligaen på denne side af nytår. Kampen endte 1-0 til Brøndby.

Begyndelsen på kampen var ikke sød ved AaB, da Nicolai Vallys allerede efter fem minutter var ved at bringe vestegnsklubben foran. Ad to omgange fik Vincent Müller dog reddet skuddene fra Brøndby-spilleren.

Bare seks minutter senere måtte Müller igen i aktion, da Yuito Suzuki for Brøndby fik en friløber, men AaB-keeperen reddede bolden forholdsvis nemt.

Faktisk fortsatte Brøndby-dominansen igennem langt det meste af første halvleg, hvor AaB havde svært ved at spille sig ud af Brøndbys pres – og også selv havde svært ved at sætte chancerne ordentlig sammen.

Og efter 34 minutter gik den ikke længere. Faktisk kom AaB kort før til en stor chance til Kelvin John, men som ikke fik nok fart i sit hovedstød til at true Brøndby-målmanden.

Lige efter blev det i stedet Brøndbys unge midtbanespiller Noah Nartey, som med et skud fra kanten af feltet bragte hjemmeholdet i front med 1-0.

Det blev også stillingen ved pausen, men AaB kom bedre med efter scoringen.

Brøndby begyndte dog igen bedst i anden halvleg, men AaB satte også rigtig gode perioder sammen, men chancerne formåede nordjyderne ikke at kreere.

Det fik også AaB-træner, Menno van Dam, til at reagere, da han lavede en tredobbelt udskiftning efter 65 minutter – han havde også foretaget en i pausen, og så havde han til sidst kun en enkelt tilbage.

AaB kom tæt på

AaB fik efter udskiftningerne flere muligheder for scoring og særligt Melker Widell kom tæt med ti minutter tilbage. Han ramte dog den forkerte side af stolpen.

Til sidst satsede Menno van Dam alt, og AaB fik en gylden mulighed, da Brøndbys Clement Bischoff kom alt for voldsomt med knopperne på Mylian Jimenez, hvilket dommeren takserede til et rødt kort.

Men selv med et overtal i slutminutterne formåede AaB ikke at fremtvinge en scoring, selvom det efter en flot anden halvleg godt kunne være fortjent.

Med 1-0-nederlaget forbliver AaB på niendepladsen henover vinterpausen, da de ikke kan hentes af Sønderjyske på pladsen under.

Men efterårssæsonen er ikke slut endnu for AaB, som møder Silkeborg i Oddset Pokalen, hvor Silkeborg IF skal besejres over to kampe. Første kamp bliver 8. december, og returopgøret på Aalborg Portland Park spilles 16. december.


Unik mulighed kan redde kystfiskeri - og sårbar natur

Foto: Ole Jakobsen / TV 2

I begyndelsen af november udgav DTU Aqua en rapport, som viste, at fiskeri med bomtrawl i Jammerbugten ødelægger havbunden endnu mere end hidtil antaget.

- Bestanden skal tilbage, ellers overlever vi ikke.

Sådan fortæller Thomas Højrup, der er formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug.

Han har fredag holdt med minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Jacob Jensen (V), om den rapport, som DTU Aqua har udgivet.

Den viser, hvor hård bomtrawl, der foretages af hollandske fiskere, er for havbunden i Jammerbugten. Og den gav et entydigt resultat, som er, at bomtrawl er meget ødelæggende for ekstremt sårbare natur, som havbunden er. Eksempelvis at bomtrawl skraber store mængder af bløde koraller af stenene, som tager mange år om at blive genoprettet.

Derfor har kystfiskerne i mange år kæmpet for et forbud mod bomtrawl i Jammerbugten, og det nye skyts giver håb.

- Ministeren ved, at det er en unik mulighed, når nu der er flere ministre før ham, som har forsøgt. Den mulighed virker han til at ville udnytte, men det kræver også opbakning fra de andre partier i Folketinget, siger Thomas Højrup, som synes, at dagens møde med ministeren forløb godt.

Det synes ministeren også selv, som er glad for at få snakket med "førstehåndsvidnerne" til, hvordan bomtrawl påvirker dem.

- Det er godt, at rapporten har givet os nogle konklusioner, og ikke bare nogle fornemmelser, som vi allerede havde. Det er nemmere at gå til ministrene i Belgien og Holland samt den nye fiskerikommissær med denne rapport, som viser, hvorfor vi skal forbyde bomtrawl, fortæller Jacob Jensen.

Forstår godt andre interesser

Grunden til, at han skal snakke med flere folk i udlandet om problemstillingen, er, at EU har en fælles fiskeripolitik. Det gælder også for redskabsvalg på fartøjer indenfor EU, og derfor kan Danmark ikke forbyde hollandske fiskere i at bomtrawle i Jammerbugten.

- Vi har forbudt det for danske fartøjer, men dengang var der også blot ét fartøj tilbage, så det var ikke så tung en omgang. Men det er vigtigt for os at gå forrest, når vi ønsker, at andre skal forbyde det, siger ministeren.

Han kan håbe på, at hollænderne og EU generelt vil lytte til rapporten. Han satser også, at de fleste partier, hvis ikke alle, i folketinget støtter op om et forbud.

- Man kan se i rapporten, at det laver uoprettelig skade på havbunden, hvor der bomtrawles, og fødekæden hvirvles op. Jeg forstår godt, at der er andre interesser i andre lande, som de skal forsvare, men vi skal også have et bæredygtigt fiskeri i EU-kredse, ligesom der allerede er forbud i Kattegat og Østersøen mod bomtrawl, fortæller Jacob Jensen.

Så hårdt rammes fiskerne

Faktisk er der også forbud mod bomtrawl i dele af Skagerrak, men ikke i Jammerbugten.

For 2023 kan man dog se, hvor meget det påvirker kystfiskerne ved Thorupstrand, at der bomtrawles. De fangede nemlig blot 68 ton rødspætter ud af en kvote på 1000 ton.

- Det er jo noget, vi har købt og betalt - eller har lånt til, hvor der skal betales renter og afdrag. Når man fanger så lidt, kan man ikke overleve i længden, fortæller Thomas Højrup.

På nuværende tidspunkt fortæller kystfiskerlaugets formand, at der blot er to bomtrawlere i Jammerbugten - normalt er der 20. De to tilbageværende bomtrawler dog meget og "hidsigt", siger han.

- Det viser noget om, at der ikke er mange rødspætter tilbage nu. De gamle fiskere, jeg har snakket med, har set det ske tidligere også. Bomtrawlerne kommer, når der er mange rødspætter, men når der er få tilbage, er de væk. Så går der 10-15 år, og så er der rødspætterne tilbage, men det er bomtrawlerne også, siger Thomas Højrup.